Spm. nr. S 286

1) Til finansministeren af:

Pelle Dragsted (EL):

Vil regeringen kompensere kommunerne for deres øgede omkostninger som følge af inflation, corona og modtagelsen af ukrainske flygtninge, eller skal kommunerne skære ned på deres velfærd?

Værsgo.

Mange tak, og det er selvfølgelig helt i orden, at finansministeren bliver siddende, om ikke på sin post, så i hvert fald på sin stol.

Jeg starter med at læse spørgsmålet op, og spørgsmålet lyder: Vil regeringen kompensere kommunerne for deres øgede omkostninger som følge af inflation, corona og modtagelsen af ukrainske flygtninge, eller skal kommunerne skære ned på deres velfærd?

Finansministeren.

Tak for det, og også tak, fordi jeg endnu en gang får lov at blive siddende, endda med Enhedslistens velsignelse.

I de seneste år har kommunerne løftet nogle meget vigtige opgaver i en vanskelig tid. Lad mig starte med covid-19. Kommunerne har løftet en kæmpe opgave i den helt ekstraordinære situation, som coronaepidemien skabte, og kommunernes stærke håndtering har været ekstremt vigtig for borgerne, og den har også bidraget til, at vi er kommet godt igennem krisen. I 2022 blev de sidste restriktioner ophævet, og kommunerne blev i forbindelse med økonomiaftalen for 2023 kompenseret med 0,6 mia. kr. for deres nettomerudgifter til håndtering af covid-19 i 2022.

Kommunerne har derudover løftet en stor opgave med modtagelsen af fordrevne fra krigen i Ukraine, og i forbindelse med økonomiaftalen for 2023 blev det aftalt at følge udviklingen tæt og følge op på økonomien for 2022. Det står vi i regeringen ved. Drøftelsen om den konkrete håndtering af merudgifterne tager vi med kommunerne her til foråret i forbindelse med forhandlingerne om kommunernes økonomi for 2024.

For så vidt angår den høje inflation, står vi lige nu i en vanskelig tid. Den har ramt alle, virksomheder, offentlige institutioner og den enkelte borger.

Når det er sagt, er kommunerne blevet kompenseret for pris- og lønudviklingen efter sædvanlig praksis, og det vil vi også gøre fremadrettet. Og det er mit svar på spørgsmålet fra hr. Pelle Dragsted.

Tak for det. Spørgeren.

Tak for det. I går lykkedes det jo regeringen med et snævert flertal at afskaffe store bededag, og regeringen har flere gange begrundet angrebet på den her fridag med, at det var nødvendigt, hvis der skulle være råd til at finansiere velfærden i fremtiden. Det kan man så diskutere, og jeg har mange gange fremført, at man også kunne have opgivet nogle skattelettelser til nogle af de allerrigeste mennesker, men lad det nu ligge. For hvorom alting er, med regeringens udtalelser om, at afskaffelsen af fridagen skulle redde velfærden, må danskerne vel nu have en rimelig forventning om, at de kan se frem til en forbedring af velfærden, eller at der som minimum ikke bliver skåret ned på velfærden i vores ældrepleje og børnehaver eller over for mennesker med handicap.

Derfor må jeg sige, at jeg er stærkt bekymret over nogle af de meldinger, der kommer ude fra kommunerne rundtomkring i landet nu, hvor der lægges op til omfattende nedskæringer på den helt borgernære velfærd, altså uden for budgettet, ekstraordinære, akutte nedskæringer. Lad os bare tage en kommune som Sorø. Der er man lige nu i gang med at finde besparelser på 43 mio. kr., og man ser på at skære i forhold til de ældre og i forhold til børnene og på handicapområdet, og billedet er det samme rundtomkring i landet. Det skyldes flere ting, men det skyldes jo ikke mindst, at regeringen – om man så må sige – vil snyde kommunerne for at blive kompenseret fuldt ud for de udgifter, som den høje inflation har skabt. For det er jo rigtigt, hvad Finansministeriet siger, altså at man har gjort som sædvanlig, men verden er jo ikke sædvanlig.

