Fremsat den 5. januar 2023 af Leif Lahn Jensen (S),
Lars Christian Lilleholt (V),
Henrik Frandsen (M),
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF),
Peter Skaarup (DD), Ole Birk Olesen (LA),
Mai Mercado (KF), Peder Hvelplund (EL),
Martin Lidegaard (RV),
Helene Liliendahl Brydensholt (ALT),
Peter Seier Christensen (NB),
Peter Kofod (DF) og Aaja Chemnitz (IA)
Forslag til folketingsbeslutning
om sorgberedskab til familier med hjemmeboende
børn, som pludseligt og tragisk mister mor eller far
(borgerforslag)
Det vil gøre en stor forskel, hvis der
eksisterer et sorgberedskab, som kommer på
hjemmebesøg, når hjemmeboende børn pludseligt
mister en mor eller far.
Det skal være et tilbud om
rådgivning, støtte og information, ikke fordi alle har
brug for det, men fordi alle i den situation bør have
muligheden og bør vide, hvor de kan gå hen, hvis de
har brug for hjælp eller gode råd til den akutte
sorgfase for børn.
Forslaget om et sorgberedskab rettet mod
familier, hvor mor eller far pludseligt dør, er fremsat for
at sikre bedre og lettere tilgængelig støtte,
vejledning og information til efterladte forældre, for at de
kan støtte og hjælpe egne børn i sorg bedst
muligt.
Step 1: Tilbud om besøg af en
sorgrådgiver inden for et døgn efter
ulykken/dødsfaldet
Under dette besøg udleveres information
og enkle gode råd til, hvordan man som forælder bedst
tilgår børns sorg. Voksne i sorg kan have svært
ved at tage information ind, så det er vigtigt, at al
information formidles på en enkel og direkte måde - og
også på skrift. Informationen skal også
være tilgængelig online, så den voksne i sorg kan
tilgå informationen på et hvilket som helst tidspunkt.
Materialet skal indeholde et overblik over usunde/alvorlige
sorgreaktioner, og hvordan man kan håndtere dem, samt en
liste over psykologer og grupper og anden relevant
kontaktinformation i lokalområdet.
Dernæst handler det om, hvorvidt den
efterladte forælder er gearet til den kommende tid og
hverdagen, herunder hente og aflevere i institution, udføre
praktiske gøremål m.v., og om familien har et
netværk, som kan støde til, eller om
sorgrådgiveren skal hjælpe med kontakt til kommunale
muligheder for støtte og hjælp.
Step 2: Opfølgende besøg 2
måneder efter
Formålet med dette besøg er at
tale om barnets sorg og vejlede forældre i at tilgå
børns sorg på en god måde. Hvis der er behov for
yderligere støtte, er der også en mulighed for at
etablere det.
Bemærkninger til forslaget
Det kan have alvorlige indvirkninger på
børns trivsel, mentale sundhed og sociale relationer, hvis
ikke de voksne omkring barnet er i stand til at varetage barnets
sorg. Desværre er det på nuværende tidspunkt
meget individuelt, hvilken støtte og rådgivning den
efterladte forælder får, og hvilken viden
forælderen har tilgængelig eller kan overskue at
opsøge, for sandheden er, at når man som
forælder selv står i sorg til halsen, kan de mindste
handlinger være svære. Eksempelvis er at google
»børn i sorg«, »krisehjælp«
eller »psykolog i lokalområdet« næsten en
uoverstigelig handling i den akutte sorgfase.
I december 2020 blev borgerforslagets
hovedstillers virkelighed forandret for evigt. Alt faldt fra
hinanden. Hovedstillers mand og hendes børns far døde
pludseligt. Som mor stod hun i chok, i sorg, med sin datter
på 3 år i hånden og endnu en i vente i maven.
Deres hjem var fuldt af afmagt, frygt og sorg. Lynhurtigt var det
også fuldt af mennesker - ambulancereddere, læge og
politi. Hovedstillers mand og pigernes far blev konstateret
død.
Med stor omsorg bad lægen familien
køre til det nærmeste hospital for at møde en
krisepsykolog. Men der var ingen krisepsykolog - ingen mental
rådgivning. Der var kun en simpel fysisk undersøgelse
af hovedstillers datter. Derefter sendte de dem hjem.
De havde familie og venner, som kunne
slå ring om dem, men det er ikke givet. Og hvis ikke de
skulle have kørt til hospitalet for at møde et
tilbud, som ikke eksisterede, hvad så?
Det er formentligt de færreste
forældre, som i den situation kan tænke klart. På
nuværende tidspunkt findes der ikke en standardprocedure for
at gribe børn og voksne i lignede situationer. Hovedstiller
har personligt svært ved at forstille sig, at nogen
forælder i den situation kan samle sig og lave aftensmad,
læse godnathistorie, putte og fortsætte virkeligheden.
Og vigtigst - hvilke behov har et lille barn, som netop har mistet
en forælder? Hvad er godt at gøre, og hvilke
reaktioner skal vi være opmærksomme på?
Det kan være svært at finde vej
til vejledning og rådgivning, og desværre er det
tilfældigt, hvilken hjælp forældre med
børn, som uventet har mistet en forælder, får.
Børn har brug for voksne, som er rustet til at tale med dem
og tilgå deres sorg på en god måde.
Ens forælderevner er ikke intakte,
når man er i akut sorg og chok. På en måde kan
man sige, at børn, som oplever pludseligt tab af mor eller
far, er emotionelt forældreløse i en periode. Den ene
forælder er død, den anden er langtfra den
forælder, vedkommende plejer at være. Og hvordan er det
med børn og sorg eller børn i sorg? Hvordan er sunde
og normale reaktioner på en unormal situation? Og hvordan
håndterer man usunde reaktioner?
Hovedstiller har erfaret, at deres situation
desværre ikke er enestående, at der er tydelige
udfordringer på det her område, hvilket betyder, at
barnets sorg, bearbejdelse, trivsel og sociale relationer kan
afhænge af, hvilke ressourcer de har omkring sig. Det er en
ulighed på baggrund af en situation, som kan opstå alle
steder, i alle samfundslag, alle familier og alle hjem.
Om fremsættelsen i Folketinget
Forslagsstillerne i Folketinget
bemærker, at der er tale om et borgerforslag, som inden for
den fastsatte frist har opnået det antal
støttetilkendegivelser fra borgere, som kræves for at
få forslaget fremsat og behandlet som beslutningsforslag i
Folketinget.
Borgerforslaget er oprindelig indgivet af
Anna-Sofie Bülow Wahlgreen, Gentofte, som hovedstiller med
Søren Lucas Wahlgreen, Jammerbugt, Camilla Pedersen,
København, og Anne Hinge, Køge, som medstillere.
Fremsættelsen er alene udtryk for, at
forslagsstillerne på vegne af de partier, som støtter
borgerforslagsordningen, påtager sig at opfylde en
nødvendig betingelse for, at borgerforslaget kan blive
behandlet i Folketinget i overensstemmelse med intentionerne bag
ordningen.
Fremsættelsen kan således ikke
tages som udtryk for, at forslagsstillerne nødvendigvis
støtter forslagets indhold.
Skriftlig fremsættelse
Leif Lahn Jensen (S), Lars Christian
Lilleholt (V), Henrik Frandsen (M), Karina Lorentzen Dehnhardt
(SF), Peter Skaarup (DD), Ole Birk Olesen (LA), Mai Mercado (KF),
Peder Hvelplund (EL), Martin Lidegaard (RV), Helene Liliendahl
Brydensholt (ALT), Peter Seier Christensen (NB), Peter Kofod (DF)
og Aaja Chemnitz (IA):
Vi tillader os herved at
fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
sorgberedskab til familier med hjemmeboende børn, som
pludseligt og tragisk mister mor eller far (borgerforslag).
(Beslutningsforslag nr. B 13)
Der er tale om et borgerforslag, som inden
for den fastsatte frist har opnået det antal
støttetilkendegivelser fra borgere, som kræves for at
få forslaget fremsat og behandlet som beslutningsforslag i
Folketinget.
Fremsættelsen er alene udtryk for, at
forslagsstillerne på vegne af de partier, som støtter
borgerforslagsordningen, påtager sig at opfylde en
nødvendig betingelse for, at borgerforslaget kan blive
behandlet i Folketinget i overensstemmelse med intentionerne bag
ordningen for borgerforslag. Fremsættelsen kan således
ikke tages som udtryk for, at forslagsstillerne nødvendigvis
støtter forslagets indhold.