Det næste punkt på dagsordenen er:

36) 1. behandling af lovforslag nr. L 105:

Forslag til lov om ændring af straffeloven. (Udvidelse af anvendelsesområdet for tildækningsforbuddet).

Af Alex Ahrendtsen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 30.03.2023).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, står allerede klar. Velkommen til justitsministeren.

Mange tak for det. Lovforslaget, som vi skal behandle i dag, er som bekendt ikke fremsat af regeringen, men af Dansk Folkeparti. Lovforslaget går ud på at udvide straffelovens eksisterende tildækningsforbud, så det også kommer til at omfatte grundskoler, ungdomsuddannelser, videregående uddannelser og voksenuddannelser.

Ifølge den gældende bestemmelse i straffeloven er det forbudt på et offentligt sted at bære en beklædningsgenstand, der skjuler ansigtet, medmindre tildækningen tjener et anerkendelsesværdigt formål. Begrebet offentligt sted skal forstås på samme måde som i ordensbekendtgørelsen, dvs. at det eksempelvis gælder på veje og i offentlige befordringsmidler.

Som reglerne er i dag, finder forbuddet som klart udgangspunkt ikke anvendelse på grundskoler og andre uddannelsessteder, fordi de normalt ikke er frit tilgængelige for offentligheden. Regeringen er enig i, at det er vigtigt at værne om de hensyn til sociale interaktion og sameksistens i Danmark, der ligger bag det gældende tildækningsforbud. Hvis man tildækker sig, giver man udtryk for, at man ikke ønsker at være en del af samfundet, og det kan medvirke til at skabe parallelsamfund med egne normer og regler. Derfor var det også godt, at vi indførte tildækningsforbuddet i sin tid.

Men regeringen kan ikke støtte lovforslaget. Det skyldes, at forslaget efter regeringens opfattelse har karakter af symbolpolitik, og den her regering ønsker ikke at føre symbolpolitik, men at tage hånd om de virkelige udfordringer, som Danmark står over for. Når vi mener, at lovforslaget er symbolpolitik, skyldes det bl.a., at tildækningsforbuddet allerede gælder på offentlige steder og dermed på vejen hen til skolen eller uddannelsesstedet.

Samtidig har bl.a. Skolelederforeningen i sit høringssvar oplyst, at folkeskolerne ikke oplever problemer med hensyn til tildækning af ansigter. Børne- og Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet har heller ikke umiddelbart kendskab til udfordringer med tildækning i skoler og på uddannelsessteder. Derfor er der ikke umiddelbart et konkret problem ude på skolerne og uddannelsesstederne, som lovforslaget skal løse. Hvis det senere viser sig, at der faktisk er problemer ude på skolerne og uddannelsesstederne, så er det selvfølgelig en ny situation, og så må vi se på, om der er brug for tiltag. Så samlet set kan regeringen ikke støtte lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er i hvert fald indtil videre en enkelt kort bemærkning. Det er til hr. Alex Ahrendtsen. Værsgo.

Justitsministeren har den 13. april 2023, dvs. i år, svaret Dansk Folkeparti, at det er Justitsministeriets vurdering, og jeg citerer, at der inden for rammerne af grundloven vil kunne arbejdes videre med at udforme et generelt forbud mod alle former for synlige symboler på politiske, ideologiske og religiøse overbevisninger i grundskolen. Det er ministeren selv, der har svaret Dansk Folkeparti. Hvordan kan ministeren så stå på talerstolen og sige, at dette private lovforslag, vi skal behandle, er symbolpolitik, når det svarer nøjagtig til det, som ministeren selv ifølge Justitsministeriet ville kunne stemme ja til?

Ministeren.

Medmindre jeg misforstår spørgsmålet, er der vel i virkeligheden tale om to forskellige ting. I det svar, som hr. Alex Ahrendtsen refererer til – i hvert fald hvis det er gengivet korrekt – giver jeg Justitsministeriets vurdering af et generelt forbud mod religiøse symboler. Det lovforslag, som Dansk Folkeparti privat har fremsat her, handler om at udvide det eksisterende tildækningsforbud – ikke bredere religiøse symboler, men det eksisterende tildækningsforbud – til også at omfatte grundskoler og gymnasieskoler m.v.

Spørgeren.

Men dette lovforslag L 105, vi behandler her i salen, handler om et generelt forbud, sådan som Justitsministeriet i et svar til os har sagt at man godt kan gøre. Så hvordan i alverden kan regeringen og ministeren så ikke støtte dette lovforslag, når det fuldstændig følger svaret af 13. april 2023? Det giver da ingen mening. Så er det, fordi man ikke vil.

Ministeren.

Jeg har også lige redegjort for, hvad det er, der er regeringens holdning. Vi er sådan set tilfredse med det tildækningsforbud på offentlige steder, som blev indført. Vi oplever ikke og vi ser ikke, at der er nogen problemer eller udfordringer med tildækning i bl.a. folkeskolen, hvilket vi også kan læse af høringssvarene. Derfor ser vi ikke behov for at udvide straffelovens bestemmelser for det på nuværende tidspunkt.

Der er ikke flere spørgsmål til ministeren. Vi siger tak til ministeren. Så går vi i gang med ordførerrækken, og den første ordfører på talerstolen er hr. Bjørn Brandenborg fra Socialdemokratiet. Velkommen.

