Spm. nr. S 410 (omtrykt)

11) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Mikkel Bjørn (DF):

Vil ministeren skabe et klart og forståeligt retssystem, hvor en advarsel faktisk er en advarsel, og en betinget dom faktisk er en betinget dom – og som i alle andre sager altså konverteres til ubetinget ved gentagen kriminalitet?

Skriftlig begrundelse

I en sag fra Odense, som det fremgår af Fyens.dk under overskriften »Påkørte mand med vilje ved Lidl: To bandemedlemmer udvises - vidner var bange for at udtale sig - Jeg kan bare huske lyden, da bilen ramte« fra den 1. marts 2023 fremgår det, at Asad Ali Osman har fået to advarsler og tre betingede domme.

Værsgo at læse spørgsmålet op.

Tak for det. Jeg vil i forlængelse af mit tidligere spørgsmål godt bede ministeren kommentere på, om han vil skabe et klart og forståeligt retssystem, hvor en advarsel faktisk er en advarsel, og en betinget dom faktisk er en betinget dom, som i alle andre sager altså konverteres til ubetinget, hvis man igen og igen går ud og begår ny kriminalitet.

Ministeren.

Jeg forstår spørgsmålet sådan, at der spørges til muligheden for at indføre regler, der betyder, at advarsel om udvisning automatisk konverteres til en dom om udvisning ved gentagen kriminalitet.

Det danske system er indrettet på en måde, hvor det er domstolene, der på baggrund af en konkret vurdering i forbindelse med en straffesag beslutter, om der skal ske en udvisning. I spørgsmålet om, om der skal ske udvisning, skal man selvfølgelig se det i lyset af de internationale konventioner. Det følger af reglerne, at hvis en kriminel udlænding efter udvisningsreglerne kan udvises af Danmark, skal der også ske udvisning, medmindre det med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det er således alene, når det vurderes, at en udvisning med sikkerhed vil være i strid med vores forpligtelser, at der meddeles advarsel om udvisning.

Hvis der ligger en tidligere advarsel, taler det selvfølgelig for, der skal ske udvisning anden gang, men det er blot et af flere elementer, som indgår i den proportionalitetsvurdering, som domstolene foretager, når de tager stilling til, hvorvidt en udvisning med sikkerhed vil være i strid med vores internationale forpligtelser. En tidligere advarsel om udvisning har derfor betydning i forhold til en eventuel senere afgørelse om udvisning. Og så skal vi også huske på, at der selvfølgelig sagtens kan ske udvisning, selv om der ikke ligger nogen tidligere advarsler. Det synes jeg egentlig sådan alt i alt er et system, der er til at forstå.

Spørgeren.

Jeg synes bare grundlæggende, det er en ansvarsfraskrivelse fra ministerens side. Ja, det er domstolene, der dømmer folk hertillands, men det er jo Folketingets politikere her, der tilrettelægger den lovgivning, som domstolene dømmer efter, og det vil sige, at hvis ministeren rent faktisk havde mod på det, kunne han jo sammen med Dansk Folkeparti være med til at tilrettelægge en lovgivning, som sikrede, at de her mennesker ikke kunne gå ud og begå gentagen kriminalitet, få advarsler om at blive udvist og så begå ny kriminalitet uden derefter at blive udvist.

Det er jo en dybt, dybt forrykt praksis, hvis der er udlændinge, der kan gå ud og voldtage, stjæle, røve, slå folk ned på gaden og så få en advarsel om udvisning, og når de så gør det igen, bliver de ikke udvist derefter. Det er da en dybt forrykt praksis, og jeg forstår ikke, at ministeren ikke kan tage ansvaret på sig og sige, at det her system skal vi grundlæggende have ændret, fordi det ikke er retfærdigt over for danske borgere, at deres tryghed på den måde skal undergraves af internationale konventioner, som ministeren står her og forsvarer.

Ministeren.

Vi ønsker, at der er flere, der skal udvises, og vi undersøger i øjeblikket, hvordan det kan lade sig gøre, men det ændrer ikke ved, at spørgerens eget parti har haft en endog meget stor indflydelse på dansk politik og har endda været det største borgerlige parti i hele valgperioden fra 2015 til 2019. Der skal jeg da hilse og sige, at tallene var noget værre dengang, end de er nu. Jeg skal da hilse og sige, at det var sværere at få folk ud af landet, som ikke havde lovligt ophold her i Danmark. Så selv om spørgeren selvfølgelig ikke selv personligt var en del af det, må jeg sige, at det aldrig har gået bedre med at få sendt folk ud, end det gør nu.

Spørgeren.

Jamen det er da rigtigt, at der er lavet en masse hensigtsmæssige stramninger gennem 00'erne og op til i dag, men det ændrer jo ikke på, at jeg vitterlig ugentligt kan læse artikler i danske nyhedsmedier om udlændinge, som voldtager, som røver, som slår folk ned, som stjæler og alt muligt andet, og de bliver ikke udvist. De gør det igen og igen, og det er da dybt problematisk, at ministeren står og fastholder en praksis, hvor det forsvares inden for rammerne af det internationale konventionssystem. Så må ministeren jo konkretisere, hvad han har af initiativer for at få ændret de konventioner her og nu, for det er ikke rimeligt, at danskerne skal sidde og vente.

Tak. Ministeren.

Jeg vil meget gerne komme med de bud, vi har på at stramme det yderligere, men jeg tror også bare, vi må sige, at det her er udtryk for en forskel i synet på, hvor de ydre grænser af udlændingepolitikken går. Jeg mener, det er et helt legitimt synspunkt at sige, at vi skal ud af konventionerne, men jeg mener bare ikke, at man kan bygge en regering på det. Og når Dansk Folkeparti som sådan det væsentligste parti er imod det, mener jeg også, at man grundlæggende har et andet syn på, hvor løsninger skal findes. Jeg tror, det vil være enormt omkostningsfuldt i Danmark, hvis vi melder os ud af vores internationale sammenhænge.

Spørgeren.

Sandheden er jo grundlæggende, at det politiske manøvrerum for at stramme udlændingepolitikken, i særdeleshed i forhold til det her med udvisningsdomme, er meget begrænset inden for rammerne af de internationale konventioner. Det vil sige, at så længe ministeren sidder og siger, at vi ikke kan bygge en regering på at tage et opgør med de her problematiske dele af de internationale konventioner – så kan der være nogle, man bevarer, hvis de fungerer – som forsvarer, at kriminelle udlændinge hertillands kan blive uden konsekvenser, så kommer vi jo aldrig et sted hen, hvor der er mennesker, der rent faktisk får tryghed og retssikkerhed i deres eget land.

Ministeren.

Det er rigtigt, at der på mange områder ikke kan strammes mere. Det er rigtigt, og det er forlorent, hvis man påstår, at der kan laves meget, meget store stramninger uden at støde på konventionerne. Det er jeg enig med spørgeren i, men jeg må også bare sige, at spørgerens parti jo har bakket op om regeringer, der har stået på præcis det samme standpunkt, som jeg står på her, nemlig at den ydre grænse er konventionerne. Det har man bakket op om i 14 år sammenlagt. Så hvis man synes, det principielt og helt grundlæggende var så forræderisk over for fædrelandet at gøre det, så forstår jeg simpelt hen ikke, at man i så mange år har bakket op om det.

Så siger vi tak til spørgeren og tak til udlændinge- og integrationsministeren.

Og vi går videre til spørgsmål nr. 12, som er stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af hr. Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti.