Spm. nr. S 224

9) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Morten Messerschmidt (DF):

Hvad er ministerens holdning til, at Storbritannien forhandler med Albanien om et samarbejde om modtagelse af asylansøgere, der er ankommet til Storbritannien, og som efter det forlydende skal flyves til Albanien, hvor ophold og asylbehandling skal foregå, og vil regeringen søge et partnerskab med Storbritannien, så Danmark kan blive koblet på en aftale mellem Albanien og Storbritannien?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen »Storbritannien vil sende migranter til asylbehandling i Albanien«, Berlingske den 19. november 2021.

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak, formand. Hvad er ministerens holdning til, at Storbritannien forhandler med Albanien om et samarbejde om modtagelse af asylansøgere, der er ankommet til Storbritannien, og som efter det forlydende skal flyves til Albanien, hvor ophold og asylbehandling skal foregå, og vil regeringen søge et partnerskab med Storbritannien, så Danmark kan blive koblet på en aftale mellem Albanien og Storbritannien?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Lad mig starte med at sige, at jeg altid er glad, når andre landes regeringer indtager nogenlunde de samme standpunkter, som vi selv har. Som bekendt har den danske regering siden sin tiltrædelse foreslået at flytte asylsagsbehandlingen til et land uden for EU og Schengenområdet. Det har vi gjort, fordi det nuværende asylsystem reelt set er brudt sammen, og det kan ikke forsvares, mener vi, moralsk, økonomisk eller politisk. Bare se på situationen i Belarus, hvor en diktator har brugt irregulær migration som et våben imod Europa og imod NATO.

Asylsystemet er også i høj grad et menneskesmuglersystem. Faktisk siger Europol, at 90 pct. af de ankomster, der har rejst over Middelhavet, er ankomster, som er lykkedes ved hjælp af menneskesmugling. Det betyder også, at mennesker hvert år dør i Middelhavet eller i hviderussiske skove i deres håb om at komme til Europa.

På samme tid er systemet også en udfordring for os selv. Vi har store udgifter i vores asylsystem til tolke, til indkvartering, til advokater, og hvis de får afslag, og det gør halvdelen af dem, koster det Danmark flere hundrede tusinde kroner om året, indtil de kan blive sendt hjem. Vi er derfor overbevist om, at vores ressourcer i stedet bør anvendes tættere på konflikterne, tættere på de oprindelseslande, der er, mens beskyttelse i Danmark og Europa bør opnås gennem mere ordnede og kontrollerede forhold som f.eks. FN's kvoteflygtningesystem.

Derfor glæder det mig som sagt, hvis Storbritannien følger i Danmarks fodspor. Jeg tror også, det er et udtryk for, at der er en stigende erkendelse af, ikke kun fra dansk side, at der er behov for at ændre det nuværende asylsystem, og jeg håber også, at flere europæiske lande vil følge trop. (Formanden (Henrik Dam Kristensen): Så er det hr. Messerschmidt. Undskyld!)

Vi har ikke som regering et partnerskab, hvor vi forhandler i samarbejde med Storbritannien, og vi er ikke koblet på en aftale mellem Storbritannien og Albanien. I øvrigt tror jeg også, det er en postgang for tidligt at forholde sig mere specifikt til den her formulerede aftale, fordi historien, som jeg kender til det, ikke er officielt bekræftet af nogen af de to regeringsparter.

Undskyld, jeg var for hurtig lige før, det var, fordi ministeren tog en dyb indånding, så jeg troede, han var færdig med sit svar. Værsgo til hr. Messerschmidt nu.

For mit vedkommende er jeg kun glad, når ministeren tager en dyb indånding, for så ved man, at nu sker der virkelig noget. Men det gjorde der så ikke rigtig i svaret.

Vi er jo i Dansk Folkeparti meget, meget optaget af at få den her såkaldte australske model på banen. Australien er indtil videre, mig bekendt i hvert fald, det eneste land, der har realiseret at flytte hele asylbehandlingen fra sin egen jurisdiktion, fra sit eget territorium – jeg tror, det er til Papua Ny Guinea – og de siger, at hvis man vil søge asyl i Australien, er det der, det foregår. Det har netop taget, som ministeren også er inde på, bunden ud af hele den inhumane menneskesmuglervirksomhed, der også er foregået til Australien, og som vi jo i Europa også oplever.

Det er jo derfor, vi er så optaget af, hvornår regeringen og Socialdemokratiet så planlægger at realisere det løfte, man gav i valgkampen. Der kommer hele tiden gisninger. Så hører man lidt om Rwanda, så hører man lidt om, at der måske også foregår noget i Ukraine og andre steder, Georgien, og sådan noget, men vi kan ikke rigtig få konkretiseret det.

