Det næste punkt på dagsordenen er:

24) 1. behandling af lovforslag nr. L 169:

Forslag til lov om ændring af lov om betalinger. (Midlertidig lempelse af kontantreglen).

Af erhvervsministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 24.04.2024).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Kim Aas fra Socialdemokratiet.

Tak for ordet. I dag skal vi behandle L 169, som betyder, at vi ændrer i loven om betaling og midlertidigt lemper kontantreglerne. Med forslaget giver det så mulighed for, at danske virksomheder og butikker kan afvise at modtage tusindkronesedler, hvis byttepengenes beløb er over 500 kr. Vi gør det, fordi danske butikker ikke skal agere som vekselvirksomheder, i forbindelse med af tusindkronesedlerne ophører som betalingsmiddel i Danmark den 1. juni 2025.

De tusindkronesedler, som skal veksles, skal veksles i de danske banker, som er underlagt kontrol og regler i forhold til hvidvask. Det er sådan, vi sikrer, at pengene ikke stammer fra kriminalitet såsom salg af stoffer eller hæleri, og at det ikke er en byrde, vi skal pålægge de danske butikker. Der er tale om en midlertidig lempelse frem til den 1. juni 2025, hvor tusindkronesedlen ikke længere er et gyldigt betalingsmiddel i Danmark. Man skal stadig kunne bruge tusindkronesedlerne til reelle køb, men ikke til en vekselforsyning. Loven ændrer desuden ikke ved, at man selvfølgelig har pligt til at modtage alle andre pengesedler i butikkerne.

Vi i Socialdemokratiet mener, at der er tale om en god balance mellem at sikre en korrekt betalingsmulighed, men samtidig også at sikre, at der ikke sker kriminalitet. Hermed kan Socialdemokratiet stemme for lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Louise Elholm fra Venstre.

Tak for ordet, og som hr. Kim Aas sagde, går lovforslaget ud på at lempe kontantreglen, således at man skal købe for over 500 kr. for at kunne betale med en tusindkroneseddel, når man handler i butikker.

I Venstre støtter vi i lovforslaget, da det er en meget tung byrde at pålægge de små virksomheder, og at presset i forbindelse med, at man afskaffer tusindkronesedlen kan blive endnu større. Det er dog vigtigt for os i Venstre, at man ikke som sådan fjerner kontantreglen. For man fastholder stadig væk, at det er muligt at betale med kontanter, og det synes vi er vigtigt. Så på den baggrund kan Venstre støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og vi siger velkommen til den næste ordfører i rækken, fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne.

Tak for ordet. Det her lovforslag kan jo ses lidt som en uheldig afledning af det lovforslag fra januar, hvor et flertal i Folketinget vedtog, at tusindkronesedlen skal gøres ugyldig som betalingsmiddel fra den 1. juni 2025.

I Danmarksdemokraterne ønsker vi ikke en nedsættelse af kontantloftet samt udfasningen af tusindkronesedlen, som desværre blev vedtaget i februar. Men med vedtagelsen af lovforslaget er der naturligt nok kommet flere tusindkronesedler i omløb, folk vil nødig ligge inde med sedler, som bliver ugyldige, og derfor bliver der nu betalt med flere kontanter end tidligere. Det udgør naturligvis et problem for detailhandelen, men det udgør jo også et problem for de borgere, der primært bruger kontanter som betalingsmiddel. Der er kun få bankfilialer i Danmark, der ligger inde med kontanter, og det vil sige, at borgerne ikke lige kan gå ned i banken og få vekslet de tusindkronesedler, som de måtte ligge inde med.

Lovforslaget lægger op til, at man kun kan betale med en tusindkroneseddel, hvis købet er på over 500 kr. Det ser vi også som et problem, da mange ældre ofte ikke handler ind for så stort et beløb, når de handler, og det bliver også nævnt i høringssvarene fra bl.a. Danske Seniorer. De foreslår et varekøb på 250 kr., og der kunne jeg jo så kigge på ministeren og foreslå, at De kunne overveje at lave et ændringsforslag, der imødekommer de ældre, så de kun skal handle for 250 kr.

