Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 17:

Forslag til lov om gennemførelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst og tilhørende protokol mellem Kongeriget Danmark og Den Franske Republik.

Af skatteministeren (Jeppe Bruus).

(Fremsættelse 25.01.2023).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet.

Tusind tak for det. Det her lovforslag har en lidt kortere overskrift, men ikke desto mindre er lovforslaget også rigtig spændende. Det lovforslag, som vi skal behandle, har til formål at sikre dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Frankrig. Overenskomsten skal sikre klarhed omkring virksomheders skattemæssige forhold. Samtidig skal den sikre, at borgere og virksomheder ikke bliver beskattet af samme indkomst to gange, og at der ikke opstår mulighed for skatteundgåelse eller skatteunddragelse.

En ny overenskomst har været efterspurgt af særlig erhvervslivet og danske pensionister med bopæl i Frankrig. Sidste år blev den danske finansminister og den franske finansminister enige om en ny aftale for dobbeltbeskatningsoverenskomst. Så nu er vi nået så langt som til at sikre vores del og til, at den gennemføres i Danmark, og det gør vi med det her lovforslag.

Konkret indeholder forslaget opdaterede regler om fordelingen af beskatningsretten for forskellige indkomsttyper som lønindkomst, renter, udbytter og pensioner. Det er regler, der skal sikre, at personer og virksomheder ikke beskattes af samme indkomst både i Danmark og i Frankrig. Hvad angår beskatningsretten af pensionister, lægges der som noget nyt op til, at Frankrig får muligheden for at beskatte pensionister først. Herefter kan vi i Danmark beskatte op til det danske skatteniveau. Det er anderledes end den måde, dobbeltbeskatningsoverenskomsterne plejer at være udformet på, men det betyder dog omvendt, at danske pensionister ikke længere har incitamenter til at flytte til Frankrig med henblik på at betale mindre i skat.

Da jeg fremlagde det her den anden dag for nogle interessenter, brugte jeg en metafor, og det tror jeg godt man kan tillade sig her på Folketingets talerstol. Hvis der nogen, der set filmen »Midt om natten«, er der en sådan en herlig sekvens med Erik Clausen, der sidder over for Poul Bundgaard. Poul Bundgaard spiller en folketingsmand, og Erik Clausen beskylder ham for at tage til udlandet for at slippe for at betale skat, når nu han er færdig med gerningen. Så sådan lidt billedligt talt er den her aftale jo i hvert fald med til at sikre, at vi sørger for, at der er nogle rimelige vilkår.

Med de ord og med det billede fra en fantastisk god film vil jeg tillade mig at sige, at Socialdemokratiet bakker op om det her lovforslag.

Tak for det. Så går vi videre til spørgsmål, og det er først hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne for en kort bemærkning.

Allerførst vil jeg da gerne rose ordføreren for at nævne Poul Bundgaard her i salen. Jeg tror faktisk, han hed Buhmand i den film, ordføreren var inde på, og Bøhmanden tror jeg Kim Larsen kom til at kalde ham.

Men jeg vil egentlig gerne spørge i forhold til det, for det er jo en ny måde at gøre det på. Det her er en sag, der har kørt i noget, der ligner 15 år, hvor det har været et problem, specielt i forhold til de lande, hvor der er relativt mange danskere, der rejser hen, når de skal nyde deres seniortid. Der er Frankrig jo et af de helt store steder. Så er der Spanien. Så er der Luxembourg. Så er der Portugal. Så er der Italien. Det med beskatningsfordelingen, som ordføreren også er inde på, er jo rigtigt, men det er en model, som i hvert fald ikke favoriserer den danske skattedel i forhold til det her. Der vil jeg bare gerne spørge ordføreren, om ordføreren deler vores bekymring for, om det her kan danne sådan en new normal, havde jeg nær sagt, en ny situation, hvor det faktisk er flere lande, der vil komme ind med det samme ønske, og hvor det dermed vil betyde et større provenutab for den danske del af pensionsindbetalingerne.

Tak. Ordføreren.

