Fremsat den 30. oktober 2020 af Samira Nawa (RV),
Anne Sophie Callesen (RV),
Sofie Carsten Nielsen (RV) og Andreas Steenberg (RV)
Forslag til folketingsbeslutning
om at medregne fuldtidsstudium ved
opgørelse af beskæftigelseskravet for
tidsubegrænset ophold
Folketinget pålægger regeringen at
fremsætte lovforslag om at ændre
beskæftigelseskravet for tidsubegrænset
opholdstilladelse, så fuldtidsstudie sidestilles med
fuldtidsarbejde ved beregning af krav om beskæftigelse.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en redigeret
genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 107,
folketingsåret 2019-20. Der henvises til
www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2019-20, tillæg
A, B 107 som fremsat.
Med beslutningsforslaget ønsker
forslagsstillerne at ændre reglerne for tidsubegrænset
opholdstilladelse, så fuldtidsstudie tæller med i
opgørelsen af beskæftigelseskravet, både i
forhold til de grundlæggende og de supplerende betingelser.
Den nye ændring af reglerne vil således genetablere
tilstanden, fra før man med lov nr. 102 af 3. februar 2016
(lov om ændring af udlændingeloven) skærpede
reglerne for tidsubegrænset opholdstilladelse (lovforslag nr.
L 87, folketingsåret 2015-16).
Skærpelsen af udlændingeloven har
medført, at fuldtidsstudier ikke længere indgår
i beregningen af fuldtidsbeskæftigelse. At uddannelse ikke
indgår i beskæftigelseskravet, har afgørende
konsekvenser for ansøgeren, fordi beskæftigelse er
omdrejningspunktet for at få tidsubegrænset
opholdstilladelse. Det er efter gældende regler et krav, at
udlændingen på tidspunktet for afgørelsen er i
beskæftigelse mindst 15 timer ugentligt, og at
udlændingen har været i ordinær
fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig
erhvervsvirksomhed i mindst 3 år og 6 måneder inden for
de sidste 4 år. Derudover opfyldes én af de
supplerende betingelser, hvoraf mindst to af fire betingelser skal
være opfyldt, ved mindst 4 års
fuldtidsbeskæftigelse inden for de seneste 4 år og 6
måneder. Det er forslagsstillernes opfattelse, at de
nuværende beskæftigelseskrav har utilsigtede
konsekvenser, da reglerne fastholder udlændinge i et
ufaglært arbejde i stedet for at tage en uddannelse.
Med de nuværende regler, hvor alene
beskæftigelse og ikke uddannelse har betydning for muligheden
for at opnå en permanent opholdstilladelse, fjerner man
incitamentet til at dygtiggøre sig. Man opfordrer dermed
udlændinge til at fravælge uddannelse til fordel for et
ufaglært arbejde. Det er forslagsstillernes opfattelse, at
uddannelse bidrager positivt til integrationen i det danske
samfund, og samtidig udgør uddannelse et godt grundlag for
egen forsørgelse, hvis man vender tilbage til
oprindelseslandet.
Dette understreges i et debatindlæg i
Information, hvor studerende Mohamad Alnabhan beskriver det som
urealistisk for studerende at opnå permanent
opholdstilladelse i Danmark. For at leve op til
beskæftigelseskravet skal man arbejde 30 timer om ugen ved
siden af et fuldtidsstudie på 40 timer. Det er ikke
foreneligt med et aktivt fuldtidsstudium. De gældende regler
og krav overser, at uddannelse netop er en måde at integrere
sig i samfundet på. Mohamad skriver, at »hvis man er
gymnasieelev, har læst hele Danmarks historie, om hvordan
kvinderne fik stemmeret, og hvordan Danmark har udviklet sig til et
demokrati. Eller hvis man er universitetsstuderende, som tilegner
sig den nødvendige viden inden for statskundskab, medicin,
jura, eller hvad det nu er, så er man utvivlsomt integreret.
Så er man én, der gerne vil Danmark og
integrationen«. De studerende har jo netop taget Danmark til
sig og integrerer sig (»Kære Tesfaye: Lad os studerende
få permanent ophold uden at arbejde 30 timer ved siden af
studiet«, Information, den 31. juli 2019).
Det er i fælles interesse for Danmark og
for de studerende, at de får mulighed for at bidrage til
samfundet med de kompetencer og den viden, de tilegner sig, og
gør deres evner gældende i Danmark efter endt
uddannelse. Det er derfor forslagsstillernes klare holdning, at
uddannelse skal tælle med i opgørelsen over
beskæftigelseskravet.
Under forhandlingerne om L 154 den 23. marts
2017 påpegede Socialdemokratiets ordfører, Mattias
Tesfaye, paradokset i at undlade at tælle uddannelse med i
opgørelse af beskæftigelseskravet: »Vi har brug
for, at de her udlændinge kommer ud på det danske
arbejdsmarked og bliver chauffører, SOSU-hjælpere,
butiksassistenter og landbrugsmedarbejdere. Men vi er nu endt i en
situation, hvor udlændinge, der arbejder som ufaglærte
på et plejehjem, ikke kan underskrive uddannelsesaftale med
kommunen. Den syriske flygtning, der har fået arbejde hos
ISS, kan heller ikke tage en uddannelse som serviceassistent uden
at ødelægge sine muligheder for at kunne blive i
Danmark, selv om man fortsat arbejder 37 timer om ugen, selv om man
arbejder til overenskomstmæssig løn, og selv om der
absolut ikke udbetales nogen offentlige løntilskud eller
støttekroner« (1. behandling af L 154, den 23. marts
2017, Folketingstidende 2016-17, tillæg F, møde 72,
kl. 11:32-11:35).
Den nuværende udlændinge- og
integrationsminister påpegede udfordringen med at flytte sig
fra ufaglært arbejde til faglært. Men paradokset ender
ikke her. Det er ikke i Danmarks og udlændingenes interesse,
at deres potentiale og kompetencer ikke udnyttes gennem uddannelse,
også længerevarende uddannelse. Argumentationen for at
ændre beskæftigelseskravet for tidsubegrænset
opholdstilladelse er klar. Uddannelse bør fremover
indgå på lige fod med fuldtidsarbejde i beregningen af
retten til permanent opholdstilladelse.
Skriftlig fremsættelse
Samira Nawa
(RV):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at
medregne fuldtidsstudium ved opgørelse af
beskæftigelseskravet for tidsubegrænset ophold.
(Beslutningsforslag nr. B 65)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.