Spm. nr. S 382

8) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Susie Jessen (DD):

Hvad er ministerens holdning til, at Kommissionen for den glemte kvindekamp fortsat ikke er kommet med sine endelige anbefalinger, når kommissionen skulle afslutte sit arbejde i begyndelsen af 2023?

Værsgo at læse spørgsmålet op.

Hvilken holdning har ministeren til, at Kommissionen for den glemte kvindekamp fortsat ikke er kommet med sine endelige anbefalinger, når kommissionen skulle afslutte sit arbejde i begyndelsen af 2023?

Ministeren.

Jeg vil gerne sige tak for spørgsmålet og for interessen for Kommissionen for den glemte kvindekamp og fokus på negativ social kontrol. Vi ønsker i regeringen at modvirke parallelsamfund og gøre det klart for alle, der bor i Danmark, at de grundlæggende værdier om frihed, demokrati og ligestilling mellem kønnene skal respekteres. Der er åbenlyse udfordringer med negativ social kontrol, og vi nedsatte sidste år Kommissionen for den glemte kvindekamp for at komme med bud på, hvordan piger og kvinder med minoritetsbaggrund kunne nyde de samme rettigheder som andre danske kvinder.

Det er dog også sådan, at når der udskrives valg til Folketinget, er det praksis, at alle regeringsnedsatte kommissioner, udvalg m.v. sættes i bero, og det betyder, at der ikke må ydes sekretariatsbistand eller afholdes møder. Det er også sket for Kommissionen for den glemte kvindekamp, og man har derfor ikke afholdt møder, siden der blev udskrevet valg til Folketinget i oktober. Regeringen har siden tiltrædelsen i december haft fokus på at løse de mest hastende sager først, men det er klart, at der efter en lang periode først med valg og derefter med regeringsdannelse, hvor ministerierne alene har fungeret som forretningsministerier, er en større bunke af sager, som regeringen skal tage stilling til. Derfor har vi endnu ikke truffet en endelig beslutning om Kommissionen for den glemte kvindekamp, men det skal ikke være nogen hemmelighed, at det er en dagsorden, som vi prioriterer meget højt i regeringen.

Spørgeren.

Tak for svaret. Som jeg hører det, er der jo så ikke en enighed i regeringen om, hvorvidt man skal fortsætte med det her arbejde og finde nogle muligheder for, at Kommissionen for den glemte kvindekamp kan fortsætte sit arbejde. Jeg synes virkelig, det er ærgerligt, hvis det ender med, at det her egentlig bare bliver lagt i skuffen, for vi har jo diskuteret et tørklædeforbud, og det har vi også haft oppe her i salen, men kommissionen havde ni andre anbefalinger alene i deres delanbefalinger, så der ligger jo rigtig, rigtig mange ting her vedrørende social kontrol. Det gælder både, hvad man kan gøre for at løse problemerne i skolerne, og opsøgende arbejde i hjemmet. Altså, der er rigtig mange forskellige ting i det, så det vil godt nok være meget ærgerligt, hvis det ender med, at den her kommission simpelt hen bare stopper. Kan ministeren svare mig på, hvornår regeringen kommer til at gøre op med sig selv, om den her kommission skal fortsætte eller ej?

Ministeren.

Jeg kan ikke give en præcis dato, men det nærmer sig jo, og jeg vil også sige, at jeg er helt enig. Jeg synes, vi oplever mere og mere groteske sager: unge kvinder, der bliver sendt på genopdragelsesrejser, og kontrol af folk med brug af forskellige teknologiske muligheder, airtags og andre ting, for ligesom at holde øje med familiemedlemmer. Nu så jeg i fjernsynet i går en dokumentar fra Sverige, hvor man har sådan nogle arrangerede prostitutionsægteskaber. Det er jo frygteligt, hvad folk finder på i nogle religiøse retninger, og det skal vi selvfølgelig kæmpe hårdt imod.

Spørgeren.

Ja, og jeg tror, at ministeren og jeg langt hen ad vejen er enige om, at der skal være et stort fokus på det her. Jeg har også lige set det der program fra DR om, hvad der foregår i Sverige lige nu med imamer, der faktisk sælger kvinder, og det er jo virkelig alarmerende. Og samtidig ser vi jo også tal fra Danmark, der viser, at det er, jeg tror over 20 pct. eller sådan noget, der ikke selv kan bestemme, hvem det er, de skal giftes med – altså, der er så meget social kontrol i hjemmet. Så gør det ikke ondt inde i ministerens socialdemokratiske hjerte, hvis det er sådan, at der ikke kommer noget videre arbejde med det her? Altså, ministeren har jo slået sig op på at være en strammer i udlændingepolitikken.

Ministeren.

Jo, altså, det ville gøre ondt, hvis regeringen og dermed mig som minister ikke tog social kontrol alvorligt, og jeg tror, det er meget vigtigt at forstå, at nu er vi nået langt med det, man kunne kalde parallelsamfund i fysisk forstand, altså boligområder, hvor der er parallelkultur, men man skal bare huske på, at man jo sagtens kan opretholde et parallelsamfund inde i sit eget hoved. Altså, man behøver ikke have en fysisk barrikade for at leve i en anden verden. Og den kamp er meget længere og meget større end det, der handler om sådan at nedbryde de fysiske parallelsamfund.

Spørgeren.

Det er vi enige om. Så kunne jeg egentlig godt tænke mig at høre, nu når Kommissionen for den glemte kvindekamp så muligvis bliver lagt i graven – det er jeg godt nok ked af at høre – hvad regeringen så vil foretage sig af initiativer for at gøre op med social kontrol i muslimske kredse. Det er altså et af de allerstørste ligestillingsproblemer, vi har her i Danmark, og det bliver der ikke talt nok om, og jeg er virkelig bange for, at det heller ikke kommer til at blive et emne for regeringen, når der er folk som Moderaterne med.

Ministeren.

Jeg er helt enig i, at det er et af de største problemer, og det kommer vi også til at præsentere løsninger på. Jeg har dem ikke endnu. Men jeg vil også sige, at en ting, jeg har lært af min mor, er, at man ikke skal tage sorgerne på forskud, og der er ingen grund til, at spørgeren, før der er truffet en beslutning om Kommissionen for den glemte kvindekamp, allerede nu begynder at begræde nedlæggelsen af den. Lad os lige se, om det går sådan, før vi begynder at begræde det.

Så siger vi tak til spørgeren.

Vi går videre til spørgsmål nr. 9, som også er til udlændinge- og integrationsministeren, af fru Rosa Lund fra Enhedslisten.