Da man lavede aftalen om den såkaldte PL-regulering, altså den her midtvejsaftale med kommunerne, regnede man med en inflation på 5,2 pct., og det er det, man har kompenseret kommunerne for. Men inflationen ramte jo som bekendt 7,7 pct., og det betyder, at kommunerne har merudgifter, som de ikke er blevet kompenseret for, på 1,6 mia. kr., altså 1.600 mio kr. Det er et enormt højt tal, og det vil føre til drastiske nedskæringer. Vil regeringen kompensere kommunerne for den her resterende del, som de ikke er blevet kompenseret for?

Finansministeren.

Allerførst vil jeg sige, at når vi afskaffede store bededag i går, var det jo med henblik på at passe godt på Danmark, vores sikkerhed og forsvar. Vi har så også sagt, at det er med til at bibringe en finansiering på de 3 mia. kr., som man ellers skulle have fundet et andet sted. Og derfor er det jo også sådan, at det var fornuftigt at gøre det.

I forhold til kommunerne anerkender jeg fuldt ud, at de er i en svær situation. Det har alle danskere været på grund af inflationen, og det har desværre også gjort sig gældende for kommunerne.

Spørgeren.

Jeg synes, det er en lidt mærkelig måde at svare på, altså det med danskerne og kommunerne. Kommunerne er jo også danskerne. Det er jo danskerne, det rammer, hvis staten ikke kompenserer kommunerne for det her. Det er jo ikke kommunerne; det er jo de ældre, det er de handicappede, det er børnene.

Så jeg fik ikke noget svar på mit spørgsmål: Vil regeringen kompensere kommunerne for det, de ikke er blevet kompenseret for, altså for de merudgifter, de har haft som følge af inflation? Det værste ved det er jo, at det her er varigt, og det kan vi eventuelt vende tilbage til bagefter. Men vil regeringen kompensere kommunerne for det her?

Finansministeren.

Jeg synes nu, at jeg svarede ret klart på spørgsmålet. Alle danskere og alle danske familier er blevet ramt af inflationen, og vi har desværre ikke kunnet løfte byrden af nogens skuldre. Vi har kunnet hjælpe på forskellig vis.

For så vidt angår kommunerne, lægger vi ikke op til en yderligere kompensation, i forhold til hvad der allerede er sket, eller andre initiativer. Og derfor ligger det ikke i kortene, at der sker en særlig kompensation for kommunerne i forhold til inflationen.

Spørgeren.

Okay, så de 1,6 mia. kr., som kommunerne har mistet på grund af inflationen, skal de tage op af lommerne, om man så må sige, eller tage fra velfærden. Altså, det er nedskæringer på børn, på ældre, på handicappede. Det er så det, kommunerne står tilbage med.

Og kan ministeren bekræfte, at det her også er varigt? Altså, i og med at man tager udgangspunkt i servicerammen for det foregående år efter midtvejsreguleringen, vil de aldrig blive kompenseret. Det vil sige, at der er tale om varige nedskæringer for 1,6 mia. kr.

Ministeren for en afsluttende bemærkning.

Jeg er nødt til at sige, at alle dele af det danske samfund er blevet ramt af inflationen. Det er hver eneste familie, det er statens budget, det er kommunernes budget, og det er regionernes budget. Og jeg har meget stor forståelse for, at det stiller kommunalbestyrelserne over for nogle vanskelige valg derude, og det er ulykkeligt, at man står der. Det ændrer ikke på, at vi har lavet kommuneaftaler med kommunerne, og at vi har fulgt den sædvanlige praksis, som gælder. Nogle år har kommunerne kunnet vinde på de aftaler, andre år er mindre gunstige, og det her har så været et af de mindre gunstige år.

Det afslutter spørgsmålet.

Vi går til spørgsmål nr. 2. Det er også til finansministeren, og det er også af hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.