Spm. nr. S 367

12) Til ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser af:

Alex Ahrendtsen (DF):

Hvad vil ministeren foretage sig over for Aarhus Universitet, der lader ph.d.-studerende Kasper Mathiesen, som ifølge pressen har forsvaret og hyldet Osama bin Laden, undervise studerende i islam, og mener ministeren, at man som studerende kan forvente uhildet undervisning fra en sådan?

Hr. Alex Ahrendtsen for oplæsning af spørgsmålet.

Spørgsmålet er følgende: Hvad vil ministeren foretage sig over for Aarhus Universitet, der lader ph.d.-studerende Kasper Mathiesen, som ifølge pressen har forsvaret og hyldet Osama bin Laden, undervise studerende i islam, og mener ministeren, at man som studerende kan forvente uhildet undervisning fra en sådan?

Ministeren.

Grundlovens § 77 fastlægger ytringsfriheden i Danmark, også over for forskere. Derudover er det i universitetslovens § 2, stk. 3, fastlagt, at universiteterne skal tilskynde medarbejderne til at deltage i den offentlige debat. Dette skal sikre, at forskernes viden kommer samfundet til gavn. Det vigtige er, at forskerne gør det klart for sig selv og for modtagerne af budskabet, hvilken rolle de indtager, når de udtaler sig til pressen, f.eks. hvornår de udtaler sig som privatpersoner. Det er dog ikke min opgave som minister at foretage denne vurdering, det må være en opgave for forskeren, for pressen og eventuelt for forskerens foresatte, hvis udtalelserne giver anledning til det. Personligt vil jeg generelt foretrække, at man sætter sit navn på det, man laver, men hverken jeg eller universiteterne kan forbyde forskerne at skrive anonyme blogs.

Angående den tiltro, de studerende kan have til at modtage uhildet undervisning, vil jeg gerne påpege, at det er op til universiteternes ledelse at sikre, at undervisningens kvalitet på de enkelte uddannelser er i orden. Det er jeg sikker på at ledelsen på Aarhus Universitet er bevidst om og lever op til. Jeg har ikke hørt andet fra hverken studerende eller andre. Jeg er desuden blevet oplyst om, at prodekanen ved Aarhus Universitet har udtalt, at forskere har lov til at give udtryk for private holdninger, men at det, hvis holdningerne går ud over forskningens kvalitet, kan blive problematisk, og det er jeg selvfølgelig enig i.

Jeg har i den konkrete sag altså ikke set eller hørt noget, som giver mig anledning til at foretage mig yderligere.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Det var jo et forventeligt svar fra en forskningsminister, der er medlem af Det Radikale Venstre. Forskningsministeren ved jo godt, at han har ansvaret for universiteterne. Universiteterne har selvfølgelig også et ansvar for at skulle overholde loven og overholde bekendtgørelserne, og et universitet skal jo ideelt set levere uhildet forskning. I Dansk Folkeparti er vi ret bekymrede over denne sag, for mener ministeren virkelig, at en person, som i et medie som en avis eller på internettet udtaler udelt begejstring for en massemorder, i samme åndedrag kan gå ned til de studerende og undervise i selv samme fag?

Det mener vi i Dansk Folkeparti ikke man kan. Jeg kunne forstå det, hvis Kasper Matthiesen, som er den ph.d.-studerende, vi omtaler, var underviser i frimærkesamlinger, og han så privat udtalte sig om Osama bin Laden; så var der ikke nogen sag. Men ph.d.-studerende Kasper Matthiesen er konverteret til islam, han har udtalt begejstring for Osama bin Laden, og samtidig underviser han sågar i islam.

Mener forskningsministeren virkelig ikke, at han har ansvaret for, at universitetet sørger for, at de studerende kan møde objektiv og uhildet undervisning fra en sådan?

Ministeren.

Ansvaret for at sikre, at undervisningen er uhildet, er universiteternes. Og der er det, jeg henholder mig til, at jeg ikke har anledning til at tro andet, end at man sikrer sig det på Aarhus Universitet og på de andre universiteter, helt i overensstemmelse med loven. Ellers ville det relevante for folk, der ikke mente det, jo være at rette henvendelse til mig, fordi jeg selvfølgelig som overordnet myndighed også har tilsynsopgaven med universiteterne. Jeg har ikke fået sådanne klager, og derfor har jeg ikke haft anledning til at foretage mig noget.

Må jeg så ikke bare generelt sige, at det byder mig imod at skulle stå her og forholde mig til en forskers religion, en forskers ytringer, når det, der jo burde være emnet her for forskningspolitikken, i sagens natur var forskerens forskning og indholdet i undervisningen? Der har jeg hverken i det spørgsmål, der er oversendt, eller i det, jeg indtil videre har hørt i dag, kunnet høre noget som helst konkret, andet end hr. Alex Ahrendtsens uenighed i det, forskeren har udtalt som privatperson.