Det er et interessant spørgsmål, som ordføreren rejser her. Jeg vil sige, at de her forhandlinger jo også er lidt specielle, ved at de faktisk foregår i et lukket rum mellem to lande, og der er det selvfølgelig vigtigt, at den del også foregår i fortrolighed mellem to lande.

Som jeg har læst mig frem til, også i forhold til provenuet, vil det have et provenu på 100 mio. kr. Jeg synes jo et eller andet sted, at det, der sådan set også er væsentligt for den danske stat, når vi snakker om provenu, er, at der her i lovforslaget er et helt tydeligt incitament til, at det ikke, som jeg forstår det, kan betale sig at bosætte sig i udlandet. Om det så vil skabe præcedens eller ej, tør jeg ikke at vurdere, men jeg tror sådan set, at man skal være meget åben over for, at drøftelser helt generelt mellem lande kan finde sted i forhold til det her, og også i forhold til den globaliserede verden, hvor det er helt tydeligt, at folk ikke kun bosætter sig i Danmark, når de bliver gamle, men som i det her eksempel også i Frankrig.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken til hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det – eller merci. Det er ikke, fordi jeg kan ret meget mere fransk, men nu hvor vi skal tale om dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Frankrig, er det jo på sin plads at sige tak til de mange gode kræfter, som har gjort, at vi står, hvor vi står nu i dag. Det er en sag, som Venstre har arbejdet på længe – kaldt skatteministre i samråd osv. – og det er dejligt, at det til sidst lykkedes at nå til enighed om en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Frankrig.

En dobbeltbeskatningsoverenskomst betyder ikke, at man skal betale dobbelt så meget i skat, som man måske godt kunne forledes til at tro. Tværtimod, kan man sige, betyder det, at man enten bliver beskattet i Frankrig eller i Danmark; man skal altså ikke dobbeltbeskattes. Og omvendt skal man heller ikke have mulighed for at kunne unddrage sig skattebetaling. Vi taler om virksomheder og borgere, som har enten forretning eller f.eks. sommerbopæl i det ene land og almindelig bopæl i det andet land.

Der var en dobbeltbeskatningsoverenskomst indtil 2008, men den blev opsagt, bl.a. fordi der var det her spørgsmål om beskatning af pensioner. Ganske mange danske pensionister lever jo i Frankrig, hvor vejret er bedre, men det skal være det klima, der afgør, at man flytter til Frankrig – og ikke det skattemæssige klima. Det skal ikke være sådan, at man skal kunne tænke i at flytte til et andet land og dermed slippe for at betale dansk skat.

Det skaber noget klarhed, og det skaber også et provenu til statskassen. Og vi er så gået på en form for kompromis i forhold til vores sædvanlige synspunkt om, at pensioner skal beskattes fuldt ud i Danmark, fordi pensionisterne jo har haft en fuld fradragsret i Danmark, og vi er altså nået til den aftale med Frankrig, at vi, om jeg så må sige, beskatter op; altså først beskatter Frankrig med den franske skatteprocent, og så lægger vi resten oveni. Det er selvfølgelig ikke det bedste resultat, men det er det bedst opnåelige resultat, og dermed er det også godt.

Så det her lovforslag, vi behandler nu i dag, er rigtig, rigtig godt. Det kommer til at betyde vækst for virksomheder, der har forretninger både i Frankrig og i Danmark. Det er ærgerligt, at presselogen ikke er fyldt, for det er et lovforslag, der kommer til at få rigtig, rigtig stor betydning. Og selv om det er et lovforslag, der er stor og bred enighed om, og der ikke er det store konfliktstof i det, så er det et resultat af mange års arbejde. Tak til alle dem, som har sikret, at det nu kan lade sig gøre, at vi står her i dag og med vedtagelsen af lovforslaget endelig kan ratificere den dobbeltbeskatningsoverenskomst, der er blevet indgået mellem regeringerne i Danmark og Frankrig.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til den næste ordfører i rækken, som er Mohammad Rona fra Moderaterne. Værsgo.