Tak for ordet. Jeg kan nærmest ikke forestille mig noget mere kvindeundertrykkende, end når kvinder bliver tvunget til at gå gemt bag islamiske klæder. Derfor var det en god idé, da et bredt flertal i Folketinget vedtog tildækningsforbuddet.

Danmark bygger på stærke fællesskaber, hvor man skal kunne se dem, man bor og lever med, men også hvor i hvert fald jeg og Socialdemokratiet har en ambition om at alle skal have de samme muligheder for at skabe sig et godt liv. Og hvis man gemmer sig bag f.eks. en burka eller niqab, udviser man alt det modsatte. Man udviser, at man ikke ønsker at være en del af samfundet, og at man ønsker nogle normer og værdier, som handler om alt andet end det, som det danske samfund er bygget op om.

Derfor handler forbuddet om flere ting. Det handler helt grundlæggende om at sende et signal om, at det kvinde- og menneskesyn ikke hører til i Danmark, og så handler det om, at vi med et forbud mod aktivt støtter de kvinder, der ønsker friheden til selv at bestemme over deres liv og tage del i det danske samfund.

Når det er sagt, kan Socialdemokratiet ikke støtte forslaget om at udvide forbuddet til også at gælde uddannelsesinstitutioner, for som det er blevet påpeget fra talerstolen allerede, vurderer hverken myndighederne eller skolerne, at der i dag er problemer med, at forbuddet bliver brudt på uddannelsesinstitutionerne. Det kan der i sagens natur være flere årsager til, men det kunne jo f.eks. være, fordi det er ulovligt, som lovgivningen er i dag, at være tildækket på vej hen til uddannelsesinstitutionen, lige uden for uddannelsesinstitutionen eller på alle andre offentlige steder. Med andre ord virker lovgivningen. Skulle det senere vise sig, at det alligevel ikke er tilfældet på det område, som lovforslaget handler om i dag, er vi, som ministeren også sagde, selvfølgelig klar til at diskutere det igen. Tak for ordet.

Der er indtil videre en kort bemærkning, og den er til hr. Alex Ahrendtsen. Værsgo.

Så lad os da begynde at diskutere det nu. For jeg og Dansk Folkeparti har fået en række henvendelser fra studerende på uddannelsesinstitutioner, der har oplevet studerende, som har været fuldt tildækket, og hvor ledelsen efter henvendelsen fra disse studerende ikke har gjort noget, idet at de har henvist til loven, og de har dermed ikke ment, at de skulle gøre noget.

Anerkender ordføreren så – på baggrund af disse oplysninger, som jeg giver her i salen – at der faktisk kan være god grund til at stramme op på loven, så der ingen tvivl er for en leder af en uddannelsesinstitution om, at vedkommende ifølge ordensbestemmelserne skal gøre noget mod personer, som er fuldt tildækket på en uddannelsesinstitution?

Ordføreren.

Nu kan jeg jo læne mig op ad vurderingerne og det, som jeg har fået at vide fra myndighederne, både ministeriet, men også fra uddannelsernes foreninger, og de siger, at der ikke har været eksempler på det og ikke er problemer.

Betyder det så, at jeg ikke tror på det, som hr. Alex Ahrendtsen siger? Nej, det gør det ikke. Jeg synes jo bare, at hvis det er sådan, at der er så mange eksempler på det, og at der også er nogle, der har henvendt sig til hr. Alex Ahrendtsen, så håber jeg da, at dem, der har sagt det, også har lyst til at dele det med os andre, så vi alle sammen kan have det samme grundlag at stå på.

Spørgeren.

Så det vil sige, at hvis regeringen og Socialdemokratiet får kendskab til disse hændelser, er man parat til at stemme for sådan et lovforslag?

Ordføreren.

Det ville være at lægge ord i munden på mig. Jeg tror, at det, jeg sagde i min tale, var, at hvis det er sådan, at det viser sig, at der er et generelt problem med det her på uddannelsesinstitutionerne, så må vi jo tage en snak om det.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Næste ordfører er hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre. Velkommen.

Tak for det. Tak til Dansk Folkeparti for at fremsætte det her private lovforslag. Forslaget omhandler en udvidelse af anvendelsesområdet for det såkaldte tildækningsforbud, så det også gælder i grundskolen, på ungdomsuddannelser, på videregående uddannelser og voksenuddannelser. Tildækningsforbuddet indebærer, at det ikke er tilladt at bære maskering i det offentlige rum, herunder tildække sig med burka eller niqab, som forslagsstiller også specifikt nævner i bemærkningerne til lovforslaget. I dag er det allerede ulovligt at bære burka på vej til skole eller uddannelsessted.

I Venstre er vi enige med forslagsstilleren i, at det at skjule ansigtet i det offentlige rum ikke er foreneligt med danske værdier. Og sammenhængskraften i vores samfund og respekten for vores fællesskab skal bevares, og det er det heller ikke foreneligt med. Netop derfor blev tildækningsforbuddet indført i 2018 med opbakning fra Venstre og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og andre partier. Som forslagsstilleren også skriver i bemærkningerne, har tildækningsforbuddet faktisk haft en effekt på de offentlige steder, hvor det er gældende. 5 år efter tildækningsforbuddet trådte i kraft, er der kun blevet rejst meget få sigtelser for overtrædelse af forbuddet. Således var der i 2021 kun tale om to sigtelser.

