Spm. nr. S 1068

14) Til undervisningsministeren af:

Pernille Bendixen (DF) :

Vil ministeren kommentere artiklen på TV2.dk af 17. april 2017 »Børnelæge advarer: Vi gør børn syge med stress«, hvor en børnelæge udtaler, at folkeskolereformen er skyld i, at børn og unge har stress?

Værsgo til oplæsning.

Tak, fru formand. Vil ministeren kommentere artiklen på TV2.dk af 17. april 2017 »Børnelæge advarer: Vi gør børn syge med stress«, hvor en børnelæge udtaler, at folkeskolereformen er skyld i, at børn og unge har stress?

Værsgo til ministeren.

Tak. Børn skal under ingen omstændigheder blive syge af at gå i skole. De skal udvikle sig fagligt og socialt, og de skal trives, hvilket også er folkeskolereformens formål. Det er ikke i orden, hvis en speciallæge i børnesygdomme oplever, at flere børn mistrives og bliver syge som følge af folkeskolereformen. Det tager jeg meget alvorligt. Som led i reformen følges elevernes trivsel tæt gennem de obligatoriske årlige trivselsmålinger. Resultaterne viser, at størstedelen af de danske skoleelever har det godt. Eksempelvis svarer 1,1 pct. af eleverne i 4.-9. klasse »aldrig« og 3,8 pct. svarer »sjældent« til spørgsmålet om, hvorvidt de er glade for deres skole.

Årsagerne til børns sygdom og mistrivsel kan være mange og have rødder både i og uden for skolen. Hver eneste sag om mistrivsel er alvorlig og skal tages seriøst. Der er steder, hvor skoler og kommuner ikke har fundet den rette balance i forhold til at sikre en god og varieret skoledag for børnene, og hvor skoledagene er blevet for lange. Det er vigtigt, at børn fortsat kan have et godt børneliv efter skole, og derfor skal man lokalt finde balancen mellem mere faglighed og et godt fritidsliv. Det bør kommuner og skoler gøre ved at inddrage elever og forældre. Elever og forældre kan også altid selv tage initiativ til dialog med skolebestyrelsen og skolens ledelse med henblik på at drøfte løsningsmuligheder, som matcher de lokale ønsker og behov.

Kommuner og skoler skal give støtte til elever og tilrettelægge undervisningen, så den kan imødekomme elevernes forskellige behov, f.eks. gennem tiden til den understøttende undervisning. Ved langvarig eller svær kronisk sygdom, hvor eleven ikke kan deltage i hele undervisningen, kan eleven have en kortere skoledag og i stedet tilbydes sygeundervisning. Kommuner har også mere generelt mulighed for at afkorte skoledagen ved at nedskalere tiden til den understøttende undervisning for bestemte klasser mod at øge antallet af undervisningstimer med to voksne i klassen.

Jeg lægger vægt på at styrke skolernes mulighed for at finde lokale løsninger. Vi har for nylig ændret folkeskoleloven, så der er indført krav om, at skolens leder i forbindelse med planlægningen af det kommende skoleår skal forelægge skolens skemaer for undervisningen og principper for skiftende skemaer for skolebestyrelsen, med henblik på at skolebestyrelsen kan udtale sig om skemaerne. Loven er allerede trådt i kraft og har derfor virkning for skoleskemaerne for det kommende skoleår. Og med det nye rammeforsøg får 50 skoler helt konkret mulighed for at afkorte skoledagen og erstatte dele af den understøttende undervisning med andre typer af faglige forløb.

Tak. Værsgo.

Men af artiklen fremgår det også, at i og med at antallet af børn og unge med stress er stigende, er der også udskrevet et stigende antal lægeerklæringer om stress, og det gør så, at eleverne får færre timer i folkeskolen. Og når det tal er stigende, er der jo sådan set flere elever, der får mere fravær, og det kan dårligt være i tråd med folkeskolereformen og med det ønske, man har, om netop at have flere timer for at kunne lave en ordentlig og god undervisning. Hvad tænker ministeren om det?

Værsgo til ministeren.

Jeg er ikke sikker på, at jeg helt forstår spørgsmålet. Men helt overordnet kan jeg sige, at de store forandringer, der har været i folkeskolen de senere år, har været voldsomme for de voksne, og hvis de voksne har følt sig udfordret, jamen så har børnene måske også godt kunnet mærke det nogle steder. Og derfor er det meget vigtigt i det arbejde, regeringen har nu om folkeskolen, at der bliver ro helt ud i klasselokalet, for moderne børn har også brug for ro og gode rammer.

Spørgeren.

Hvad tænker ministeren så om, at en læge, og vi skal selvfølgelig have respekt for en læge og for lægens faglighed, på så kort tid kan komme med så voldsom en konklusion? Det synes jeg faktisk at det er. Vi kan godt være enige om, at der har været voldsomme forandringer for både børn og voksne, men når en læge så siger det her, kan man jo spørge, hvordan lægen kan vurdere det efter en kort konsultation, men omvendt kan man sige, at lægen selv har registreret, at der er flere og flere, der har behov for en lægeerklæring. Så der er måske et lille misforhold. Men vi bør vel tage det seriøst, når en fagperson komme med sådan nogle ret alvorlige udtalelser.

Værsgo.

Absolut, og vi bør tage de efterretninger, der kommer fra fagprofessionelle, alvorligt og også det, der kommer fra forældrene. Som sagt er der jo rigtig mange børn, der er glade for deres skolegang, men det betyder ikke, at det er okay, hvis der er et mindre antal, der mistrives. Som sagt er det jo sådan, at børn har brug for trygge rammer. De har brug for at vide, hvad der skal ske i løbet af skoledagen, hvilke voksne der har ansvaret for dem, og at det er nogle af de samme voksne, der går igen i løbet af skoledagen.

Værsgo til spørgeren.

Det er netop i forhold til det her om de faste rammer, og at der skal være ro ude i folkeskolen. Nu er reformen jo alligevel nogle år gammel. Tænker ministeren, at der er behov for at sætte yderligere ind for at imødegå det her?

Værsgo til ministeren.

I regeringen arbejder vi ud fra den ramme, at der skal være ro i folkeskolen, at reformen skal implementeres, men at der også er brug for justeringer. Det, vi har fokus på, er, at børnene bliver dygtige, men at der også er fokus på det hele børneliv; det vil sige, at børnene har det godt. Og de justeringer, vi kommer til at foretage og allerede har foretaget, har også fokus på, at børnene har et velfungerende børneliv i det hele taget.

Tak for det. Spørgsmålet er sluttet.

Det næste spørgsmål er til undervisningsministeren af fru Annette Lind, Socialdemokratiet.

Tak for det. Spørgsmålet er sluttet.

Det næste spørgsmål er til undervisningsministeren af fru Annette Lind, Socialdemokratiet.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)