Tak for det, formand. Overenskomsten, som blev underskrevet i februar sidste år, bidrager til økonomisk udvikling ved at skabe klarhed om virksomhedernes og borgernes skattemæssige forhold ved at sikre, at dobbeltbeskatning undgås. Et par hovedpunkter:

1) Aftalen om dobbeltbeskatning sikrer, at borgere og virksomheder ikke bliver beskattet af den samme indkomst to gange.

2) Det er en aftale, som har været efterspurgt af både borgere og virksomheder, og som er med til at styrke båndene mellem Danmark og Frankrig.

3) Dobbeltbeskatningsoverenskomsten indeholder også de nyeste internationale standarder, som har til formål at modvirke, at virksomheders overskud flyttes til andre lande, alene fordi der kan opnås en lavere beskatning.

Med aftalen kan danske pensioner udbetalt til pensionister, der bor i Frankrig, fremover beskattes i Danmark. Til gengæld tages der højde for den skat, der betales af pensionen i Frankrig, ved opgørelsen af den danske skat. Skattesatsen er lavere i Frankrig end i Danmark, og det skønnes, at Danmark kan beholde en væsentlig andel af skatteprovenuet fra pensionsudbetalingerne.

Lovforslaget blev fremsat i efteråret 2022, men på grund af folketingsvalget i november bortfaldt lovforslaget, og det er derfor nu blevet genfremsat. Det har den betydning, at aftalen tidligst kan få virkning fra den 1. januar 2024. Jeg glæder mig til den videre behandling af lovforslaget i Skatteudvalget.

Moderaterne bakker op.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Og så går vi videre til den næste i rækken, som er Sigurd Agersnap fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Efter 15 års venten har vi nu en aftale om en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Frankrig, og det er jo godt, at der nu er nået en aftale. Læser man debatten tilbage fra januar 2008, var det ikke helt forventningen, at det skulle tage så lang tid – men det øger jo så kun glæden ved, at vi nu har en aftale, og den vil jeg istemme.

Det var med SF's støtte, at man opsagde den hidtidige dobbeltbeskatningsoverenskomst med Frankrig. Det var problematisk, som også tidligere ordførere har været inde på, at der var et skattemæssigt incitament for pensionister til at flytte til Frankrig; at vi i Danmark gav et fradrag for at spare op til pension, og så kunne man få udbetalt det fulde beløb i Frankrig til en væsentlig lavere beskatning end i Danmark. Det var penge, som måtte dækkes ind af alle andre skatteydere, også de pensionister, som blev her i landet. Så det var ikke fair, og det var rimeligt, at man gjorde noget ved det.

Men nu har vi en aftale, og som de foregående talere vil jeg også på vegne af SF udtale tilfredshed hermed. Det er et fornuftigt princip, at vi ikke dobbeltbeskatter, ligesom der ikke skal være skattefordele ved eksempelvis at rejse ud af landet. De formål indfrier aftalen, og aftalen har længe været imødeset i bl.a. det danske erhvervsliv.

Aftalen forbedrer mulighederne for samhandel og hjælper virksomheder, som har aktivitet i begge lande, med en større klarhed og lettere gennemskuelige regler. Det er godt. Dertil er der en fin ambition i lovforslaget om overenskomsten om at forhindre international skatteunddragelse samt et udvidet myndighedssamarbejde mellem landenes skattemyndigheder. De ambitioner deler vi.

Men jeg mener også, at vi må diskutere, om aftalen til fulde løser problemerne ved beskatning af pensionsordninger. Jeg mener ligesom tidligere talere, at der er tale om et kompromis, og at der vil være et mindre provenu ved den her aftale. Det kommer som en konsekvens af, at Danmark kun får ret til at beskatte differencen mellem den franske og den danske pensionsskat. Dermed mener jeg også, at det kan diskuteres, om denne dobbeltbeskatningsaftale lever fuldt op til det mangeårige, faste danske princip om, at Danmark skal have ret til at beskatte udbetalinger fra de pensionsordninger, som Danmark har givet fradrag for indbetalingerne til. Det er et princip, som vi ellers har håndhævet i Danmarks øvrige dobbeltbeskatningsaftaler. Og som det også fremgår af lovbemærkningerne, er det et princip, som er med til at sikre sammenhængen i det danske pensionsbeskatningssystem.

