L 43 Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om erhvervsuddannelser.

(Indførelse af refusion af arbejdsgiveres udgifter til pensionsbidrag, justering af fleksibelt uddannelsesbidrag og aktivitetsafhængigt VEU-bidrag for 2023 m.v.).

Af: Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S)
Udvalg: Børne- og Undervisningsudvalget
Samling: 2022-23 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Lovforslag som vedtaget

Vedtaget: 23-03-2023

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 23. marts 2023

20222_l43_som_vedtaget.pdf
Html-version

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 23. marts 2023

Forslag

til

Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om erhvervsuddannelser

(Indførelse af refusion af arbejdsgiveres udgifter til pensionsbidrag, justering af fleksibelt uddannelsesbidrag og aktivitetsafhængigt VEU-bidrag for 2023 m.v.)

§ 1

I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1401 af 11. oktober 2022, som ændret ved § 2 i lov nr. 2152 af 27. november 2021, foretages følgende ændringer:

1. I overskriften til kapitel 2 indsættes efter »Lønrefusion«: »og pensionsrefusion«.

2. Efter § 4 indsættes:

»§ 4 a. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder som tillæg til lønrefusionen efter § 4 refusion til arbejdsgivere, som i henhold til uddannelsesaftale som led i lønnen har betalt pensionsbidrag under skoleophold for elever eller lærlinge under erhvervsuddannelse i overensstemmelse med lovgivningen for disse uddannelser eller for elever under uddannelser, som kan sidestilles med erhvervsuddannelser, jf. § 4, stk. 1. Refusionen kan dog højst udgøre 8 pct. af elevens eller lærlingens til enhver tid værende lønrefusionstrin.

Stk. 2. Refusion efter stk. 1 ydes på baggrund af arbejdsgiverens andel af indbetaling af pensionsbidrag.

Stk. 3. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætter regler om betingelser for udbetaling af refusion af beløb efter stk. 1 og regler om helt eller delvist bortfald af pensionsrefusion, når arbejdsgiveren samtidig modtager støtte til praktik- eller lærepladsen i henhold til anden lovgivning.«

3. I § 5 a, stk. 3, indsættes efter »elevens«: »eller lærlingens«.

4. I § 7 a, stk. 2, indsættes efter »jf. § 4, stk. 1,«: »refusionsberettiget pensionsbidrag, jf. § 4 a, stk. 1,«.

5. I § 12 c, stk. 3, 3. pkt., indsættes efter »lov om erhvervsuddannelser«: »eller for uddannelsesaftaler med elever og lærlinge på 25 år og derover på erhvervsuddannelsen til social- og sundhedsassistent«.

6. § 12 c, stk. 3, 4. pkt., affattes således:

»Tilskuddet ydes inden for en ramme, der fastsættes på de årlige finanslove.«

7. I § 12 e, stk. 10, 2. pkt., ændres »1. juni« til: »1. juli«.

8. I § 17 b, 1. pkt., indsættes efter »lønrefusion«: »og pensi‍onsrefusion«.

9. I § 18, stk. 1, 1. pkt., ændres »2.803 kr.« til: »2.890 kr.«, og »2022-pris- og -lønniveau« ændres til: »2023-pris- og -lønniveau«.

10. § 18, stk. 1, 4. og 5. pkt., ophæves.

11. I § 18, stk. 2, 1. pkt., ændres »410 kr.« til: »111 kr.«, og »2022-pris- og -lønniveau« ændres til: »2023-pris- og -lønniveau«.

12. § 18, stk. 2, 4. og 5. pkt., ophæves.

13. § 21 b, stk. 6, 2. pkt., ophæves.

14. I § 21 d, stk. 3, 3. pkt., indsættes efter »Elever«: »og lærlinge«, og efter »erhvervsuddannelser samt« indsættes: »elever inden for«.

15. I § 21 h, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »Elever«: »og lærlinge«, og efter »erhvervsuddannelser og« indsættes: »elever inden for«.

16. § 21 i, stk. 3, 2. pkt., ophæves.

§ 2

I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 956 af 21. juni 2022, som ændret ved § 1 i lov nr. 2152 af 27. november 2021, foretages følgende ændring:

1. I § 66 j, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »elevs«: »eller lærlings«.

§ 3

I lov nr. 2152 af 27. november 2021 om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og forskellige andre love (Udmøntning af trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar) foretages følgende ændringer:

1. I § 7, stk. 4, 1. pkt., ændres »den 1. januar 2026« til: »den 1. januar 2027«.

2. I § 7, stk. 4, 2. pkt., ændres »finansåret 2025« til: »finansåret 2026«.

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2023.

Stk. 2. § 4 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, og § 17 b, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som ændret ved denne lovs § 1, nr. 8, har virkning for arbejdsgiveres pensionsbidrag, der betales den 1. januar 2023 eller senere for elever og lærlinge under skoleophold, der afholdes den 1. januar 2023 eller senere.

Stk. 3. Bidrag efter § 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udgør for første kvartal 2023 700,75 kr. i 2022-pris- og -lønniveau ud af bidraget på 2.890 kr. i 2023-pris- og -lønniveau efter § 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som ændret ved denne lovs § 1, nr. 9. Bidrag efter § 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udgør for andet, tredje og fjerde kvartal 2023 729,75 kr. i 2023-pris- og -lønniveau pr. kvartal ud af bidraget på 2.890 kr. i 2023-pris- og -lønniveau efter § 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som ændret ved denne lovs § 1, nr. 9.

Stk. 4. Uanset at det er fastsat i § 20, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at der fratrækkes et beløb, der svarer til ¼ af det årlige bidrag for én lønmodtager, fratrækkes der for første kvartal 2023 700,75 kr. i 2022-pris- og -lønniveau, jf. stk. 3, i det bidrag efter § 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, der beregnes for første kvartal 2023 efter § 20, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. For andet, tredje og fjerde kvartal 2023 fratrækkes der 729,75 kr. i 2023-pris- og -lønniveau pr. kvartal, jf. stk. 3, i det bidrag efter § 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, der beregnes for andet, tredje og fjerde kvartal 2023 efter § 20, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Stk. 5. Uanset at det er fastsat i § 20, stk. 2, 3. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at der fratrækkes et beløb, der svarer til ¼ af det årlige bidrag for en lønmodtager, for hver gang der er modtaget et ATP-bidrag svarende til 50 fuldtidsansatte lønmodtagere, fratrækkes der for første kvartal 2023, for hver gang der er modtaget et ATP-bidrag svarende til 50 fuldtidsansatte lønmodtagere, 700,75 kr. i 2022-pris- og -lønniveau, jf. stk. 3, i det bidrag efter § 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, der beregnes for første kvartal 2023 efter § 20, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. For andet, tredje og fjerde kvartal 2023 fratrækkes der, for hver gang der er modtaget et ATP-bidrag svarende til 50 fuldtidsansatte lønmodtagere, 729,75 kr. i 2023-pris- og -lønniveau pr. kvartal, jf. stk. 3, i det bidrag efter § 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, der beregnes for andet, tredje og fjerde kvartal 2023 efter § 20, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Stk. 6. Bidragssatsen efter § 18, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som ændret ved denne lovs § 1, nr. 11, har virkning fra og med beregning af bidrag for første kvartal 2023.