Betænkning og indstilling afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 5. december 2022

Betænkning og indstilling

vedrørende

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af forretningsorden for Folketinget og om ophævelse af folketingsbeslutning om nedsættelse af et udvalg vedrørende grønlandske forhold og folketingsbeslutning om nedsættelse af et udvalg vedrørende færøske forhold.

(Opfølgning på visse af EU-reformgruppens anbefalinger og ændring af Færøudvalgets og Grønlandsudvalgets retsgrundlag)

1. Baggrund

1.1. Udvalget for Forretningsordenens beretning om EU-reformgruppens anbefalinger

Udvalget for Forretningsordenen afgav på sit møde den 8. juli 2022 beretning om EU-reformgruppens anbefalinger (beretning nr. 25, folketingsåret 2021-22). I beretningen, som var forberedt af et særligt underudvalg, gennemgik udvalget de i alt 22 anbefalinger fra den særlige ekspertgruppe, EU-reformgruppen, som Folketingets Europaudvalg den 4. juni 2020 nedsatte med den opgave at komme med anbefalinger til, hvordan Folketinget kan styrke sin indflydelse på og parlamentariske kontrol med EU-politikken.

I beretningen lagde Udvalget for Forretningsordenen op til, at der som led i gennemførelsen af visse af anbefalingerne bør vedtages en ny procedureberetning i Europaudvalget og i forlængelse heraf ske ændring af Folketingets forretningsorden på visse punkter. Udvalget for Forretningsordenen har dog vurderet det hensigtsmæssigt, at de pågældende forretningsordensændringer foretages allerede nu.

1.2. Udvalget for Forretningsordenens beretning om visse ændringer af Folketingets udvalgsstruktur

Udvalget for Forretningsordenen afgav på sit møde den 8. juni 2022 beretning om visse ændringer af Folketingets udvalgsstruktur (beretning nr. 22, folketingsåret 2021-22). I beretningen, som var forberedt af et særligt underudvalg om udvalgsstrukturen m.v., gav udvalget udtryk for en række overordnede synspunkter om udvalgsstrukturen i Folketinget og lagde op til visse nye tiltag på området, som for nogles vedkommende ville indebære ændring af Folketingets forretningsorden.

Efter nærmere overvejelser om mere konkrete modeller herfor og disses konsekvenser har Udvalget for Forretningsordenen besluttet ikke på det foreliggende grundlag at gå videre med den i beretningen foreslåede ændring af antallet af udvalgsmedlemmer og de afledte ændringer for observatører.

I forlængelse af overvejelserne om udvalgsstrukturen har udvalget dog fundet det hensigtsmæssigt at ændre retsgrundlaget for Folketingets Færøudvalg og Grønlandsudvalg, jf. nærmere herom under punkt 3 nedenfor.

2. Gennemførelse af de nye tiltag vedrørende EU-refor‍mgruppens anbefalinger

2.1. Udvælgelse af Folketingets prioriterede EU-sager

EU-reformgruppen foreslog i sin rapport, at Folketinget afholder en årlig partilederdebat i Folketingssalen om Folketingets prioriterede EU-forslag, som skulle munde ud i en vedtagelse om, hvilke EU-forslag Folketinget vil have særligt fokus på i det kommende år på baggrund af Kommissionens årlige arbejdsprogram (reformgruppens anbefaling 4).

I beretningen af 8. juli 2022 udtalte Udvalget for Forretningsordenen herom, at udvalget vurderede, at det ville blive vanskeligt at samle partilederne til en sådan debat om de danske EU-prioriteter. Udvalget fandt, at udvælgelsen af de prioriterede EU-forslag i stedet bør foretages af Europaudvalget i tæt dialog med de relevante fagudvalg og udenrigsministeren. Dette bør bl.a. ske på baggrund af et samråd med udenrigsministeren i Europaudvalget og høring af de relevante fagudvalg. Udvalget henstillede derfor til Europaudvalget at indlede forhandlinger med regeringen om en ny beretning med henblik på at få aftalt den nærmere procedure for, hvordan denne udvælgelse skal finde sted.