Vi ser ingen grund til at ændre loven på det foreliggende grundlag og bemærker i øvrigt, at der foreligger nogle henvendelser eller rettere sagt svar på høringer fra Danske Erhvervsskoler, Danske Gymnasier, Danske Universiteter, Skolelederforeningen, Danske Skoleelever osv. Alle sammen ser de ikke rigtig noget problem for øjeblikket. Hvis det skulle vise sig, at der faktisk er problemer på skolerne og uddannelsesstederne, vil det være en ny situation, som kræver nye, yderligere tiltag, og i så fald vil vi gerne overveje, om der er behov for ændringer.

Venstre kan ikke støtte lovforslaget. Vi mener, at den nugældende lovgivning har opnået sit formål og ser ingen påtrængende behov for ændringer på det nuværende tidspunkt.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål eller korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Henrik Rejnholt Andersen fra Moderaterne. Velkommen.

Tak for det, formand. Tak for ordet, og tak til forslagsstilleren for at fremsætte dette forslag om en udvidelse, der betyder, at tildækningsforbuddet fremover vil gælde på grundskoler, ungdomsuddannelser, videregående uddannelser og voksenuddannelser. Lad mig indledningsvis sige, at DF og Moderaterne stiller sig to vidt forskellige steder i forhold til det her forslag. Det kommer nok ikke som en overraskelse. Men derudover ser Moderaterne også en række udfordringer vedrørende forslaget.

Først og fremmest er forslaget et symbolsk forslag. Det er det nok ikke, hvis man spørger forslagsstilleren, men det er det altså i Moderaternes optik. I 2018 indførte man et tildækningsforbud. Det er netop det, man ønsker at udvide med dette forslag. Det nuværende tildækningsforbud betyder reelt, at man ikke må færdes i det offentlige rum tildækket. Man fristes til at spørge forslagsstilleren, hvordan man har tænkt sig, at eleverne på uddannelsesinstitutioner, som i forvejen ikke må være tildækket i offentligheden, skal bære tildækning på deres respektive uddannelser. Det er mildt sagt ulogisk for mig, at det skulle være tilfældet i dag. Derfor er der desværre overvejende symbolik i det her forslag. Det betyder, at vi ikke kan støtte forslaget.

Lad os alligevel antage, at der skulle være mange eksempler på elever på de omtalte uddannelsesinstitutioner, der bærer tildækning, som i offentligheden er i strid med tildækningsforbuddet. Hvad har forslagsstillerne tænkt sig: Hvem skal løse dette problem? Skal lærerne? Skal skolelederne? Hvordan skal det sanktioneres? Skal lærerne og ledelsen pludselig håndhæve straffeloven som undervisere? Det mener vi ikke de skal. Det synes vi er for mange praktiske udfordringer, som vi i hvert fald ikke kender løsningen på. Det betyder, at man ikke kan gennemføre lovforslaget, som det er lige nu. Moderaterne kan ikke støtte dette forslag.

Tak. Der er en lige enkelt kort bemærkning. Det er til hr. Peter Skaarup.

Tak til ordføreren for Moderaterne. Når man hører ordføreren for Moderaternes tale her i dag, og tak for den, synes jeg, at man får den fornemmelse, at Moderaterne i det hele taget er imod det burkaforbud, vi har i dag. Er det rigtigt forstået, at Moderaterne simpelt hen er imod den praksis, der er i dag, og den lovgivning, der er i dag?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Jeg var her ikke, da burkaforbuddet blev indført dengang. Jeg er ikke af den overbevisning, at vi måske ville have stemt for det på daværende tidspunkt, men det er da helt klart noget, vi ville have arbejdet med og måske haft en lidt mere moderat tilgang til, end der er i lovgivningen.

Spørgeren.

Det er bare, fordi det sådan set jo var Moderaternes leder, hr. Lars Løkke Rasmussen, der var med til at indføre det i sin tid, og jeg må sige, at jeg jo synes, det var godt, jeg synes, det var vigtigt, netop for at sikre, at vi får noget integration i Danmark. Og man kan jo ikke blive integreret, hvis man f.eks. på en arbejdsplads eller i det offentlige rum insisterer på at bære en burka eller en niqab. Det er i hvert fald min og Danmarksdemokraternes opfattelse, at det mildest talt er svært. Og derfor undrer det mig, hvis man er på vej væk fra det, som Moderaternes leder jo var med til at indføre i sin tid, altså burkaforbuddet, tildækningsforbuddet, som vi kender det i dag. Jeg er med på, at man ikke vil indføre noget mere eller stramme det. Men i det mindste kunne man jo godt bakke op om det, vi har i dag.

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Jamen hvad hr. Lars Løkke Rasmussen indgik tilbage i den tid, da han var i Venstre, skal jeg ikke stå her og forsvare. Men jeg kan godt følge, hvor du vil hen. Den lovgivning, der er i dag, synes jeg måske også er meget fornuftig. Jeg synes ikke, det skal være strammere. Jeg synes tværtimod, vi skulle tage højde for at lade kvinderne få lov at klæde sig, som de gerne vil, og ikke bestemme, hvad folk skal gå klædt i.

Så siger vi tak til ordføreren. Nej, der kom lige en enkelt markering. Så er det fru Mai Mercado. Værsgo.

Ja, der kan man nå det en gang imellem, hvis man lige er hurtig, for jeg synes simpelt hen, at det var lidt for ukonkret her til allersidst. Altså, bakker Moderaterne op om det tildækningsforbud, der findes i dag? Det er et ret enkelt spørgsmål, ja eller nej.

