Spm. nr. S 285 (omtrykt)

1) Til udenrigsministeren af:

Peter Skaarup (DD) (medspørger: Susie Jessen (DD)):

Mener ministeren, at det aktuelt har indflydelse på Danmarks internationale image, at Danmark arbejder videre med planerne om at etablere et modtagecenter for asylansøgere i et tredjeland og om at gøre det i Rwanda, jf. regeringsgrundlaget, og i givet fald hvordan?

Værsgo.

Mange tak. Jeg læser spørgsmålet til udenrigsministeren op: Mener ministeren, at det aktuelt har indflydelse på Danmarks internationale image, at Danmark arbejder videre med planerne om at etablere et modtagecenter for asylansøgere i et tredjeland og om at gøre det i Rwanda, jævnfør regeringsgrundlaget, og i givet fald hvordan?

Udenrigsministeren.

Nej.

Hr. Peter Skaarup.

Det var da kort og godt. Når vi spørger til det her, er det, fordi udenrigsministeren, måske med en anden kasket på, tidligere har udtalt sig sådan lidt kritisk over for, at man skulle etablere et sådant modtagecenter. Og helt aktuelt er det jo sådan, at vi i øjeblikket står midt i en migrantkrise i EU. Det berører ikke Danmark så meget, som det tidligere har gjort, men det kan det komme til. Men det berører i den grad nogle af de centrale lande i Europa – Østrig, Holland. Vi hører om de forhandlinger og samtaler, der er mellem Frankrig og England i øjeblikket, om, hvordan man løser udfordringerne. Og der er det klart, at set fra Danmarksdemokraternes side vil et modtagecenter i Rwanda eller et andet tredjeland være rigtig godt, for det vil betyde, at vi kan sende det signal til asylsøgere, der kommer til Danmark, at de pågældende skal opholde sig i Rwanda eller det her tredjeland.

Aktuelt er det jo sådan, at det, som nævnes i regeringsgrundlaget, også er relevant, og jeg vil lige læse det op. Der står i regeringsgrundlaget:

»Det er regeringens mål, at et modtagecenter uden for Europa etableres af EU eller i samarbejde med en række andre lande, og at det etableres et sikkert sted, der lever op til Danmarks internationale forpligtelser.«

Når spørgsmålet er superaktuelt, er det, fordi Europa-Kommissionen i går meddelte, at det ikke vil blive accepteret fra EU's side, at EU skulle etablere et sådant modtagecenter. Og der vil jeg så godt spørge udenrigsministeren: Hvad er regeringens holdning til det? Og betyder det så, at vi må se på, at regeringen skrotter initiativet om et tredjeland eller Rwanda? Eller hvor står regeringen egentlig henne i den sag?

Udenrigsministeren.

Jamen regeringen står der, hvor vi har det billede af vores asylsystem, at det på mange måder er dysfunktionelt, og det tror jeg vi ser ret ens på. Der skal udvikles nye værktøjer, og det er det, vi arbejder for at få til at lykkes i et EU-spor. EU er jo andet end Kommissionen; det er først og fremmest medlemslandene. Og der pågår en diskussion, og den tager til i intensitet nu, og det gør den bl.a. – som spørgeren er inde på – fordi vi ser nogle aktuelle asyltal i Europa, som er på det højeste niveau, vi har set, siden 2016. Der fornemmer vi også en stigende interesse for nogle af de danske tanker, som i virkeligheden er, kan man sige, inspireret af en EU-Tyrkiet-aftale, og tanken om et modtagecenter i et tredjeland handler om at bryde menneskesmuglernes kyniske model op. Det er det spor, vi er i, og det er vores hovedambition at søge at løse det på den måde.

Spørgeren.

Så skal man forstå udenrigsministerens svar sådan, at udenrigsministeren ikke gider at høre på svenskere, altså ikke gider høre på en svensk kommissær, der bare sådan ud af det blå siger, at det vil man ikke være med til, og at man vil rejse det her spørgsmål ved førstkommende lejlighed i Ministerrådet?

Udenrigsministeren.

Det er jo ikke sådan, at der er nogen, vi ikke gider at høre på. Jeg tror, vi skal høre på alle, og specielt folk, der udfylder et eller andet hverv. Men vi rejser den her sag. Altså, regeringen arbejder med den her sag i de relevante fora, og det er jo både bilateralt i forhold til andre europæiske lande, og det er også, når der kommer diskussioner i forskellige rådsformationer om, hvordan man håndterer en potentiel ny asylkrise. Det er også der, jeg siger, også med min egen personlige erfaring, at jeg fornemmer en anden tilgang til det end den tilgang, der var f.eks. tilbage i 2015.

Så byder jeg velkommen til medspørger fru Susie Jessen fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak. Tak for det også meget korte svar; og altså nej til, at det her kommer til at have indflydelse på Danmarks internationale image. Der mente ministeren noget andet inden valget, hvor ministeren jo kaldte Rwanda-projektet for symbolpolitikkens overmand. Jeg er glad for, at der nu er en anden kurs, for det er faktisk vigtigt at få etableret det her modtagecenter i Rwanda – og det var jo Socialdemokratiets store slagnummer også inden valget.