Når der så i The Times og andre britiske medier bliver skrevet om, at briterne altså nu er i gang, så kan det godt være, at ministeren får det til at lyde, som om det er briterne, der går i de danske fodspor, men det kunne jo i virkeligheden være, at det er de britiske fodspor, den danske regering skal træde i. Derfor kunne jeg da bare godt tænke mig, at ministeren ville forholde sig til det, vi i hvert fald om ikke ved, så i hvert fald kan læse gisninger om i pressen.

Den model, som jeg kan forstå, i hvert fald ifølge The Times, briterne lægger op til, er, at man så skal flytte asylbehandlingen til måske Albanien, men hvis folk så får konventionsstatus, skal de tilbage til Storbritannien. Som jeg har forstået den danske regering, er planen, at folk skal blive i det tredjeland, som Danmark ender med at have en aftale med. Er det ikke rigtigt forstået?

Ministeren.

Lad mig starte med at sige, at vi synes, at der er nogle menneskeretlige udfordringer med den model, som Australien fik gennemført. Faktisk har USA også indtil den nuværende administration i Washington haft en lignende model i Guatemala. Det har ikke været hele deres asylsystem, men det har været en del af deres asylsystem.

Så er det korrekt forstået, at det, som vi foreslår fra den danske regerings side, og det, som vi arbejder på at realisere med et partnerland uden for Schengen, er, at i det omfang, folk kommer til Danmark og søger asyl, skal sagen ikke alene behandles i det tredjeland, men en eventuel opholdstilladelse skal også gives i det land. Der vil så nok skulle nogle andre mennesker den anden vej, f.eks. som kvoteflygtninge genbosat igennem FN. Men det er netop for at bryde incitamentet, for hvis vi alligevel flytter folk til Danmark, bliver vi ved med at se gummibåde over Middelhavet.

Hr. Morten Messerschmidt, værsgo.

Så fik vi i hvert fald det på det rene. Så vil jeg i forhold til Storbritannien og Boris Johnsons eventuelle forsøg på at gøre noget, der så minder om det, spørge: Betragter den danske regering så ikke Storbritannien, der jo nu står langt mere frit, fordi man har frigjort sig fra det tyngende åg fra Bruxelles, som en allieret i det her? Og hvad kan vi bruge det til? Alt andet lige har briterne jo qua deres historie og deres geopolitiske orientering nogle kontakter, som vi måske også i Danmark kan have fordel af. Så kan ministeren sige lidt om det og i det lys måske lidt om tidsperspektivet, altså med hensyn til hvornår vi får en aftale med et tredjeland?

Ministeren.

Vi har været i dialog med en lang række europæiske lande, herunder Storbritannien, og præsenteret vores idéer, og vi har bl.a. udvekslet nogle af vores juridiske analyser, som danner grundlag for det lovforslag, som Folketinget har vedtaget. Det er rigtigt, at Storbritannien har nogle større diplomatiske muskler, end vi har, men de har også et noget større asyltal, og derfor er det ikke nødvendigvis sådan, at hvis vi går hånd i hånd med dem, så vil der være større chance for at kunne realisere de danske ønsker. Og vi har ikke noget forhandlingsfællesskab med Storbritannien på det her punkt, men jeg følger selvfølgelig interesseret med i, hvad den britiske minister Priti Patel udtaler jævnligt i britiske medier.

Hr. Morten Messerschmidt for det sidste spørgsmål.

Jeg tror jo på, at Danmark og Storbritannien både historisk har haft, nu har og i fremtiden også vil få rigtig meget tilfælles, mange fælles interesser, ikke mindst i opgøret med EU, men også i forhold til hvordan vi håndterer det her enorme folkevandringspres, der er på Europa.

Jeg synes jo, at ministeren glider en lille smule let uden om det, som jeg flettede ind i mit forrige spørgsmål, nemlig tidsperspektivet. Og jeg forstår godt, at man ikke kan stå og sige, at det bliver inden nytår, eller hvad det nu måtte være, men kan ministeren i hvert fald give en garanti for, at det her system er på banen, inden vi går til folketingsvalg?

Ministeren.

[Lydudfald] ... og jeg har også sagt for et stykke tid siden, at jeg regner med, at vi kan blive lidt mere konkrete inden for et års tid, og der er vel efterhånden gået nogle måneder. Så det bevæger sig fremad, og vi er i dialog med en håndfuld lande. Jeg vil også godt sige, at det er svært, men det er fortsat noget, jeg betragter som realiserbart.

Tak for det. Spørgsmålet er slut.

Men vi fortsætter med udlændinge- og integrationsministeren og et spørgsmål stillet af hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.