Spm. nr. S 269

14) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Peter Kofod (DF):

Vil ministeren tilkendegive, om regeringen i lyset af det store asylpres i Europa og det hollandske parlaments ønske vil genoptage og intensivere bestræbelserne på at oprette et dansk asylcenter i Rwanda?

Spm. nr. S 269

14) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Peter Kofod (DF):

Vil ministeren tilkendegive, om regeringen i lyset af det store asylpres i Europa og det hollandske parlaments ønske vil genoptage og intensivere bestræbelserne på at oprette et dansk asylcenter i Rwanda?

Værsgo.

Tak for det, formand. Vil ministeren tilkendegive, om regeringen i lyset af det store asylpres i Europa og det hollandske parlaments ønske vil genoptage og intensivere bestræbelserne på at oprette et dansk asylcenter i Rwanda?

Ministeren.

Jamen først vil jeg sige, at det er enormt positivt, at der er bevægelse i mange EU-lande, for jeg synes, at asylsystemet, som det er i dag, er dysfunktionelt og bliver udnyttet af kyniske menneskesmuglere. Vi arbejder for en reform af det europæiske asylsystem, som sikrer, at Danmark og Europa har kontrol med, hvor mange der kommer hertil; at det er Folketinget og andre parlamenter, som er valgt af befolkningerne i Europa, som har en større kontrol med, hvor mange der kommer til landet. Det synes vi er helt rimeligt og ordentligt.

Vi vil have, at det skal laves som et udrejsecenter uden for Europa, men selvfølgelig i respekt for de internationale konventioner, Danmark har tilsluttet sig, og i respekt for de regler, der gælder inden for EU. Vi samarbejder med Rwanda på migrationsområdet og afsøger muligheden for en EU-løsning samtidig. Det er for os at se vigtigt, at vi har begge dele, men det er klart, at en samlet europæisk løsning vil være det, der er mest effektivt i forhold til migrationspresset på Europa, frem for hvis man kun laver en rent dansk løsning.

Vi fornemmer også, at der er idéer om modtageordninger i andre lande, fordi medlemsstaterne oplever et migrationspres, som er større, end det har været før. Regeringen vil derfor engagere sig i alle løsninger, som er mulige, og som overholder internationale konventioner og Danmarks EU-retlige forpligtelser, og det kan f.eks. være ordninger, som er inspireret af EU-Tyrkiet-aftalen, som vi kan vedtage på europæisk plan, men det kan i sidste ende også være en rent dansk løsning.

Spørgeren.

Noget af det, jeg blev mest skuffet over, da jeg læste regeringsgrundlaget, var netop det afsnit, der handler om Rwanda. Noget af det, der har givet håb mange steder i Europa, er, at man måske kunne få styr både på de ydre grænser, men også på tilstrømningen, og sørge for, at der ikke bare var fri passage til Europa; at det, der synes at have været politikken de sidste mange årtier, med, at folk bare kunne vade ind, kunne afsluttes. Det, den her regering så har gjort, er jo, at man har valgt de facto at opgive.

For jeg vil sige til ministeren, at det jo er at opgive, hvis man siger, man afventer en eller anden EU-løsning: Jeg ser ikke noget håb i den her Europa-Kommission for, at det her nogen sinde skulle blive realistisk. Jeg ser ikke noget håb i Europa-Parlamentet om, at det her nogen sinde skulle blive realistisk. Og jeg ser ikke særlig meget håb i Vesteuropa for, at det her nogen sinde kunne blive hverdag – i hvert fald ikke inden for EU-systemet.

Og det er jo også derfor, at tapre lande som Danmark skal gå foran og vise de andre lande vejen og lyset, så vi kan få det her effektueret. Og derfor må jeg sige, at jeg synes, det er enormt skuffende, at man giver køb på det her, at man giver afkald på det.

Så jeg vil bare gerne spørge ministeren: Hvor ser regeringen håbet? Hvor er det i EU-systemet, man regner med, at der pludselig kommer et eller andet frembrud, hvor man vil kunne gennemføre den her løsning i EU-regi? Hvor skulle det i givet fald være?

Ministeren.

