Åbent samråd med miljøministeren om Danmarks indrapporteringer til FN om biodiversitet
Udvalg: Miljø- og Planlægningsudvalget
Mødedato: 10-02-2010
Starttidspunkt: 00.00
Sluttidspunkt: 00.00
Lokale: 2-133
Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har kaldt miljøminister Troels Lund Poulsen (V) i åbent samråd om Danmarks indrapporteringer til FN's konvention om biodiversitet. Samrådet er åbent for alle og finder sted onsdag den 10. februar 2010 i værelse 2-133 på Christiansborg. Udvalgsmødet starter kl. 8.45, og samrådsspørgsmålene behandles som det sidste punkt på dagsordenen. Samrådet forventes at begynde tidligst kl. 9.00.

Udvalget har bedt ministeren forklare Danmarks indrapporteringer til FN om biodiversitetskonventionen. Ministeren er også blevet bedt om at oplyse, hvad regeringens forhandlingslinje vil være frem til næste møde i biodiversitetskonventionen, og hvilke lande regeringen særligt vil fokusere på for at få vedtaget en realistisk global strategi, der kan vende tilbagegangen i levesteder og arter til fremgang.

Samrådsspørgsmålene er stillet efter ønske fra medlem af udvalget Ida Auken (SF).