Vi bakker jo naturligvis også op om, at vores detailhandel ikke skal kunne bruges til hvidvask, så det er lidt et svært dilemma. På den ene side skal vi varetage vores detailhandels interesser, uden at det går ud over de borgere, der fortsat er mest trygge ved at benytte kontanter, men da vi som udgangspunkt er uenige i, at tusindkronesedlen skal udfases, så kommer vi i Danmarksdemokraterne ikke til at stemme for forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak. Den næste ordfører i rækken er Lisbeth Bech-Nielsen fra Socialistisk Folkeparti.

Som flere andre har været inde på, er der jo en afvejning mellem hensynet til detailhandelen, altså at det på den ene side er dyrt at håndtere kontanter, og at der er en risiko for hvidvask, og at der på den anden side er det faktum, at det er vores Nationalbank, der har udstedt tusindkronesedlen, at det er en legitim betalingsform, og at der er mange ældre, herunder min egen mormor, som har det bedst med at bruge kontanter, og det, at man laver sådan en quasilovgivning, altså at man har lovlige betalingsmidler, men hvor man alligevel indskrænker det, er vi i SF lidt lorne ved.

Både Ældre Sagen og Forbrugerrådet Tænk har jo også skrevet nogle høringssvar, hvor de påpeger, at det skal være let og sikkert for alle – altså ikke kun for de erhvervsdrivende, men for alle, så det er også de ældre og andre – at håndtere tusindkronesedlerne i den tid, de er gyldige. Det er de jo kun et år endnu, og jeg håber også, at ministeren vil lytte til bl.a. Ældre Sagen, der foreslår, at vi i stedet for sætter grænsen på 250 kr. Jeg vil synes, det er et godt kompromis imellem de forskellige hensyn, og jeg har også lyttet mig til, at vi er rigtig mange partier her i salen, der ønsker at honorere det ønske, der er kommet fra bl.a. Ældre Sagen.

Derudover vil jeg lige sige noget, der måske, hvis der overhovedet er nogen derude, der følger med, virker sådan lidt teknisk og måske også christiansborgligegyldigt, men på side 4 i forslaget er der det her skema, som vi, der arbejder herinde, kender rigtig godt, altså sådan et konsekvensskema. Og jeg har sagt det før, men jeg synes simpelt hen, at de her skemaer bliver håndteret fuldstændig respektløst med den måde, de skal indgå i vores arbejde, og jeg vil gerne, hvis der ikke lige er nogen, der kigger på det, citere fra skemaet på side 4, hvor der under »Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet mv.« står: »Ingen«. Jamen hele argumentet er jo, at en stor del af erhvervslivet siger, at det er dyrt at håndtere kontanter, og at der også er en del af erhvervslivet, der lever af at håndtere kontanter, altså dem, der transporterer dem. Under »Administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.« står der så også: »Ingen«. Men det er ellers også noget af det, vi hører er det største argument for det. Så står der under »Administrative konsekvenser for borgerne« også: »Ingen«. Men det vil der jo være for nogle borgere, og der står også, at det er i strid med de fem principper for implementering, og ja, det er det.

Jeg vil gerne bede ministerens ministerium og alle andre ministerier om, at man ikke håndterer de her skemaer om, hvad det har af konsekvenser, så lemfældigt, som det næsten mere er reglen end undtagelsen at det sker. For de er indført, for at vi og organisationerne og de folk, der er interesserede i den lovgivning, vi laver herinde, rent faktisk kan se, om det her har økonomiske konsekvenser for erhvervslivet eller for borgerne, eller om det er i strid med de fem gode principper om implementering. Ja, det er det, og så taler vi ikke mere om det. Og det er bare lige en opsang, men jeg synes efterhånden, der er mange eksempler på, at det, der bliver beskrevet i de skemaer, overhovedet ikke er retvisende. Men det var måske noget lidt mere internt.

Inden jeg vender tilbage med at sige, om SF støtter det her forslag, så vil vi gerne høre, om erhvervsministeren kan støtte det ønske, der bl.a. er fra Ældre Sagen om at sætte grænsen ved 250 kr. i stedet for 500 kr. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så velkommen til den næste ordfører i rækken, hr. Lars-Christian Brask fra Liberal Alliance.