Ordføreren.

Vi bakker op om den lovgivning, der er i dag, ja. Vi havde måske hellere set den lidt mere løs, end den er på nuværende tidspunkt. Men vi vil ikke gå ind og stemme imod den lovgivning, der er i dag, nej.

Spørgeren.

Så kunne det være rigtig godt at få defineret, hvad et mere løst tildækningsforbud så indeholder.

Ordføreren.

Jamen jeg tænker, at vi i Moderaterne gerne vil have, at kvinder i princippet skal kunne gå klædt i det, de gerne vil. Jeg er udmærket klar over, hvad spørgeren hentyder til, og det er, at det er undertrykkende for kvinder i mange samfundslag. Det kan det desværre være, men jeg mener stadig væk, at der er nogle kvinder, der selv vælger, hvordan de vil gå klædt.

Så er der ikke flere indtegnet til korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren, og den næste ordfører er hr. Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne.

Tak for ordet. Vi behandler i dag et forslag til ændring af straffeloven. Det gælder udvidelse af anvendelsesområdet for tildækningsforbuddet. Det lyder jo sådan lidt teknisk og indviklet. Hvad er det nu for noget? Jo, det handler vel i virkeligheden om, at den lov mod burka og niqab, som blev indført for år tilbage, har man fra forslagsstillernes side ment ikke er stram nok, for der har været nogle eksempler på, at folk har omgået det, som nok var intentionen med burkaforbuddet i sin tid.

Først og fremmest vil jeg sige, at vi i Danmarksdemokraterne deler standpunktet om, at beklædningsgenstande som burka og niqab er noget, der ikke hører hjemme i Danmark. Det er fuldstændig i strid med de værdier og normer, som vi har her i landet, om, at vi skal kunne se, hvem vi taler med. Det er skidt, at muslimske kvinder skjuler deres ansigt eller identitet over for medborgerne. Det er mangel på ligestilling; det er udtryk for ikke at følge danske værdier, når man kommer til Danmark; og det er kvindeundertrykkende.

Derfor er vi også enige i det, som forslagsstillerne er inde på, nemlig at det var en kæmpestor og vigtig landvinding, da man indførte tildækningsforbuddet i 2018, der indebar et forbud mod at bære beklædningsgenstande, der skjuler ansigtet, på offentlige steder. For dermed sagde man klart fra over for det kvinde- og menneskesyn, som det repræsenterer. Samtidig sendte man et klart signal om, at man skal tilpasse sig det samfund, man lever i, hvilket man jo ikke gør, når man skjuler, hvem man er, når man skjuler sig bag en burka eller niqab. For dermed kan man jo ikke have kontakt med andre borgere i samfundet, og det gør det i den sidste ende svært, hvis ikke umuligt, at integrere sig i Danmark med job, uddannelse og alt, hvad der dertil hører. Derfor var tildækningsforbuddet i sin tid en sejr for integrationen. Det var en sejr for danske værdier.

Da man indførte tildækningsforbuddet i 2018, medførte det, at man ikke måtte dække sit ansigt til på steder som offentligt tilgængelige parker, jernbane- og rutebilstationer, porte, offentlige toiletter, offentlige befordringsmidler og taxaer, forlystelsessteder samt i åbningstiden i butikker, butikcentre og offentlige kontorer. Forslaget her vil så udvide anvendelsesområdet til også at gælde på grundskoler og uddannelser af forskellig art.

Vi synes egentlig i Danmarksdemokraterne, at det er ret indlysende, at tildækningsforbuddet også bør gælde der, hvor mange unge i en meget letpåvirkelig alder befinder sig, og hvor man modtager undervisning for offentlige kroner. Så vi deler egentlig forslagsstillernes holdning i det her forslag. Vi mener, nærmest som noget selvfølgeligt, at det skal være forbudt at dække ansigtet til for elever i grundskolen og for studerende på uddannelsesinstitutioner, hvis det er ulovligt at dække sig til andre steder i det offentlige rum. Der må være lighed mellem det ene og det andet sted.

Samlet set ønsker vi i Danmarksdemokraterne en stram og konsekvent udlændingepolitik, og det betyder også, at man skal være konsekvent over for udlændinge, der ikke indordner sig under de værdier, vi står for her i Danmark, og som ikke vil leve efter de værdier, som vi har her i landet. Med det her forslag sender vi et meget godt signal, synes vi, om, at man klart siger fra over for, at kvinder i Danmark skjuler deres identitet ved at dække deres ansigt til. Så vi synes, at det her forslag er godt og positivt.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Så er den næste ordfører hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance. Velkommen.

Tak, formand. Tak til Dansk Folkeparti og hr. Alex Ahrendtsen for at fremsætte forslaget om niqabforbud i skoler og på uddannelsessteder. Jeg tror godt, at vi kan kalde det, hvad det er.

I Liberal Alliance afskyr vi det formørkede menneskesyn, som ligger bag nogle muslimske kvinders brug af burka eller niqab. Men et decideret forbud tror vi ikke vil have en effekt og virke for de kvinder, der er tildækket på grund af familiers misforståede æresbegreber og kvindeundertrykkende ægtemænds og modbydelige patriarkalske fædres nedrige krav. Vi ønsker et frit, tolerant og åbent samfund, hvor kvinder og mænd behandles ligeværdigt, og hvor kvinder kan deltage frit på arbejdsmarkedet og i undervisningen.

