Spm. nr. S 1646

7) Til videnskabsministeren af:

Yildiz Akdogan (S):

Hvilket ansvar mener ministeren, at regeringen har for, at Danmark endnu engang er faldet tilbage på en international rangliste, når det gælder it, denne gang i World Economic Forums e-paratheds-indeks?

Fru Yildiz Akdogan for oplæsning af spørgsmålet.

Tak. Spørgsmålet lyder: Hvilket ansvar mener ministeren at regeringen har for, at Danmark endnu en gang er faldet tilbage på en international rangliste, når det gælder it, denne gang i World Economic Forums e-paratheds-indeks?

Videnskabsministeren.

Fru Yildiz Akdogan har spurgt om regeringens ansvar for det seneste fald i placeringen i World Economic Forums rapport »The Global Information Technology Report 2010-2011«. Rapporten blev offentliggjort af World Economic Forum den 13. april. Rapporten er en årlig meget omfattende sammenligning af en række landes ikt-udvikling siden 2001, og dette års rapport indeholder analyser og sammenligninger af 138 lande. Danmark ligger i dette års rapport på en syvende plads og har i de 10 år, hvor rapporten har været udarbejdet, ligget i topti.

Jeg skal altså gøre fru Akdogan opmærksom på, at Danmark har fastholdt sin flotte frontposition gennem en årrække som en af verdens ti frontløbere på ikt-området, ikke blot i denne sammenligning, men også i andre internationale sammenligninger. F.eks. er vi nr. 2 I The Economists »Digital economy rankings 2010«. Vi er nr. 7 i FN's udviklingsindeks for digital forvaltning, og vi er nr. 4 blandt de europæiske lande. OECD lavede sidste år en omfattende analyse af digital forvaltning i Danmark, og her kom det bl.a. frem, at vi er blandt de bedste OECD-lande til at digitalisere den offentlige sektor. Vi er med andre ord, som jeg ser det, rigtig godt med.

Det skal da ikke betyde, at vi skal læne os tilbage og nyde vores topplaceringer. Jeg ser World Economic Forums analyser og sammenligninger som én blandt mange internationale analyser og sammenligninger, og det er selvfølgelig vigtigt, at vi lærer af dem. Men samtidig skal vi jo ikke lade os diktere af dem og udelukkende tilrettelægge vores politik ud fra dem. Vi skal tænke videre end de internationale sammenligninger, og det er på den måde, vi vinder fremtiden og giver danske virksomheder og det danske samfund en konkurrencefordel rent globalt. Det mener jeg bestemt vi gør med den kommende fælles offentlige digitaliseringsstrategi, og vi gør det også i Videnskabsministeriets arbejdsprogram »Digitale veje til vækst«.

Yildiz Akdogan.

Tak for ministerens svar. Det afhænger selvfølgelig af øjnene, der ser, men i stedet for de tal, som ministeren remsede op, vil jeg gerne lige komme med nogle andre tal og nogle andre undersøgelser. For det er jo ikke helt tilfældigt, at vi er faldet på ranglisten, og det er ikke første gang, det er sket. Det er andet år i træk. Faktisk er det sådan, at ministerens forgænger tilbage i 2007, dengang vi stadigvæk førte og det var gode tider, sagde, at World Economic Forums rapport skulle være pligtlæsning, for så kunne man følge med i, hvor godt det gik. Nu håber jeg, at ministeren også læser den og forholder sig til den.

Ministeren siger, at det da egentlig går ret godt, men det kan jeg ikke rigtig se, for når man som sagt ser på de forskellige målinger i de forskellige undersøgelser, kan man se, at Danmark har mistet førertrøjen. Det går rigtig, rigtig skidt. Vi er faldet ned på en syvende plads på World Economic Forums e-paratheds-indeks. Vi er faldet tilbage i forhold til Danmarks bredbåndskvalitet overhalet af lande som Letland og Bulgarien. Nu talte ministeren om digitalisering, og hvis man så ser på onlineservice, fremgår det, at der igen for nylig blev lavet en undersøgelse, hvor vi gik fra en 9. plads ned til en 11. plads. Spanien, Finland og Malta har overhalet os. Så ministeren har måske ikke helt fået fat i de seneste tal, men de viser i hvert fald noget andet.