Tak for det. 1.000-kronesedlen er en gangbar mønt, eller snarere en gangbar seddel, og det er den, fordi vi har tillid til Nationalbanken, når Nationalbanken udsteder et stykke papir, som jo i vægt og bortset fra pålydende ikke er beløbet værd.

Så at gå væk fra at kunne bruge en seddel, bare fordi den er stor i pålydende værdi, er vi imod. Hvis det her var så stort et problem, kunne vi have valgt at udfase den tidligere. Det gør vi ikke. Så vi siger, at det her lovforslag kan vi ikke støtte.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne.

Tak for ordet. Jeg vil gerne starte med at fastslå, at det her lovforslag jo ikke hindrer de erhvervsdrivende, butikker og andet, i at give tilbage, hvis de f.eks. kun får en halvtredser, og hvis de har mulighed for det.

Jeg er jo selv selvstændig erhvervsdrivende, og jeg vil sige, at i min virksomhed bliver vi stadig væk ved med at give tilbage, selv om det er under 500 kr., og det er jeg sikker på at der er andre der også gør. Men jeg har også rigtig stor respekt for, at der for de kollegaer, unge mennesker og erhverv, hvor man har åbent lang tid, og hvor man bliver usikker af at ligge inde med mange kontanter, kan være en udfordring der. Så derfor støtter vi fra Moderaterne forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Helle Bonnesen fra Det Konservative Folkeparti.

Tak. I weekenden var jeg til konfirmation, og selv om store bededag er afskaffet som helligdag, lever traditionerne med konfirmationer på dagen jo, og weekenden bugnede af glade unge mennesker klædt i hvidt og omringet af deres familier. Nogle heldige konfimander blev jo begunstiget med gaver, måske endda en 1.000-kroneseddel.

Det gør de så ikke mere. For Nationalbanken besluttede tidligere, at når den nye seddelserie kommer, skal den ikke indeholde 1.000-kronesedlen, fordi den udgår som gyldigt betalingsmiddel næste år. Årsagen er hvidvaskning, og hvidvaskning er et problem. Politiet vurderer, at 1.000-kronesedler i højere grad end andre sedler anvendes i forbindelse med økonomisk kriminalitet, og det er en alvorlig udfordring.

Hvidvaskreglerne forbyder allerede nu større kontante betalinger, og det er også noget, der er blevet reguleret jævnligt, også herinde. Nu har vi så endnu et forslag, der fokuserer på sagen, og den her gang går forslaget på, at betaling fra kunder, der ønsker at benytte en 1.000-kroneseddel til mindre køb på op til 500 kr., skal kunne afvises.

Det har mødt modstand fra en række sider, og jeg kan jo så her nævne butikspersonalet, som bliver sat i den ubehagelige situation måske at opleve en negativ adfærd fra kunder, fordi der er uklarhed omkring reglerne. For der er mange regler og de er blevet opdateret, og så virker det lidt besynderligt, at man som borger står med en pengeseddel, hvor der faktisk er blevet sået tvivl om, hvorvidt man kan bruge den, hvorvidt den er gangbar.

Vi synes, det havde været godt med sådan én samlet behandling af det her, især nu, hvor der trods alt er tale om en overskuelig tidsperiode, ikke mindst så borgerne kunne have fået en bedre klarhed. Vi har tidligere kommunikeret ret klart, hvad vi mener om sagen her, og som forslaget fremstår her, kommer vi til at stemme imod.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Lisbeth Bech-Nielsen, Socialistisk Folkeparti.

Jeg fik simpelt hen trykket mig ind på et tidspunkt, hvor jeg ville høre, om ordføreren ville støtte op om kompromiset om de 250 kr., som Ældre Sagen bl.a. ønsker sig. Men det var ordføreren jo inde på.

Ordføreren.

Altså, vi synes jo på den ene side det her med, at vi har en pengeseddel, som skal være gangbar, men vi kan jo selvfølgelig også godt se den problemstilling, som flere rejser, og også det faktum, at 90 pct., mener jeg det er, af alle kontantkøb faktisk er kontantkøb på under 500 kr. Så den her 500-kroneregel vil jo være lidt svær at anvende.

Så hvis der kommer sådan et ændringsforslag, er vi villige til at dykke ned i det og kigge på det. Det vil trods alt være bedre end de 500 kr., men stadig væk har vi det her med, om vi har en pengeseddel, der duer, eller om vi ikke har.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten.