Derudover er det her også symbolpolitik, hvilket jo kan være fint, hvis man vil sende et signal. Men grundlæggende er det det underliggende menneskesyn og den formørkede religiøse tro og troens greb om disse mennesker, der er problemet, og som der faktisk skal gøres noget ved. Det afhjælper vi ikke med dette forbud. Det medfører også, at disse undertrykte kvinder eventuelt fanges i deres hjem og ikke kan gå ud eller deltage i ting, så de kunne blive bedre integreret og måske kunne slippe fri af disse undertrykkende normer.

Så i Liberal Alliance kan vi altså ikke støtte forslaget.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Og så er det fru Mai Mercado fra Det Konservative Folkeparti.

Tak. I Det Konservative Folkeparti var vi nogle af de første til at tale om et tildækningsforbud herhjemme, det såkaldte burkaforbud, inspireret af den lovgivning, som i starten af 00'erne blev vedtaget i Frankrig. I 2018 blev tildækningsforbuddet så vedtaget i Danmark, og jeg benyttede lige lejligheden til at gå tilbage og læse dele af lovforslaget, og der står nogle velvalgte linjer, som jeg gerne vil dele i forbindelse med det her lovforslag:

»Med dette lovforslag ønsker regeringen at slå fast, at det efter regeringens opfattelse ikke er foreneligt med værdierne og sammenhængskraften i det danske samfund eller respekten for vores fællesskab at holde ansigtet skjult i det offentlige rum. Ansigtet er således grundlaget for genkendelsen mennesker imellem, ligesom ansigtet giver mulighed for at aflæse andres signaler og følelser. Ansigtet spiller en afgørende rolle i interaktionen i vores samfund.

Hvis man tildækker sig, giver man efter regeringens opfattelse udtryk for, at man ikke ønsker at være en del af det danske samfund. Det er udtryk for en anonymisering, hvor man afviser interaktionen med sine medborgere. Noget sådant slider på sammenhængskraften i Danmark og kan bl.a. medvirke til at skabe rammen for parallelsamfund med egne normer og regler.«

Det var en del af de indledende bemærkninger til det lovforslag, som altså var om tildækningsforbuddet, og det synes jeg egentlig meget fint rammesætter den diskussion, som vi så også har i dag. For formålet dengang var at sende det meget tydelige signal, at i Danmark skal ansigtet ikke holdes skjult, og dermed skal det være ulovligt at bære niqab og burka i det offentlige rum. Det bakker vi op.

I dag behandler vi så et forslag fra Dansk Folkeparti om at flytte tildækningsforbuddet ind på uddannelsesinstitutionerne, således at det ikke kun er det offentlige rum, der er omfattet. Hvis jeg skal starte sådan lidt polemisk, kan man jo stille spørgsmålet: Hvor stort et problem er det egentlig med niqab og burka i uddannelsessektoren? Og der ville det jo have været rigtig godt, hvis der havde ligget en række spørgsmål-svar – jeg har bare ikke kunnet finde dem – som ligesom fik belyst, hvor omfattende et problem det er. Jeg kan se, at der er stillet et spørgsmål tilbage i 2020 om burkaklædte oplægsholdere på Krogerup højskole, men jeg synes, at det kunne have været meget godt som baggrund for det her lovforslag at have fået undersøgt, hvor stor en udfordring det rent faktisk er, altså inden det blev sendt i Folketingssalen som et lovforslag. Man kunne også stille det polemiske spørgsmål: Hvad er så det næste? Vil det være sundhedsvæsenet? Og hvad nu, hvis det ikke er et problem der?

Når det er sagt, er vi i politik valgt på vores politiske grundholdninger og på vores principper. Og går man ind for, at vi skal kunne kigge hinanden i øjnene i Danmark, og mener man, at burkaen er kvindeundertrykkende, så må man altså også sige B, efter at man har sagt A. For burkaen er også kvindeundertrykkende på en uddannelsesinstitution.

Derfor vælger vi at tage forslaget positivt ned i dag, altså af principielle årsager, også selv om vi synes, at lovforslaget godt kunne have været forberedt bedre, da vi grundlæggende ikke ved så meget om, hvor udbredt et problem det er, altså om der overhovedet er et problem. Men af principielle årsager, altså fordi vi er imod burkaen som beklædningsgenstand, vælger vi altså at bakke lovforslaget op i dag.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Rosa Lund fra Enhedslisten. Velkommen.

Tak. Vi har efterhånden brugt meget tid i den her sal på at diskutere forskellige typer af hovedbeklædning, også en del mere tid, end jeg synes giver mening. Der er mange ting, man kan sige om det her forslag kommer, og jeg kan ikke nå rundt om det hele, for der er ikke noget, der er så simpelt, som det bliver gjort til i det her beslutningsforslag.

