L 154 Forslag til lov om ændring af udlændingeloven.

(Skærpelse af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse).

Af: Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V)
Udvalg: Udlændinge- og Integrationsudvalget
Samling: 2016-17
Status: Stadfæstet

Ændringsforslag til 3. behandling

Afgivet: 03-05-2017

Ændringsforslag nr. 1 af stillet den 03.05.2017

20161_l154_aendringsforslag_beh31751453.pdf
Html-version

Ændringsforslag stillet den 3. maj 2017

Til § 2

Af Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Josephine Fock (ALT), Sofie Carsten Nielsen (RV) og Holger K. Nielsen (SF):

1) Stk. 2 affattes således:

»Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse for ansøgninger om tidsubegrænset opholdstilladelse, der indgives af udlændinge, som er indrejst og meddelt opholdstilladelse i Danmark inden den 1. januar 2016. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.«

[Personkreds omfattet af lovforslaget]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget indebærer, at de foreslåede nye regler om tidsubegrænset opholdstilladelse i lovforslaget alene finder anvendelse for ansøgninger om tidsubegrænset opholdstilladelse, der indgives af udlændinge, som er indrejst og meddelt opholdstilladelse i Danmark den 1. januar 2016 eller senere.

De foreslåede nye regler om tidsubegrænset opholdstilladelse vil således ikke gælde for udlændinge, der er indrejst og meddelt opholdstilladelse før den 1. januar 2016. Endvidere vil de foreslåede nye regler ikke gælde for udlændinge, der er indrejst før den 1. januar 2016, men først er meddelt opholdstilladelse efter den 1. januar 2016.