Jeg synes, det er lidt meget mismod, der bliver præsenteret her fra hr. Peter Kofods side. Altså, grundlæggende set er der sket nogle meget store bevægelser i den europæiske debat. En mand som Manfred Weber, der er leder af EPP-gruppen i Europa-Parlamentet, er en, der har været ude og åbent bakket det her op; det hollandske parlament har bakket op. Holland er dog alligevel i Vesteuropa, så vidt jeg kan se, når jeg kigger efter på kortet. Noget tilsvarende gør sig gældende i lande som Østrig, de baltiske lande og mange af de nye EU-lande, hvor man bakker op om det, og det så vi jo ikke for relativt kort tid siden.

Jeg mener, der er en stor bevægelse på det europæiske kontinent – selvfølgelig foranlediget af det, som er selve problemet, nemlig at der er et meget stort migrationspres på Europa. Og vi er jo fuldstændig enige om, at det, vi så sidste år, hvor der var op imod en million spontane asylansøgere på det europæiske kontinent, er totalt uholdbart.

Men jeg ser en stor bevægelse, og jeg mener, det er der, håbet er. Men det betyder ikke, at vi har droppet det at lave en selvstændig aftale med Rwanda. Det arbejder vi sådan set videre med.

Spørgeren.

Mig bekendt er det den samme hr. Weber, som i Jyllands-Posten for nylig gjorde sig selv til bannerfører for, at den danske udlændingepolitik var i strid med EU's værdier nærmest på samme måde som det, der foregår i Polen og Ungarn. Så hvis det er den hr. Weber – Manfred Weber fra EPP-gruppen i Europa-Parlamentet – den her regering fæster lid til at man kan gennemføre den her løsning med, vil jeg sige, at så tror jeg ikke, det er mig, der har et mørkt syn på tilværelsen. Så tror jeg, det er regeringen, der er lidt for optimistisk. Jeg håber, det lykkes, men jeg ser ikke det håb. Hvad vil regeringen konkret foretage sig for at få det her gennemført nu?

Ministeren.

Jamen det er jo sådan, at englene i himlen blæser mere i trompeterne over én omvendt synder end 99 frelste. Og det gælder også for lederen af EPP-gruppen i Europa-Parlamentet. Jeg er enormt glad for den opbakning, og vi kommer til – for nu at svare konkret på spørgsmålet – at indlede et samarbejde med Holland, ligesom vi har haft et samarbejde med Østrig i længere tid. Jeg skal til Grækenland her sidst på ugen og til Berlin i næste uge, selvfølgelig for at forsøge at overbevise folk om, at det her har et perspektiv, som giver mening, og som vil gøre, at vi får et retfærdigere asylsystem, hvor det er dem, der har mest behov for beskyttelse, der kommer først i køen, og ikke dem, som tager menneskesmuglernes ruter over Middelhavet.

Spørgeren for et afsluttende spørgsmål.

Jamen så vil jeg da gerne vide, hvad tidsperspektivet er, hvis det hele er så lovende, og ministeren både skal til Holland og Grækenland og Østrig og alt muligt og sørge for, at det her bliver gennemført.

Ministeren for en afsluttende bemærkning.

Jeg tror, hr. Peter Kofod kender EU-systemet nok til at vide, at det ikke er sådan, at man kan sætte faste datoer på, hvornår beslutninger bliver truffet. Men der er ingen tvivl om, at ser man bare tilbage på den tid, hvor jeg selv har siddet på den her post, og det er jo ikke engang et år, så har der været stor bevægelse. Altså, når jeg er til rådsmøde, kommer der kolleger hen til mig, indenrigsministre, migrationsministre, og bakker op om vores planer uopfordret. Jeg vil sige, at det altså ikke var stemningen for bare et par år siden. Det er nyt, og det er selvfølgelig på grund af presset, men også på grund af, tror jeg, at folk kan se, der er behov for nogle mere langsigtede løsninger.

Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til spørgeren.

Vi går videre til spørgsmål nr. 15, og det er ligeledes til udlændinge- og integrationsministeren. Jeg giver nu ordet til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til spørgeren.

Vi går videre til spørgsmål nr. 15, og det er ligeledes til udlændinge- og integrationsministeren. Jeg giver nu ordet til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.