Selv om vi alle sammen godt har vidst, at der var mange tusindkronesedler, der levede deres liv gemt i madrasser, så tror jeg det kom bag på de fleste af os, hvor voldsom en stigning der pludselig kom i anvendelsen af dem, efter at vi vedtog, at sedlen skulle udfases næste år. Meningen var selvfølgelig, at folk skulle bruge de penge, de havde liggende, så de kunne komme tilbage til Nationalbanken; meningen var ikke at overlade det fulde ansvar for det her til små erhvervsdrivende, som i dag ikke lovligt kan afvise at tage imod tusindkronesedlen, selv om der kun bliver købt en pakke tyggegummi til 5 kr.

Som jeg også nævnte ved den sidste debat om sedlen, var den primære grund til, at vi i Enhedslisten foreslog at afskaffe sedlen tilbage i 2017, nemlig at helt op til halvdelen af sedlerne, svarende til ca. 8-10 mia. kr., anvendes til hvidvask. I dag har vi givet bankerne et fripas i forhold til det, de egentlig er sat i verden for. Vi har indført et system, hvor bankerne slet ikke behøver at modtage kontanter – altså, jo det gør de – men det må godt være 500 km væk fra dér, hvor deres kunder bor.

Det er i dag næsten umuligt for almindelige mennesker at kunne hæve kontanter ved en kasse eller at kunne indsætte deres opsparinger på deres bankkonto, og det er ikke smart. Nogle gange, når jeg viser gymnasieklasser rundt, kan jeg ikke lade være med – med et glimt i øjet – at sige, at her på Christiansborg er et af de få steder, hvor der stadig er et posthus, og hvor der stadig er en hæveautomat.

Vi har dels masser af mennesker, der er ramt af de udfordringer, det medfører, når bankerne ikke tjener nok på at håndtere vores penge, dels har vi nu med den her seddel effektivt efterladt regningen for indsamling hos vores detailhandel. Og jo mindre en virksomhed er, jo større en byrde er det at skulle håndtere de store summer af kontanter. Hvis en forretning kun omsætter for 500 kr. i kontanter om dagen, skal den have et meget stort beredskab af byttepenge liggende. Og byttepenge er jo heller ikke gratis, for dem skal der også betales en formue for i banken.

Vi afskaffede jo netop den her seddel, fordi den i høj grad blev brugt til hvidvask. Vi kan ikke tvinge folk til selv skulle aflevere pengene i banken, for de er jo ikke kontantfilialer længere. Hvis de her kontantfilialer ved indlevering af sedlerne havde været underlagt hvidvaskkontrol, ville de dermed også have givet os en chance for at opdage alle de kriminelle handlinger, der ligger bag. Den mulighed har vi ikke nu. Til gengæld har vi overladt hvidvask for milliarder til små erhvervsdrivende, som har pligt til at deltage – det hænger ikke helt sammen.

I Enhedslisten synes vi ikke, at ejeren af den lille lokale butik skal betale regningen for de lempelige regler, som de store danske banker er underlagt. Vi synes, at det her lovforslag i forhold til den del går ind og rammer balancen i forhold til hensynene til dem, som skal bruge kontanterne, og de forretninger, der skal tage imod dem.

Men der er to ting, som bekymrer os. Den ene ting er, at vi generelt gerne vil have, at der gøres en større indsats fra bankernes side. Vi synes simpelt hen, at de også her slipper for let. Den anden ting drejer sig om bekymringen, som bl.a. Ældre Sagen og Forbrugerrådet TÆNK og andre har rejst i forhold til de borgere, som har brug for kontanterne. Og netop de to ting vi vil gerne være med til at forfølge i det videre arbejde, og jeg er glad for, at det også bliver sammen med flere her i salen. Tak for ordet.

Der er en enkelt kort bemærkning til fru Lisbeth Bech-Nielsen, SF.

Tak. Det er jo netop den balance, som vi er flere der er optaget af. Skal jeg forstå fru Victoria Velasquez' sidste bemærkninger sådan, at hvis der er et ændringsforslag om at sætte grænsen på 250 kr. i stedet for – for at prøve netop at sikre den balance – så vil Enhedslisten støtte det?