Det er Udvalget for Forretningsordenens vurdering, at det nævnte helt overvejende kan gennemføres uden ændring af forretningsordenen, idet Europaudvalget efter forretningsordenens § 8, stk. 11, kan anmode et af de øvrige udvalg om at afgive en udtalelse vedrørende et EU-forslag og i den forbindelse fastsætte en frist for en sådan udtalelse. Det forudsættes i forslaget til bestemmelsen, der blev indsat ved en ændring af forretningsordenen den 11. maj 2011, at udvalgene efter anmodning fra Europaudvalget er forpligtet til at afgive en udtalelse. Udvalget for Forretningsordenen finder dog anledning til, at det præciseres, at Europaudvalgets adgang efter bestemmelsen til at anmode et af de øvrige udvalg om at afgive en udtalelse ikke kun gælder for enkelte EU-forslag, men også for EU-forslag generelt, herunder prioritering mellem flere forslag.

2.2. Behandling af prioriterede EU-sager i fagudvalg

EU-reformgruppen anbefalede i sin rapport, at regeringen i vigtige EU-sager skal forelægge et tidligt overordnet mandat i Folketingets fagudvalg med henblik på at fastlægge regeringens foreløbige generelle holdning til EU-forslag af større rækkevidde på et så tidligt tidspunkt i forhandlingerne i Rådet, at der stadig er mulighed for at præge disse (refor‍mgruppens anbefaling 7).

I beretningen af 8. juli 2022 udtalte Udvalget for Forretningsordenen herom bl.a., at udvalget delte EU-reformgruppens ønske om at styrke den tidlige inddragelse af fagudvalgene, da det efter udvalgets opfattelse kan være med til at forbedre den parlamentariske kontrol og fagudvalgenes engagement i EU-sagerne på et tidligt tidspunkt, hvor muligheden for dansk indflydelse er stor. Udvalget henstillede derfor til Europaudvalget at indlede drøftelser med regeringen om en ny beretning for at aftale de nærmere procedurer og tidsfrister for regeringens forelæggelse af Folketingets prioriterede sager i fagudvalgene, jf. reformgruppens anbefaling 4 og udvalgets holdning hertil i beretningen. Udvalget for Forretningsordenen fremkom samtidig med visse nærmere synspunkter om processen for denne forelæggelse, hvortil der henvises. Herunder gav udvalget udtryk for, at udvalget fandt det afgørende, at der bliver en tæt sammenhæng mellem denne tidlige behandling af EU-sager i fagudvalgene og Europaudvalgets senere mandatgivning. Udvalget indstillede derfor, at medlemmerne af Europaudvalget skal have mulighed for at deltage i fagudvalgenes tidlige drøftelser med ressortministeren om regeringens foreløbige generelle holdning, men uden stemmeret og uden ret til at fremsætte udtalelser i betænkninger m.v. Udvalget indstillede endvidere, at det præciseres, at det er en del af fagudvalgenes opgaver at behandle de af Folketinget prioriterede EU-sager, som regeringen forelægger for udvalgene.

Det er udvalgets vurdering, at en adgang for Europaudvalgets medlemmer til at deltage i fagudvalgenes møder, hvor de prioriterede EU-sager forelægges og drøftes, bør fastsættes i en ny bestemmelse i forretningsordenen.

Udvalget vurderer, at præciseringen af, at det er en del af fagudvalgenes opgaver at behandle de prioriterede EU-sager, som regeringen forelægger for dem, hensigtsmæssigt kan ske, ved at der i forretningsordenens § 8, stk. 11, indsættes en generel bestemmelse om, at udvalgene behandler EU-sager inden for deres sagsområder.

For yderligere at synliggøre udvalgenes opgaver i relation til EU-sager finder udvalget det hensigtsmæssigt at indføre en tilføjelse herom i angivelsen af de relevante udvalgs sagsområder, jf. bilag 2 til forretningsordenen. Denne ændring kan Udvalget for Forretningsordenen foretage i kraft af forretningsordenens § 7, stk. 2, hvorefter udvalget træffer beslutning om de stående udvalgs sagsområder. Udvalget for Forretningsordenen træffer derfor med afgivelsen af denne betænkning og indstilling beslutning om, at sagsområderne for alle stående udvalg, jf. forretningsordenens § 7, stk. 1, med undtagelse af Udvalget for Forretningsordenen, Udvalget til Valgs Prøvelse og Europaudvalget under forudsætning af Folketingets vedtagelse af beslutningsforslaget nedenfor tilføjes følgende: »De af Folketinget prioriterede EU-sager inden for udvalgets sagsområder.«

2.3. Tidlig mandatgivning i Europaudvalget

EU-reformgruppen anbefalede i sin rapport, at regeringen som hovedregel skal indhente mandat i Europaudvalget, mindst 3 måneder før der opnås enighed om Rådets fælles holdning. Formålet hermed er at forbedre Folketingets mulighed for at få indflydelse på den danske forhandlingslinje i Rådet på et tidspunkt, hvor forhandlingerne i Rådet stadig kan påvirkes (reformgruppens anbefaling 9).

I beretningen af 8. juli 2022 udtalte Udvalget for Forretningsordenen herom, at udvalget tilsluttede sig EU-refor‍mgruppens anbefaling om, at regeringen bør forelægge sine forhandlingsoplæg tidligere i Europaudvalget, end det sker i dag. Udvalget fandt det hensigtsmæssigt, at regeringen som hovedregel skal indhente et tidligt mandat, senest 8 uger før Rådets holdning fastlægges, dog således at regeringens forelæggelse af forhandlingsoplæg bør ske så tidligt som muligt, og før den danske holdning fastlægges. Udvalget anførte, at såfremt det ikke viser sig muligt at forelægge forhandlingsoplægget, 8 uger før Rådet fastlægger sin position, bør regeringen give udvalget en begrundelse herfor. Udvalget opfordrede Europaudvalget til at indlede forhandlinger med regeringen for at aftale, hvordan en sådan tidligere forelæggelse af forhandlingsoplæg kan sikres, og anførte, at de ændrede procedurer burde inkluderes i Folketingets forretningsorden.

Udvalget for Forretningsordenen kan fortsat tilslutte sig, at Europaudvalget forhandler med regeringen om en ny procedure for tidligere forelæggelser af forhandlingsoplæg som anført. Ved fornyet overvejelse finder Udvalget for Forretningsordenen det imidlertid ikke påkrævet eller ønskeligt, at de ændrede procedurer indføres i Folketingets forretningsorden. Udvalget henser herved navnlig til, at det efter forretningsordenens retlige karakter, jf. grundlovens § 48, er tvivlsomt, om det er muligt at fastsætte nye retlige forpligtelser som de nævnte med egentligt bindende virkning for regeringen ved forretningsordensbestemmelser. I samme forbindelse bemærker udvalget, at der er en langvarig praksis for, at rammerne for samspillet mellem Europaudvalget og regeringen med hensyn til forelæggelser af EU-sager sættes ved beretninger af almen art, som afgives af Europaudvalget.

3. Ændring af Færøudvalgets og Grønlandsudvalgets retsgrundlag

Færøudvalget og Grønlandsudvalget nedsættes ikke i medfør af forretningsordenens regler om stående udvalg, men i medfør af folketingsbeslutning af 4. juni 2002 om nedsættelse af et udvalg vedrørende grønlandske forhold og folketingsbeslutning af 18. maj 2006 om nedsættelse af et udvalg vedrørende færøske forhold.

De to folketingsbeslutninger, der blev ændret ved folketingsbeslutning af 19. maj 2011 om ændring af forretningsorden for Folketinget (Behandling af EU-sager, udvalgsstruktur m.v.), foreskriver alene, at der ved hver samlings begyndelse samtidig med de stående udvalg nedsættes særlige udvalg på 29 medlemmer til at behandle forhold vedrørende henholdsvis Færøerne og Grønland. Folketingsbeslutningerne indeholder dermed ikke nærmere regler om de to udvalgs funktionsmåde eller virkemidler, heller ikke i form af en henvisning til de regler og den praksis, som gælder for de stående udvalg nedsat i medfør af forretningsordenen.

Udvalget for Forretningsordenen har i forbindelse med sine overvejelser om udvalgsstrukturen - henset til at de to udvalg i alle væsentlige henseender fungerer på samme måde som de stående udvalg nedsat i medfør af forretningsordenen - fundet det nærliggende at ændre Færøudvalgets og Grønlandsudvalgets retsgrundlag ved at ophæve de to særskilte folketingsbeslutninger og i stedet indsætte bestemmelser om udvalgenes nedsættelse i forretningsordenen. Dermed vil Færøudvalget og Grønlandsudvalget fremo‍ver formelt være stående udvalg, jf. forretningsordenens § 7, stk. 1, på linje med de øvrige stående udvalg i Folketinget.