Jeg kan læse af lovbemærkningerne, at Skatteministeriet mener, at princippet er opfyldt. Det synes jeg kan diskuteres, men jeg synes i hvert fald, at det er relevant at få en diskussion om, hvorvidt vi viderefører det princip i øvrige aftaler, som der også har været stillet spørgsmål om her. Det vil vi spørge mere ind til under udvalgsbehandlingen af lovforslaget.

Samlet set er vi dog i SF glade for, at der nu kommer en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Frankrig. Vi forventer at kunne støtte lovforslaget, og jeg ser frem til den fortsatte debat. Jeg skulle også hilse fra Alternativet og Enhedslisten og sige, at de også tager positivt imod lovforslaget.

Tak til ordføreren. Da der ikke nogen korte bemærkninger, går vi videre til hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne.

Tak. Jeg tror faktisk, at Socialdemokraternes ordfører i sin tale lagde ud med at sige, at der var en relativt kort tekst til den her nye aftale om dobbeltbeskatning mellem Danmark og Frankrig, og det er sådan set også rigtigt i forhold til det forrige lovforslag, som blev behandlet. Men til gengæld er historikken i hvert fald lang. Den er faktisk så lang, at jeg havde meget, meget mørkt hår, dengang man startede på at debattere det her, og det er jo så 15 år siden.

Derfor er det selvfølgelig også godt, at man ender med at komme i mål med en ny beskatningsaftale. Det hilser vi også velkommen i Danmarksdemokraterne. Vi synes faktisk, det er fint, at man gør en stor indsats for at eliminere dobbeltbeskatning, og også, at man søger at forhindre den internationale skatteunddragelse, som i hvert fald nogle har spekuleret i. At der så også kan komme et udvidet myndighedssamarbejde mellem landenes skattemyndigheder, hilser vi også velkommen.

Men der, hvor vi så har en lille bekymring – og det var også den, jeg luftede lidt i mit spørgsmål til Socialdemokraternes ordfører – er, med hensyn til hvordan det så ser ud i fremtiden i forhold til fordelingen af eksempelvis de her pensionsindbetalinger fra f.eks. danske pensionister. Jeg har i hvert fald indtryk af, at der er flere danske pensionister i Frankrig, end der er franske pensionister i Danmark, og det samme gør sig gældende i Spanien, Luxembourg, Italien og andre lande. Derfor kunne man jo godt frygte, at det her kunne danne en form for tryk, i forhold til at man godt kunne tænke sig at få en lige så gunstig model i nogle af de andre lande, hvor der bor relativt mange danske pensionister, og at det dermed også vil betyde et større provenutab for Danmark.

Hvis man kigger på side 39 i bemærkningerne til lovforslaget, står der jo også, at de økonomiske konsekvenser af den her nye aftale efter tilbageløb vurderes til på den lange bane – altså fra 2025 – at være et tab for Danmark på omkring 35 mio. kr. Derfor synes jeg ikke, det er helt uvæsentligt, om det er noget, vi kan forvente kommer til at være en form for new normal, som jeg var inde på – vi skal jo også følge med og sige noget på udenlandsk; det må vi ellers ikke her fra talerstolen, tror jeg nok, så nu får jeg nok snart skældud. Men vi er i hvert fald lidt bange for, at det bliver en model, der vil betyde, at Danmark kommer til at tabe på den her udligning med andre lande, hvor man også har pensionsbeskatning i dag. Det har vi nogle spørgsmål til, som vi selvfølgelig vil prøve at rejse her i forbindelse med udvalgsarbejdet.

Jeg tror da på, at vi i sidste ende nok godt vil kunne støtte det her lovforslag. Vi har jo igennem tiderne behandlet rigtig mange dobbeltbeskatningsaftaler i Folketinget, og det er godt, at de hele tiden bliver bedre og mere træfsikre – det bliver de forhåbentlig – men det ændrer ikke på, at vi også skal have en sikker hånd, i forhold til at når vi ændrer på én aftale med ét land, kan det også godt få nogle konsekvenser for lignende beskatningsaftaler, vi har med andre lande.

