Fremsat den 5. marts 2021 af Rosa Lund (EL),
Jette Gottlieb (EL),
Victoria Velasquez (EL) og Mai Villadsen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om at medregne læretid og praktikker ved
opgørelse af, om beskæftigelseskravet for
tidsubegrænset ophold er opfyldt
Folketinget pålægger regeringen at
fremsætte lovforslag inden udgangen af 2021 om at ændre
beskæftigelseskravet for tidsubegrænset
opholdstilladelse. Således skal læretid sidestilles med
fuldtidsarbejde ved beregning af, om krav om ved
beskæftigelse i forbindelse med erhvervsuddannelser og
praktikker på andre uddannelser, hvor man indgår som
led i normeringen på arbejdspladsen er opfyldt.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en redigeret udgave af
beslutningsforslag nr. B 65, folketingsåret 2020-2021. Der
henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2020-2021,
tillæg A, B 65 som fremsat, tillæg B, betænkning
over B 65, og tillæg F, møde 34, kl. 14:31, og
møde 68, kl. 13:52.
Folketinget har tidligere drøftet B 65,
folketingsåret 2020-2021, om, at al uddannelse skulle
tælles med ved opgørelse af opfyldelsen af
beskæftigelseskravet i forbindelse med tidsubegrænset
opholdstilladelse. Det var der ikke flertal for. Derfor
søges der nu med dette beslutningsforslag i stedet at
opnå enighed om, at de studerende, der i praksis går
på arbejde, fåt anerkendt dette ved opgørelse af
beskæftigelseskravet.
Nuværende regler vanskeliggør
uddannelse
Med dette beslutningsforslag ønsker
forslagsstillerne at ændre reglerne for tidsubegrænset
opholdstilladelse, således at læretid på
erhvervsuddannelser og praktikforløb tæller med i
opgørelsen af beskæftigelseskrav, hvis vedkommende
indgår som led i normeringen på arbejdspladsen, som det
er tilfældet for eksempelvis sygeplejersker og
pædagoger.
Denne foreslåede ændring af
reglerne vil delvis genetablere tilstanden, fra før man med
lov nr. 102 af 3. februar 2016 (lov om ændring af
udlændingeloven) ændrede reglerne for
tidsubegrænset opholdstilladelse (lovforslag nr. L 87,
folketingsåret 2015-16).
Ændringen af udlændingeloven fra
2016 har medført, at fuldtidsstudier, herunder læretid
og praktikker, ikke længere indgår i beregningen af
fuldtidsbeskæftigelse. Det har afgørende konsekvenser
for ansøgeren, at uddannelse ikke indgår i
beregningen, da beskæftigelse er omdrejningspunktet for at
få tidsubegrænset opholdstilladelse. Det er efter
gældende regler et krav, at udlændingen på
tidspunktet for afgørelsen er i beskæftigelse mindst
15 timer ugentligt, og at udlændingen har været i
ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet
selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 3 år og 6
måneder inden for de sidste 4 år. Derudover er
fuldtidsbeskæftigelse nødvendig for at leve op til
én af de supplerende betingelser for tidsubegrænset
ophold, hvoraf mindst to af fire betingelser skal være
opfyldt.
Det er forslagsstillernes opfattelse, at de
nuværende beskæftigelseskrav har utilsigtede
konsekvenser, da reglerne fastholder udlændinge i et
ufaglært arbejde i stedet for at give dem incitament til tage
en uddannelse.
Uddannelse styrker den enkelte og
samfundet
Med de nuværende regler fjerner man
incitamentet til at dygtiggøre sig, når alene
beskæftigelse har betydning for muligheden for at opnå
en permanent opholdstilladelse. Man opfordrer dermed indirekte
udlændinge til at fravælge en uddannelse til fordel for
et ufaglært arbejde, hvis de pågældende
ønsker et mere sikkert opholdsgrundlag end en
tidsbegrænset opholdstilladelse.
Det er forslagsstillernes opfattelse, at
uddannelse bidrager positivt til integrationen i det danske samfund
og samtidig udgør et godt grundlag for egen
forsørgelse. Uddannede borgere bidrager f.eks. til samfundet
i kraft af det arbejde, de udfører, og igennem deres skat.
Der bør derfor være et incitament for udlændinge
på tidsbegrænset ophold til at tage en uddannelse frem
for en opfordring til det modsatte. Det er ikke rimeligt at stille
borgere, der ønsker at bidrage til samfundet, i det dilemma
at skulle vælge mellem en sikker tilværelse med
permanent ophold uden uddannelse og en usikker tilværelse,
hvor man vælger at tage en uddannelse
Under behandlingen af L 154 den 23. marts 2017
påpegede Mattias Tesfaye, Socialdemokratiets daværende
ordfører på lovforslaget og den nuværende
udlændinge- og integrationsminister, paradokset i at undlade
at tælle uddannelse med i opgørelsen af
beskæftigelseskravet: »Vi har brug for, at de her
udlændinge kommer ud på det danske arbejdsmarked og
bliver chauffører, SOSU-hjælpere, butiksassistenter og
landbrugsmedarbejdere. Men vi er nu endt i en situation, hvor
udlændinge, der arbejder som ufaglærte på et
plejehjem, ikke kan underskrive uddannelsesaftale med kommunen. Den
syriske flygtning, der har fået arbejde hos ISS, kan heller
ikke tage en uddannelse som serviceassistent uden at
ødelægge sine muligheder for at kunne blive i Danmark,
selv om man fortsat arbejder 37 timer om ugen, selv om man arbejder
til overenskomstmæssig løn, og selv om der absolut
ikke udbetales nogen offentlige løntilskud eller
støttekroner« (1. behandling af L 154, den 23. marts
2017, Folketingstidende 2016-17, tillæg F, møde 72,
kl. 11:32-11:35).
Det er ikke i Danmarks interesse, at
udlændinges potentiale og kompetencer ikke udnyttes gennem
uddannelse. Argumentationen for at ændre
beskæftigelseskravet for tidsubegrænset
opholdstilladelse er således klar. Læretid på
erhvervsuddannelser og praktikker på andre uddannelser, hvor
man indgår i normeringen på arbejdspladsen, bør
fremover indgå på lige fod med fuldtidsarbejde i
beregningen af retten til permanent opholdstilladelse.
Skriftlig fremsættelse
Rosa Lund
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at
medregne læretid og praktikker ved opgørelse af, om
beskæftigelseskravet for tidsubegrænset ophold er
opfyldt.
(Beslutningsforslag nr. B 212)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.