Spm. nr. S 192

5) Til indenrigs- og sundhedsministeren af:

Nick Zimmermann (DF):

Hvad agter ministeren at gøre for at begrænse gruppen af kommunalt ansatte, der modtager mere end 1 mio. kr. i årlig gage, og mener ministeren, at de fratrædelsesordninger, hvor kommunale chefer får udbetalt millionbeløb, er rimelige, henset til at lønnen til en ansat i social- og sundhedssektoren i kommunerne er steget med 1,11 pct. i 2023?

Værsgo.

Hvad agter ministeren at gøre for at begrænse gruppen af kommunalt ansatte, der modtager mere end 1 mio. kr. i årlig gage, og mener ministeren, at de fratrædelsesordninger, hvor kommunale chefer får udbetalt millionbeløb, er rimelige, henset til at lønnen til en ansat i social- og sundhedssektoren i kommunerne er steget med 1,11 pct. i 2023?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Som indenrigs- og sundhedsminister kan jeg oplyse, at bestemmelserne om løn og øvrige ansættelsesforhold for personale i kommunal tjeneste skal godkendes af Kommunernes Lønningsnævn. Kommunernes Lønningsnævn er et uafhængigt nævn, og det er dermed også lønningsnævnet, der godkender forhandlingsresultater vedrørende indgåelse af overenskomster og aftaler for kommunalt ansatte. Ligeledes er det Kommunernes Lønningsnævn, der godkender de generelle bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår for kommunalt ansatte. Der vil som udgangspunkt ikke kunne fastsættes løn- og ansættelsesvilkår, der ikke har hjemmel i de bestemmelser, som lønningsnævnet har godkendt. Dermed er det et uafhængigt nævn, der godkender de overenskomstfastsatte og øvrigt fastsatte løn- og ansættelsesvilkår for personale i kommunal tjeneste. Det har jeg som indenrigs- og sundhedsminister ingen indflydelse på.

Jeg kan derudover oplyse, at vilkårene for ansættelse af kommunaldirektører, der er ansat på kontraktvilkår, er fastsat i rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer, der er indgået imellem arbejdsmarkedets parter, og jeg kan af principielle grunde ikke kommentere på de overenskomstmæssige vilkår, som er aftalt imellem de forhandlingsberettigede parter, eller på konkrete sager.

Spørgeren.

Det var da et mærkeligt ikkesvar. Man har jo skabt en eller anden kommunal adel. Der sidder 1.634 personer rundtomkring i landets kommuner, der tjener over 1 mio. kr., og samtidig har man de sidste mange år kunnet se, at det f.eks. er stort set umuligt for en sosu få en lønforhøjelse på bare 500 kr. Alt imens kan man se fratrædelsesordninger på kæmpestore beløb, hvor direktører og chefer rundtomkring i kommuner og regioner, der ikke kan finde ud af deres arbejde, bliver fyret efter 5 måneder, efter 7 måneder eller efter 11 måneder, og så går de derfra med 2 års fuld løn. Det er da simpelt hen ikke i orden. Eksempelvis har man i Randers 30 personer siddende, der tjener over 1 mio. kr., i Aarhus har man 75, i Skanderborg 18 og i Syddjurs 12, og sådan kunne jeg blive ved. Fortjener borgerne så ikke i det mindste at høre, hvad det er, de her personer laver? For er det bare papirnussere og FN-verdensmålskonsulenter, eller er det rent faktisk nogle, der skaber noget for den kommune, de sidder i?

Ministeren.

Det er jom meget fint, at man kalder det for et ikkesvar, når jeg i min besvarelse redegør for, hvad der gælder af regler på det område. Det er et uafhængigt nævn, som fastsætter det, og det er arbejdsmarkedets parter, som forhandler, hvad det er for nogle løn- og ansættelsesvilkår, der skal gøre sig gældende, uanset om vi snakker om social- og sundhedsassistenter i kommunerne eller det gælder kommunaldirektørerne. Hvilke konkrete kontrakter m.v. der bliver indgået er et anliggende for arbejdsmarkedets parter, og det er dermed også et anliggende for dem, hvad det er, man indgår af specifikke aftaler ude i de enkelte kommuner, hvor jeg da har en klar forventning om, at man også sikrer sig, at man laver nogle ordentlige kontrakter.

Spørgeren.

Men det er vel fair nok at få regeringens holdning til, om man synes, det er rimeligt i regeringen, at der sidder så mange papirnussere ude i kommunerne, der har en årlig hyre på over 1 mio. kr., kæmpestore fratrædelsesordninger, når man tænker på, hvordan sosu'er, rengøringsassistenter, sygeplejersker og alle mulige andre, der aldrig nogen sinde kommer i nærheden af de her lønninger, skal rende hurtigere og hurtigere rundt, og så har kommunerne simpelt hen sådan et ansættelsesboom af folk, der tjener over 1 mio. kr. Det må man da høre regeringen ind til. Mener man, at det er rimeligt?

Ministeren.

Jeg svarer meget gerne på, hvad der er regeringens holdning til, om vi har tilpas eller for meget administration i den offentlige sektor. Og der er det korte svar: Vi har alt for meget administration på alle niveauer i den offentlige sektor. Det er også derfor, vi har lagt op til nu, at vi laver en besparelse på 3 mia. kr. fra administration, som vi ønsker målrettet skal gå til et lønløft til de grupper, hvor vi har særlige rekrutteringsmæssige udfordringer. Det er social- og sundhedsassistenterne, det er sygeplejerskerne – for at nævne nogle vigtige grupper. Så ja tak til, at vi har for meget administration, ja tak til, at vi også skal få det nedbragt. Her handler regeringen.

Spørgeren.

Jeg tror, at hvis sosu-assistenterne ude i kommunen fik en femmer, hver gang de havde hørt den der sang, ville de efterhånden have deres lommer rigeligt fyldt op. Det med at spare de 3 mia. kr. har man jo sagt i årevis. Men der sker jo ikke noget som helst, så det var måske bedre så at komme i gang med arbejdet i stedet for at blive ved med at snakke om det. Der sidder 1.600 personer rundtomkring i kommunerne, der tjener over 1 mio. kr. Samtidig med det er det stort set umuligt for en sosu bare at få en lønforhøjelse på 500 kr. Nu spørger jeg så for tredje, fjerde eller femte gang: Mener regeringen, at det er rimeligt?

Ministeren.

Regeringen mener, at vi har for høje administrative udgifter i den offentlige sektor. Dem ønsker vi at konvertere til, at vi for nogle af de medarbejdergrupper, hvor vi har særlige rekrutteringsmæssige udfordringer, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, sygeplejersker m.v., kan gøre en særlig indsats. Det er det, vi forhandler i øjeblikket med arbejdsmarkedets parter om i form af en trepartsaftale. Den her regering har siddet i 11 måneder, og jeg forventer, at vi lander en trepartsaftale om det her inden for kort tid. Det er heller ikke korrekt, at vi bare snakker, og at der ikke handles. På regeringens finanslovsforslag har vi jo netop indbudgetteret med besparelsen på administration. Så det er ikke snak – det er handling.

Dermed tak til indenrigs- og sundhedsministeren. Også tak til hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti. Næste spørgsmål er til justitsministeren, og det er af hr. Steffen Larsen, Liberal Alliance. Jeg kan ikke umiddelbart se ham i salen, men jeg så ham lige før gennem et vindue – muligvis løbende væk. Nej, løbende ind.