L 56 Forslag til lov om ændring af sundhedsloven.

(Udvidelse af fristen for retten til udvidet frit sygehusvalg i forbindelse med somatisk behandling).

Af: Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V)
Udvalg: Sundhedsudvalget
Samling: 2022-23 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 15-03-2023
1. behandlet / henvist til udvalg 21-03-2023
Betænkning afgivet 13-04-2023
2. behandlet/direkte til 3. behandling 18-04-2023
3. behandlet, vedtaget 20-04-2023
Ministerområde:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Resumé:
Forslaget udvider fristen for retten til udvidet frit sygehusvalg i forbindelse med somatisk behandling.

Fristen bliver udvidet fra 1 måned til 2 måneder og gælder personer, som er henvist til sygehusbehandling og udredt i perioden fra den 1. juni 2023 til og med den 31. december 2024. Udvidelsen af fristen gælder alene somatisk behandling.

Forslaget udmønter dele af regeringsgrundlaget »Ansvar for Danmark – Det politiske grundlag for Danmarks regering« fra den 14. december 2022.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 77 (S, V, M, SF, EL, RV og ALT), imod stemte 26 (DD, LA, KF, DF og NB), hverken for eller imod stemte 0. På grund af en fejl, blev der ikke registreret stemmeafgivning fra Mikkel Bjørns (DF) panel.