Spm. nr. S 746

3) Til justitsministeren af:

Kenneth Kristensen Berth (DF) :

Kan ministeren pege på et punkt, hvor dansk politi i dag har færre redskaber til at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet end kollegaer i andre EU-lande på grund af Danmarks operationelle aftale med Europol?

Skriftlig begrundelse

Ifølge en opgørelse fra Rigspolitiet er der blevet foretaget 22.662 søgninger i Europols forbryderdatabase i første kvartal af 2018. Sidste år søgte politiet 23.232 gange – altså blot 570 gange mere – i samme periode. Tilbage i 2016 lå antallet af Europol-søgninger i første kvartal på 21.209. Konklusionen må være, at et nej til at ophæve retsforbeholdet i 2015 ikke har haft konsekvens for antallet af dansk politis søgninger i Europols database.

Værsgo til spørgeren.

Det er det nemlig. Og spørgsmålet lyder: Kan ministeren pege på et punkt, hvor dansk politi i dag har færre redskaber til at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet end kollegaer i andre EU-lande på grund af Danmarks operationelle aftale med Europol?

Ministeren.

Jamen nu har vi jo netop fået en god aftale, som jeg er rigtig glad for at vi har fået, med Europol. For det var jo ikke givet på forhånd, da vi skulle i gang. Og det lykkedes jo som sagt kun på grund af stor velvilje. Og det er helt afgørende for vores politi – og det er spørgeren og jeg sikkert også enige om – at vi har det her samarbejde, og det er jeg rigtig godt tilfreds med. Og så glæder jeg mig over, at det var muligt at forhandle og at møde så stor en velvilje. I forhold til det, som spørgeren konkret spørger om, altså om jeg kan pege på et punkt, hvor vi har færre redskaber, er der ikke noget, hvor jeg her og nu tænker, at det har en betydning. For der er noget med en bestyrelsespost og stemmeret, og det er jo ikke det, der afgør politiets indsats. Det tror jeg vi er fuldstændig enige om.

Så er det klart, at det, jeg selvfølgelig vil holde øje med, er, hvad der vil ske på sigt. Vi har talt om det her med, at man står og kigger på sin smartphone – som det projekt, der har kørt i Spanien – og hvad vil det så betyde, at Danmark ikke bliver en del af det? Der vil jo blive en forskel. Men jeg vil ikke stå her i dag og male et skræmmebillede, for jeg ved jo ikke konkret endnu, hvad det vil få af betydning. Men det er vel der, forskellen ligger, for ellers lykkedes det jo at få så god en aftale, at det sådan set stort set er en til en. Så er der en masse teknikaliteter bag, men hvis vi nu kigger på det sådan lidt ovenfra, er det langt hen ad vejen noget, der minder om det, vi havde før.

Tak. Så er det hr. Kenneth Kristensen Berth.

Altså, det der spørgsmål om Quest har efterhånden antaget sådan en nærmest mytologisk karakter, synes jeg. Altså det er sådan det store dyr i åbenbaringen. Og det kunne egentlig være rart at vide noget om, hvad det er, det kan. For sådan som jeg har forstået det, vil de oplysninger, som efterretningstjenesterne indleverer til EIS-systemet, ikke være umiddelbart tilgængelige for personer, som står ude i felten. Altså, det, man vel må kunne forvente, er, at man kan få en eller anden adgang til SIS, og så har man måske i bedste fald en eller anden form for funktion med no hit eller hit. Og så skal man alligevel ringe videre i systemet. Så jeg kan da godt umiddelbart se, at det er finurligt, at man kan slå et eller andet op på de her smartphones og iPads. Men hvis man alligevel derfra skal videre til en kontorist et eller andet sted, som så kan foretage det egentlige opslag, hvor vedkommende henter de egentlige oplysninger, så er spørgsmålet, om det i virkeligheden er et mellemled, der gør tingene mere besværlige. Jeg er simpelt hen i tvivl om det.

