Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af lovforslag nr. L 48:

Forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og forskellige andre love og om ophævelse af lov om midlertidig videreførelse af rettigheder efter lov om kommunale og regionale valg og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union. (Modernisering af rammerne for valg og lokaldemokrati m.v.).

Af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde).

(Fremsættelse 05.10.2023).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er fra Socialdemokraterne, og vi giver ordet til fru Birgitte Vind. Værsgo.

Tak for det. Tak for ordet. Noget af det fineste, vi har i Danmark, er vores demokrati, vores lokaldemokrati. Jeg har selv haft den fornøjelse at være valgt til Vejle Byråd og repræsentere de lokale vælgere i mit område, og det er en styrke, at vi har et stærkt lokalt demokrati. Vi danskere kan nogle gange godt tage demokratiet for givet, men kun hvis vi passer og plejer demokratiet og løbende tilpasser de fælles spilleregler, vil vi have et levende og bæredygtigt demokrati, og dette lovforslag er et udtryk for, at vi retter op på nogle ting, justerer nogle ting.

F.eks. retter vi med dette lovforslag op på den skævhed, at mere end 4.600, der flytter i ugerne op til regional- og kommunalvalg, ikke kan stemme. Med forslaget i dag retter vi op på det, så man enten vil kunne stemme i sin gamle kommune eller i sin nye kommune.

Vi sikrer en mere retfærdig mulighed for at stille op til regionalvalg. I dag kræves der er det samme antal stillere, uanset hvor befolkningsmæssigt stor en region man tilhører, men med bifaldelse fra regionerne selv vil vi med dette lovforslag indføre en trappemodel, så der kræves flere stillere i regioner med flere vælger.

Med det her lovforslag giver vi også mulighed for, at ansatte i kommuner på institutionerne kan tage imod brevstemmer i vælgernes eget hjem i visse boliger og boformer, og det er rigtig, rigtig godt, fordi vi ved, at vi på nogle af vores specialinstitutioner med borgere med særlige behov kan være udfordret af at afvikle valgene og brevstemme i god ro og orden. Så det her lovforslag vil betyde, at kommunen kan tilbyde borgerne flere muligheder for at brevstemme, samtidig med at vi rent faktisk også giver dem større sikkerhed for, at det formelle overholdes.

Lovforslaget, som fremsættes her, har rigtig mange fine delelementer. Brevstemmeperioden udvides fra at træde i kraft, når valget udskrives, modsat i dag, hvor man kan brevstemme, når der er 21 dage til valget. Der foreslås en forenkling af stemmesedlerne generelt og en lempelse af reglerne om bedømmelse, så flere stemmer bliver gyldige.

I en lidt anden boldgade vil dette lovforslag give indenrigs- og sundhedsministeren mulighed for at fastsætte regler om, at danske myndigheder kan bistå Ukraine med at afholde valg og folkeafstemninger i Danmark, og det sidste synes jeg er en rigtig, rigtig fin ting, som vi godt må glædes over her. Det er et bidrag til fred i verden. Rusland kæmper for at ødelægge demokratiet i Ukraine, og med det her lovforslag kan vi bakke op om, at Ukraine fremadrettet vil kunne afholde demokratiske valg for borgerne, der er her i landet, når Ukraine selv beder om det.

Der er også et punkt i lovforslaget, som vil komme til at give en smule debat, tænker jeg. Det handler bl.a. om, at man i kommuner og regioner vil lægge op til, at man selv ville kunne vælge, om man kan få udbetalt et fast vederlag eller modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste. Det er jo en ordning, der i dag betyder rigtig meget bureaukrati. Der har været en ekstra høringsrunde, og med det her lovforslag foreslår vi så, at kommunerne selv kan bestemme, hvorvidt man skal arbejde med tabt arbejdsfortjeneste.

Alt i alt betyder det her lovforslag en styrkelse af de demokratiske processer, men også forenklinger, f.eks. at afskaffe numre på stemmesedlerne ved partiopstilling til kommunal- og regionalvalg; muligheden for at afskaffe forpligtelsen til at indrykke valgannoncer i dagblade; give kommunal- og regionsbestyrelser mulighed for i særlige tilfælde at afholde virtuelle møder; afskaffe listeforbund ved kommunal- og regionalvalg, da ordningen faktisk ikke længere benyttes. Og sådan er der mange, mange fine små justeringer.

At justere reglerne for de demokratiske valg giver altid en god anledning til at diskutere demokratiet, og jeg er faktisk rigtig glad for og stolt over, at vi kan fremsætte så omfangsrigt et lovforslag med så mange gode delelementer, som jo er fremkommet på baggrund af debatter både i regioner og kommuner, i Udvalget til Valgs Prøvelse, men også de eksterne valgobservatører, der har besøgt Danmark.

Så jeg glæder mig til at debattere lovforslaget her, men også i udvalget, når vi kommer så langt. Tak for ordet.

