L 92 Forslag til lov om ændring af lov om social service.

(Genindførelse af ordning med obligatorisk opfølgnings- og læringsforløb efter påbud fra Styrelsen for Patientsikkerheds Ældretilsyn).

Af: Ældreminister Mette Kierkgaard (M)
Udvalg: Ældreudvalget
Samling: 2022-23 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 29-03-2023
1. behandlet / henvist til udvalg 03-05-2023
Betænkning afgivet 17-05-2023
2. behandlet/direkte til 3. behandling 30-05-2023
3. behandlet, vedtaget 01-06-2023
Ministerområde:
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Resumé:
Forslaget genindfører den midlertidige forsøgsordning med obligatorisk opfølgnings- og læringsforløb til plejeenheder, der modtager et påbud fra Styrelsen for Patientsikkerheds Ældretilsyn som følge af problemer med den social- og plejefaglige kvalitet. Genindførelsen af forsøgsordningen skal gælde frem til og med den 31. december 2024.

Forslaget udmønter ”Aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2023-2026”, som blev indgået i marts 2023 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2023.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 109 (S, V, M, SF, DD, LA, KF, EL, RV, DF, ALT, NB og SP), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.