Fremsat den 30. november 2023 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Astrid Carøe (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om en ny undersøgelse af gerningspersoner
i voldtægtssager
Folketinget pålægger regeringen
inden udgangen af 2023 at påbegynde en ny og opdateret
undersøgelse af gerningspersoner i voldtægtssager, der
kan præsenteres for Folketinget i indeværende
folketingsår.
Bemærkninger til forslaget
Baggrund
Der er behov for en ny undersøgelse af
gerningspersoner i voldtægtssager, og det er der flere
årsager til. Den væsentligste årsag er, at det
bedste gældende vidensgrundlag for retligt arbejde er fra
2009. Det drejer sig om delrapporten »Voldtægt der
anmeldes Del IV: Mændene«, der blev udarbejdet af Det
Kriminalpræventive Råd på baggrund af data fra
Danmarks Statistik og Rigspolitiet fra perioden 2000-2002.
Som led i justitsministerens udspil om
»Respekt for voldtægtsofre« fra januar 2016 blev
der dog igangsat en gerningsmandsundersøgelse
»Gerningsmænd og gerningssituationer i sager om
voldtægt og andre seksualforbrydelser«, udarbejdet af
Justitsministeriets Forskningskontor, i april 2017. Denne
undersøgelse hviler på tal fra 2010-2015, men det
fremgår også, »at undersøgelsen er baseret
på et forholdsvis spinkelt grundlag, og at resultaterne
bør afprøves ved brug af et mere omfattende
materiale, der muliggør mere raffinerede statistiske
metoder«. 2017-rapporten skal derfor nok mere ses som en
rapport, der giver nogle indikationer, men som stadig betyder, at
der er brug for ny viden.
2009-undersøgelsen blev udarbejdet som
en del af et bredere studie af de voldtægtssager, der blev
anmeldt til politiet. Der er gennem den seneste årrække
og siden udarbejdelsen af undersøgelserne i 2009 og 2017
sket en række ændringer i anmeldelsesmønstrene,
f.eks. i kølvandet på tendenser som metoo og
samtykkeloven, der fremhæver behovet for en ny
undersøgelse.
Desuden er der i forlængelse af
Rigsadvokatens indskærpelse over for Rigspolitiet i 2016, jf.
statsadvokatens gennemgang af voldtægtssager ved tilsynet i
2016, med hensyn til en uhensigtsmæssig praksis i forhold til
registreringen af voldtægtsanmeldelser, sket en drastisk
forøgelse i antallet af registrerede
voldtægtsanmeldelser, jf. Retsudvalget alm. del - svar
på spørgsmål 172 (folketingsåret
2019-20).
I forlængelse af undersøgelserne
i 2009 og 2017 er der sket en markant stigning i antallet af
registrerede voldtægtsanmeldelser fra 398 i 2010 til 1.780 i
2022, jf. Danmarks Statistik. Derfor er der behov for en ny og
opdateret undersøgelse af gerningspersoner i
voldtægtssager og det er kun blevet mere nødvendigt,
for at det eksisterende vidensgrundlag også er
repræsentativt for det samfund, det forsøger at
beskrive.
Da udviklingen i antal registrerede
voldtægtsanmeldelser nødvendigvis må afspejle en
ændring i, hvilke voldtægtssager der nu også
bliver efterforsket af politiet, må det formodes også
at afspejle en ændring i, hvilke gerningspersoner der er i
fokus i efterforskningen.
Udgangspunktet bag dette forslag er, at
ovennævnte ændringer i de grundlæggende forhold
for undersøgelserne i 2009 og 2017 ikke afspejler den
nuværende tilstand i efterforskningen af gerningspersoner i
voldtægtssager, og at undersøgelserne i 2009 og 2017
ikke kan antages at være retvisende for den nuværende
samfundstilstand.
Der er siden undersøgelserne i 2009 og
2017 sket ændringer i straffelovens paragraffer om
voldtægt, ligesom befolkningens syn på, hvornår
noget konstituerer en voldtægt, har ændret sig. Et af
resultaterne af disse ændringer er den samtykkebaserede
voldtægtsbestemmelse fra 2020. Undersøgelser
foretaget, siden samtykkeloven trådte i kraft den 1. januar
2020, har dog vist, at fire ud af ti unge mænd har
svært ved at afgøre, om der er det fornødne
samtykke til sex, jf. »Ny undersøgelse: Mange danskere
er i vildrede med samtykke til sex«, Det
Kriminalpræventive Råd, den 18. september 2023. Siden
den nye samtykkelov har konsekvensen været, at billedet af
gerningspersonerne, der tegnes i undersøgelserne i 2009 og
2017, ikke nødvendigvis afspejler det nutidige billede af,
hvem der anmeldes i voldtægtssager.
Foreningen Voldtægtsofres Vilkår,
der har tæt kontakt til ofrene i voldtægtssager,
vurderer, at metoobølgen har ændret
anmeldelsesmønsteret siden 2009 og 2017. Erfaringen fra
Center for Voldtægtsofre er også, at der i forbindelse
med både metoo og samtykkeloven fra 2020 er sket en
ændring i, hvilke sager der anmeldes som voldtægt,
jf.» »Mia Møller anmeldte ikke seksuelt
overgreb: »Jeg havde gjort det i dag««,
www.dr.dk, den 30. marts 2022. Det må derfor formodes, at
ændringer i anmeldelsesmønsteret kan have en betydning
for det billede, der tegner sig af anmeldte gerningspersoner. Da
grundlaget for den eksisterende undersøgelse på den
måde har ændret sig, er behovet for en ny og opdateret
undersøgelse vokset.
Samtidig viser en undersøgelse, at
gerningsmænd, der dømmes for voldtægt, ofte har
tidligere seksualforbrydelser på samvittigheden. Det
øger behovet for at få mere viden, der kan forebygge
voldtægter, jf. »Over halvdelen af
voldtægtssigtede er tidligere sigtet for en
seksualforbrydelse«, www.dr.dk, den 15. februar 2018.
I og med at politi og myndigheder fortsat kun
kan arbejde ud fra den forældede 2009-undersøgelse og
den utilstrækkelige 2017-undersøgelse, følger
en række konsekvenser. For det første skader det
forebyggelsen af voldtægter, da det forældede og /eller
utilstrækkelige vidensgrundlag risikerer at danne rammen for
et forkert beslutningsgrundlag. For det andet
besværliggør det forældede vidensgrundlag mulige
forbedringer i efterforskningen af voldtægter. For det tredje
risikerer man at overse risikofaktorer hos potentielle
gerningspersoner og væsentlige ændringer i
kriminalitetsmønstre og dermed evnen til at forebygge
voldtægter fremover.
SF foreslår derfor en ny og opdateret
undersøgelse af gerningspersoner i voldtægtssager,
så vidensgrundlaget, hvormed vi forebygger, kan
opdateres.
Finansiering
SF forventer, at forslaget finansieres i regi
af Justitsministeriets Forskningskontor inden for
Justitsministeriets almindelige bevillinger eller alternativt
finansieres via reserven til regeringsinitiativer.
Skriftlig fremsættelse
Karina Lorentzen
Dehnhardt (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om en ny
undersøgelse af gerningspersoner i voldtægtssager.
(Beslutningsforslag nr. B 88)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.