Man kan forstå ud fra forslaget, at det kort og godt går ud på at udvide tildækningsforbuddet til også at omfatte grundskoler, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Hvad er formålet så med at udvide forbuddet? Jo, det er ganske simpelt, at forslagsstillerne mener, at det er skadeligt for integrationen, og at det er imod forslagsstillernes definition af danske værdier, hvis man bærer en burka eller hovedtørklæde. Det forholder sig imidlertid ikke sådan, at tørklæder skulle være skadelige for integrationen; det er i hvert fald ikke noget der gør, at man ikke kan begå sig i samfundet på helt almindelig vis. Jo, altså lige bortset fra, at der er en gruppe af danskere, som aktivt ønsker at modarbejde integration. Det er den samme gruppe af danskere, som herinde i Folketingssalen har fået igennem, at man har fjernet ordet integration fra dansk udlændingelov, altså at det simpelt hen overhovedet er en målsætning. Det, der i min optik er skadelig for integrationen og direkte imod danske værdier, er, at arbejdsgivere i langt højere grad afviser personer med tørklæde eller med navne, der lyder muslimske, og det ved vi de gør.

Det er skadeligt for integrationen, når danske borgere skal rende rundt og lave regler for, hvad andre danske borgere må klæde sig i og sådan set også blande sig i, hvilke religioner man må tro på og praktisere, og hvordan man praktiserer sin tro. Det skaber en opdeling i samfundet og et »dem« og et »os«, som er meget unikt for det danske og europæiske snæversyn. For der er jo faktisk mange steder i verden, hvor man ikke har et problem med, at forskellige mennesker med forskellige baggrunde har forskellige tro og ser forskellige ud, der omgås man bare hinanden i et ligeværdigt samfund.

Så i stedet for at forbyde bestemte befolkningsgrupper at leve på den måde, de har lyst til, som vel at mærke overhovedet ikke påvirker os andre, burde vi måske bruge kræfterne på at sprede danske værdier om mangfoldighed, tolerance og frihed og ikke mindst om ligestilling. Det er mig stadig en gåde, hvordan man kan hævde i ét og samme beslutningsforslag, at man står på mål for danske værdier, samtidig med at man gerne vil bestemme, hvordan kvinder skal gå klædt. Det er da en ret afgørende dansk værdi, at vi selv bestemmer, hvad for noget tøj vi har på. Det synes jeg.

Den rapport, der blev lavet i 2009 om netop danske kvinder, som bærer niqab eller burka, støtter heller ikke den påstand om, at det skulle have noget med integration at gøre, for forskerne vurderede nemlig, at alt taler for, at en betragtelig del af de kvinder, som bærer niqab, er konvertitter, altså er danske kvinder med blå øjne og leverpostejfarvet hår, hvis familier har levet i Danmark hele deres liv og talt dansk gennem generationer. Den slags kvinder vil nok kun i meget sjældne tilfælde være tvunget til at bære niqab. I hvert fald ville de i Danmark have gode muligheder for at unddrage sig en eventuel tvang, hvis de er vokset op her, kan sproget, kender myndighederne og kender vores regler i Danmark.

Er der nogen, der udsættes for negativ social kontrol? Det tror jeg bestemt der er, og det er et alvorligt problem. Men kommer de til at holde op med være udsat for negativ social kontrol, fordi vi forbyder, hvordan de går klædt, eller vil de derimod så bare være tvunget til at være derhjemme, fanget i en lejlighed med dem, der udsætter dem for negativ social kontrol? Jeg tror desværre det sidste, og derfor tror jeg også, at man i Dansk Folkeparti går galt i byen med det her forslag. Jeg tror, det vil lede til mere negativ social kontrol at gennemføre det her forslag, som Dansk Folkeparti har fremsat.

Jeg håber ikke, det kommer som en overraskelse, at Enhedslisten ikke kan støtte forslaget, og jeg skulle hilse og sige fra SF, de heller ikke kan støtte forslaget. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen bemærkninger. Vi går til den næste, og det er fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre. Velkommen.

Tak for det. Jeg vil gerne starte med at slå fast, at vi i Radikale Venstre heller ikke støtter forslaget. Men så vil jeg gerne hurtigt rette min opmærksomhed mod regeringen, for jeg vil gerne takke for regeringens meget klare tilkendegivelse i dag om, at man ikke støtter forslaget, og at man i øvrigt ikke støtter symbolpolitik. Det synes jeg er en meget stærk markering i Folketingssalen i dag. Jeg synes også, det er markerer et nybrud i dansk udlændingepolitik, at en regering ikke bare siger ja og amen, hver gang et parti i Folketinget fremsætter et symbolpolitisk forslag på udlændingeområdet. Det er en dag, jeg vil huske, for dem har der ikke været mange af herinde.

Så kan vi jo altid diskutere, om det oprindelige tildækningsforbud var symbolpolitik, eller om det var pragmatisk politik, eller om det var principiel politik. Vi var imod, og det var vi ikke, fordi vi ikke ønsker at gøre noget imod kvindeundertrykkelse. Vi er fuldstændig enige med dem, der heroppe fra talerstolen har givet udtryk for, at noget af det værste, man kan udsætte et andet menneske for, da er at tvinge dem til at gå eller ikke gå i noget bestemt tøj og ikke mindst burkaen, og det, at man imod sin vilje på den måde får påtvunget sådan en slags fængsel i klæder er modbydeligt.

Men det var jo også forbudt, før den såkaldte burkalov. Man må jo ikke tvinge nogen til at gå med bestemt tøj. Så den del er vi sådan set enige i. Der er ingen, der skal tvinge nogen i Danmark til at gå med burka. Hvis de gør det, skal de retsforfølges og straffes – færdig, bum.

