L 90 Forslag til lov om ændring af lov om formidling af fast ejendom m.v. og lov om juridisk rådgivning.

(Indførelse af regler for køberformidling og skærpelse af sanktionsmulighederne for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere).

Af: Erhvervsminister Morten Bødskov (S)
Udvalg: Erhvervsudvalget
Samling: 2022-23 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 29-03-2023
1. behandlet / henvist til udvalg 18-04-2023
Betænkning afgivet 11-05-2023
2. behandlet/direkte til 3. behandling 23-05-2023
3. behandlet, vedtaget 25-05-2023
Ministerområde:
Erhvervsministeriet
Resumé:
Formålet med lovforslaget er at skærpe sanktionsmulighederne på ejendomsmæglerområdet.

Samtidig indføres nye regler for rådgivning eller bistand i forbindelse med køb af fast ejendom, og det foreslås, at dele af lov om juridisk rådgivning som konsekvens heraf ikke finder anvendelse på rådgivning eller bistand omfattet af lov om formidling af fast ejendom m.v.

Med lovforslaget foreslås derudover en øvre grænse for, hvor mange personer en ansvarlig ejendomsmægler må føre tilsyn med.

Endvidere foreslås det at modernisere reglerne for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere, herunder for udpegning af medlemmer til disciplinærnævnet og disciplinærnævnets mulighed for at fortsætte og genoptage sager af egen drift.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 109 (S, V, M, SF, DD, LA, KF, EL, RV, DF, ALT og NB), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.