Spm. nr. US 45

Den somaliske terrorist, der for 11 år siden brød ind i Kurt Westergaards hjem og angreb ham med en økse, blev dengang idømt en fængselsstraf på 10 år og udvisning af Danmark. Han har afsonet sin straf, men udvisningen har fortsat ikke fundet sted. Han befinder sig stadig i Danmark, og det gør han, fordi danske myndigheder mener, det er for farligt for ham at rejse til Somalia. Det er jo simpelt hen helt absurd. Antallet af udvisningsdømte, som fortsat er i Danmark, hober sig op. Siden den 1. januar 2019 er antallet af udvisningsdømte kriminelle udlændinge, som fortsat er i Danmark, steget med 33 pct.

Jeg vil gerne spørge, om statsministeren mener, at det er acceptabelt, og hvad regeringen konkret har tænkt sig at gøre ved det. Fakta er jo, at hvis regeringen ikke gør noget, hvis ikke man løser problemet, bryder regeringen med helt grundlæggende demokratiske principper. I Danmark er det jo Folketinget og regeringen, der vedtager lovene, og domstolene dømmer ifølge lovens bestemmelser. Derefter er det altså regeringens helt fundamentale pligt at sikre, at domstolens ord bliver ført ud i livet. Hvis en forbryder idømmes en fængselsstraf, er det regeringens ansvar at sikre, at den forbryder kommer i fængsel. Hvis en forbryder idømmes en bødestraf, er det regeringens pligt at sikre, at bøden bliver inddrevet. Og hvis en forbryder dømmes til udvisning, er det regeringens pligt at sikre, at forbryderen rejser ud af landet på den ene eller anden måde.

Så når regeringen svigter sit ansvar for at fuldbyrde de domme, som blev afsagt af de danske domstole, forbryder man sig imod det fundamentale princip om magtens tredeling, og det er jo desværre den situation, vi står i. Jeg ved godt, at statsministeren formentlig vil svare, at regeringen gør alt, hvad den kan, for at få de her mennesker ud af landet, men det er bare ikke godt nok. Jeg bliver nødt til at vide, hvad regeringen konkret har tænkt sig at gøre, og hvornår danskerne kan forvente, at kriminelle udlændinge, som er udvisningsdømte, ikke længere går frit rundt i Danmark.

Statsministeren.

Der skal ikke herske nogen som helst tvivl om, at jeg og regeringen er tilhængere af så stramme udvisningsregler som overhovedet muligt, og hvis man bruger et ophold i Danmark, og det er uagtet, hvorfor man måtte være her, til at begå alvorlig kriminalitet af den ene eller anden slags – her er der tale om særdeles alvorlig kriminalitet – ja, så skal man i mine øjne forlade Danmark, for så har man opsagt den kontrakt, man har indgået med det danske samfund, og jeg mener ikke, man har noget at gøre her længere. Det er det, der ligger til grund for vores politik, og det håber jeg også kommende regeringer vil efterleve, og at vi i øvrigt gør alt, hvad vi overhovedet kan på alle tænkelige niveauer, for at få udvist folk.

Det er inden for rammen af vores internationale forpligtelser, og det er jo der, uenigheden består. Jeg tror sådan set ikke, vi har en politisk uenighed om, hvorvidt udlændinge, der begår alvorlig kriminalitet, skal forlade Danmark, for det bør de, og det skal de. Men den her regering har i lighed med alle andre regeringer i danmarkshistorien, og jeg mener også, det er det rigtige for Danmark, valgt, at vi ikke opsiger de internationale forpligtelser, også i de tilfælde, hvor de går os imod, hvilket de gør fra tid til anden.

Det har så nogle udfordringer, i forhold til at der er mennesker, der ikke kan udsendes herfra, og så må man jo komme på tålt ophold med de restriktioner, der så er der. Og den tidligere borgerlige regering kæmpede på det her område, og det vil den her regering også gøre, og vi vil gøre alt, hvad vi overhovedet kan, inden for de regler, der nu engang er.

Fru Pernille Vermund.

Tak for svaret, men det her er jo en terrordømt somalisk mand. Det er jo helt, helt absurd. Jeg er med på, at regeringen som tidligere regeringer fuldstændig har underkastet sig en aktivistisk domstol i Strasbourg og ikke har syn for, at det jo må være danskernes ret at leve frit i vores eget land. Det kan ikke være sådan, at en aktivistisk domstol uden for landets grænser uden respekt for vores nationale selvbestemmelse kan få lov til at sætte dagsordenen for, hvordan vi skal leve sammen i frihed og tryghed i Danmark.