Jeg skulle for øvrigt hilse fra Radikale Venstre og sige, at de kan støtte lovforslaget. Tak.

Tak. Der er spørgsmål til ordføreren. Hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Langt hen ad vejen er jeg enig med ordføreren. Vi skal være på, og demokratiet er vigtigt. Så er der alligevel den her ene ting, hvor jeg bliver noget bekymret, og det er det her med, at kommuner og regioner selv skal kunne vælge, om det skal være vederlag eller tabt arbejdsfortjeneste. Jeg har siddet i både kommuner og regioner, og jeg har spurgt begge steder, og det er altså ikke, fordi de svar, jeg får derfra, er, at det er sådan et synderlig stort problem, så argumentationen forstår jeg ikke. Men det kan være et problem den anden vej for den enkelte, for det er jo fritidsbeskæftigelse, men typisk bliver det altså lagt om formiddagen, sådan at dem, der er fuldtidsansatte, ikke bliver belemret, men hvorimod dem, der er folkevalgte, i hvert fald skal sørge for at tage fri fra arbejde, og så begynder vi at pille ved noget, hvor det kan være noget med økonomien.

Det, jeg ikke ønsker, er, at vi gør det mindre attraktivt for folk at deltage i demokratiet, fordi det lige pludselig får en hårdere økonomisk konsekvens, end det burde have. Jeg har været begge steder, og guderne skal vide, at det ikke er timelønnen, man får meget ud af i forvejen. Så det kan jeg være stærkt bekymret for.

Hvorfor er det, at ordførerens parti mener, det er en god idé, at kommuner og regioner selv sætter de her regler? Hvorfor beholder vi dem ikke bare, som de allerede er?

Så er det ordføreren.

Tak. Jamen altså, der har jo også været udtrykt et ønske om, at vi skulle se på det her, for det er meget bureaukratisk, og det er det også for den enkelte valgte. Det tager utrolig meget tid for den enkelte og for kommunerne, og derfor kan det være en rigtig, rigtig god idé, at vi siger til kommunerne: Hvad synes I det skal være?

Jeg forstår godt ordførerens argumenter, men det er jo ligefrem et ønske fra kommunerne og regionerne selv, at vi ser på det her, og jeg tror faktisk, at vi har landet det rigtig, rigtig godt. Det vil jo være sådan, at det her vil blive meldt ud i god tid før et valg, så man, når man stiller op, ved, under hvilke forudsætninger man stiller op. Man bliver jo ikke millionær og meget rig af at sidde i en kommunalbestyrelse eller et regionsråd, så det er jo ikke pengene, der styrer værket. Det er jo en kompensation, man får, lige meget hvad.

Så er det spørgeren for sit andet spørgsmål. Værsgo.

Men det er hverken kommunen eller regionen, der stiller op til valg. Det er et menneske, som skal have smør på brødet derhjemme. Det, jeg er bekymret for, er, at vi gør det her mindre attraktivt. Guderne skal vide, at det ikke er meget attraktivt i forvejen for rigtig mange mennesker at stille op til de her valg, og nu smider man så økonomien oveni. Det er jo ikke den enkelte, der får valget. Det er jo institutionen, der ligesom skal vælge, hvad den synes. Jeg har selv været på begge ordninger, og så er det heller ikke mere bureaukratisk. Det kan også være, at det er, fordi jeg som nordjyde er sikker på, at jeg nok skal få skrevet tingene ned, så jeg får de penge, jeg nu engang skal have. Men virkeligheden og det, jeg synes, er, at det er et spørgsmål om, at vi risikerer at skræmme nogle væk, og det synes jeg virkelig ikke vi har behov for, hverken i lokal- eller regionalpolitik. Der er vi så uenige, og det accepterer jeg fuldt ud.

Så er det ordføreren.

Tak. Jeg har ret stor tillid til, at man i kommunerne og regionerne kan tage de her samtaler med hinanden og finde ud af, hvad der virker for dem. Jeg tænker, at der i ethvert byråd i dag sidder nogen, som får udbetalt godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste, så man har jo en enorm viden derude om, hvordan det her fungerer, og man har faktisk et oplyst grundlag at træffe den her beslutning på. Jeg er ganske tryg ved, at kommunerne kan træffe den her beslutning.

Tak. Der er ikke flere spørgsmål til Socialdemokraternes ordfører. Vi går videre i rækken af ordførere, og den næste er fru Heidi Bank fra Venstre, og så må man godt byde velkommen, vi er jo begge valgt i Østjylland. Velkommen til.