Det må være de indledende bemærkninger. Vi ser i Danmarksdemokraterne frem til udvalgsarbejdet, og vi vil som sagt lige stille et par udvalgsspørgsmål i forhold til den økonomiske situation, som selvfølgelig opstår, når Danmark står over for et provenutab på skatteligningen. Det skulle være ordene.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så går vi videre til den næste i rækken, og det er hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det, formand. Der har længe været risiko for, at borgere og virksomheder har kunnet komme i en skatteklemme, da der ikke har eksisteret nogen overenskomst mellem Frankrig og Danmark, som hindrer dobbeltbeskatning, og i praksis er det et problem for danskere, der er flyttet til Frankrig, og som får udbetalt pension i Danmark. Men også på andre områder er det et problem.

Det her forslag vil betyde, at danske virksomheder og personer med indtægter og aktiver i Frankrig får bedre vilkår og færre administrative byrder, da der etableres et fælles regelsæt for undgåelse af dobbeltbeskatning. Forslaget medfører også, at Danmark fremover vil beskatte pensionsudbetalinger som kildeland, mens Frankrig opretholder sin ret til at kunne beskatte som bopælsland. Så det afhjælper en masse udfordringer, både for borgere og det private erhvervsliv, og det støtter Liberal Alliance.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til den næste i rækken, som er hr. Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. Vi stemmer for og stoler på, at der er lavet en dobbeltbeskatningsaftale, som følger de almindelige principper. Vi forstår, at den her aftale med Frankrig har været længe undervejs, og også, at der er lettelse i erhvervslivet over, at den nu endelig er klar. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og så går vi videre til hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Lovforslaget har til formål at forhindre dobbeltbeskatning og fjerne muligheden for, at det kan forekomme, at der hverken sker beskatning i Danmark eller i Frankrig. Med andre ord vil man med forslaget undgå, at virksomheder eller borgere betaler for meget eller for lidt i skat. Aftalen indeholder nærmere regler for, hvordan skatteforholdene skal indrettes på tværs af landegrænserne.

I Dansk Folkeparti mener vi, at det er entydigt godt, at der indgås dobbeltbeskatningsoverenskomster, da det bidrager til at skabe klarhed over, hvordan beskatningen finder sted ved grænseoverskridende aktiviteter. Det er forventningen, at forslaget vil bidrage til den økonomiske udvikling for virksomheder med aktiviteter i Frankrig, der er en af Danmarks største handelspartnere, og det støtter vi selvfølgelig i Dansk Folkeparti. Tak for ordet.

Tak for det. Da der ikke flere på talerlisten til korte bemærkninger, går vi videre til skatteministeren.

Tak for det. Jeg vil gerne indlede med at takke for den gode modtagelse af lovforslaget. Jeg kan i dag præsentere lovforslaget om gennemførelse af ny overenskomst om dobbeltbeskatning mellem Danmark og Frankrig. Jeg tiltrådte som skatteminister, samme dag som aftalen blev underskrevet, og det var faktisk den første pressemeddelelse, jeg sendte ud for lige lidt over et år siden. Det var en stor fornøjelse og kulminationen på et meget langt forhandlingsforløb. Jeg er nu også meget glad for, at vi kan vinde opbakning til den aftale her i Folketinget. Det er en aftale, som har været efterspurgt af både borgere og virksomheder, og som vil styrke båndene mellem Danmark og Frankrig fremover.

Aftaler om dobbeltbeskatning sikrer generelt det rimelige i, at borgere og virksomheder ikke bliver beskattet af den samme indkomst to gange, og at der ikke åbnes for skatteundgåelse og skatteunddragelse. Dobbeltbeskatningsaftaler bidrager til økonomisk udvikling og vækst, giver skatteyderne klarhed over deres skattemæssige forhold og letter administrative byrder, særlig for virksomhederne. Derudover er aftaler om dobbeltbeskatning ofte basis for at styrke samarbejde om administrativ bistand mellem skattemyndighederne.

