V 73 Om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation.

Samling: 2010-11 (1. samling)
Status: Vedtaget

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
31-05-2011
Forslag til vedtagelse:
Folketinget konstaterer, at Danmark står over for betydelige udfordringer. Specielt efter finanskrisen er der de kommende år underskud i den offentlige økonomi. Samtidig medfører befolkningsudviklingen et fald i arbejdsudbuddet – antallet af ældre uden for arbejdsmarkedet vil stige. Det øger presset på de offentlige finanser – det kræver politisk handling. Væksten skal øges og ledigheden blive mindre. En ansvarlig økonomisk politik sikrer Danmark imod en gældsfælde og dermed skabes mulighed for en fortsat lav rente til gavn for både virksomheder og familier. Vækstvilkårene for erhvervslivet skal styrkes. Det skal være attraktivt at skabe nye job og drive virksomhed i Danmark, ligesom eksporten skal styrkes. Den aftalte tilbagetrækningsreform er med til at sikre balance i den offentlige økonomi. Alle seniorer, der er slidt ned, sikres mulighed for at gå på seniorførtidspension, uafhængigt af efterlønsbidragsindbetaling. En ansvarlig økonomisk politik sikrer ressourcer til god velfærd, herunder nye initiativer inden for sundhedsområdet til gavn for syge og udsatte.
Afstemning:
V 73 vedtaget med 58 stemmer (V, DF, KF og LA) mod 44 (S, SF og EL); 6 (RV og KD) stemte hverken for eller imod. Der med er V 74 bortfaldet.
Fremsat under: