Spm. nr. S 927

24) Til videnskabsministeren af:

Henrik Brodersen (DF):

Når ministerens egen IT- og Telestyrelse i sin bredbåndskortlægning for 2010 har konstateret, at den dårligste dækning med hurtigt bredbånd i Danmark bl.a. er på Læsø, hvordan kan ministeren så mene, at overskudskapaciteten i det fiberkabel, som Energinet.dk har brug for at lægge sammen med deres elkabel, ikke skal udlejes til alle interesserede bredbåndsudbydere, så man på Læsø kan få en ordentlig bredbåndskonkurrence?

Hr. Henrik Brodersen for oplæsning af spørgsmålet.

Ja, det er selvfølgelig i forlængelse af det andet. Det lyder sådan her: Når ministerens egen IT- og Telestyrelse i sin bredbåndskortlægning for 2010 har konstateret, at den dårligste dækning med hurtigt bredbånd i Danmark bl.a. er på Læsø, hvordan kan ministeren så mene, at overskudskapaciteten i det fiberkabel, som Energinet.dk har brug for at lægge sammen med deres elkabel, ikke skal udlejes til alle interesserede bredbåndsudbydere, så man på Læsø kan få en ordentlig bredbåndskonkurrence?

Tak. Så er det videnskabsministeren.

Jeg har på intet tidspunkt udtalt mig imod, at Energinet.dk kan udleje eventuel overskudskapacitet i selskabets datatransmissionsnet til interesserede bredbåndsudbydere. Det, jeg har sagt om sagen, er, at regeringen støtter en markedsbaseret udrulning, og at Læsø ikke skal være nogen undtagelse fra det. Og det skal altså f.eks. ikke være statsstøtte til udrulning af infrastruktur på Læsø eller for den sags skyld andre steder i Danmark. Dette standpunkt bekræftes kun af den konkrete situation på Læsø, som vi lige har drøftet, hvor bredbåndsudbydere – sådan som jeg har fået det oplyst – vil være i stand til at levere bredbånd til beboerne på øen, også uden offentlig støtte.

Tak. Så er det hr. Henrik Brodersen.

Jamen jeg har såmænd talt med mange i den her sag, også de lokale derovre, og der har jeg fået den opfattelse, at hvis de bor mere end 4 km væk fra centralen – og det kan rent faktisk godt lade sig gøre på Læsø – og hvis de spørger om en bredbåndsforbindelse, hvor man eksempelvis kan få bredbåndstelefoni og tv i en fælles pakke, som man kan alle mulige andre steder, så får de den besked fra TDC, at det kan de ikke levere, og at de heller ikke agter at gøre noget ved det. Og hvis de får den besked, mener jeg, at der i hvert fald er god grund til måske at skabe lidt konkurrence, således at de kan komme op på niveau, hvis man må sige det på den måde.

Så jeg hilser det selvfølgelig bare velkommen, hvis der kan findes en konkurrent, men det er i hvert fald ikke identisk med virkeligheden at sige, at der er alt det bredbånd, der skal være.

Tak. Så er det videnskabsministeren.

Jamen så er det jo om at få kontakt med udbyderne, så man hermed kan tilkendegive, at man er interesseret i at købe endnu mere, end man køber for nærværende. Jeg synes, det er et rigtig vigtigt parameter, når man tænker på, at vi skal have udbredt bredbånd til hele landet, at vi virkelig tænker på, hvordan det er, vi kan opfordre til, at vi får øget den her efterspørgsel, så det også er attraktivt for teleerhvervet at levere. Og der kan det jo godt – og det har jeg talt lidt med bl.a. øsamfundene om – være en fordel, at man går sammen nogle stykker, og at man ikke henvender sig individuelt. Men jeg har svært ved at tro, at et teleerhverv, hvis der er tilstrækkelig mange kunder, der efterspørger tilstrækkelig store ydelser, ikke også har en interesse i at levere det.

Så er det hr. Henrik Brodersen.

Det er måske netop det, det kan knibe med. Hvis man tager Sammenslutningen af Danske Småøer, som ministeren refererer til, er det jo kun 5.000 mennesker i Danmark, og det vægter ikke ret højt, men de er jo altså spredt ud over hele landet, og, hvad skal man sige, også uden om landet. Så der er ikke så meget pres den vej igennem. Som jeg sagde til at starte med, var det, at jeg tog handsken op her, jo netop, fordi jeg kunne se, at der måske var en forretning i på længere sigt at få det her med, og det var deri, mit ærinde lå.

For at vende tilbage til det med økonomien i det, er det jo rent faktisk sådan, at der er en skole derovre. Jeg har dog ikke været i kontakt med skolen, men fået oplyst, at de også skal lave eksamener på nettet, som man gør alle mulige andre steder, og det er de faktisk ikke i stand til på nuværende tidspunkt. Hvis de vil have en løsning til at kunne gøre det, står de igen med en udgift på 35.000 kr. og formentlig omkring 60.000 kr. i drift om året, hvorimod den samme forbindelse på fastlandet – hvor man kan få alt, som jeg nævnte før, med telefoni, bredbånd og tv – jo bliver installeret gratis og mange gange koster måske 500-800 kr. om måneden. Så der er altså stor forskel, og det er derfor, at jeg hilser det her meget velkomment.

Tak. Så er det videnskabsministeren.

Jeg interesserer mig rigtig meget for udrulningen af bredbånd, og jeg prøver også at følge med i langt de fleste egne af landet. Jeg er ikke hundrede procent hjemme i, hvor meget der på nuværende tidspunkt udrulles på Læsø, men jeg vil klart opfordre til, hvis der er folk på Læsø, der ønsker at have større kapacitet, at de så kontakter udbyderne.

Tak. Så er det hr. Henrik Brodersen.

Det tror jeg sådan set også at de vil gøre. [Lydudfald] … fuldstændig enige om, hvordan det her skal skæres. Vi må bare håbe, at læsøboerne så bakker op om de tiltag, der gøres, og benytter sig af dem. Et er, at det ser ud til at ende lykkeligt, noget andet er, at vi så må se, om det ikke også måske kan trække en virksomhed til eller i hvert fald forhindre, at nogle flytter derfra.

Tak. Så er det videnskabsministeren.

Jeg kan så afsluttende og konkluderende sige, at det er godt, at den markedsdrevne udrulning også har virket på Læsø. Det håber jeg at den også gør fremadrettet, så jeg kan kun opfordre til, at man øger efterspørgslen.

Tak. Hermed er spørgsmålet sluttet. Tak til hr. Henrik Brodersen.

Det næste spørgsmål er til videnskabsministeren af fru Yildiz Akdogan.

(Talen er under udarbejdelse)