Jeg vil spørge statsministeren, om regeringen i det mindste ikke kunne være åben for en midlertidig løsning – en løsning, der sikrer, at danskerne så, hvis ikke man kan komme af med de her mennesker, trods alt kan leve frit uden at have de her mennesker gående iblandt sig; en løsning, der sikrer, at de her mennesker opholder sig et sted, indtil de kan rejse ud, ikke i et fængsel, men i et udrejsecenter, hvor der kun er én dør ud, og det er døren ud af landet.

Statsministeren.

Jeg bliver nødt til at gentage, hvad jeg sagde før: at den her regering i lighed med alle andre regeringer, der har været i Danmark mig bekendt, har valgt ikke alene at tilslutte sig de internationale spilleregler, der er, men også at respektere dem, også i de tilfælde, hvor de går os imod. Det efterlader os med nogle problemer, for jeg mener ikke, at der er noget, der i virkeligheden berettiger, at et menneske, der er dømt for en så alvorlig forbrydelse, overhovedet skulle kunne påkalde sig retten til at blive i Danmark. Jeg er simpelt hen uenig i de internationale spilleregler, der er på det her område.

Der er en del mennesker på tålt ophold, i øvrigt overleveret fra den borgerlige regering, som heller ikke så at sige kunne få udsendt alle. Der har vores holdning jo hidtil været, og det gælder stadig væk, at alt, hvad vi overhovedet kan gøre for at skærme den danske befolkning mod de pågældende personer, skal vi gøre, også med et udrejsecenter, som der jo allerede er. Men hvis det, fru Pernille Vermund spørger til, er, om vi kan frihedsberøve et menneske, der ikke, kan man sige, kan frihedsberøves ved de danske domstole, så er svaret jo nej. Det kan vi ikke.

Fru Pernille Vermund.

Jeg har tidligere fortalt om Cecilie. Cecilie blev tævet, ydmyget og voldtaget af en 17-årig somalisk statsborger, da hun en sen forårsaften var på vej hjem. Han blev dømt, men han blev ikke udvist, fordi det ville være i strid med vores internationale forpligtelser. Derfor fik han sin fjerde advarsel.

Statsministeren sagde dengang, og jeg citerer:

»Jeg har ingen forståelse for, at man veksler en dansk gæstfrihed med voldtægt, med bandekriminalitet eller med narkosalg. Så vi vil også gerne udvise flere.«

Det fik mig til at sende spørgsmålet videre til udlændinge- og integrationsministeren, altså om, hvordan det så skulle ske. Og udlændinge- og integrationsministeren svarede mig, at det sådan set godt kan lade sig gøre at udvise sådan en voldtægtsmand og at tage de forbehold i dansk lov for menneskerettighedskonventionen, som skal til. Men det vil regeringen ikke, skrev ministeren.

Så hvad er det næste skridt? Hvordan får vi flere udvist, som statsministeren sagde man ville? For jeg må formode, at vi kan tage statsministerens ord for pålydende.

Statsministeren.

Altså, jeg har ikke mulighed for at vurdere den konkrete sag og den ordveksling, der har været, eller det svar, der er givet, og derfor må man jo rette det spørgsmål til den ansvarlige minister. Jeg kan ikke forholde mig til den konkrete sag, men det er jo en illustration af, at vi oplever, at de internationale spilleregler nogle gange beskytter gerningsmanden og ikke offeret. Og det er jo ikke alene dilemmafyldt; det er forkert, når de internationale spilleregler gør det.

Jeg tror, at Nye Borgerlige står ret alene med sit ønske om at opsige de internationale konventioner med alle de konsekvenser, det har, så det gør vi selvfølgelig heller ikke fra dansk side. Men det, vi kan gøre fra dansk side, er at gå så langt, som det overhovedet kan lade sig gøre, med hensyn til at få udvist så mange mennesker som overhovedet muligt, hvis der begås den her form for kriminalitet eller andre kriminalitetsformer, der også er af alvorlig karakter. Og det vil den her regering også gøre.

Tak til statsministeren, og tak til fru Pernille Vermund. Jeg vil bede fru Pernille Vermund om at gøre klar til den næste, for der kommer nemlig en partileder mere, og det er Alternativets partileder, hr. Torsten Gejl, som er sidste partileder, der får mulighed for at stille spørgsmål til statsministeren i denne spørgetime.

Velkommen til hr. Torsten Gejl.