Men noget andet er jo, om en kvinde selv skal have retten til at iføre sig en burka, og der synes jeg, at vi hører nogle lidt forskellige signaler, og i virkeligheden bliver de to scenarier også blandet lidt sammen. Når jeg hører Socialdemokratiets ordfører starte med at sige, at det er et frygteligt kvindesyn, og at det er frygteligt at tvinge kvinder til at bære en burka, så er jeg jo enig. Men i næste sætning siger man så, at det er et helt forkert signal, den her kvinde sender ved at iføre sig en burka.

For mig er det to forskellige situationer. Altså, hvis man er tvunget til at bære en burka, ja, så har vi et ansvar for at komme og stoppe det og straffe den, som påtvinger et andet individ den form for tvang. Men hvis det er et frit valg, synes vi, at det sender et mere problematisk signal, at vi som stat går ind og blander os i den individuelle frihed, end det signal, som det sender, at en kvinde frivilligt vælger at gå med burka. Men jeg har det også vanskeligt med det valg. Jeg synes også, det signalerer en manglende imødekommenhed eller en manglende åbenhed eller en manglende tillid, så vi er da enige. Det er jo ikke en dansk værdi at være tildækket på den måde. Det er en dansk værdi at kunne kigge hinanden i øjnene.

Men det er også en grundlæggende værdi at give hinanden individuel frihed. Det er helt elementært, og inden for den individuelle frihed kan vi jo så have diskussion med hinanden om, hvordan vi hver især opfører os, og hvilke værdier vi så at sige signalerer.

Så vi kan ikke støtte forslaget i dag, som er en udvidelse af et tildækningsforbud, vi i forvejen var imod, men det, vi især tager med fra debatten i dag, er regeringens meget klare stilling i denne sag, nemlig at man er imod forslaget, og at man i øvrigt erklærer sig imod symbolpolitisk lovgivning på området. Vi kunne godt tænke os, at det måske førte til en gennemgang af udlændingepolitikken. Radikale mener jo nok, at vi bærer en del symbolpolitik med fra tidligere samlinger, men det er et nybrud, at en regering så klart tager afstand fra symbolpolitik. Og det vil vi tillade os at glæde os over i dag.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen bemærkninger, og så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti.

Tak, hr. formand. Vi har i dag behandlet et forslag om ændring af straffeloven, der udvider det eksisterende tildækningsforbud efter § 234. Tildækningsforbuddet trådte i kraft i 2018 og betød, at den, som på et offentligt sted bærer en beklædningsgenstand, der skjuler vedkommendes ansigt, straffes med bøde. Regeringens argumenter for lovforslaget dengang, og det er meget interessant, var, at det ville, og jeg citerer, fremme og lette den sociale interaktion og sameksistens. Bestemmelsen omfattede tildækning af ansigtet, der sker ved beklædningsgenstande, herunder huer, hætter, tørklæder, masker, hjelme, heldækkende dragter, kunstige skæg m.v. Som eksempler blev endvidere elefanthuer, burka og niqab nævnt. Forbuddet gælder alle offentlige steder, herunder offentlige kontorer. Forbuddet gælder ikke, hvis tildækningen tjener et anerkendelsesværdigt formål. Hvis en borger tildækker sig i forbindelse med en religiøs handling i en religiøs bygning, forbryder han eller hun sig ikke mod loven.

Da bestemmelsen om tildækningsforbuddet omfatter alle og er generel, saglig og proportional, overholder den efter Justitsministeriets vurdering både grundlovens § 67 og § 77 og den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 8, 9, 10 og 14. Der blev i 2014 og 2017 tillige afsagt dom ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i sager anlagt af borgere mod den franske og den belgiske stat, der begge havde indført tildækningsforbud, og som af domstolen fik medhold i forbuddet. Og Justitsministeriet kunne på denne baggrund konkludere, at lovforslaget kunne gennemføres inden for rammerne af både grundloven og den europæiske menneskerettighedskonvention.

I 2014, og det er meget interessant, tog domstolen i sagen S.A.S. – ikke flyselskabet, men en borger – mod Frankrig for første gang stilling til lovligheden af et tildækningsforbud med særligt fokus på artikel 9 vedrørende retten til religionsfrihed. Og domstolen fandt med henvisning til princippet om at leve sammen og staternes vide skønsdragen på området for religionsfrihed, at det franske forbud var i overensstemmelse med konventionen. Og på trods af en udbredt kritik af dommen fandt domstolen med stort set enslydende begrundelse i sagerne Belcacemi og Oussar mod Belgien og Dakir mod Belgien i 2017, at et lignende belgisk forbud var i overensstemmelse med konventionen.

Dette lovforslag, som vi i dag behandler, tager udgangspunkt i ovenstående, som jeg lige har gennemgået, men udvider og præciserer straffelovens § 134 C, stk. 1, så loven fremover også vil gælde i grundskolen, på ungdomsuddannelser, videregående uddannelser og voksenuddannelser. Hvis loven vedtages, vil det fremover ikke være muligt at besøge, arbejde eller studere på en uddannelsesinstitution, hvis man har en elefanthue, en motorcykelhjelm, en burka eller en niqab på, for at nævne nogle eksempler.

Tidligere regeringer har set positivt på at udvide tildækningsforbuddet. Tidligere justitsminister hr. Mattias Tesfaye har i et svar til Udlændinge- og Integrationsministeriet den 6. september 2021 skrevet, at han vil se med interesse på forslag, der inden for rammerne af grundloven og vore forpligtelser kan medvirke til at vedtage begrænsninger for religiøs beklædning. Og i to svar den 13. april 2023 har justitsministeren svaret Dansk Folkeparti, at det er Justitsministeriets vurdering

»... at der inden for rammerne af grundloven vil kunne arbejdes videre med at udforme et generelt forbud mod alle former for synlige symboler på politiske, ideologiske eller religiøse overbevisninger i grundskolen«.

Lovforslag L 105, dette lovforslag, er jo et sådant forslag. Der er med andre ord ingen juridiske eller konventionsmæssige forhindringer for at vedtage loven. Det er ikke symbolpolitik, som nogen har påstået, og det skyldes, at lovforslaget er formuleret generelt. Lad mig derfor opsummere:

For det første er lovforslaget ikke rettet mod bestemte grupperinger, religioner eller ideologier. Der er tale om et tildækningsforbud, der gælder for alle.

For det andet eksisterer lovforslaget allerede i straffeloven, men udvides og præciseres inden for de rammer, der udgjorde grundlaget for den tidligere vedtagelse.

For det tredje tjener det et anerkendelsesværdigt formål, fordi forbuddet fortsat vil fungere som et neutralt offentligt beklædningsreglement, og fordi lovforslaget vil fremme og lette den sociale interaktion og sameksistens, sådan som regeringen og tidligere justitsminister hr. Søren Pape Poulsen argumenterede i lovforslagets bemærkninger, og som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i sager om tildækningsforbuddet har henvist til.

For det fjerde har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol godkendt fransk, belgisk og andorransk lov vedrørende tildækningsforbud.

For det femte rummes lovforslaget af religions- og ytringsfrihedsbestemmelser i den danske grundlov og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

For det sjette kan lovforslaget indeholdes af diskriminationsforbuddet.

For det syvende er lovforslaget proportionalt, idet tildækninger ved anerkendelsesværdige formål stadig gælder.

Med andre ord er det ikke et symbolpolitisk forslag. Juraen er ikke en hæmsko for vedtagelsen af forslaget; det er en politisk ting.

Den tidligere regering skrev fornuftigt i bemærkningerne til lovforslaget forud for vedtagelsen af tildækningsforbuddet:

» ... at det efter regeringens opfattelse ikke er foreneligt med værdierne og sammenhængskraften i det danske samfund eller respekten for vores fællesskab at holde ansigtet skjult i det offentlige rum. ... Hvis man tildækker sig, giver man efter regeringens opfattelse udtryk for, at man ikke ønsker at være en del af det danske samfund.«

Det er fornuftige betragtninger, som Dansk Folkeparti tilslutter sig. De bør derfor også være udgangspunkt for, at loven fremover også gælder for uddannelsesinstitutionerne.

Afslutningsvis vil jeg komme med nogle få ord om håndhævelsen. Håndhævelsen er en lige så vigtig ting som selve loven. Håndhævelsen skal ske ude på uddannelsesinstitutionerne ved hjælp af ordensbestemmelser, sådan som de allerede gør i dag. Overholder en elev, en studerende, en besøgende eller en ansat ikke loven, har institutionen mulighed for at skride ind og iværksætte det fornødne.

Denne førstebehandling sker meget sent, selv om lovforslaget var indleveret tidligt. Der er afsat nogle ganske få dage til anden og tredje behandling, og det synes jeg egentlig er synd, for dette lovforslag kræver en grundig behandling. Jeg har også noteret mig forskellige indvendinger fra ordførere, der kunne ønske en lidt grundigere behandling af lovforslaget, og derfor vil jeg tillade mig at genfremsætte lovforslaget i næste folketingssamling, til efteråret, og dermed ikke sende det til afstemning allerede i denne uge – så vi kan få en grundig behandling af lovforslaget, som ikke er symbolpolitik, men som indeholder nøjagtig de argumenter, som blev fremført i forbindelse med lovforslaget i 2018, og som indrammer det, som både grundloven og konventionerne fastlægger.

Med disse ord vil jeg takke for debatten.

Tak. Der er indtil videre en enkelt kort bemærkning, og det er fra fru Mai Mercado.

Tak for talen. Og også tak for refleksionen fra talerstolen, for jeg havde egentlig trykket mig ind, fordi jeg ville spørge ind til muligheden for at kunne stille udvalgsspørgsmål, inden det kom til afstemning, netop for at få sådan lidt mere fast grund under fødderne, med hensyn til hvilke eksempler der har været. Men det bliver der med de ord, som ordføreren er kommet med, så mulighed for, og det synes jeg da egentlig bare jeg vil sige er udtryk for rettidig omhu. Så mange tak for det.

Ordføreren.

Selv tak. Jeg har også ærgret mig over, at der ikke kunne blive plads til lovforslaget tidligere. Det er ikke min fejl, det blev som sagt indleveret meget tidligt, men det var den eneste dato, som regeringen kunne stille til rådighed, og det kan man så overveje hvorfor. Men da der har været forskellige bemærkninger fra ordførerne, synes jeg, at det kræver, at vi får en grundig behandling. Derfor genfremsætter jeg forslaget til efteråret, og så håber jeg, at regeringen ikke skal bruge et halvt år på at finde en dato igen.

Jeg siger tak til ordføreren for forslagsstillerne. Der er ikke yderligere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ikke nogen gør indsigelse mod dette, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.