Jeg ved ikke, om ministeren kan løfte noget af sløret for den der prøveudrulning af Quest i Spanien og erfaringerne med det. Det tør jeg ikke svare på. Det kunne være rart at vide, fordi det efterhånden har antaget de der mytologiske dimensioner, og jeg må indrømme, at jo mere vi hører om det der Quest, desto mere – jeg vil ikke sige skeptisk, for man skal jo ikke være skeptisk over for ny teknik pr. definition – i tvivl bliver jeg om, hvad det egentlig er, den kan. For det er jo indlysende, at alle de oplysninger, der ligger i EIS, ikke kan blive umiddelbart tilgængelige for enhver betjent i Danmark, uden at det i hvert fald får nogle konsekvenser for, hvad det er for nogle informationer, man leverer ind i systemet.

Tak. Så er det ministeren.

Tak. Jeg nævnte det også blot, fordi jeg blev spurgt til, om der overordnet var nogle forskelle osv. Og så er jeg enig, men jeg har ikke en kinamands chance for at have en dialog om det her på 25-30 sekunder, men jeg vil sige, at vi jo på et tidspunkt i hvert fald havde en drøftelse i ministeriet, hvor spørgeren var til stede, og hvor vi diskuterede det her. Jeg tror måske, det kan være meget godt, at vi lige får et nyt brushup på det. Hvad er status, hvor langt er vi kommet, og hvad sker der med det projekt, der har kørt? Det er jeg ikke opdateret på nu, men jeg synes, at det kunne være meget relevant måske lige at tage en ny runde på det. Jeg kunne måske sende noget over, hvis jeg får et spørgsmål fra spørgeren.

Værsgo.

Det tilsagn skal ministeren i hvert fald have mange tak for, for det kunne være rigtig interessant at vide, hvor vi er henne i forhold til spørgsmålet om Quest. Faktum er jo, at det ikke ser ud til at have flyttet noget på søgeviljen eller søgevilligheden, at de folk, der søger, får deres lønseddel et andet sted fra. Så er spørgsmålet også, om det reelt set vil have nogen betydning i forhold til Quest. Det er svært at svare på, synes jeg. Men tak til ministeren for tilsagnet.

Værsgo til ministeren.

Tak. Jeg tror, det er vigtigt, for vi har alle sammen, uanset hvor vi har stået historisk i nogle diskussioner om en afstemning osv., en fælles interesse i at få afklaret, hvad vores udfordringer er her og nu, om der er nogen reelle udfordringer på nuværende tidspunkt, hvad de kan rulles ud til, og hvor langt man kommer med Quest. At få de spørgsmål besvaret vil gavne og være til vores fælles bedste.

Sidste spørgsmål.

Jeg synes, det er godt, at vi i hvert fald er kommet så langt, at ministeren har tilkendegivet en vis selvrefleksion over forløbet omkring folkeafstemningen og måske også en vis bondeanger over forløbet. Det er vi glade for i Dansk Folkeparti, og vi håber, at det får en effekt på fremtidige afstemninger, for modsat ministeren er jeg ret sikker på, at der nok må komme en eller flere på et tidspunkt, men om det så kommer til at handle om det ene eller det andet, så vil jeg huske de vise ord, som justitsministeren er kommet med i dag.

Sidste svar, værsgo.

Det vil jeg takke for. Jeg har i hvert fald på intet tidspunkt haft et ønske om at lave nogen skræmmekampagne, men jeg vil heller ikke lægge skjul på, at jeg var alvorligt bekymret, da vi diskuterede det i 2015, for hvilken betydning ville det få, hvis vi stemte nej. Så er det bare sådan, som jeg også har sagt tidligere i dag, at Dansk Folkeparti var dygtige, for man havde set i krystalkuglen, at der ville være en dygtig regering, der efterfølgende fik det her forhandlet hjem, og det fik vi, og det synes jeg vi skal glæde os over. Det, der er vigtigst for mig, er, at vores politi fortsat kan gøre det her, og det glæder jeg mig over.

Tak til spørgeren, og tak til ministeren.

Det næste spørgsmål er til justitsministeren af hr. Claus Kvist Hansen, Dansk Folkeparti.