Spm. nr. S 46

10) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Peter Kofod (DF):

Vil ministeren – med udgangspunkt i de seneste tal fra Sverige, hvorefter to tredjedele af de 5-19-årige i Malmø har indvandrerbaggrund – anerkende eller benægte, at der foregår en befolkningsudskiftning i Malmø, og tilkendegive, hvad ministeren synes om den befolkningsudvikling, der finder sted i Sverige og Malmø?

Værsgo at læse op.

Tak for det. Vil ministeren – med udgangspunkt i de seneste tal fra Sverige, hvorefter to tredjedele af de 5-19-årige i Malmø har indvandrerbaggrund – anerkende eller benægte, at der foregår en befolkningsudskiftning i Malmø, og tilkendegive, hvad ministeren synes om den befolkningsudvikling, der finder sted i Sverige og Malmø?

Ministeren.

Jeg tror ikke, det er min opgave som minister i den danske regering at kommentere udviklingen i Sverige, men jeg kan i hvert fald sige, at regeringen vil føre en stram, ansvarlig og konsekvent udlændingepolitik, hvor hovedmålet er, at der er styr på det antal af flygtninge og indvandrere, der kommer til Danmark. Det er afgørende, at vi har styr på tilstrømningen, og at vi, når vi har færre, der kommer til landet, også har kapacitet til at sikre en ordentlig integration, altså at folk kan komme i arbejde og komme i uddannelse, så vi ikke svækker den sammenhængskraft, som der er i vores samfund.

Vi skal selvfølgelig også stille krav til flygtninge og indvandrere, når de er i Danmark. Folk skal bidrage til fællesskabet og være selvforsørgende. Det gavner både vores fællesskab, men selvfølgelig også den enkelte. Det er også afgørende, at man respekterer de grundlæggende værdier, som vores samfund bygger på. Folkestyre, ligestilling, demokratisk børneopdragelse og alle de andre ting, som vi har skabt et velstående samfund ud af, insisterer vi selvfølgelig på at folk står på, men det er ikke min opgave som minister at vurdere, om et andet lands bestemte kommuner har oplevet en forkert demografisk udvikling.

Spørgeren.

Det her er det mest afgørende spørgsmål ikke bare for Danmark, men for hele den vestlige verden, for det er det spørgsmål, som fremtidige politikere ikke bare kan lave om med lovgivning. Et flertal i det her Folketing vil altid kunne hæve skatten eller sænke den, lave om på vores uddannelser eller vores velfærdsstat eller anlægge nye veje eller rive de veje op igen – alt kan laves om. Men lige præcis hvordan befolkningen er sammensat, hvem det er, vi giver statsborgerskab, vil have effekter i mange, mange generationer.

Når man ser på Sverige, må jeg bare sige, det løber mig koldt ned ad ryggen at se, hvad der foregår der, altså at høre en migrationsforsker tale om, at to tredjedele af børn og unge i svenske storbyer, her Malmø som eksempel, har indvandrerbaggrund. Altså, det kommer til at forandre det svenske samfund radikalt ikke bare de kommende år, men i mange generationer – for altid. Derfor forventer jeg selvfølgelig også, at regeringen mener noget om det. Vi deler grænser med Sverige; det var indtil for nylig ministerens partifæller i Sverige, der sad i regering; der sidder en svensker som udlændingekommissær i Bruxelles og har enorm indflydelse på hele det område. Så jeg forventer egentlig mere end en sang fra de varme lande om, at regeringen agter at føre en fast og fair udlændingepolitik. Jeg tror, de fleste danskere vil sige: Fast og fair lyder da fint. Men det her spørgsmål er simpelt hen for vigtigt til, at der bliver talt udenom, så jeg vil gerne igen bede ministeren om at besvare mit spørgsmål og måske besvare det lidt mere uddybende end under den første besvarelse.

Ministeren.

Der er ikke nogen, der taler udenom her. Der er fuldstændig konsensus i den brede midte af det danske Folketing og også den danske befolkning om, at det er altafgørende, at vi har styr på, hvor mange der kommer til landet, og integrationen, og at der er mulighed for, at folk rent faktisk tager Danmark til sig, tager del i de vaner, som vi har, bliver en del af det liv, som vi lever, går på arbejde og ikke tager nogle værdier med sig, som har vist sig ikke at være særlig bæredygtige i de lande, de kommer fra. Det er jo sådan, det er. Og hvis man indretter vores land på samme måde som nogle af de lande, som folk kommer fra, så tror jeg ikke det bliver godt for det danske samfund.

Det centrale i det er jo at stå fast på, at antallet betyder noget. Hvis man skal snakke om svensk flygtninge- og udlændingepolitik, er problemet måske det, at man i for lang tid i Sverige ikke har stået fast på – eller ikke har erkendt – at antallet har en stor betydning.

Spørgeren.

Det sidste er jeg enig i, og derfor vil jeg spørge ministeren: Når to tredjedele af børn og unge i et område har ikkevestlig baggrund eller i hvert fald udlændingebaggrund, er der så tale om befolkningsudskiftning – ja eller nej?

Ministeren.

Jeg anerkender ikke det begreb, for jeg ved, at hvis jeg svarer ja eller nej på det, bliver jeg suget ned i sådan et ormehul af forskellige konspirationsteorier, som det relaterer sig til.

Jeg anerkender, at man har en demografisk udvikling i nogle svenske byer, som jeg ikke ville ønske var der i Holbæk eller andre steder i Danmark. Og det kommer af, at der er for stort et antal, i forhold til hvor mange man kan integrere, og der skal vi i Danmark være enormt opmærksom på, at vi ikke havner i den samme situation.

Men jeg mener, at begrebet befolkningsudskiftning er knyttet til en række konspirationsteorier, som jeg ikke har lyst til at være en del af.

Spørgeren.

Jeg vil bare lige have det fuldstændig udpenslet. Når to tredjedele af børn og unge i et område i Sverige ikke længere er, og nu tillader jeg mig at sige det, svenskere, i hvert fald ikke i forhold til ophav – det kan godt være, at de tilegner sig det svenske sprog, og det kan også være, at nogle af dem bliver svenskere – så er det i hvert fald et svært udgangspunkt, altså når det er to tredjedele. Der kan man jo så kigge på tallene og se, hvordan det sådan udfolder sig i samfundet. Og det vil ministeren ikke kalde for befolkningsudskiftning af frygt for konspirationsteorier og tonen på internettet og alt muligt andet. Er det sådan, jeg skal forstå det?

Ministeren.

Først vil jeg sige, at når der bliver sagt to tredjedele, er det vigtigt at huske, at af de fem største udenlandske grupper i Malmø Kommune er de tre af dem jo europæiske grupper, bl.a. danskere og polakker. Så man skal, synes jeg, være mere præcis, ligesom vi har været i denne regerings og den tidligere regerings tid, hvor man siger: Hvad er det for nogle grupper, der er svære at integrere i det danske samfund? Det er for mig at se især folk fra Mellemøsten og fra Nordafrika, og det er dem, vi skal holde øje med – ikke hvor mange svenskere eller danskere eller nordmænd der bor i et område.

Men det er klart, at det er en demografisk udvikling, og hvis man oplever, at så mange kommer fra eksempelvis Mellemøsten, så ændrer det et samfund på en måde, som jeg ikke tror er god for et samfund.

Tak til spørgeren, og tak til udlændinge- og integrationsministeren.

Næste spørgsmål er til skatteministeren af fru Trine Pertou Mach.