Tak for det. Demokrati er ikke en stationær størrelse. Derfor er det naturligt, at vi med mellemrum må justere, modernisere og gerne også, som tilfældet er med nærværende lovforslag, forenkle nogle af de regler, der ligger til grund for det store arbejde, der pågår lokalt og nationalt. Jeg har selv deltaget aktivt som valgstyrerformand, når der er blevet afholdt valg. Valgdagen er og bliver en festdag, at være på et valgsted med kommunalt ansatte og frivillige tilforordnede er noget helt særligt, at opleve, hvor stor en indsats, der bliver lagt i, at afgivelse og optælling af hver eneste stemme skal være i orden. Der er rent ud sagt rigtig mange, der gør sig stor umage for, at valghandlingen går fair til, på tværs af politisk ståsted. Det er virkelig fint, og det er noget, vi skal passe på.

Ændringerne i nærværende lovforslag spænder som nævnt fra justeringer til en modernisering, men også til at varetage nogle behov, der kan komme. Det gør sig bl.a. gældende med en hjælpende hånd til Ukraines demokrati til afholdelse af valg. For vi kan hjælpe med mere end våben, vi kan hjælpe med demokrati, og det åbnes der for, noget, som Ukraine har efterspurgt.

Derudover skabes der forbedringer på en række områder: en bevarelse af valgretten ved flytning, så flere bevarer muligheden for at stemme, selv om de står midt i en flytning fra én kommune til en anden, ændring af krav til stillerunderskrifter, forenkling af opstillingsregler, forenkling af brevstemmeproceduren, lempelse i bedømmelse af stemmesedler, afskaffelse af valgannoncer i landets dagblade og mulighed for, at kommunerne og regionerne i særlige tilfælde kan afholde møder virtuelt, for bare at nævne nogle af de fornuftige elementer, der indgår i lovforslaget.

Venstre støtter med de bemærkninger lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen spørgere. Den næste ordfører på talerstolen er hr. Mike Villa Fonseca fra Moderaterne. Værsgo.

Tak for ordet, formand. I dag behandler vi et lovforslag, som har til formål at styrke vores demokratiske processer og forbedre rammerne for valg, også i lokaldemokratiet i Danmark. I Danmark har vi heldigvis en rigtig stor og bred enighed om, at demokratiet er en vigtig værdi for vores samfund. Måske har vi endda et af verdens bedste demokratier, og det synes jeg vi skal være glade for. Derfor skal vi også hele tiden udvikle vores demokratiske processer, hvis der er noget ved dem, som ikke lever op til den virkelighed, som vi lever under. Derfor gør vi det med dette lovforslag, at vi udvikler og forbedrer dem. For Moderaterne og for mig er det vigtigt, at regler bliver forenklet, særlig hvis de er for rigide eller besværlige for borgerne.

Lovforslaget indeholder mange, mange elementer, det er et ordentligt lovforslag den her gang, og alt sammen med forbedringer for at sikre fremtidens processer under valg. Det synes jeg er godt. F.eks. ønsker vi at give de vælgere, som flytter fra én kommune til en ny kommune i den sidste uge før et kommunal- eller et regionsvalg, mulighed for at bevare deres valgret i den kommune, de flytter fra. For nye kandidatlister til regionsvalg ændrer vi kravene, så det bedre afspejler vælgertallet i den enkelte region. Lovforslaget indeholder som sagt foruden forenklinger af regler også ændringer, som skal sørge for en bedre proces, særlig under valg. F.eks. skal man i fremtiden også kunne brevstemme fra udskrivelsen af folketingsvalget, hvor det i dag, som I alle sammen godt ved, er fra den 21. dag før valgdagen. Fremover sikrer vi også, at bedømmelsen af stemmesedler og brevstemmer bliver lempet, så der er flere, der kan erklæres gyldige, så de kan tælle med i valget.

Som jeg indledningsvis også sagde, er Moderaterne bl.a. skabt på et grundlag, der hedder, at det skal være lettere at være dansker. For meget bureaukrati og mange rigide og utidige regler skal gennemtænkes bedre, og det er det, som vi gør i dag, og det kan synes at være for teknisk, hvilket det måske også er, men det er også nødvendigt, at vi fra tid til anden kigger på de regler, som vi har, og at vi regulerer dem med hensyn til, hvordan vi går til valg.

I Moderaterne støtter vi lovforslaget. Tak for ordet, formand.

Vi siger tak til ordføreren fra Moderaterne. Den næste ordfører er fru Theresa Berg Andersen fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet. SF bakker op om lovforslag nr. 48. Der lægges op til en række fornuftige og praktiske ændringer af både valgloven og den kommunale og regionale styrelseslov. Jeg vil dog også lige kritisere regeringen lidt, fordi jeg synes, at man her blander nogle meget brede lovkomplekser som en valg- og en styrelseslov sammen i en og samme lovbehandling. Jeg mener godt, at det kan blive en uskik, at vi i nogle tilfælde svækker muligheden for det brede flertal, bl.a. fordi der er flere delelementer, man kan blive uenige om.

