Spm. nr. S 364

13) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Mette Thiesen (DF):

Vil ministeren tilkendegive, hvad ministeren synes om, at en palæstinensisk familie har kunnet terrorisere en hel by i et årti samt smadre den gamle borgermester- og dyrlægebolig i Helsingør på kommunens regning, og i forlængelse heraf tilkendegive, om ministeren er enig i, at grænsen er nået for, hvad samfundet og skatteyderne skal finde sig i, og at der straks bør tages initiativ til at sende dem tilbage til Libanon, hvor de kommer fra?

Værsgo.

Tusind tak, formand. Vil ministeren tilkendegive, hvad ministeren synes om, at en palæstinensisk familie har kunnet terrorisere en hel by i et årti samt smadre den gamle borgmester- og dyrlægebolig i Helsingør på kommunens regning, og i forlængelse heraf tilkendegive, om ministeren er enig i, at grænsen er nået for, hvad samfundet og skatteyderne skal finde sig i, og at der derfor straks bør tages initiativ til at sende dem tilbage til Libanon, hvor de kommer fra?

Ministeren.

Jeg vil sige tak for spørgsmålet. Jeg vil også sige, at jeg jo ikke kan lave sagsbehandling på en familie eller konkrete personer her i Folketingssalen. Men det er et emne, som ligger regeringen meget nært, at vi skal modvirke de parallelsamfund, som findes rundtom i Danmark. Jeg tror også, det er vigtigt at sige, at parallelsamfund jo ikke behøver at være noget, der er støbt i beton eller muret i mursten; det kan også være noget, der kommer til udtryk ved en mentalitet, som står i kontrast til det samfund, vi har bygget op.

Når man som familie ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt og ikke respekterer grundlæggende værdier, synes jeg det er helt rimeligt at sætte spørgsmålstegn ved, hvad man så egentlig laver i Danmark. Jeg synes også, det er vigtigt i den forbindelse at holde sig for øje, at hvis der begås kriminalitet, er det selvfølgelig op til domstolene at afgøre, om der kan ske en udvisning. Men vi er selvfølgelig klar over, at rigtig mange steder i Helsingør og andre byer i Danmark foregår der en kamp for at forhindre, at en større del af lokalområdet bliver ødelagt af nogle, som ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt, og jeg tror, at man er naiv, hvis man forestiller sig, at vi er nået i mål med integrationen.

Jeg vil også gerne sige, som jeg har sagt før til Dansk Folkepartis ordfører, at jeg er enig i det, Marie Krarup, tror jeg det var, som var medlem af Dansk Folkeparti på det tidspunkt, sagde om, at nogle gange tager det 5 minutter at integrere sig i Danmark. Det er jeg enig i, for det handler om at beslutte sig for, at man gerne vil være en del af det danske samfund. Det er der, det starter.

Spørgeren.

Det sidste her er jeg sådan set enig med ministeren i. Her har vi bare at gøre med en familie, som på ingen som helst tænkelig måde har gavnet noget som helst i Danmark. Tværtimod har den kostet danske skatteborgere rigtig, rigtig mange penge. Så sent som her forleden eller for noget tid siden var der også et debatindlæg i Helsingør Dagblad. Altså, det er faktisk noget, der berører borgerne rigtig, rigtig meget oppe i Helsingør. De kan simpelt hen heller ikke forstå, hvorfor det er, man skal blive ved at poste penge i den her familie. De har fået stillet bolig til rådighed, og de har simpelt hen ikke gjort andet end at skabe frygt, og de er dybt, dybt kriminelle.

Mener ministeren ikke reelt set, at det vil være til gavn for det danske samfund, hvis sådan en familie, som jeg nævner her, simpelt hen ryger ud af Danmark? Det kan jo ikke være nogen som helst danskere til gavn, at en så kriminel og så uintegrerbar familie, der er kommet hertil og har fået alle muligheder, simpelt hen overhovedet ikke bidrager, men tværtimod gør livet surt for både deres naboer og sådan set også for de danske skatteborgere – de gør det hele utrygt. De skal bare ud af Danmark, mener vi i Dansk Folkeparti.

