L 175 Forslag til lov om ændring af lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., lov om finansiel virksomhed og lov om et skibsfinansieringsinstitut.

(Gennemførelse af direktiv om udstedelse af og offentligt tilsyn med dækkede obligationer og fastsættelse af overdækningskrav m.v. på baggrund af kapitalkravsforordningen (CRR)).

Af: Erhvervsminister Simon Kollerup (S)
Udvalg: Erhvervsudvalget
Samling: 2020-21
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 24-02-2021
1. behandlet / henvist til udvalg 09-03-2021
Betænkning afgivet 20-05-2021
2. behandlet/direkte til 3. behandling 25-05-2021
3. behandlet, vedtaget 01-06-2021
Ministerområde:
Erhvervsministeriet
Resumé:
Forslaget gennemfører EU-direktivet om udstedelse af dækkede obligationer og offentligt tilsyn med dækkede obligationer og tilpasser det danske regelsæt til den samtidige ændring af kapitalkravsforordningen.

De gældende danske regler på området for dækkede obligationer er grundlæggende i overensstemmelse med de nye EU-regler. Forslaget har derfor karakter af en minimumsimplementering, hvor der alene foretages de ændringer, som er skønnet nødvendige for at opfylde direktivets krav.

Med forslaget indføres regler om minimumsoverdækning og likviditetskrav, der skal styrke sikkerheden bag dækkede obligationer yderligere. Der indføres også øgede krav om information til investorerne, der skal sikre, at investorerne kan vurdere risikoen ved de enkelte udstedelser.

Loven skal træde i kraft den 8. juli 2021.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 93 (S, V, DF, SF, RV, EL, KF, LA, KD, Inger Støjberg (UFG), Susanne Zimmer (UFG) og Uffe Elbæk (UFG)), imod stemte 3 (NB), hverken for eller imod stemte 0.