I forhold til valgloven synes SF, at det giver god mening, at man bl.a. forbedrer muligheden for at bevare valgretten i forbindelse med en flytning. Vi synes, det er en god idé, at man forlænger brevstemmeperioden i forbindelse med et folketingsvalg, og at man giver ansatte i kommunerne mulighed for at brevstemme i vælgernes egne hjem, så længe det eksempelvis ikke er plejepersonalet, der indhenter stemmerne hos borgerne på plejehjemmet, og vi synes, det er en god idé, at forsendelsen af brevstemmer bliver effektiviseret. Det er da en god idé. Det giver også god mening, at man lemper reglerne for godkendelse af stemmesedler, og at man giver kommunerne en bemyndigelse til at hjælpe ved de kommende valghandlinger i Ukraine. Med hensyn til at afskaffe nummereringen af lister i forbindelse med partilister synes jeg, vi endnu en gang lige skal vende den her i udvalgsbehandlingen. For der er fremlagt en række fornuftige indvendinger i forhold til vælgernes mulighed for at identificere partier, der benytter sig af partiliste i stedet for en sideordnet opstilling.

Jeg mangler dog én lille ting i det her lovforslag, nu vi er i gang med det helt store serviceeftersyn af valgloven, nemlig en introduktion af en mere retfærdig fordelingsmetode af mandater end den d'Hondtske metode. Vi ved, at den d'Hondtske metode har klare fordele, som både Venstre og Socialdemokratiet i kommunerne nyder godt af, når mandaterne skal fordeles, men vi læser også, at flere valgforskere, bl.a. en Ulrik Kjær og en Jørgen Elklit, helt konkret har peget på andre metoder, som kan give en langt mere retvisende fordeling af mandater ved f.eks. et valg. Men det er måske for meget forlangt, for det er jo de store borgmesterpartier, der lukrerer på den her metode.

I forhold til styrelsesloven er det jo en anden snak. Her synes vi også, der er rigtig fine elementer i lovforslaget. At man præciserer reglerne for afholdelse af valg ved virtuelle kommunalbestyrelsesmøder, og at man trods forslaget fra KL ikke fuldstændig fjerner muligheden for erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, er en god idé. Det ved jeg, fordi jeg selv har siddet i byrådet, og ved, at der har været stor polemik omkring det, og det har også vist sig, at flere politikere, ikke mindst i vores regioner, er glade for den her mulighed. Samtidig er det fornuftigt, at man får strammet op på kravene til revisorerklæring, så det ikke bliver et tag selv-bord at bruge muligheden i forhold til tabt arbejdsfortjeneste. Så synes vi i SF også, det er godt, at man forbyder anbringelse af kommuner og regioners midler i alternative investeringsfonde.

Sluttelig kan jeg igen sige, at SF støtter lovforslaget. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren fra SF. Den næste ordfører er hr. Dennis Flydtkjær fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak. Demokratiet er jo en af de fineste ting, vi har i vores samfund. Det er noget, som jeg tror at alle danskere er glade for, specielt i de her år, når man kigger ud over verden. Men selv om det er noget, vi alle sammen er glade for og skal stå fast på som en af de bærende søjler i vores samfund, er det også sundt, at man nogle gange lige får justeret lidt på tingene og får det finpudset lidt, og det er i den afdeling, vi i Danmarksdemokraterne ser det her lovforslag, altså at man får finpudset en række af ting omkring vores valghandlinger og styrelsen af det.

Reelt er der jo 15 forslag i det her lovforslag, og jeg synes, at det er svært sådan at lave en god, sammenhængende tale om 15 forskellige elementer, så jeg vil egentlig bare sige, at overordnet set synes vi grundlæggende, det er nogle gode, små justeringer, som gør det lidt mere logisk. Altså, bare for at fremhæve nogle enkelte af dem kan jeg komme med nogle lavpraktiske eksempler. Når man skal indhente stillere til et regionsrådsvalg, kan der være forskel på størrelsen af regionerne, og så skal der selvfølgelig også være forskel på antallet af stillere. Så skal det blive muligt at brevstemme noget tidligere, end det er i dag, så der ikke er en skæringsdato på lige 21 dage, og flytter man mellem kommunerne kort før datoen, mister man ikke lige pludselig sin stemmeret.

Bare for at opsummere vil jeg sige, at det i det hele taget er en lang række af justeringer, som vi egentlig godt kan stå inde for. Så vi agter at støtte det her lovforslag ved tredjebehandlingen. Tak, formand.

Vi siger tak til ordføreren fra Danmarksdemokraterne. Der er ikke nogen spørgsmål. Vi går videre til næste ordfører. Værsgo.

Tak for ordet. Der er jo tale om mindre ændringer i valglovgivningen, som trods alt skaber bedre og forenklede rammer om et valg, og med nogle ekstra tilføjelser fra fru Theresa Berg Andersen, som vi skal diskutere i udvalget, er der da i hvert fald også lidt ekstra at tage fat på. Men i den form, det ligger i nu, støtter Liberal Alliance lovforslaget.