Ministeren.

Jeg var i Helsingør og har set det her hus – et flot, gammelt hus, som er blevet totalt raseret. Som en, der går op i gamle bygninger, bliver jeg selvfølgelig bedrøvet over det, men jeg har også snakket med nogle af de lejere, som har boet i de boliger, som familien så er flyttet ind i efterfølgende, og det er jo nogle ret dårlige historier om det, jeg ville kalde hverdagsterror, altså at man chikanerer folk omkring sig. Så jo, jeg synes da, at hvis man har den tilgang til det danske samfund, skal man da overveje, om det giver mening at være her, eller om man måske burde finde et andet sted at have sin tilværelse. For det bringer ikke noget godt med sig.

Spørgeren.

Jeg mener sådan set, at vi skal gå det skridt videre. De skal ikke omplaceres – jo, de skal omplaceres ud af Danmark, men de skal ikke omplaceres til en anden bolig. De har haft deres chance, og de har ikke bidraget med noget som helst positivt, tværtimod. Og nu kan vi jo se igen og igen, som ministeren også fuldstændig rigtigt siger, at de simpelt hen udøver det, som man ville kalde hverdagsterror.

Det seneste er så, at den yngste også er så dybt kriminel; at han simpelt hen koster så mange ressourcer for politiet, hvilket man også kan få beskrevet i en artikel fra den 3. marts i Helsingør Dagblad, og nu skal han så mentalundersøges. Mener ministeren ikke, at der må være grænser for, hvad danske skatteborgere og danske borgere generelt skal finde sig i fra fuldstændig uintegrerbare udlændinge?

Ministeren.

Jo, det skal der selvfølgelig være grænser for, og jeg har også selv som udlændingeminister gjort alt, hvad jeg kunne, for at sætte grænser for bl.a. folk, der lever på den måde og opretholder nogle normer, som er helt uden for de danske.

Men det er klart, at det at skulle udvise folk af landet jo kræver måske en udtræden af konventioner og andre ting, og det mener jeg der er en masse negative følger af. Jeg ved godt, at Dansk Folkeparti mener, at man skal gøre det. Men så længe man som parti mener, at vi skal være en del af konventionerne, er der også grænser for, hvad man kan gøre, og der synes jeg, at det at være en del af internationale forpligtelser, som små lande som Danmark har en fordel af, vejer tungere, selv om jeg udmærket forstår den sag fra Helsingør.

Spørgeren.

Tak. Ja, i Dansk Folkeparti sætter vi danskernes sikkerhed og tryghed højere end forældede konventioner, da mange af dem er skrevet i en helt anden tid med et andet formål. Lige præcis med den her familie kan jeg jo så høre at ministeren sådan set er enig i udgangspunktet. Ministeren føler sig bare bundet af nogle konventioner. Det mener vi sådan set i Dansk Folkeparti overhovedet ikke man skal være. Vi mener, den her familie skal udvises af Danmark. Der er så mange domme, der er så meget hverdagsterror, som ministeren selv siger, at de på ingen måde har fortjent at leve i Danmark længere.

Ministeren.

Uden sådan at skulle sagsbehandle noget som helst synes jeg ud fra min egen oplevelse af den her sag heller ikke, at folk har fortjent det, men det er jo ikke altid sådan, det fungerer. Der kan være andre ting, der gør, at man ikke kan udvise folk. Det kan være, at man ikke har noget sted at udvise dem til. Det kan være, at det ikke er blevet takseret sådan ved en domstol, og det er jo dem, der i sidste ende afgør det. Det vil jeg ikke lave om på, og det kan jeg ikke lave om på. Det ligger uden for rammerne af, hvad jeg vil og kan gøre. Men hvis man sådan skal vurdere, om folk har fortjent det, så synes jeg da heller ikke, de har det.

Så siger vi tak til spørgeren og tak til udlændinge- og integrationsministeren.

Så går vi til spørgsmål nr. 14 til skatteministeren, og vi siger velkommen til skatteministeren og til spørgeren, hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne.