Spm. nr. S 304

11) Til uddannelses- og forskningsministeren af:

Marie Krarup (DF) (medspørger: Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) ) :

Vil ministeren tage initiativer, der kan sikre, at alle grene af forskningen om klasseledelse kommer til de lærerstuderendes kendskab – og der ikke er bestemte grene, der tabuiseres på uddannelsen, sådan som artiklen »Hvornår holdt autoritet op med at være et fyord?« fra Information den 7. november 2014 desværre viser det er tilfældet i dag – sådan at fremtidens folkeskolelærere i højere grad vil være rustet til at holde ro og orden i en klasse og dermed sikre, at børnene får et større fagligt udbytte, end det er tilfældet i dag?

Spm. nr. S 304

11) Til uddannelses- og forskningsministeren af:

Marie Krarup (DF) (medspørger: Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) ) :

Vil ministeren tage initiativer, der kan sikre, at alle grene af forskningen om klasseledelse kommer til de lærerstuderendes kendskab – og der ikke er bestemte grene, der tabuiseres på uddannelsen, sådan som artiklen »Hvornår holdt autoritet op med at være et fyord?« fra Information den 7. november 2014 desværre viser det er tilfældet i dag – sådan at fremtidens folkeskolelærere i højere grad vil være rustet til at holde ro og orden i en klasse og dermed sikre, at børnene får et større fagligt udbytte, end det er tilfældet i dag?

Tak. Vil ministeren tage initiativer, der kan sikre, at alle grene af forskningen om klasseledelse kommer til de lærerstuderendes kendskab – og der ikke er bestemte grene, der tabuiseres på uddannelsen, sådan som artiklen »Hvornår holdt autoritet op med at være et fyord?« fra Information den 7. november 2014 desværre viser det er tilfældet i dag – sådan at fremtidens folkeskolelærere i højere grad vil være rustet til at holde ro og orden i en klasse og dermed sikre, at børnene får et større fagligt udbytte, end det er tilfældet i dag?

Så er det uddannelses- og forskningsministeren.

Tak for spørgsmålet, og jeg skal dybt beklage, at jeg kom lidt for sent.

Klasseledelse er et centralt obligatorisk element i læreruddannelsen, og det står måske lidt i modsætning til, hvad jeg tidligere har hørt fra fru Marie Krarup, da vi havde den her seance her i Folketingssalen. Men det er et obligatorisk element. Jeg har så heller ikke set dokumentation for, at bestemte grene af klasseledelse skulle være tabuiseret i læreruddannelsen. UCSJ, som er nævnt i den omtalte artikel i Information, oplyser – for det har jeg bedt dem om – til Uddannelses- og Forskningsministeriet, at læreruddannelsen bygger på national og international forskningsviden og er forankret i forskellige teoridannelser. Den studerende vil på den måde møde teorier og metoder, der er udtryk for netop modsatrettede tilgange.

Den alsidige brug af forskningsviden på læreruddannelsen bekræftes også af danske professionshøjskoler over for Uddannelses- og Forskningsministeriet. Det betyder også, at hvis en kendt forsker eller en anden debattør netop fremfører skarpe budskaber, nogle gange måske unuanceret, så anser underviserne på læreruddannelsen det faktisk som uddannelsens opgave at undersøge påstanden eller påstandene kritisk og spørge: Er der forskningsmæssigt belæg for påstanden?

Undervisningsministeriet har netop afsluttet et stort kortlægningsarbejde – det er ordføreren sikkert bekendt med – vedrørende klasseledelse, som bl.a. peger på, at struktur og tydelighed er afgørende for undervisningen i en klasse. Jeg vil selvfølgelig sørge for, at den viden kanaliseres videre til professionshøjskolerne. Vi har et fast partnerskab med Undervisningsministeriet, med professionshøjskolerne og med Danmarks Evalueringsinstitut.

I forhold til at sikre ro i en klasse er det selvfølgelig vigtigt med dygtige lærere, men jeg tror ikke, der findes en trylleformular til det. Så jeg vil blot erindre om, at ro og orden i klasserne også er noget, der kræver opbakning fra forældrene, og det vil jo også sige veludhvilede børn, der har fået morgenmad, og alle den slags ting. Tak for ordet.

Fru Marie Krarup.

Tak for svaret. Det er korrekt, at faget klasseledelse indgår i alle læreres læreruddannelse, men det indgår med meget lille vægt, medmindre man tager det som et valgfag. Men det er ikke det, spørgsmålet går på her.

Jeg blev meget bekymret, da jeg læste artiklen om autoritet og om klimaet på landets læreruddannelser, men først og fremmest bliver jeg bekymret, når jeg har talt med folk, som går på læreruddannelsen, for det bør naturligvis ikke være sådan, at det kun er bestemte holdninger til, hvordan man skaber ro og orden i klassen, som der undervises i på landets uddannelsesinstitutioner. Men det er jo det, som artiklen siger, og som mange studerende også siger.

Det bør være et ideal, at alle væsentlige grene af forskningen præsenteres for de lærerstuderende, men for øjeblikket er det faktisk sådan, at bestemte teorier er mere populære end andre. Niels Egelunds teori om, at det nogle gange er på sin plads at bruge negative sanktioner over for eleverne, er meget upopulær på uddannelsesinstitutionerne, selv om mange siger, at det i praksis faktisk er nødvendigt med denne tilgang for at kunne gennemføre en fornuftig undervisning.