Tak. Vi siger tak til ordføreren fra Liberal Alliance. Der er ikke nogen spørgsmål. Den næste ordfører er hr. Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for det, formand. Jeg står her på vegne af min udmærkede kollega Lise Bertelsen, som desværre er forhindret i at deltage i mødet i dag. Formålet med lovforslaget er at gøre rammerne for valg mere tidssvarende og at reducere og forenkle reglerne. Det er jo generelt noget, vi i Konservative er rigtig glade for, så derfor kommer vi også til at støtte forslaget.

Med ændringerne skulle det gerne gøres nemmere bl.a. at brevstemme. Stemmesedlerne skulle udseendemæssigt blive mere overskuelige, og så er der flere forskellige andre tiltag, der tilsammen vil betyde, at man undgår at misforstå afstemningsreglerne og undgår, at ens stemme i sidste ende bliver erklæret ugyldig. Med lovforslaget sigtes der mod, at endnu flere afgiver deres stemme. Det gør sig gældende nu, at flere stemmesedler bedømmes ugyldige, fordi de er for komplekse at udfylde og krydset desværre havner i den forkerte rubrik.

I lovforslaget foreslås der ligeledes ændringer i reglerne om kommunernes og regionernes styrelse, bl.a. i forhold til dokumentation, anbringelse af fondsmidler og afholdelse af møder. De enkelte kommuner og regioner kan i helt særlige tilfælde vælge at afholde møder i kommunalbestyrelserne og regionsrådene virtuelt. Vi gjorde os erfaringer med virtuelle møder under corona, både positive og negative. Fremmøde kan noget særligt, men i særlige tilfælde kan virtuelle møder jo også være nødvendige, altså i helt ekstraordinære tilfælde. Det Konservative Folkeparti støtter forslaget.

Vi siger tak til hr. Per Larsen fra De Konservative. Der var ingen spørgsmål, og vi går videre i ordførerrækken. Det næste er fru Jette Gottlieb fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Som nævnt flere gange er det et ret komplekst lovforslag, men det er overvejende af teknisk art. Jeg synes f.eks., at det er ret vigtigt, og det er noget, der berører en del mennesker, at man til kommunalvalg kan komme til at stemme, selv om man er flyttet inden for kort tid. Så det er en god forbedring og også i et vist omfang en forenkling – så fint med det.

Så er der afskaffelsen af listeforbund. Det var vist en regel, der blev indført efter kommunalreformen i 1970, og den har overlevet sig selv. Der er ikke længere nogen, der bruger den; den har kun været brugt en enkelt gang siden 2005. Så det er også fint, at man laver om på det nu.

Så er der spørgsmålet om brevstemmer. Det er også fint, at man kan være væk i en længere periode og stemme. Men man skal lige være opmærksom på, at godkendelsen af nye partier først sker 15 dage før, og det vil sige, at hvis et nyt parti bliver opstillet, kan der være nogle, der har stemt, inden et nyt parti bliver godkendt, og derfor er det vigtigt, hvis man brevstemmer, at det meget nøje fremgår, hvordan man kan ændre sin stemme i tilfælde af ændringer af situationen. Så det er en af de tekniske ting, hvor jeg mener, at vi kunne gøre det bedre og kunne gøre et eller andet for at sikre, at det var i orden. Det sjove er, at hvis vi snakker om fristerne ved europaparlamentsvalg, bliver både partier og kandidater offentliggjort, inden man begynder at kunne brevstemme, så man kunne egentlig lære lidt af den måde, det er gjort på. Så det kan vi lige kigge på.

Så er der spørgsmålet om den måde, man bliver opstillet på, og ved de kommunale valg er der både spørgsmålet om valgforbund og spørgsmålet om listeopstilling kontra sideordnet opstilling. Der er det jo rigtig, rigtig vigtigt, at det i valglokalet helt tydeligt fremgår, hvordan folk er opstillet. Så den forenkling, der ligger i at afskaffe nummereringen, giver samtidig en usikkerhed for vælgerne, som man er nødt til at imødekomme ved at lave sikre opslag i valglokalerne for at gøre opmærksom på, at det her parti altså opstiller kandidater på en partiliste og et andet parti altså har sideordnet opstilling, for det kan have indflydelse på den måde, som folk stemmer på.

Så er der den specielle bemyndigelse til at være behjælpelig med valg for ukrainere. Det er jo en slags særlov, kan man sige. Vi har andre store befolkningsgrupper i Danmark, som kan stemme; f.eks. kan tyrkiske statsborgere også stemme i Danmark. Kunne man overveje, om det samme skulle gælde for det? Kunne man overveje noget tilsvarende for syriske tilstedeværende osv. osv.? Det er en særlov, og jeg forventer ikke, at den kommer til at skulle virke ret længe, men vi skal være opmærksomme på, at der er andre lande, der er i en tilsvarende presset situation. Der er i hvert fald også noget lige at kigge på, altså om man skulle, hvad kan man sige, genbesøge den paragraf, når vi har set, om det fortsat skal være gældende.

Alt i alt er det nogle forslag, som forbedrer og forenkler vores valglov, så Enhedslisten kan støtte forslaget.

Vi siger tak til fru Jette Gottlieb fra Enhedslisten. Der er ingen spørgsmål. Der er ikke nogen ordfører fra Radikale Venstre. Vi går derfor videre i rækken af partier, og den næste ordfører er hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Det er en ganske lang række af mindre ændringer af valgloven, som indenrigs- og sundhedsministeren her fremlægger, og langt de fleste af ændringerne er helt uproblematiske, som f.eks. adgangen for personer, der flytter 7 dage op til valget, til at kunne stemme til kommunalvalget i fraflytningskommunen, og det gælder også lempelser af reglerne for, hvornår en stemmeseddel kan anses som gyldig.

Der er nogle få af ændringerne, som Dansk Folkeparti dog ikke er fuldkommen overbevist om er en god idé. Det drejer sig bl.a. om de foreslåede ændringer, for så vidt angår adgangen til at vælge vederlæggelse i en kommunalbestyrelse eller et regionsråd i form af dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste. Den af regeringen foreslåede ordning er efter vores opfattelse en anelse besynderlig. Det forekommer ikke logisk, at en kommunalbestyrelse eller et regionsråd selv skal kunne bestemme, om ordningen skal gælde i en kommune eller ej. Der bør være et klart snit. Enten eksisterer der sådan en ordning i alle kommuner, eller også afskaffes ordningen helt.

Så er der den del af forslaget, der indebærer muligheden for, at ansatte i kommuner og institutioner kan tage imod brevstemmer i vælgernes eget hjem i visse boliger og boformer m.v.. Regeringen henviser til, at ansatte i kommunens forvaltning eller på en institution kan tage imod en stemme på et sygehus eller i en af kriminalforsorgens institutioner, og at denne regel uden videre kan udvides til også at omfatte stemmemodtagelse i private hjem, boformer m.v., hvor der ellers er et krav om, at der deltager en valgtilforordnet borger. Man skal jo være opmærksom på, at stemmemodtagelse i hjemmet ofte foregår hos borgere, der er svækkede, og det kræver undertiden også hjælp til den svækkede, på samme måde som de valgtilforordnede tidligere har hjulpet personer, der f.eks. har synshandicap, ved valghandlingen. Vi synes, det giver en god sikkerhed i forbindelse med valghandlingen, at der deltager en valgtilforordnet. Og vi skal huske på, at de bestemmelser, der er truffet, for så vidt angår sygehusene og kriminalforsorgens institutioner, gælder en helt særlig situation; det er undtagelsen. Vi er ikke afvisende over for at indlemme visse boformer, f.eks. Kofoedsminde, heri, men er mere tilbageholdende i forhold til at udvide bestemmelsen til også at omfatte private hjem.

Endelig er der spørgsmålet om, at det ikke længere skal fremgå tydeligt på stemmesedlen, at et parti opstiller på en partiliste. Det forslag synes vi heller ikke umiddelbart godt om. Det bør være tydeligt for vælgerne, om vælgernes personlige stemme er afgørende, eller om det er partiet eller listen, der har besluttet, hvem der bliver valgt. Derfor er det fint og rigtigt, at vælgerne hidtil klart har kunnet afkode, om et parti opstiller på den ene eller den anden måde i kraft af stemmesedlens udformning.

Med baggrund heri kan jeg sige, at vi afventer udvalgsbehandlingen, før vi kan give et endeligt tilsagn til forslaget, men som sagt er langt de fleste af ændringerne bestemt meningsfyldte. Der er dog enkelte af forslagene, som vi ikke helt kan se fornuften i.

Derudover vil jeg bemærke, at Dansk Folkeparti har i sinde at stille et ændringsforslag med henblik på at stoppe brugen af mobile valgsteder i form af valgbusser, der køres rundt i ghettoerne for at opsamle stemmer fra personer, der primært stemmer til venstre for den politiske midte. Det synes vi er en skævvridning af demokratiet, og det er kommunalforsker Roger Buch i øvrigt enig med os i. Han siger: Det fører til en skævvridning af valget, da en høj del af de borgere, busserne når ud til, stemmer på de røde partier. Man skubber til valgresultatet, og det er et demokratisk problem. Så det kunne vi godt tænke os blev standset. Det var det – tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke spørgsmål. Vi går videre i talerrækken. Den næste ordfører er fru Christina Olumeko fra Alternativet.

