L 124 Forslag til lov om opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Rusland og gennemførelse af defensive foranstaltninger mod Rusland.

Af: Skatteminister Jeppe Bruus (S)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2022-23 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Lovforslag som vedtaget

Vedtaget: 02-06-2023

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 2. juni 2023

20222_l124_som_vedtaget.pdf
Html-version

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 2. juni 2023

Forslag

til

Lov om opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Rusland og gennemførelse af defensive foranstaltninger mod Rusland

Kapitel 1

Folketingets samtykke til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst

§ 1. Regeringen kan opsige overenskomst af 8. februar 1996 mellem Kongeriget Danmarks regering og Den Russiske Føderations regering til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter.

Kapitel 2

Ikrafttrædelses- og ophævelsesbestemmelser

§ 2. Loven træder i kraft den 15. juni 2023, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 3.

Stk. 3. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ophævelse af lov nr. 403 af 22. maj 1996 om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Kongeriget Danmarks regering og Den Russiske Føderations regering.

Kapitel 3

Ændringer i anden lovgivning

§ 3. I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar 2023, som ændret ved § 36 i lov nr. 871 af 21. juni 2022 og § 2 i lov nr. 609 af 31. maj 2023, og som ændres ved § 4 i det af Folketinget den 1. juni 2023 vedtagne forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, selskabsskatteloven, kulbrinteskatteloven og ligningsloven (Indførelse af begrænset skattepligt ved udøvelse af visse aktiviteter i Danmarks eksklusive økonomiske zone, anvendelse af kulbrinteanlæg m.v. i forbindelse med lagring af CO2 og ændring af listen over lande, der er omfattet af defensive foranstaltninger), foretages følgende ændring:

1. I § 5 H, stk. 2, indsættes efter nr. 11 som nyt nummer:

»12) Rusland.«

Nr. 12-15 bliver herefter nr. 13-16.

Kapitel 4

Territorialbestemmelse

§ 4. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.