B 27 Forslag til folketingsbeslutning om selvstændig kriminalisering af internationale forbrydelser i dansk ret, herunder tortur, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.

Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2022-23 (2. samling)
Status: Beretning afgivet

Om beslutningsforslaget

Sagsgang:
Fremsat 08-02-2023
1. behandlet/henvist til udvalg 21-03-2023
Beretning afgivet 27-04-2023
Ministerområde:
Justitsministeriet
Resumé:
Forslaget skal sikre, at internationale forbrydelser selvstændigt bliver kriminaliseret i dansk ret. Dette kan f.eks. gøres ved at indsætte et særligt kapitel i straffeloven vedrørende tortur, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.

Retsudvalget afgav beretning over B 27. Et flertal i udvalget er enige om, at der bør indføres straffebestemmelser, som selvstændigt kriminaliserer tortur, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Flertallet noterer sig, at justitsministeren vil nedsætte et udvalg, som skal udarbejde et forslag til, hvordan bestemmelserne kan indføres, og at udvalget så vidt muligt skal færdiggøre arbejdet inden udgangen af 2023 med henblik på at et udkast til lovforslag vil kunne fremsættes i 2024.