Derfor må jeg bare sige, at jeg synes, det er en uskik, hvis vi skal til at stå her i Folketingssalen og diskutere navngivne forskeres religiøse baggrund.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Så lad mig prøve på en anden måde: Lad os nu forestille os en hr. Hansen, som udtaler udelt begejstring for Anders Breivik, og samtidig underviser han i f.eks. samfundshistorie på universitetet. Ville ministeren indtage samme holdning?

Ministeren.

Jeg kan forsikre om, at min holdning er, at det ville føre helt uransagelige veje hen, hvis jeg skulle stå og tage ansvaret for hver enkelt undervisningstime på universiteterne på baggrund af en vurdering af, hvad underviserne måtte have af personlige synspunkter om snart sagt hvad som helst. Opgavefordelingen er klar: Det er universiteternes opgave at sikre, at undervisningen og forskningen foregår uhildet og efter de bedste principper, og så er det selvfølgelig min opgave, hvis jeg får anledning til at tro, at universiteterne ikke varetager den opgave, at gøre noget ved det. Det har jeg ikke anledning til at tro i det her konkrete tilfælde, da der ikke er blevet forelagt mig sådanne oplysninger, heller ikke i Folketingssalen i dag. Og jeg vil ikke og kan ikke forholde mig til de lovlige ytringer eller religiøse baggrundsoplysninger, som hr. Alex Ahrendtsen og Dansk Folkeparti måtte fremføre om navngivne forskere i Folketingssalen.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Ministeren svarer jo ikke på spørgsmålet: Ville han have indtaget samme holdning, hvis det havde drejet sig om en sag, hvor Anders Breivik var involveret?

Ministeren.

Jeg svarede præcist på spørgsmålet, fordi jeg gentog, hvordan arbejdsfordelingen er, nemlig at det i det tilfælde og i alle andre tænkelige tilfælde vil være universitetets opgave og ansvar at sikre, at undervisningen foregår uhildet, og at forskningen foregår efter sunde principper. Det er det, der er opgavefordelingen, og skulle det komme dertil, at jeg en dag ikke mener, at universitetet løser den opgave, så har jeg selvfølgelig mulighed for at skride ind med et tilsyn.

Derfor vil jeg bare igen generelt advare imod, at man hernede i Folketingssalen forsøger at føre sindelagskontrol med navngivne forskere. Det kan være det her, det kan være, fordi man er uenig med forskeres synspunkter i relation til EU eller andre ting, men jeg vil bare advare imod, at det bliver en tendens, for det synes jeg sådan set ikke er folkestyret værdigt.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Det handler jo ikke om ytringsfrihed, det handler heller ikke om sindelagskontrol, det handler om kvaliteten af undervisningen, og kan man forvente kvalitet fra sådan en underviser? Det er jo det, vi diskuterer i dag, og der har ministeren et ansvar. Der er ikke frit valg på alle hylder. En minister har jo ansvaret for, at universitetet leverer en standard, som vi kan forvente på et vestligt universitet, dvs. objektivitet og nøgternhed og uhildet undervisning. Og den her sag er jo principiel, fordi denne underviser udtaler støtte til en af vor tids massemordere.

Jeg kan forstå på ministeren, at det synes man er helt i orden, at det synes man er lige fedt. Det mener vi ikke i Dansk Folkeparti, og derfor mener vi, at ministeren bør tage en dialog med universitetet og sige, at det her altså ikke går, at vi ikke kan have en person, der opfordrer til at støtte en massemorder, til at undervise på universitetet. Der er ikke frit valg på alle hylder, ministeren har ansvaret for det. Vil ministeren virkelig ikke gøre mere end at stå her og hælde vand ud af øret? Det er ikke godt nok.

Ministeren.

Jeg har ansvaret for at sikre, at universiteterne lever op til deres ansvar. Jeg har ikke grund til at tro andet i den her sag, fordi, som jeg også refererede til i mit indledningsvise svar, der er kommet en meget klar melding fra prodekanen på Aarhus Universitet om, at i det omfang private holdninger påvirker undervisningen eller forskningen, er det naturligvis noget, universitetet vil skride ind over for.

Derfor må jeg bare sige, at jeg er klar til på et hvilket som helst tidspunkt at stå vagt om ytringsfriheden i Folketingssalen, også for forskere, og også når de indtager synspunkter, som byder mig imod. Og jeg håber, hr. Alex Ahrendtsen og Dansk Folkeparti også er klar til at stå vagt om ytringsfriheden, særlig når folk har andre synspunkter end en selv, for det er jo først der, forsvaret bliver rigtig interessant.

Spørgsmålet er afsluttet.

Det næste spørgsmål er stillet til ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser af hr. Esben Lunde Larsen.