Til gengæld er den didaktiske retning, som en forsker som Helle Plauborg står for, og som også er den, der er meget, meget udbredt på Undervisningsministeriets hjemmeside, hvor de har de her anbefalinger til, hvordan man skal skabe ro og orden i klasserne, meget populær for tiden. Efter denne retning ønskes ikke brug af negative sanktioner, men at man via en spændende undervisning får børnene til at koncentrere sig og deltage i undervisningen. Hvis de ikke gør det, er det, fordi underviseren ikke er god nok.

Man kan være enig med den ene eller anden af de her nævnte retninger, men det kan vel ikke passe, at der kun skal undervises i den ene retning på landets læreruddannelsesinstitutioner, så de nye lærere står uden den nødvendige viden, når de rammer virkeligheden i dagens folkeskole. Det må være i alles interesse, at de nye lærere er bedst muligt klædt på til at undervise vores børn i folkeskolen. Det er derfor, at jeg vil bede ministeren om at understrege over for landets uddannelsessteder for folkeskolelærere, at det er nødvendigt at anlægge et mere fordomsfrit syn på pensum i klasseledelse og give plads til alle retninger inden for forskningen.

Ministeren.

Som jeg også var inde på i min indledende bemærkning, har jeg indhentet oplysninger fra Danske Professionshøjskoler og University College Sjælland, som jo er nævnt specifikt her i artiklen i Information. Og University College Sjælland oplyser, at Niels Egelunds forskning, som ordføreren bl.a. var inde på, er et væsentligt bidrag inden for forskning i klasseledelse og har været anvendt også for den pågældende lærerstuderende, som er nævnt i artiklen i Information. Det indgår som en del af litteraturlisten for den pågældende studerendes undervisning. Det er bl.a. »Læreren og de urolige elever – hvad stiller man op?« af Niels Egelund fra 2006 og en anden, der hedder »Uro og disciplin i skolen«. Det har jeg specifikt spurgt til.

Fru Marie Krarup.

Jeg er utrolig glad for, at ministeren har henvendt sig og spurgt til det, for det betyder, at der nu er opmærksomhed på det. Det, man hører, når man taler med lærerstuderende, er, at det reelt forholder sig på en anden måde. Reelt er det sådan, at der er ting, som er meget mere populære end andet, og som man går i dybden med, og så er der ting, som man ikke går så meget i dybden med. Og hvis man fremfører de teorier, bliver man ikke særlig populær. Det svarer til det, man ser på Undervisningsministeriets hjemmeside, som de netop har lavet, og som ministeren også henviste til. Der er der konstant henvisninger til den didaktiske teori og ikke til den anden teori, som jeg nævnte, og som Niels Egelund fremfører.

Men jeg er glad for, at ministeren har henvendt sig, så der er opmærksomhed på det, så skolerne ikke kan fortsætte med, sådan som jeg har hørt fra studerende, kun at lægge vægt på den ene side af forskningsholdet inden for klasseledelse.

Ministeren.

Jeg takker for den anerkendelse. Jeg er også interesseret i, at der er forskellige retninger at studere. Det er jo lidt det, uddannelse og dannelse handler om, men jeg kan ikke genkende det billede efter min efterspørgsel både på University College Sjælland og hos Danske Professionshøjskoler.

Fru Marie Krarup.

Jeg har talt med flere studerende og også med forskere, som har en meget nedladende holdning over for visse dele af forskningen, og derfor kan jeg desværre godt forestille mig, at det, hvis der ikke bliver skubbet på fra uddannelsesministerens side, sagtens kan ende med, at det kun er visse dele af forskningen, som der bliver undervist i, og som man tager alvorligt. Det er selvfølgelig stærkt problematisk, når virkeligheden nu er mangefacetteret og der skal være plads til forskellige holdninger.

Jeg er selv lærer i samfundsfag, og jeg mener ikke, det er okay, hvis man nøjes med at undervise i en eller to ideologier, når der reelt er tale om tre, og især ikke, når det drejer sig om klasseledelse, hvor vi jo ved, at vi har meget store problemer ude i folkeskolen. Så jeg vil opfordre uddannelsesministeren til at blive ved med at indskærpe over for uddannelsesinstitutionerne, at de skal være mere fordomsfri i deres tilgang til forskningen i klasseledelse.

Ministeren.

Jeg er optaget af, at der er en alsidig brug af forskningsviden på læreruddannelserne, men som sagt er det også det, jeg har fået bekræftet efter henvendelse til Danske Professionshøjskoler og University College Sjælland, som specifikt er nævnt i den her artikel. Det er da helt åbenlyst, at alsidig brug af den forskning, der er tilgængelig, også skal finde sted på læreruddannelserne.

Jeg siger tak til uddannelses- og forskningsministeren og til fru Marie Krarup. Spørgsmål nr. 11 er færdigbehandlet.

Vi skulle være kommet til spørgsmål 12, men det er udgået, og så er vi kommet til spørgsmål 13, og det er stillet af fru Tina Nedergaard. Fru Tina Nedergaard er her i hvert fald. Der er det der med, at elever vel også skal komme til tiden til undervisningen meget apropos, at de skal være rolige. Det tyder på, at der er et eller andet, der er gået galt i ministrenes eller deres embedsmænds evne til at følge med i Folketingets forhandlinger, for i hvert fald er beskæftigelsesministeren heller ikke kommet. Det skal jeg selvfølgelig beklage. Jeg synes måske ikke, det er noget godt eksempel til befolkningen, at det er så svært at holde styr på tiden.

Ikke desto mindre er jeg nødt til meget imod min vilje for anden gang i dag at udsætte mødet. Denne gang vil jeg starte med at udsætte det 3 minutter. Så kan det være, at beskæftigelsesministeren kommer.

(Talen er under udarbejdelse)