Udvalget for Forretningsordenen træffer med afgivelsen af denne betænkning og indstilling beslutning, jf. forretningsordens § 7, stk. 2, om, at sagsområderne for Færøudvalget og Grønlandsudvalget under forudsætning af Folketingets vedtagelse af beslutningsforslaget nedenfor fastsættes på følgende måde:

Færøudvalget: Forholdet mellem Færøerne og Danmark, herunder rigsmyndighedernes virke. Behandling af lovgivning på ikke overtagne områder, der skal gælde for Færøerne, og lovgivning eller sager inklusive EU-sager, som har særlig betydning for Færøerne.

Grønlandsudvalget: Forholdet mellem Grønland og Danmark, herunder rigsmyndighedernes virke. Behandling af lovgivning på ikke overtagne områder, der skal gælde for Grønland, og lovgivning eller sager inklusive EU-sager, som har særlig betydning for Grønland.

Indstilling

Herefter indstiller udvalget de i nedenstående forslag til folketingsbeslutning indeholdte ændringer af forretningsordenen til vedtagelse.

Forslag til folketingsbeslutning

om ændring af forretningsorden for Folketinget og om ophævelse af folketingsbeslutning om nedsættelse af et udvalg vedrørende grønlandske forhold og folketingsbeslutning om nedsættelse af et udvalg vedrørende færøske forhold

(Opfølgning på visse af EU-reformgruppens anbefalinger og ændring af Færøudvalgets og Grønlandsudvalgets retsgrundlag)

§ 1

I forretningsorden for Folketinget, som vedtaget den 17. december 1953 og ændret senest den 19. maj 2022, foretages følgende ændringer:

1. I § 7, stk. 1, indsættes efter nr. 10 som nye numre:

»11) Færøudvalget.

12) Grønlandsudvalget.«

Nr. 11-25 bliver herefter nr. 13-27.

2. I § 7, stk. 2, 1. pkt., udgår », herunder EU-sager«.

3. I § 7, stk. 5, 1. pkt., ændres »nr. 1-25« til: »nr. 1-27«, og »10 og 12-25« ændres til: »10-12 og 14-27«.

4. I § 8, stk. 11, indsættes før 1. pkt. som nyt punktum:

»Udvalgene behandler EU-sager inden for deres sagsområder.«

5. I § 8, stk. 11, 1. pkt., der bliver 2. pkt., ændres »et EU-forslag« til: »EU-forslag«.

6. I § 8 indsættes efter stk. 14 som nyt stykke:

»Stk. 15. Medlemmer af Europaudvalget har ret til at deltage i møder i de øvrige udvalg om EU-forslag, dog uden stemmeret og uden ret til at fremsætte nogen udtalelse i betænkninger m.v.«

Stk. 15 og 16 bliver herefter stk. 16 og 17.

§ 2

Folketingsbeslutning af 4. juni 2002 om nedsættelse af et udvalg vedrørende grønlandske forhold ophæves.

§ 3

Folketingsbeslutning af 18. maj 2006 om nedsættelse af et udvalg vedrørende færøske forhold ophæves.

§ 4

Stk. 1. Folketingsbeslutningen træder i kraft den 14. december 2022.

Stk. 2. Folketinget nedsætter efter folketingsbeslutningens ikrafttræden de i forretningsordenens § 7, stk. 1, nævnte stående udvalg.

Bemærkninger til forslaget

Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Udvalgene vedrørende færøske og grønlandske forhold nedsættes i medfør af folketingsbeslutning af 4. juni 2002 om nedsættelse af et udvalg vedrørende grønlandske forhold og folketingsbeslutning af 18. maj 2006 om nedsættelse af et udvalg vedrørende færøske forhold ved hver samlings begyndelse, samtidig med at de stående udvalg nedsættes.

Det foreslås, at der i forretningsordenen optages en bestemmelse om, at udvalgene vedrørende færøske og grønlandske forhold oprettes som nye stående udvalg i henhold til forretningsordenens § 7.

Sagsområderne for henholdsvis Færøudvalget og Grønlandsudvalget vil være følgende:

Færøudvalget: Forholdet mellem Færøerne og Danmark, herunder rigsmyndighedernes virke. Behandling af lovgivning på ikke overtagne områder, der skal gælde for Færøerne, og lovgivning eller sager inklusive EU-sager, som har særlig betydning for Færøerne.