Det er sådan, at en interessant blogger fra Computer World spørger: Hvad er det lige, der sker med Danmark? Er Danmark faldet i en it-mæssig tornerosesøvn? Det skulle man næsten tro, for som sagt er tallene denne gang ikke bare udtryk for gule advarsler, men røde advarsler. Det er for andet år i træk, det går nedad. Så jeg vil egentlig gerne spørge ministeren, hvor grelt det, når man ser på denne udvikling, skal stå til, hvor dybt vi skal falde i de forskellige statistikker, før ministeren måske vil tage det her meget mere alvorligt. For ud fra ministerens svar, virkede det, som om ministeren ikke var så bekymret, men syntes, at det da gik o.k., og at vi da ikke var så ringe stillet i forhold til andre lande. Men hvis vi netop skal bevare ambitionen om at være en it-nation og være blandt de bedste, synes ministeren så ikke, at det her er en bekymrende udvikling?

Ministeren.

Jeg synes simpelt hen ikke, at spørgeren kan være i tvivl om mine eller regeringens ambitioner på området. Jeg sluttede faktisk mit forrige svar af med netop at sige, at nu skal vi ikke bare læne os tilbage og være tilfreds med topplaceringerne – vi ligger jo som sagt generelt i topti – men hele tiden sørge for at iværksætte nye initiativer.

Det er jo bl.a. det, jeg har gjort i »Digitale veje til vækst«. »Digitale veje til vækst« beskriver dels en bredbåndsmålsætning, dels hvilke ambitioner vi har for indholdet, hvad det er for nogle rigtig gode tilbud, vi kan give borgerne med hensyn til at bruge digitaliseringen, dels hvordan vi hele tiden løfter borgernes it-kompetencer. Den sammenhæng, der er mellem infrastrukturen, indholdet og kompetencerne er helt klart med til, at Danmark også fremover kommer til at klare sig godt. Jeg betvivler ikke, at konkurrencen er blevet hårdere og stærkere. Det er ikke nødvendigvis tegn på, at Danmark er faldet af på den, men at nogle af de lande, vi måler os med, virkelig har løftet sig. Så jeg synes, det er en meget fejlagtig udlægning at betvivle regeringens og mine ambitioner på feltet.

Fru Yildiz Akdogan.

Jeg betvivler det, fordi tallene ikke viser, at det går den rigtige vej, tværtimod. Hvis man ser på it-kvalifikationer eller it-færdigheder, vil man opdage, at der faktisk ikke er sket den store ændring, selv om ministeren har ændret det, der hed It-barometeret, der skulle måle danskernes it-færdigheder, fordi ministeren måske ikke syntes om, at det viste, at 41 pct. af danskerne ikke havde de nødvendige it-færdigheder. Nu er det så Danmarks Statistik, der går ind og måler det. Men ifølge Danmarks Statistiks tal fra sidste år svarede 49 pct. af befolkningen, at de i høj eller i nogen grad har behov for at få styrket deres it-færdigheder i forhold til deres arbejdsliv. 34 pct. af befolkningen svarede, at de ikke en eneste gang i løbet 2010 har prøvet at gemme en fil på en computer.

Når jeg tænker på, at it inden for den sidste 10-års-periode skulle fylde ret meget – og ambitionen har jo været, at Danmark skulle være en it-nation – kan jeg ikke forstå, at tallene ikke viser flere positive resultater end som så. Nej, så jeg synes ikke, ministerens handlingsplan er specielt ambitiøs. Så jeg vil egentlig høre, om ministeren ikke har meget mere konkrete målsætninger og handlingsplaner for, hvordan hun vil knække den her udvikling.

Ministeren.

Det her kan udvikle sig til en interessant tenniskamp mellem spørgeren og mig om, hvem der kan de seneste analyser og de forskellige ranglisteplaceringer, og jeg bidrager gerne. Nu er spørgeren jo startet op.

Man kan sige, at spørgeren har selekteret lidt i de analyser, der er blevet valgt til dagens debat. Der er EU-rapporter, der viser, at Danmark faktisk er på en fjerdeplads, når det gælder om at integrere offentlige tjenester. Her er en af forklaringerne på den flotte placering, at vi har arbejdet så ihærdigt for NemID. Jeg er udmærket klar over, at spørgeren ikke har en interesse i at bringe noget som helst frem, der promoverer NemID, når jeg tager højde for, hvor mange spørgsmål jeg har svaret på her i salen om den sag. Det er også lidt selektivt, spørgeren har læst World Economic Forums rapport. Hvis man kigger på »The Global Information Technology Report 2010–2011«, som der refereres til i det indledende spørgsmål, er det jo meget interessant at se, at et af de områder, hvor Danmark klarer sig bedst på i den rapport, faktisk er individers brug. Det er klart, at spørgeren heller ikke har nogen interesse i at bringe det op, da jeg tidligere er blevet udfordret på danskernes manglende it-kompetencer. Det er i øvrigt stadig væk en diskussion, hvor jeg er meget uenig i, at danskerne er it-analfabeter. Jeg synes, danskerne klarer det rigtig godt, når det gælder brug og integration af de digitale løsninger.

Så minder jeg bare lige igen om, at vi i Economist Digital Economy Ranking 2010 ligger på en andenplads. Så lad os forsøge at være nogenlunde fælles dækkende, når vi bringer ranglister ind, og ikke sortere så ensidigt, som spørgeren gør.

Selv om det er en tenniskamp, er taletiden kun 1 minut, vil jeg lige gøre opmærksom på.

Fru Yildiz Akdogan.

Jeg kan kun gentage det samme over for ministeren: Ministeren har også været ret selektiv i sine svar, når hun udvælger tal. De tal, jeg henviser til, er nogle, som ministeren selv har sat i gang. Når jeg fremhæver, at det er omkring 35 pct. af den danske befolkning, der ikke har prøvet at gemme et dokument på en computer, så er det ikke noget tal, jeg bare finder ude i den blå luft. Det er noget, Danmarks Statistik har fundet frem til. Så det burde ministeren da være lidt mere opmærksom på.

Nu nævnte ministeren overraskende nok NemID. Det er lidt interessant, fordi hvis der er noget, som der generelt virkelig har været startproblemer med, så er det da NemID. Der har været en del komplikationer. Så sent som i dag har vi læst i Jyllands-Posten, at når man logger sig ind med sin NemID, kan man havne i en helt anden persons dataoplysninger. Der er stadig væk en række problemer med NemID, så hvis jeg var minister, ville jeg nok ikke starte med at sige, at det går godt der. Nej, der har været rigtig mange vanskeligheder, og der er stadig væk en del sikkerhedsproblemer i forhold til NemID.

Men når det er sagt, vil jeg igen vende tilbage til, hvad erhvervslivet siger. Når DANSK IT siger, at Danmark skal være en it-nation, så vil jeg bare spørge ministeren: Synes ministeren, at vi er på vej til et digitalt samfund, eller er vi ved at halte bagud?

Ministeren.

Jeg vil såmænd gerne lige komme tilbage til kommentaren omkring NemID. Jeg synes, at NemID er et meget, meget attraktivt projekt. Der er virkelig mange danskere, der har taget det til sig, og som bruger det meget, meget hyppigt. Det indebærer nogle store fordele for borgerne. Der er nem og meget mere sikker adgang til oplysninger, både når man skal i banken, og når man skal have oplysninger fra kommunen eller fra forsikringsselskabet, eller hvor det måtte være.

Spørgeren har bidraget til sådan en politisk italesættelse af, at det her var et frygtelig utrygt redskab at bruge, og jeg vil bare præcisere, at der ikke, så vidt IT- og Telestyrelsen er bekendt, er en eneste dansker, der har været udsat for misbrug af data. Så jeg synes også, man skal passe på med, hvordan man fra politisk side er med til at bakke op om danskernes it-kompetencer. Er det ved at sætte store, farlige historier op om det store udyr, eller er det ved at prøve at være objektivt analyserende og sige, at der ikke er en eneste dansker, der har været udsat for misbrug i NemID? Det er en meget stor fordel for millioner af danskere.

Tak til ministeren. Spørgsmålet er afsluttet.

Det næste og sidste spørgsmål i dag er stillet til skatteministeren af hr. Klaus Hækkerup.