Ordføreren.

Det er vi meget positive over for, og jeg vil se frem til det arbejde. Det er netop det, der også er vigtigt, at vi tager med videre i forhold til den balance, der skal laves. Så det ser jeg frem til. Tak.

Ønsker spørgeren en anden kort bemærkning? Nej. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Victoria Velasquez, Enhedslisten. Den næste ordfører er hr. Nick Zimmermann, Dansk Folkeparti. Velkommen.

Tak. Jeg kan egentlig godt forstå dem, der mener, at rammen skulle være sat til 250 kr., og jeg synes i virkeligheden også, det er lidt fjollet, at hverken ministeren eller regeringen har valgt at lytte til det, for så tror jeg sådan set, at det havde haft en helt anden ordlyd i dag.

Jeg kan også godt forstå de forretningsdrivende, altså at det kan være rigtig svært for mange, hvis man f.eks. har en iskiosk eller andet, når der kommer en og vil købe for 20 kr. og betaler med en 1.000-kroneseddel. Hvad så, hvis der kommer ti personer i streg, der vil det osv. osv.? Så jeg kan hvert fald se det her lyspunkt fra alle mulige sider. Men vi er også bare nødt til at erkende, at 90 pct. af alle de betalinger, der bliver lavet i dag, er på beløb under 500 kr., og derfor kommer det her lovforslag jo til at berøre langt størstedelen af transaktioner. Og deraf er det jo et markant indgreb i danskernes mulighed for at komme af med de her 1.000-kronesedler, der jo udfases her lige om lidt.

Jeg kan også godt ligesom mange andre være bekymret for, at eksempelvis ældre, der hver måned har hævet kontanter, ikke får ordentlig mulighed for at komme af med sedlerne. Og der må vi selvfølgelig som samfund insistere på, at det i fremtiden er muligt at betale med kontanter. Og hele den her udvikling – senest med at sænke grænsen for, hvor mange kontanter man må betale med – er jo bekymrende på den måde, at man jo gør det her, fordi man på et tidspunkt planlægger at udfase kontanterne helt og fuldstændigt. Det er jeg i hvert fald slet ikke i tvivl om.

Så lige her støtter Dansk Folkeparti ikke lovforslaget.

Der er ingen ønsker om korte bemærkninger. Tak til hr. Nick Zimmermann, Dansk Folkeparti. Vi er nu igennem ordførerrækken, og den næste, der får ordet, er erhvervsministeren.

Tak for det, formand. Og tak for modtagelsen af forslaget. Jeg er glad for, at der er enighed i Folketinget om, at vi skal finde en bedre balance, end tilfældet er i dag.

Lad mig prøve at begrunde lovforslaget lidt. Som sagt er forslaget at gennemføre en lempelse af det, vi i folkemunde kalder kontantpligten. Det betyder, at det i en afgrænset periode bliver frivilligt – og det tror jeg er vigtigt at understrege – om man vil modtage 1.000-kronesedler som betaling, hvis kontantbetalingen overstiger købesummen med mere end 500 kr. Det betyder, at f.eks. dagligvarebutikker kan afvise betalinger med 1.000-kronesedler, hvis de skal give mere end 500 kr. tilbage i byttepenge. Lempelsen vil gælde, indtil 1.000-kronesedlen ikke længere er et gyldigt betalingsmiddel. Indtil den 1. juni 2025 vil den være et gyldigt betalingsmiddel, og derefter vil den ikke være det.

Lovforslaget følger op på tilbagekaldelsen af 1.000-kronesedlen. Lovforslaget kommer til at gøre det lettere for butikker at håndtere byttepenge. Flere butikker og forretninger har fortalt, at 1.000-kronesedler bliver benyttet til meget små beløb, f.eks. køb af en pakke tyggegummi. Det har for det første mere karakter af veksling af penge end af reelt køb, men det betyder jo altså også – og det tror jeg er vigtigt at være opmærksom på – at butikkerne under alle omstændigheder er nødt til at have mange byttepenge liggende. Det er en byrde for butikkerne, og det kan faktisk også være en sikkerhedsrisiko for personalet.