Tak for ordet. I dag behandler vi et lovforslag, som indfører nogle mindre ændringer i rammerne for vores valg og lokaldemokrati. Jeg vil ikke gennemgå dem alle sammen her. Det har tidligere gode kollegaer på talerstolen allerede gjort. Til gengæld vil jeg blot sige, at Alternativet kan støtte lovændringerne, og herudover kan vi naturligvis også støtte den lovændring, der handler om, at Danmark skal kunne hjælpe herboende ukrainere med at stemme til fremtidige ukrainske valg.

Så langt, så godt. Men i anledning af lovforslagets pkt. 2.1.2. om ændring af kravet til stillerunderskrifter ved regionalvalg vil jeg blot sende et ønske til indenrigs- og sundhedsministeren om, at vi får bygget et digitaliseret system for stillerunderskrifter og kandidatanmeldelse. Digital underskrift vil nemlig gøre det langt mere sikkert for den enkelte stiller eller kandidat. Det vil det gøre administrationen ved kandidatanmeldelse væsentlig lettere og mindske risikoen for fejl. Det ved jeg også er et ønske fra flere regioner, og det har de jo sådan set også fremhævet i høringssvarene.

Til sidst vil jeg også bare fra talerstolen give Alternativets støtte til det, som SF's ordfører fik sagt omkring den d'Hondtske beregningsmetode, som vi også i Alternativet finder udemokratisk. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren for Alternativet. Den næste og sidste ordfører i rækken er hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige.

Tak for det, formand. Nogle lovforslag egner sig ikke ret godt til at være videotransmitteret, for man skal jo nok enten være politiker eller lokalpolitisk formand for at tænke, at det her bare er sagen – det er noget, vi går op i, hold da op, det er vigtigt. Så når vi står og lovpriser kampen for demokratiet, fordi vi ændrer lidt på nogle spilleregler eller noget, tror jeg at vi snakker lidt for os selv. Men det er faktisk vigtigt. Så nørdet er jeg selvfølgelig politisk. Jeg synes jo også, det er vigtigt, men det er nok ikke den store sællert. Hvis vi tænker, at vi nu skal have mange seere på Folketingets tv i fremtiden, så kører vi nok ikke det her som sådan et rundeklip. Der tror jeg at vi kan finde noget mere interessant.

Der er nogle bekymringer ved langt, langt de fleste af tingene i det her enormt lange og meget tekniske forslag, som jeg har været så heldig at få lov at gennemgå også på regionsbasis. Det synes jeg giver fornuft. Der er nogle problemstillinger med, om man skal have samme antal underskrifter i små regioner som i store regioner osv. Der er et digitaliseringsforslag fra Alternativet, og det kunne godt give noget mening. Vi kender det alle sammen – alle os, der har prøvet at gå rundt med bogen og få underskrifter. Det er træls, når nummer fire lige pludselig finder ud af, at han ikke vil, og vi skal ud og have underskrifterne lavet helt om, fordi de skal stå i direkte nummerorden, fordi ham, der skal tælle dem nede på kontoret, er meget krakilsk. Så der er nogle ting, der kan gøre det nemmere. Og det skal vi gøre.

Vi har et hængeparti. Det er selvfølgelig ikke i forhold til det her lovforslag, men det handler om, hvor mange underskrifter der skal være til et europaparlamentsvalg. Det er måske lidt vildt, at man skal have så mange underskrifter for at kunne stille op til Europa-Parlamentet. Man skal have omkring en fjerdedel eller en tredjedel for at stille op til Folketinget. Det kan vi snakke om.

Så har jeg en lillebitte bekymring. Det er ikke, fordi jeg er Nordjyllands højest betalte menneske, men virkeligheden er, at der er nogle mennesker, også uden lange uddannelser, som bliver nødt til at sætte sig ned og vurdere, om de har råd til at gå ind i politik, hvis vi gør det op til kommuner og regioner at bestemme, om man skal have vederlag eller mulighed for at få godtgørelse mod dokumentation af tabt arbejdsfortjeneste. Vi bliver bare nødt til at være helt fair over for hinanden og sige, at vi alle sammen ved, hvad de her lokale administrationer kommer til at få indført i alle kommuner og alle regioner over tid. Det er, at alle sammen har fast vederlag, fordi det er supernemt, ikke? Det er supernemt. Så skal Kirsten nede på bogholderiet ikke forholde sig til forskellige ting, men bare sige, at de skal have 1.500 kr. i den her uge – bum, færdig, videre. Det er nemt, men det hjælper bare ikke i forhold til at få rekrutteret folk, der har lyst til at stille op til nærdemokratiet.

Jeg ved ikke, hvordan det er i andre kommuner. Vi fejrer, hvor dejligt det er at stå på valgaftenen – demokratiets festdag fra kl. 7 om morgenen til kl. 23-24 om aftenen – men vi kan efterhånden ikke finde nok mennesker alle steder desværre. Det er ikke ligesom tidligere, hvor der var folk på venteliste. Så store er vores partier jo heller ikke, altså at det bare kan vælte ind med folk i haller, og at de bare står i kø for at få lov til at få lidt dårlig mad og en øl kl. 20 og tælle stemmer op til kl. 2 om natten. Så jeg synes måske, at vi overvurderer os selv lidt på det punkt.

Jeg synes, det er dejligt, at vi holder fast i, at der stadig væk skal være grænser, og at der kan være fejl på en stemmeseddel. For ellers ved alle os, der har talt stemmer op, at julemanden ville blive valgt som borgmester i alle kommunerne. Så der er jo grænser for det. Men der har også været en problemstilling med, at når man efterfølgende ser på nogle stemmer, der er blevet kendt ugyldige, er det meget, meget påfaldende. Jeg vil næsten sige, at man en til en kan sige, at dem, der kendte dem ugyldige, ikke stemte det samme. Det er jeg næsten sikker på.

Jeg vil være stor fortaler for i min egen kommune, at vi begynder at eksperimentere med de her digitale maskiner. Der virker det. Der synes jeg måske, at vi skulle se, om vi kunne finde nogle penge til at hjælpe kommunerne med det. Det er jo et meget godt system, der kunne gøre livet nemmere i forhold til at få registreret vælgerne, der kommer ind. Der er rigtig mange, der glemmer deres valgkort, og det bliver nok ikke færre i fremtiden.

Så håber jeg, at vi får stemt det her igennem og ikke skal snakke ret meget mere om det, og at vi ikke skal have så mange tekniske forslag. De er meget, meget tunge, minister, når vi skal læse ned igennem dem – hele vejen ned igennem dem. Jeg er her på Nye Borgerliges vegne for at sige, at vi kommer til at stemme for forslaget. Jeg håber, at vi i udvalgsbehandlingen lige kan tage en runde mere omkring det her med vederlag kontra godtgørelse i forhold til arbejdsindtægt. Tak for ordet, formand.

Vi siger tak til ordføreren for Nye Borgerlige. Det var afslutningen på ordførerrunden. Vi går videre til ministeren, og vi giver ordet til indenrigs- og sundhedsministeren. Værsgo.

Tak, formand, og tak for bemærkningerne til lovforslaget fra ordførerne. I Danmark har vi grundlæggende et af verdens bedste valgsystemer og et velfungerende lokalt demokrati, og det har vi jo bl.a., fordi vi i Danmark har en stærk tradition for, at brede flertal her i Folketinget med jævne mellemrum åbner lugen til vores demokratiske maskinrum og efterser maskinen. Det gør vi f.eks., hver gang vi har afholdt valg i Danmark. Opstod der nogle problemer ude på valgstederne? Var der fejl i en stemmeseddel? Hvorfor opstod fejlene, og hvordan undgår vi, at de samme fejl sker en anden gang? De spørgsmål vender vi her i Folketinget i Udvalget til Prøvelse af Valgene. Ude i kommunerne gør de det samme, og vi gør det os en gang mellem i Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Man kan sige, at det lovforslag, vi behandler nu, er summen af de erfaringer, som vi har gjort os hen over en længere periode. Det er altså ikke en revolution af vores valghandlinger eller af vores lokale demokrati, men det er nogle finjusteringer, forenklinger og forbedringer af de regler de steder, hvor vi har lært at vi faktisk kan gøre det bedre. Jeg indrømmer, at der er mange forskellige ændringer, men de har så også noget tilfælles i sidste ende, da de netop er med til at finjustere og forenkle vores demokratiske processer.

Det er også derfor, vi har valgt at lave et samlet lovforslag her. Jeg bemærkede, at SF's ordfører gerne ville have haft det delt op. Det mener jeg overhovedet ikke det her lovforslag kan bære. Altså, ultimativt skulle vi jo nu have fremsat 15 lovforslag med det, vi har behandlet her i dag. Jeg synes, at der er mange af ændringerne, som hver især, både er for små, men også for tekniske til, at de ville have kunnet bære flere forskellige lovforslag. Det er derfor, det også bevidst er holdt samlet.

Jeg vil også gerne kvittere over for Folketingets partier for den grundlæggende positive modtagelse, der har været her i Folketingssalen i dag. Jeg ser frem til den videre udvalgsbehandling og står naturligvis til rådighed for besvarelse af de spørgsmål, der også er en række ordførere som gerne vil have uddybet, også for de partiers vedkommende, som afventer endelig stillingtagen frem mod tredjebehandlingen af lovforslaget. Men tak i dag for den grundlæggende positive modtagelse fra et meget bredt flertal her i Folketinget.

Vi siger tak til indenrigs- og sundhedsministeren. Der er ikke spørgsmål.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Indenrigsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.