Der har tidligere været en dobbeltbeskatningsaftale mellem Danmark og Frankrig, men et enigt Folketing besluttede i 2008 at opsige aftalen. Det skyldtes, at danske pensioner, der var udbetalt fra Danmark til pensionister i Frankrig, ifølge aftalen kun kunne beskattes i Frankrig med en lavere fransk skattesats, og det, selv om der var givet fradrag for indbetalingerne til pensionsordningen i Danmark eller arbejdsgivernes indbetaling havde været skattefri for modtageren. De seneste forhandlinger om en ny aftale med Frankrig har stået på siden 2017, og i slutningen af 2021 lykkedes det Skatteministeriet og det franske finansministerium at blive enige om en ny aftale på teknisk niveau. Den danske og den franske finansminister tiltrådte og underskrev efterfølgende aftalen i Paris i februar 2022.

For at aftalen kan få virkning, skal den ratificeres i begge lande. Og det er netop det, der er formålet med det lovforslag, som vi behandler i dag. Jeg skylder i den forbindelse at nævne, at lovforslaget blev fremsat i efteråret 2022, men på grund af folketingsvalget i november bortfaldt lovforslaget, og det er derfor, at det nu bliver genfremsat. Det har den betydning, at aftalen tidligst kan få virkning fra den 1. januar 2024, forudsat at Frankrig også ratificerer aftalen i år.

Aftalen med Frankrig indeholder, som langt de fleste andre aftaler om dobbeltbeskatning, regler om fordeling af beskatningsretten for en række indkomsttyper. Det gælder for eksempelvis udbytter, renter, lønindkomst og selvfølgelig pensioner. Pensionerne kommer jeg tilbage til om lidt.

Reglerne om fordeling af beskatningsretten vil sikre, at virksomheder og personer ikke bliver beskattet af samme indkomst i Danmark og i Frankrig. Derudover forpligter aftalen, i samspil med de regler, der gælder i EU, skattemyndighederne i Danmark og Frankrig til at samarbejde om administrativ bistand. Det gælder både i forhold til udveksling af skatteoplysninger og inddragelse af skatter. Aftalen overholder desuden de fire minimumsstandarder, der er resultatet af OECD's såkaldte BEPS-projekt. Minimumsstandarderne er vigtige, fordi de har til formål at modvirke, at virksomheders overskud flyttes til andre lande, alene fordi der kan opnås en lavere beskatning. De er med andre ord et internationalt middel til at bekæmpe skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning.

Den aftale, vi nu har indgået med Frankrig, indeholder som nævnt en bestemmelse om beskatningsretten til pensioner. På trods af enorme bestræbelser fra dansk side på at sikre Danmark den fulde ret til at beskatte danske pensioner, der er finansieret af den danske stat, lykkedes det ikke. Til gengæld blev der indgået et kompromis, der på fagsprog betegnes som en omvendt kreditmodel. Den model indebærer, at Frankrig reelt får førsteretten til at beskatte pensionerne, mens Danmark efterfølgende har mulighed for at beskatte op til dansk skatteniveau. Selv om det er et brud på den linje, Danmark normalt lægger i forhandlinger om dobbeltbeskatningsaftaler, synes jeg som skatteminister, at det er et fornuftigt resultat omstændighederne taget i betragtning.

Da skatteniveauet i Frankrig i dag er lavere end i Danmark, vil pensionerne med andre ord samlet blive beskattet svarende til det danske niveau. Det betyder i modsætning til den tidligere aftale, at danske pensionister ikke længere kan flytte til Frankrig for at slippe billigere i skat. Forhandlingsresultatet for pensioner skal også ses i lyset af resten af aftalen, der har den betydning, det har, at Danmark har en aftale om dobbeltbeskatning med Frankrig.

Jeg vil gerne sige, at jeg håber, at vi kan fastholde den brede politiske opbakning, der traditionelt ligger bag arbejdet med vores dobbeltbeskatningsaftaler, og derfor vil jeg også kvittere for den meget positive modtagelse i dag. Jeg stiller mig naturligvis til rådighed, hvis der skulle være spørgsmål, og jeg ser frem til den videre behandling af lovforslaget.

Tak for det. Og jeg ser ikke nogen korte bemærkninger, så tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.