Med lovforslaget lægger vi i regeringen derfor op til en målrettet lempelse, kan man godt sige, af kontantpligten, så vi letter den byrde her for erhvervslivet, og så vi også tager hånd om den bekymring, der er hos de ansatte i butikkerne i forhold til at have mange og måske også unødig mange kontanter og byttepenge liggende.

Lovforslaget styrker samtidig værnet mod hvidvask, fordi flere alt andet lige vil være nødt til så at gå i banken med sedlerne. Men det skal selvfølgelig stadig være muligt for helt almindelige betalende borgere at bruge deres kontanter. Derfor har vi lagt grænsen på 500 kr. Beløbet er valgt ud fra et ønske om at balancere de her hensyn: 1) Det skal stadig være muligt at betale. 2) Det er frivilligt, om man vil modtage 1.000-kronesedlen. 3) I den periode, vi er i nu, hvor vi skal have ombyttet de her mange 1.000-kronesedler, har vi også et beskyttelseshensyn til de ansatte, som sidder ved kassen, og som nu håndterer de her sedler og har rigtig mange byttepenge liggende i kassen. Det er derfor, vi har fundet balancen og mener, at den skal ligge her.

Vi deltager hjertens gerne i drøftelser om, om balancen er fundet det rigtige sted, og så kan vi jo drøfte de forskellige hensyn, som vi i Folketingssalen her har drøftet. Jeg ser frem til det videre arbejde med forslaget.

Der er en kort bemærkning til fru Lisbeth Bech-Nielsen, SF.

Jeg tror, vi er enige om, at der netop skal være balance i de her ting, og nu har vi jo fået høringssvar fra både Forbrugerrådet Tænk og Ældre Sagen, og specielt Ældre Sagen repræsenterer nok en gruppe, som bruger kontanter mere end gennemsnitsdanskeren.

Når de har et relativt kritisk høringssvar og foreslår at sænke grænsen til 250 kr. som et kompromis, som deres medlemmer, altså ældre, ville have det bedre med, er det så noget, ministeren vil tage imod og så eventuelt lave et ændringsforslag til lovforslaget?

Ministeren.

Det kan vi ikke sige på nuværende tidspunkt. Det, vi kan sige, er, at vi gerne vil drøfte de forskellige balancer med Folketinget. For det er jo rigtigt nok, at der fra både Ældre Sagen og Forbrugerrådet Tænk er kommet høringssvar, men der er også kommet høringssvar fra andre.

Jeg synes også, at det er på sin plads, at man er opmærksom på de udfordringer, det er for personale at sidde med mange byttepenge og dermed jo altså også blive bragt i situationer, hvor man, modsat nu, frivilligt kan sige ja eller nej til 1.000-kronesedler. Så det hensyn synes jeg også vejer tungt.

Spørgeren.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal lægge i det royale »vi«. Jeg spørger erhvervsministeren, om han vil tage imod den her udstrakte hånd, som jeg egentlig synes der er fra Ældre Sagen, hvor de jo synes, at det nærmer sig en mistænkeliggørelse af nogle af deres medlemmer, som aldrig har gjort noget kriminelt, men som måske bare bruger kontanter i videre omfang end gennemsnitsdanskeren.

Netop det, at de ikke lægger op til, at man helt skal stemme imod lovforslaget, men sænke grænsen, er udtryk for det kompromis og den balance, som vi taler om.

Ministeren.

Jeg har en relativt pragmatisk indstilling til det. Jeg synes ikke, man skal tale om mistænkeliggørelse af hverken den ene, den anden eller den tredje gruppe. Jeg tror, det her handler om, at vi er i en situation, hvor vi skal have de her 1.000-kronesedler væk så hurtigt som muligt.

Der er meget stor hvidvask forbundet med dem. Har vi fundet den rigtige balance? Det diskuterer vi gerne, helt sikkert. Jeg vil bare appellere til, at det pres, der er på butikkerne, og det pres, der også er på de butiksansatte, også vejer i den sammenhæng. Det plejer det at gøre i de her diskussioner.

Det er derfor, vi har anlagt den grænse, vi har nu, og jeg vil bare appellere til, at det også er et hensyn, som man tager endog meget alvorligt, for de er mere udsatte, end de var tidligere, i forhold til at få de her 1.000-kronesedler ændret. Det tror jeg er vigtigt at understrege.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til erhvervsministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.