Jeg stillede også det her spørgsmål, fordi Klimarådet er kommet med sin statusrapport, og der står der jo, at regeringen ikke har sandsynliggjort, at man kommer i mål i 2025 og 2030. Så kan man jo forestille sig, at der kommer et fantastisk finanslovsforslag lige om lidt, der løser det hele. Men man kan også forestille sig, at man bliver dygtigere til at samarbejde med de aktører, der er derude, og der har vi jo kommunerne.
De fleste kommuner har klimamål, og de har sådan set sat noget i værk, som gør, at de gerne vil rykke i den rigtige retning, og indimellem løber de ind i, at de ikke kan gøre alt det, som de gerne vil. Der er det min opfattelse, også når ministeren nu nævner KL-topmødet her i morgen og i overmorgen, at der nok vil være nogen, som påpeger, at anlægsloftet er en stor barriere for kommunerne, ikke mindst i forhold til at renovere egne bygninger, hvor der er et renoveringsefterslæb, og hvor den energiklasse, kommunale bygninger har, faktisk sakker bagud og der er et dårligt indeklima. Så der er sådan set noget, som regeringen godt kunne gøre nemmere for kommunerne ved at lempe på anlægsloftet. Det ville godt kunne være sådan, at det var målrettet, så det ikke var et spørgsmål om at bygge nye statuer og svømmehaller, men om at lempe, så der kunne være nogle renoveringer, som kunne være uden for anlægsloftet – over eller under, det må regeringen selv om.
Så har vi jo også nogle problemer omkring de kommunale solceller, hvor nogle kommuner afsætter penge, men så kommer frem til, at de mener, at det stadig væk er for bøvlet, og hvor vi venter på, at der kommer en solcellestrategi, som forhåbentlig også rummer, hvad kommunerne skal gøre for at rykke videre på det område.
Så mit spørgsmål her i anden omgang er, om ministeren ikke kan se, at det her anlægsloft på nogle måder er for restriktivt, når vi skal have kommunerne med som medspillere i den her klimakamp, og at kommunerne sådan set godt kunne levere mere på klimadagsordenen, også hurtigt, hvis man lempede lidt på anlægsloftet.