Grønlandsudvalget: Forholdet mellem Grønland og Danmark, herunder rigsmyndighedernes virke. Behandling af lovgivning på ikke overtagne områder, der skal gælde for Grønland, og lovgivning eller sager inklusive EU-sager, som har særlig betydning for Grønland.

Til nr. 2

Det fremgår af den gældende bestemmelse i forretningsordenens § 7, stk. 2, 1. pkt., at Udvalget for Forretningsordenen træffer beslutning om udvalgenes sagsområder, herunder EU-sager.

Ordlyden »herunder EU-sager« blev tilføjet bestemmelsen ved en ændring af forretningsordenen den 16. december 2004. Af bemærkningerne til ændringen fremgår bl.a., at det var hensigten at øge opmærksomheden om EU-spørgsmål, ved at det direkte af forretningsordenen skulle fremgå, at fagudvalgene som en naturlig del af deres ressort også skulle behandle EU-sager, og at denne behandling skulle finde sted tidligt for at få størst mulig indflydelse på beslutningsprocessen. Der henvises til beslutningsforslag nr. B 81, folketingsåret 2004-05, 1. samling.

Udvalget for Forretningsordenen vurderer, at dette hensyn fremover vil være bedre varetaget med de foreslåede nye og ændrede bestemmelser om Folketingets behandling af EU-sager, herunder den foreslåede generelle bestemmelse i § 8, stk. 11, 1. pkt., om, at udvalgene behandler EU-sager inden for deres sagsområder.

Udvalget bemærker i den sammenhæng, at bestemmelsen også uden tilføjelsen »herunder EU-sager« må forudsættes at give Udvalget for Forretningsordenen kompetence til at ændre udvalgenes sagsområder, for så vidt angår EU-sager. Det forudsættes således, at ændringen ikke vil indskrænke Udvalget for Forretningsordenens kompetence til at træffe beslutning om udvalgenes sagsområder, for så vidt angår EU-sager. På den baggrund foreslås det, at ordene udgår.

Til nr. 3

Det følger af forretningsordenens § 7, stk. 5, 1. pkt., at medlemmer, der er tilsluttet en folketingsgruppe, der ikke er repræsenteret ved medlemmer i stående udvalg, der er nævnt i § 7, stk. 1, nr. 1-25, har ret til at indtræde i to af disse udvalg, dog ikke Udvalget for Forretningsordenen, Udvalget til Valgs Prøvelse, Epidemiudvalget, Finansudvalget eller Indfødsretsudvalget. Et medlem, der på denne måde indtræder i et udvalg, opnår ret til at deltage i forhandlingerne i det pågældende udvalg, dog uden stemmeret og uden ret til at fremsætte nogen udtalelse i betænkningen (observatørpost). Samme ret tilkommer medlemmer uden for gruppe‍rne.

Der foreslås konsekvensændringer af bestemmelsen som følge af indsættelsen af to nye numre i § 7, stk. 1.

Til nr. 4

Der foreslås indsat en bestemmelse i forretningsordenen om, at udvalgene behandler EU-sager inden for deres sagsområder.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med EU-refor‍mgruppens anbefalinger nr. 4 og 7 og de foreslåede nye tiltag på baggrund af disse, jf. herved bemærkningerne til beslutningsforslagets § 1, nr. 5, nedenfor. Udvalget for Forretningsordenen har fundet det hensigtsmæssigt, at det i tilknytning til opfølgningen på disse anbefalinger generelt foreskrives i forretningsordenen, at udvalgene behandler EU-sager inden for deres sagsområder. Med bestemmelsen tydeliggøres det, at det er en del af udvalgenes opgave at behandle de prioriterede EU-forslag, som regeringen fremlægger for dem.

Det foreslåede skal endvidere ses i sammenhæng med, at der som et andet led i opfølgningen på de nævnte anbefalinger indsættes en formulering i angivelsen i bilag 2 til forretningsordenen af de fleste stående udvalgs sagsområde om, at sagsområdet også omfatter de af Folketinget prioriterede EU-sager inden for udvalgets sagsområder.

Til nr. 5

Efter reglerne i forretningsordenens § 8, stk. 11, 1. og 2. pkt., kan Europaudvalget anmode et af de øvrige udvalg om at afgive en udtalelse vedrørende et EU-forslag. Det anmodede udvalg afgiver herefter sin udtalelse inden for den frist, der er fastsat i anmodningen.

