Spm. nr. S 287

2) Til finansministeren af:

Pelle Dragsted (EL):

Hvordan vil regeringen sikre, at kommunerne fremadrettet kan sikre den samme service til borgerne, når der kun planlægges at sikre, at kommunernes økonomi skal følge det demografiske træk?

Værsgo.

Det spørgsmål lyder: Hvordan vil regeringen sikre, at kommunerne fremadrettet kan sikre den samme service til borgerne, når der kun planlægges at sikre, at kommunernes økonomi skal følge det demografiske træk?

Finansministeren.

Jeg er glad for det her spørgsmål, for det understreger jo også, at den her regering, i øvrigt i lighed med den tidligere regering, har gjort det klart, at når der kommer flere ældre og flere børn i de kommende år – og det gør der heldigvis – så følger der også flere penge med. Og vi vil dermed også prioritere den borgernære velfærd på den måde. Jeg tror også, vi må være åbne og sige til hinanden, at det ikke er tilstrækkeligt til at sikre en bedre velfærd i de kommende år og til at løse de udfordringer, vi står med. Det er et afgørende vigtigt fundament, men det løser ikke hele opgaven.

Så ud over at lade pengene følge med, når vi bliver flere børn og ældre – og godt for det – så er det derfor også nødvendigt at kigge på indretningen af den offentlige sektor og på, hvordan vi kan bruge vores ressourcer bedre end i dag. Det skal til, hvis vi skal lykkes med at skabe en bedre velfærd med borgeren i centrum. Og det er jo også baggrunden for, at regeringen ønsker at gennemføre en omfattende frisættelse af den offentlige sektor og grundlæggende forandre den måde, velfærden i dag styres, dokumenteres, kontrolleres og leveres på.

Det kan lade sig gøre ved at sætte medarbejdere og borgere fri, skabe mere fornuft, når kommunerne får friheden til det. Det viser bl.a. velfærdsaftalerne, hvor syv kommuner allerede i dag har fundet mange gode løsninger i en mere frisat hverdag til gavn for borgerne. Derudover har vi også rekrutteringsudfordringer flere steder i den offentlige sektor, og derfor er det vigtigt, at vi får flere hænder i de kommende år. Og det har regeringen også lagt forslag frem til. Det er desværre ikke noget, som Enhedslisten indtil videre har valgt at støtte, men det kan jo komme. Tak.

Spørgeren.

Det er jo rigtigt, at der står i regeringsgrundlaget, at man vil følge det demografiske træk. Og tak for det. Det er positivt. Men problemet er, at det vil regeringen jo så ikke gøre alligevel. Vi har lige hørt, at man ikke vil kompensere kommunerne for de her merudgifter til inflation, og det betyder jo reelt, at man i rigtige penge – det, pengene er værd i dag – ikke kommer til at følge det demografiske træk, når det her sætter sig varigt. Herudover har man annonceret, at man vil tvinge kommunerne til at spare mellem 2 og 2,5 mia. kr., fordi regeringen mener, det er kommunerne, der skal finansiere et lønløft til de lavest lønnede offentligt ansatte. Og de penge kan så, som jeg må forstå det, også trækkes fra det demografiske træk. Det må finansministeren gerne bekræfte. Så pengene kommer altså ikke til at følge med, når der kommer flere børn og ældre, sådan som finansministeren siger, hvis man indregner de to elementer. Der er også andre elementer i regeringens politik, som man kunne sætte spørgsmålstegn ved.

Det, der gør det så bekymrende, og det er så det, som spørgsmålet særlig går på, er jo, at selv hvis regeringen faktisk holdt sine løfter – det gør den så ikke – men selv hvis den holdt sine løfter om at følge det demografiske træk, er det jo ikke tilstrækkeligt til at sikre en anstændig velfærd. For virkeligheden er jo, at selv hvis regeringen følger det demografiske træk, vil befolkningen opleve en markant forringet velfærd omkring sig. For kan ministeren ikke bekræfte, at antagelsen i Finansministeriet er, at hvis vi i fremtiden skal kunne forvente samme velfærd som i dag, ja, så er det demografiske træk ikke nok?

Altså, hvis man kigger på det, der hedder holdbarhedsindikatoren, som er det måske vigtigste nøgletal i dansk økonomi, så antager man jo, at hvis vi som borgere skal have samme oplevelse af velfærd i fremtiden som i dag, jamen så skal man følge det, der hedder det velstandskorrigerede demografiske træk, som ligger på lidt over 1 pct.s vækst i det offentlige forbrug om året. Kan ministeren ikke bekræfte, at det demografiske træk ifølge Finansministeriets egne antagelser faktisk ikke gør, at vi vil have den samme velfærd i fremtiden som i dag?

Finansministeren.

Det, der er tanken med det demografiske træk – et frygtelig teknisk udtryk, som jo i virkeligheden dækker over, at når der heldigvis kommer flere ældre og flere børn i de kommende år, så følger pengene med – er jo, at der er en anerkendelse af, at selv om man gør tingene klogere og bedre, vil der også være behov for flere penge, når der bliver flere ældre og flere børn.

Det gør det så ikke alene, som jeg også var inde på. Vi er nødt til også at se på: Hvordan kan vi sætte vores offentlige sektor fri, hvordan kan vi lade være med at bruge en masse tid på bureaukrati og i stedet for bruge det ude hos borgerne? Så det demografiske træk er en del af puslespillet, men langtfra det samlede puslespil, hvis vi skal give den velfærd, som jeg gerne vil, og som regeringen gerne vil, og som jeg også forstår at hr. Pelle Dragsted gerne vil.

Spørgeren.

Så vil jeg blive mere konkret. I holdbarhedsindikatoren, som vi snakkede om før, har man altså en antagelse om, at hvis man skal bevare velfærden, sådan som vi kender den, skal man op på en vækst, når man f.eks. når ud over 2030, på lidt over 1 pct. Det er det, man antager; det er det, man, om jeg så må sige, har sparet penge op til.

Mit spørgsmål er: Er det finansministeren og regeringens ønske, at vi skal følge det, der hedder det velstandskorrigerede demografiske træk, og i modsat fald anerkender finansministeren så, at man ellers ikke vil få den samme velfærd i fremtiden?

Finansministeren.

Det, regeringen har som sit udgangspunkt, er, at vi skal dække det demografiske træk. Men derudover er der brug for, at vi gør mere, og det, der bl.a. er brug for, er, at vi bruger mindre tid på bureaukrati og administration og får de kræfter ud til borgerne, og at vi i det hele taget sætter vores velfærdssamfund mere fri, til gavn for borgerne, og at vi dermed også får mere for pengene.

Det er en revolution, vi lægger op til, af vores velfærdssamfund med større frihedsgrader for at sikre, at det her handler om, at borgerne får den bedst mulige velfærd, også når der heldigvis bliver flere børn og ældre, samtidig med at vi har en økonomi, som selvfølgelig er der, hvor vi skal være meget påpasselige og bruge pengene klogt.

Spørgeren.

Nu er de her penge jo sådan set i kassen fremadrettet. Det er jo bl.a. derfor, man har gennemført de reformer. Man kunne også have fundet pengene på anden vis, f.eks. ved at annullere skattestop og mange andre ting.

Men altså – for at samle op – regeringen har fortalt danskerne, at nu snupper man deres fridag, til gengæld er der råd til velfærd. Men når det kommer til stykket, skærer man aktuelt dybt i velfærden. Det er virkeligheden ude i alle de kommuner rundtomkring i landet, fordi man ikke vil kompensere for den stigende inflation. Og kigger vi fremad, vil regeringen altså heller ikke, ifølge finansministeren, sikre, at velfærden faktisk bevarer den standard, den har i dag. Det må vel være konklusionen på de spørgsmål, vi har stillet i dag.

Finansministeren for en afsluttende bemærkning.

Den konklusion må stå fuldstændig for spørgerens egen regning. Jeg kan ikke genkende det billede. Tværtimod siger jeg, at vi, når der kommer flere børn og ældre, og det skal vi være glade for, i de kommende år, så følger pengene med. Og derudover vil vi bruge de penge, der er, klogere, end de bliver brugt i dag, så vi bruger færre penge på administration og unødvendig dokumentation og bruger pengene ude hos borgerne, til gavn for det enkelte barn og den enkelte ældre. Det synes jeg er dybt fornuftigt, og jeg synes, det er ærgerligt, at Enhedslisten har en så negativ tilgang til, at vi bruger pengene bedre.

Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til hr. Pelle Dragsted.

Vi går videre til spørgsmål nr. 3. Det er ligeledes til finansministeren, og jeg giver nu ordet til fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne.