Spm. nr. S 1091

25) Til videnskabsministeren af:

Yildiz Akdogan (S):

Mener ministeren, at det er tilfredsstillende og i overensstemmelse med ministerens tidligere udtalelser, at der ikke er foretaget en it-barometermåling af danskernes it-færdigheder for 2010, der er sammenlignelig med de tidligere it-barometermålinger, så man kan se udviklingen i danskernes it-færdigheder?

Fru Yildiz Akdogan for oplæsning af spørgsmålet.

Tak for det, hr. formand. Spørgsmålet lyder:

Mener ministeren, at det er tilfredsstillende og i overensstemmelse med ministerens tidligere udtalelser, at der ikke er foretaget en it-barometermåling af danskernes it-færdigheder for 2010, der er sammenlignelig med de tidligere it-barometermålinger, så man kan se udviklingen i danskernes it-færdigheder?

Tak. Så er det videnskabsministeren.

Ja. Og hvis jeg skal uddybe det svar, vil jeg sige, at jeg mener, det er både tilfredsstillende og i overensstemmelse med mine tidligere udtalelser. Jeg har nemlig ved flere lejligheder sagt, at jeg syntes, det var nødvendigt at se på it-barometerets spørgeramme, og det er lige netop, hvad jeg har gjort. Tiden er simpelt hen løbet fra det tidligere barometer og ikke mindst den måde, der blev spurgt på; det gav altså ikke længere mening.

F.eks. blev der spurgt ind til folks egen vurdering af deres færdigheder og ikke til deres faktiske brug af it. Nu måler vi via Danmarks Statistik på den konkrete anvendelse af computere og internet, og det er i øvrigt noget, der støttes af bl.a. DI og dele af fagbevægelsen, herunder bl.a. Dansk Metal. Danmarks Statistiks løbende målinger af befolkningens it-færdigheder viser altså langt bedre, hvad danskerne reelt mestrer, og hvordan danskerne anvender it. Målingerne er desuden internationalt sammenlignelige via Eurostat. At vi så på nogle punkter ikke kan sammenligne direkte med tidligere års it-barometermålinger, er altså en konsekvens, jeg er villig til at tage med.

Så i modsætning til, hvad andre måtte mene, mener jeg, at det simpelt hen ikke nytter at holde krampagtigt fast i målinger med det ene argument at kunne sammenligne over tid. Hvis man gør det, sætter man jo sig selv i en position, hvor man bliver en stopklods for udvikling og fremskridt.

Tak. Så er det fru Yildiz Akdogan.

Tak for ministerens svar. Det er lidt interessant, for it-barometeret blev jo lanceret af den forhenværende minister, hr. Helge Sander, i 2007, og han sagde netop i en pressemeddelelse, at det var meget vigtigt, at man sætter fokus på it-kompetencerne. Og derfor er det også vigtigt, at man prøver at gå ind og måle og se på: Hvad kan man, og hvad kan man ikke? På lignende måde stod der i pressemeddelelsen også, at regeringen løbende ville gøre status over danskernes it-færdigheder og målrettet sætte ind, hvor der var behov for dette. Og så ville regeringen årligt gennemføre en måling af danskernes it-færdigheder, og resultaterne ville blive offentliggjort i det her såkaldte it-barometer.

I mellemtiden har den nye videnskabsminister så sat det til side. Jeg ved ikke, om det er, fordi det tidligere barometer faktisk viste, at der ikke rigtig var sket den store proces og udvikling i borgernes it-kompetencer. Ved den sidste it-barometermåling viste tallene, at omkring 41 pct. af den danske befolkning ikke kunne vedhæfte en mail til et dokument og så sende den af sted. 41 pct. af den danske befolkning kunne heller ikke gå ind og søge på en søgemaskine som Google. Der var altså en række mangler i forhold til befolkningens kompetencer, hvilket også er lidt tankevækkende, når man tænker på, at en af de ting, som ministeren har været bannerfører for, er hele den her digitaliseringsstrategi, og at borgerne skal kunne benytte sig af selvbetjeningsløsninger.

Så virker det endnu mere mærkeligt, at man ikke rigtig har en vurderingsmetode eller en sammenlignelig metode, så man kan se: Er der sket et fremskridt i forhold til danskernes it-kompetencer eller ej? Og jeg synes egentlig ikke, det svar, ministeren gav, var tilstrækkeligt til at kunne fortælle mig eller for den sags skyld de mennesker, der er lidt i tvivl om det, hvad ministeren egentlig vil ved at nedlægge en måling, som man kunne måle efter og måske målrette nogle opgaver, og ikke rigtig selv er kommet med nogen forslag til, hvordan og hvorledes vi skal måle det.

Synes ministeren ikke, det er et problem i den digitaliseringsbølge, vi er i gang med, at vi stadig væk har rigtig, rigtig mange mennesker – det er så et tal fra 2009, altså 41 pct. af befolkningen – der ikke har de nødvendige kompetencer for f.eks. at kunne løse nogle digitale selvbetjeningsmuligheder?

Tak. Så er det videnskabsministeren.

Jeg har en meget stor interesse i at finde ud af, hvad danskerne reelt kan, når det gælder it. Jeg synes f.eks. ikke, at det, når man spørger danskerne, er relevant at måle på, hvilket udbytte de fik af den hjemmeside, de senest har været inde på. Jeg synes ikke, det fortæller noget om danskernes it-kompetencer. Det kan altså også fortælle noget om, hvordan det er, den hjemmeside, man har været inde på, er designet. Så jeg er meget mere interesseret i at finde ud af, hvordan danskernes reelle forbrug er og dermed danskernes reelle kompetencer, og det er faktisk det, vi måler via Danmarks Statistik, bl.a. på, hvor mange der er på internettet, hvor hyppigt de er det, og hvor lang tid de er der.

Så der er meget mere præcise målinger for danskernes it-kompetencer ved at benytte de tal, vi trækker fra Danmarks Statistik.

Tak. Så er det fru Yildiz Akdogan.

Det svarer så egentlig til, at ministeren i særdeleshed skyder sin forgængers projekt i sænk og siger, at det er ubrugeligt. Det vil sige, at det, it-barometeret har målt indtil videre, og det, som den tidligere videnskabsminister har sat i gang, og som også er et prestigeprojekt i forhold til kompetencerne, mener den nuværende videnskabsminister faktisk er ubrugeligt, at det ikke kan bruges til noget som helst. Det er lidt tankevækkende.

Men når det er sagt, er det alligevel ret interessant at se, at ministeren mener, man skal kunne måle de reelle kompetencer. Så vil jeg spørge ministeren: Er det ikke netop en kompetence at kunne vedhæfte et dokument til en mail og at kunne gå ind og søge på en søgemaskine og finde noget viden? For det var bl.a. det, it-barometeret var med til at måle. Og synes ministeren ikke, det stadig væk er problematisk, at vi ikke har nogen data, så vi kan gå tilbage i tiden og se, om der sker fremskridt eller ej i forhold til danskernes it-kompetencer?

Tak. Så er det videnskabsministeren.

Det er jo en skattet disciplin hos Socialdemokraterne at lægge andre ord i munden, også i dette tilfælde.

Jeg vil nu holde fast i, at jeg har en interesse i at måle på danskernes konkrete kompetencer, og det er altså vigtigere for mig at forstå, hvor meget tid danskerne bruger på f.eks. internettet, end at kunne lave en sammenligning med historiske data.

Når det gælder, hvad det er for tal, vi har inde, og når det gælder overvejelserne om danskernes it-kompetencer – spørgeren har tidligere kaldt danskerne for it-analfabeter, hvilket jeg synes er et særdeles nedsættende udtryk at bruge om danskerne – så kan jeg sige, at der var 71 pct. af danskerne, der brugte netbank i 2010. Der er en stigning i det antal danskere, der bruger internettet meget hyppigt også inden for 3-måneders-målingen. Så der er ingen tvivl om, at der er en stigning i danskernes it-kompetencer.

Tak. Så er det fru Yildiz Akdogan.

Men det er jo en påstand, som jeg desværre ikke kan gå hen og efterprøve. Hvor er det, ministeren ser at der er sket en stigning i danskernes kompetencer? Vi har præcis ikke nogen data, vi kan sammenligne med.

Hvis man ser på it-barometeret, fra det blev sat i gang tilbage i 2007, og indtil 2009, kan vi se, at der faktisk ikke har været fremskridt. Der har været tilbagegang. It-kompetencerne – eller mangelen på kompetencer – steg fra 39 pct. til 41 pct. Da havde vi noget, vi kunne gå ud og måle på. Her har vi jo ingenting, så jeg kan ikke forstå, hvordan ministeren kan påstå, at det ikke står så slemt til med kompetencerne, for vi har jo ikke rigtig noget at sammenligne med.

Når ministeren så anklager mig for, at jeg skulle tale nedsættende om den danske befolkning, vil jeg sige, at det bestemt ikke på noget som helst tidspunkt har været min hensigt at være nedsættende. Tværtimod, jeg tager det enormt alvorligt, at vi har en gruppe af borgere, der er hægtet af den her digitale bølge, som er over hele Danmark, og jeg synes da, det er fair nok at stille spørgsmål om, hvordan vi kan løfte kompetencerne hos borgerne.

Tak. Så er det videnskabsministeren.

Fru Yildiz Akdogan har kaldt danskerne it-analfabeter. Jeg synes, det er rigtig vigtigt i en debat om, hvordan det er, vi fremmer danskernes kompetencer, at vi måler på, hvad de reelt gør, hvordan de bruger internettet, og hvor hyppigt de bruger det, og vi ved også fra Danmarks Statistik, at der er flere og flere danskere, der benytter internettet. Jeg nævnte før tallene for netbank.

Jeg synes, det er meget mere relevant at kende det reelle forbrug, end det er at bide sig fast i en processuel overvejelse om, hvad det er for data, vi sammenligner med. Jeg har brug for at kende danskernes reelle forbrug, og det er ud fra det, jeg laver min politik.

Tak, og hermed er spørgsmålet sluttet.

Det næste spørgsmål er også til videnskabsministeren af fru Yildiz Akdogan.

(Talen er under udarbejdelse)