Bestemmelsen blev indført ved en ændring af forretningsordenen den 11. maj 2011. I forarbejderne hertil, jf. beslutningsforslag nr. B 135, folketingsåret 2010-11, 1. samling, er det forudsat, at udvalgene efter en anmodning fra Europaudvalget er forpligtet til at afgive en udtalelse.

Endvidere fremgår det af forarbejderne, at ordningen forventes anvendt på sager, hvor det efter Europaudvalgets vurdering er særlig ønskeligt at inddrage et eller flere fagudvalg, f.eks. grøn- og hvidbøger, væsentlige nye forslag til EU-lovgivning og reformer af EU-politikker.

På baggrund af denne forholdsvis brede afgrænsning vurderes det, at Europaudvalget allerede i medfør af den gældende regel i forretningsordenens § 8, stk. 11, kan forpligte et andet udvalg til at afgive en udtalelse til brug for Europaudvalgets udvælgelse af prioriterede EU-sager.

For at præcisere denne forståelse foreslås det imidlertid i bestemmelsens 1. pkt. at ændre »et EU-forslag« til »EU-forslag«.

Formålet hermed er at tydeliggøre, at Europaudvalget ikke alene kan forpligte at andet udvalg til at afgive en udtalelse om et konkret EU-forslag, men også om EU-forslag generelt, herunder om prioriteringen mellem flere forslag.

Til nr. 6

Der foreslås i forretningsordenens § 8 indsat et nyt stykke om, at medlemmer af Europaudvalget har ret til at deltage i møder i de øvrige udvalg om EU-forslag, dog uden stemmeret og uden ret til at fremsætte nogen udtalelse i betænkninger m.v.

Det foreslåede er et led i opfølgningen på EU-reformgruppens anbefaling 7, hvor det for at sikre en tæt sammenhæng mellem den tidlige behandling af EU-sager i fagudvalgene og Europaudvalgets senere mandatgivning bl.a. indgik, at Europaudvalgets medlemmer skulle gives mulighed for at deltage i fagudvalgenes tidlige drøftelser med ressortministeren om regeringens foreløbige generelle holdning. Af beretningen af 8. juli 2022 fremgik det, at dette skulle gælde uden ret til at stemme og til at fremsætte udtalelser i betænkninger m.v.

Til §§ 2 og 3

Folketingets Færøudvalg og Grønlandsudvalg nedsættes ikke efter regler i Folketingets forretningsorden, men i medfør af folketingsbeslutning af 4. juni 2002 om nedsættelse af et udvalg vedrørende grønlandske forhold og folketingsbeslutning af 18. maj 2006 om nedsættelse af et udvalg vedrørende færøske forhold.

Det foreslås at ophæve de to særskilte folketingsbeslutninger om Færøudvalget og Grønlandsudvalget, som konsekvens af at det med beslutningsforslagets § 1, nr. 1, foreslås, at de to udvalg fremover skal være stående udvalg efter forretningsordenen.

Til § 4

Det foreslås i stk. 1, at folketingsbeslutningen træder i kraft den 14. december 2022.

Det foreslås i stk. 2, at Folketinget efter folketingsbeslutningens ikrafttræden nedsætter de i forretningsordenens § 7, stk. 1, nævnte stående udvalg. Dette indebærer, at Udvalget for Forretningsordenen, Udvalget til Valgs Prøvelse, Epidemiudvalget, Europaudvalget og Finansudvalget, der blev nedsat på Folketingets møde den 16. november 2022, gennedsættes. Dermed foretages der en samtidig nedsættelse af samtlige stående udvalg.

Søren Gade (V) fmd. Leif Lahn Jensen (S) nfmd. Jeppe Søe (M) Karsten Hønge (SF) Karina Adsbøl (DD) Anne Paulin (S) Jens Joel (S) Mogens Jensen (S) Rasmus Stoklund (S) Rasmus Horn Langhoff (S) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Peder Hvelplund (EL) Annette Lind (S) Hans Christian Schmidt (V) Sophie Løhde (V) Thomas Danielsen (V) Peter Skaarup (DD) Lise Bech (DD) Mai Mercado (KF) Ole Birk Olesen (LA) Henrik Frandsen (M)

Radikale Venstre, Alternativet, Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti, Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.