Nu kan vi jo forstå, at Europa-Kommissionen har svaret blankt nej til at overveje den her Rwanda-model – den vil ikke være med til det. Jeg kan forstå på ministeren, at der arbejdes videre med det, men når der nu er en så blank afvisning fra EU's side, hvad vil man så helt konkret gøre her fra regeringens side?

Udenrigsministeren.

Må jeg ikke bare for fuldstændighedens skyld sige, at den tidligere regerings position jo var en position om i et rent dansk spor at lave et modtagecenter i Rwanda. Den nye regerings position er at forfølge et spor, hvor man i EU-regi – eller i en kreds af lande – prøver at få den her idé løftet ind. Og det er en betydelig forskel, ikke mindst i forhold til, kan man sige, risikoen for at eksponere sig, og det er jo det, spørgsmålet handler om – altså, hvordan påvirker det vores image? Det er jo en betydelig forskel i den måde, man positionerer sig op imod resten af verden på.

Den her regering forfølger altså idéen om at se, om man kan få brudt det her dysfunktionelle asylsystem ved, at en kreds af lande innovativt tænker – inspireret af EU og Tyrkiet og den tidligere regerings tanker om et Rwanda-center – et modtagecenter i tredjeland. Det handler jo om at engagere andre lande, og derfor er det jo en diskussion, der pågår på regeringsledelsesniveau mellem statsministeren og kolleger, det pågår på mit eget niveau med kolleger; og det er jo den måde, vi forsøger at fremme den her sag på.

Medspørgeren.

Tak. Hr. Peter Skaarup bragte på bane, at man kunne rejse det i Ministerrådet, altså om det kunne være en vej, man vil gå, især i lyset af den her blanke afvisning. Og ministeren nævner jo så, at det ikke er symbolpolitik, når det er, man gør det i EU-regi, men at det er symbolpolitik, når det er et nationalt anliggende. Det forstår jeg ikke helt, for et asylcenter er vel et asylcenter, uanset hvor man laver det henne?

Udenrigsministeren.

Jamen det var vel bare et spørgsmål til spørgeren selv – det behøver jeg vel ikke at kommentere på. Hvis ikke man kan se forskel på, om et land går sine fuldstændig egne veje helt alene, eller om et land forsøger at få andre lande med til en håndtering af et globalt problem, så kan man så ikke se den forskel. Jeg kan godt se den forskel. Og det kan jeg også med mine egne erfaringer, når jeg ser på historiske tiltag, Danmark har gjort på et tidspunkt, hvor man kan sige, at vi var frontløbere, hvis man vil bruge det udtryk, kontra den situation, der er i Europa nu, hvor der er kommet en helt anden realisme ind i de her spørgsmål, end der var. Altså, jeg kan godt se en forskel på at gå enegang og gå i flok.

Vi siger tak til fru Susie Jessen – og går tilbage til hr. Peter Skaarup for et sidste spørgsmål til udenrigsministeren.

Tak for besvarelserne her. Jamen altså, hvis vi skal ligesom skal prøve at opsummere debatten, har vi altså haft en regering, der har haft det som politik, at man skulle lave et center uanset EU. Så kommer udenrigsministeren ind i regeringen og får så vredet armen om på regeringen og sagt, at nu skal det være et EU-spor. Nu får vi så at vide af Kommissionen, at Kommissionen ikke vil være med til et EU-spor – det kommer ikke til at ske. Altså, er det her en narresut? Vi har en migrantkrise lige nu, og udenrigsministeren står her og siger, at det skal være et EU-spor, mens Europa-Kommissionen siger, at det vil man ikke. Hvor står vi egentlig henne? Er det en narresut?

Udenrigsministeren.

Nej, det er ikke nogen narresut. Og jeg glæder mig i øvrigt over, at vi har fantastisk lave asyltal til Danmark aktuelt. Jeg tager det meget alvorligt, at der sker noget i Europa, og det tager regeringen også alvorligt. Det er jo derfor, at regeringen forsøger sig med innovative forslag, der kan bryde de her modeller og vække interesse for det ude i Europa. Og det er ikke sådan, at der står i regeringsgrundlaget, at det skal være en et hundrede procent EU-løsning, for at det eventuelt kan lade sig gøre. Det, der står i regeringsgrundlaget, er, at man vil forsøge at finde en løsning i EU eller med en kreds af andre lande, hvilket jo så i øvrigt ikke ekskluderer, hvis ingen af de spor fører nogen steder hen, at man så som en sidste udfaldsmulighed kunne tage et bilateralt eller et selvstændigt initiativ.

Tak, og det afslutter spørgsmålet.

Vi går til spørgsmål nr. 2, og det er ligeledes til udenrigsministeren.