Spm. nr. US 45

Mange tak. For godt 14 dage siden deltog jeg i begravelsen af Vejle Fjord, og der lovede jeg de mange hundrede deltagere, der var med til den bisættelse, at jeg ville tage noget af Vejle Fjord med herind i Folketinget, så vi kan huske på, hvor alvorlige problemer vi står over for. Men nu må vi jo ikke have rekvisitter med, så jeg skynder mig at putte den ned under bordet, inden formanden forbyder det. Men når jeg har taget det ind, er det, fordi jeg jo synes, at vi måske her står over for et af de største politiske svigt, som vores generation af politikere har leveret. Det er en situation, hvor vi jo risikerer et fuldt kollaps i de danske have.

Det er jo ikke sådan, at vi ikke har taget tiltag undervejs. Jeg tror faktisk, at i den fælles regering, vi begge to deltog i for 10 år siden, tog vi nogle tiltag. Vi indførte randzoner. Vi nedsatte gødningsnormen. Vi forbød at gøde ude i naturen. Det var måske også den grønneste regering, vi har haft. Men da så Lars Løkke Rasmussen kom til i 2015, droppede man jo alle de tiltag, og siden har det stået nogenlunde stille. I hvert fald har det kvælstof, der kommer ud i vores have og fjorde, været stort set konstant. Nu hører vi så, bl.a. fra professor Stiig Markager, der er en af vores fremmeste eksperter, at det bliver langt værre i år, fordi det har regnet så meget. Så fra at have sådan i snit omkring 58 millioner ton, risikerer vi altså nu op til 72 millioner ton og dermed måske det største iltsvind nogen sinde, som vil lægge fjorde døde. Vi ser allerede nu fedtemøg osv. derude.

Mit spørgsmål til statsministeren er derfor også meget enkelt. Det handler nemlig om, om statsministeren og regeringen vil gøre noget ved det. Under den tidligere regering lavede vi jo en aftale om, at hvis ikke de frivillige aftaler virkede – den såkaldte miljøgaranti – så ville vi iværksætte nogle andre tiltag – de såkaldte kollektive virkemidler – altså tage jorder ud, så vi nåede det niveau, vi skulle. Kan statsministeren love os, at det gør den her regering i år?

Tak. Det er rigtigt, som spørgeren siger, at vi ikke bruger rekvisitter. Der er også sendt en mail ud om dette den 23. februar.

Så er det statsministeren. Værsgo.

Først og fremmest vil jeg sige, at jeg er lige så berørt over tilstanden i de danske fjorde, som jeg tror de fleste andre danskere er. Vi vil gerne have fjorde, der er i live. De ser jo levende ud, når man kigger på dem, men man skal ikke ret langt ned, før livet er væk eller i hvert fald kraftigt reduceret. Så det gør et meget, meget stort indtryk på mig. Vi skal have rettet op på det her.

Det er ikke rigtigt, at der ikke sker noget. Vi har, i øvrigt også i samarbejde, valgt at bruge en del af den grønne fond på det her område. Der er blevet aftalt en pakke i forbindelse med den seneste finanslov på det her område, og så er det helt rigtigt, at vi jo skal videre på landbrugsområdet med at få nedbragt kvælstof. Der ligger nogle klare aftaler der, og dem er vi selvfølgelig forpligtet af og føler os forpligtet af at få implementeret som regering.

Jeg tror samtidig, at det er vigtigt at sige, at man ikke bare retter op på det her. Det er rigtigt, at vi også diskuterede det i den regering, vi begge to var en del af for rigtig mange år siden. Det viser jo bare, at problemet ikke er nyt. Det er til gengæld alvorligt. Derfor tak for opbakningen, bl.a. til en grøn fond til at sætte fokus på det her. Det er vigtigt. Og vi er selvfølgelig klar til at tage yderligere skridt.

Spørgeren.

Det glæder mig. Det er jo rigtigt, at vi har sat penge af, både i finansloven og med den grønne fond. De er ikke udmøntet endnu, så derfor er det desværre den samme mængde kvælstof, der kommer ud i år som forrige år og forrige år igen osv. Eller rettere sagt er det måske meget mere, fordi det så ovenikøbet regner meget. Jeg tror, at vi egentlig er enige om, at det, vi så har sat penge af til, slet ikke er nok.

Der er lige kommet en utrolig spændende, synes jeg, rapport i dag fra Klimarådet, der jo påpeger, at hvis man faktisk skulle tilbage til noget, man kunne kalde en god tilstand – og det er jo egentlig det, vi skal, også ifølge EU – så snakker vi om måske at tage op mod en tredjedel af landbrugsarealerne ud; så når vi både natur- og miljømål og et langt stykke af vejen i forhold til vores klima, og det er nok også den billigste måde at gøre det på.

Interessant nok kan man faktisk producere næsten det samme – men ikke helt – antal fødevarer, især hvis man stiller om til mere vegetabilsk produktion i landbruget. Så det er bare for sige, at jeg tror, at vi skal op på en lidt anden klinge end det, vi har kunnet blive enige om, og det er vi glade for. Det er en start. Men nu havde vi en diskussion tidligere med fru Inger Støjberg om, om man kan have det samme landbrug i fremtiden. Det tror jeg ikke at man kan, og jeg tror, at vi nødt til at indse, at vi står over for en omstilling af dansk landbrug, ikke en afvikling, men en udvikling og omstilling af en kaliber, vi nok ikke rigtig har været klar til at lave før.

Derfor vil jeg også spørge statsministeren, om ikke hun tror, at vi bliver nødt til at kigge i nogle lidt andre dimensioner, jævnfør den rapport, der lige er kommet i dag, altså at tage langt mere areal ud til natur, hvilket så samtidig kan sikre vores fjorde, åer og søer og samtidig levere en signifikant klimaindsats på en gang.

Statsministeren.

Jeg kan også godt lide den store klinge. Derfor er jeg jo rigtig glad for, at vi i går påbegyndte danmarkshistoriens største udbud af havvindmøller. Så kan vi rigtig rykke. Tænk, at vi både kan sikre os selv grøn energi, at vi kan lave det om til brint – det betyder meget i forhold til transportsektoren – og at vi også kan levere grøn energi til andre europæere. Det er jo noget af det, vi er i gang med. Fynsværket lukkede i går. Det var vigtigt i forhold til CO2-udledningen. Vi har lavet en aftale om at firdoble produktionen på land, hvad angår vedvarende energi. Så vi er jo villige, og vi er i gang i Folketinget og i regeringen med at tage nogle af de store skridt.

Hvad angår landbruget, er vi jo også enige om lavbundsjorder. Vi er enige om at få nedbragt kvælstof. Det skal jo gøres på en måde, så vi stadig væk kan producere i Danmark, og det er min holdning på alle områder. Derfor er jeg i øvrigt også glad for – jeg tror, at det kom frem så sent som for et par timer siden, altså efter at vi havde lavet en CO2-afgift på dansk industri– at det faktisk er lykkedes at nedbringe CO2-udslippet fra en meget, meget stor del af vores industriproduktion, og det viser jo, at vi er på den rigtige vej i Danmark, synes jeg.

Spørgeren.

Jeg glædede mig så også oprigtigt i går. Jeg tror godt, at jeg tør sige, at vi i Radikale også har en stor andel i de 6 GW havvindenergi, der kom ud af det, og at vi er glade for, at regeringen leverer til tiden. Det har bare ikke noget med havmiljøet at gøre, overhovedet. Sagen er bare, at jeg tror, at vi er kommet til det tidspunkt, hvor der nok skal tages fat på en anden måde, hvis vi vil redde den danske natur og måske have et hav, som vi kan være bekendt, og som er levende om 10 eller 20 år. Så lang tid tager det nok at genoprette det. Og igen må jeg sige, at jeg ikke er ude på at nedlægge landbruget, men jeg tror ikke, at man skal tænke småt.

Jeg vil gerne slutte med at citere Stiig Markager, altså professoren, der siger: De danske fjorde er som en krop, der storryger og drikker – om de får et hjertestop i år, altså alle fjordene, afhænger af, om sommeren bliver varm eller ej. Det kan jo ikke være sådan, at alt liv i de danske fjorde og på sigt på havet afhænger af, om sommeren bliver varm eller ej. Det er måske tid til, at vi tager noget politisk handling, også på det område. Det håber jeg bare at statsministeren vil tage med sig i år. For det haster.

Statsministeren.

Jeg er meget enig i, at vi bliver nødt til at gøre mere ved vores vandmiljø og vi bliver nødt til at gøre mere, hvad angår kvælstof. Vi skal have fjorde, vi skal have søer, og vi skal have åer, som lever, i Danmark. Jeg er glad for, at vi i fællesskab har afsat penge, både på finansloven og i forbindelse med Grøn Fond, til det her område. Vi skal have fulgt op på den landbrugsaftale, begge partier er en del af.

Så noterer jeg mig bare, for det har jeg i de her spørgetimer ofte fået at vide af den radikale leder, at vi ikke gør nok på klimaområdet, men der må jeg så alt andet end lige i dag forstå, at det faktisk er rigtig godt med danmarkshistoriens største udbud, hvad angår havvindmøller, og at vi nu rykker, hvad angår CO2-udslip, både i forhold til industrien og i forhold til Fynsværket. I det hele taget når vi jo i mål med det, vi gerne vil på klimaområdet, allerede i 2025. Det er rigtig, rigtig godt. Så det kører, og nu skal vi så også til at have noget mere opmærksomhed på nogle af de andre udfordringer, herunder ikke mindst vores fjorde, som fortjener bedre end det, de får i dag.

Tak. Tak til spørgeren.

Den næste er hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti. Værsgo.