B 3 Forslag til folketingsbeslutning om mulighed for at stille folketingsspørgsmål til ministre vedrørende forhold under deres tidligere ministerembeder.

Udvalg: Udvalget for Forretningsordenen
Samling: 2022-23 (2. samling)
Status: 2. beh./Forkastet

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 29-11-2022

Fremsat den 29. november 2022 af Morten Messerschmidt (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF) og Nick Zimmermann (DF)

20222_b3_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 29. november 2022 af Morten Messerschmidt (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF) og Nick Zimmermann (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om mulighed for at stille folketingsspørgsmål til ministre vedrørende forhold under deres tidligere ministerembeder

Folketinget opfordrer Præsidiet til at foretage sig det fornødne, herunder om nødvendigt fremsætte forslag til ændring af Folketingets forretningsorden, så der gives mulighed for, at der kan stilles folketingsspørgsmål til ministre også vedrørende handlinger og udtalelser under de pågældendes tidligere ministerembeder.

Bemærkninger til forslaget

Folketingets forretningsorden giver mulighed for, at folketingsmedlemmer under forskellige former kan stille spørgsmål til ministre.

Efter reglerne i forretningsordenens § 8, stk. 6, kan et udvalg anmode en minister om at besvare spørgsmål stillet af udvalget. Spørgsmålene kan stilles til skriftlig besvarelse eller til mundtlig besvarelse i et samråd. I praksis gives der også mulighed for, at folketingsmedlemmer uden for vedkommende udvalg kan benytte adgangen til gennem udvalget at stille spørgsmål til en minister til skriftlig besvarelse inden for udvalgets sagsområde.

Efter reglerne i forretningsordenens § 20 kan et folketingsmedlem stille spørgsmål til en minister om ministerens holdning til eller opfattelse af et offentligt anliggende på grundlag af information, der er umiddelbart tilgængelig for ministeren. Spørgsmålene kan stilles til skriftlig besvarelse eller til mundtlig besvarelse i Folketingets spørgetid.

For begge typer af spørgsmål gælder, at de antages at skulle stilles til den minister, som på tidspunktet for spørgsmålet har ressortansvaret for området, dog med forbehold for tilfælde, hvor en minister har udtalt sig offentligt om et emne inden for en anden ministers ressortområde. Det gælder, uanset om spørgsmålet angår forhold fra et tidligere tidspunkt, hvor ressortfordelingen mellem ministrene var anderledes.

Forslagsstillerne finder det ikke rimeligt, at regeringens ministre efter de nuværende regler kan undgå at forholde sig til spørgsmål om deres egne handlinger og udtalelser under et tidligere ministerembede, hvis blot ministrenes sagsområder er fordelt på ny. Denne tilstand udgør efter forslagsstillernes opfattelse en unødig begrænsning af Folketingets parlamentariske kontrol med regeringen og strider imod grundlæggende demokratiske principper.

Derfor finder forslagsstillerne, at der fremover bør kunne stilles folketingsspørgsmål til ministre også vedrørende handlinger og udtalelser under de pågældendes tidligere ministerembeder.

Det forudsættes naturligvis, at det fortsat ikke skal være muligt at stille spørgsmål til folketingsmedlemmer eller andre om forhold under deres tidligere embeder som ministre, hvis de pågældende efterfølgende helt er ophørt med at være ministre.

Forslagsstillerne er selvsagt opmærksomme på, at det efter grundloven til enhver tid tilkommer statsministeren at beslutte forretningernes fordeling mellem ministrene. Forslagsstillerne anser ikke dette forslag for at stride imod dette princip, herunder bl.a. henset til at der ikke påhviler ministrene nogen almindelig retlig pligt til at besvare folketingsspørgsmål.

Skriftlig fremsættelse

Morten Messerschmidt (DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om mulighed for at stille folketingsspørgsmål til ministre vedrørende forhold under deres tidligere ministerembeder.

(Beslutningsforslag nr. B 3)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.