Tak for det, og også tak for de mange positive tilkendegivelser fra ordførerne til det her lovforslag. Også i Grønland er der blevet set positivt på lovforslaget, som det grønlandske selvstyre har tilsluttet sig. Det er vigtigt for mig, at der er grønlandsk opbakning til lovændringer for Grønland, fordi det er det grønlandske folk, der skal bestemme, hvad der skal gælde i Grønland. Det er i sagens natur dem med indgående kendskab til det grønlandske samfund og grønlandske forhold, som er bedst egnet til også at vurdere, hvordan det grønlandske retssystem skal indrettes. Jeg er glad for, at der også her i Folketinget er bred opbakning til det forslag.
Jeg tror, at vi alle sammen kan være enige om, at et stærkt justitsområde er en forudsætning for et velfungerende og trygt samfund. I den forbindelse er det også helt afgørende, at politiet og anklagemyndigheden er velfungerende. Det lovforslag, som vi behandler i dag, har netop til formål at styrke det i Grønland.
I Danmark blev der fra 2022 oprettet en National enhed for Særlig Kriminalitet. Her samlede man de mest specialiserede politi- og anklagefaglige kompetencer i politiet og anklagemyndigheden med det formål at styrke efterforskning og bekæmpelse af den mest komplekse kriminalitet. Under National enhed for Særlig Kriminalitets ledelse blev der samtidig oprettet et operativt samarbejde, hvor relevante myndigheder og udvalgte private aktører, f.eks. pengeinstitutter, kan arbejde tæt sammen om at bekæmpe og forebygge alvorlig og kompleks hvidvask og terrorfinansiering.
Det er vigtigt, at det grønlandske samfund betjenes på samme måde som Danmark, og at der kan anvendes de samme specialiserede kompetencer og metoder, når der er behov for det. Lovforslaget skal derfor sikre, at National enhed for Særlig Kriminalitet og det operative samarbejde også kan fungere i og for Grønland.
Det foreslås derfor for det første, at retsplejelov for Grønland ændres, så National enhed for Særlig Kriminalitet på samme måde som i Danmark får kompetence til at udføre opgaver i Grønland. Det betyder for Grønland, at enheden får kompetence til at varetage efterforskningen og den kriminalretlige forfølgning af den mest komplekse økonomiske og organiserede kriminalitet i Grønland. Det kan bl.a. være organiseret narkotikahandel, ulovlig våbenhandel, hvidvask, organiseret skatteunddragelse eller organiseret menneskehandel og menneskesmugling. Med forslaget lægges der op til, at justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke kriminalitetsområder der er omfattet af National enhed for Særlig Kriminalitets område, og under hvilke betingelser efterforskningen og den kriminalretlige forfølgning i stedet kan varetages af Grønlands Politi. Det vil navnlig være tilfældet, hvor indsigt i de lokale grønlandske forhold er af særlig betydning.
Det foreslås for det andet, at retsplejelov for Grønland ændres, så det operative samarbejde, der er oprettet i Danmark under National enhed for Særlig Kriminalitets ledelse, ligeledes kan fungere for Grønland. Det forudsættes i den forbindelse, at relevante danske og grønlandske aktører skal kunne deltage i samarbejdet, når der behandles sager om grønlandske forhold. Det gælder eksempelvis grønlandske myndigheder og udvalgte private aktører, der er omfattet af den grønlandske hvidvasklovgivning. Det operative samarbejde skal give politiet et mere målrettet og også kvalificeret efterretningsbillede til brug for efterforskning af alvorlig hvidvask og terrorfinansiering og underliggende forbrydelser i Danmark.
Med de bemærkninger skal jeg endnu en gang takke for indlæggene. Jeg ser frem til den videre behandling her i Folketinget og står naturligvis til rådighed for besvarelse af de spørgsmål, der måtte opstå i den forbindelse. Så er der kun tilbage at sige tak for ordet. Qujanaq.