Jamen jeg synes, det er rigtig fint, hvis Taiwan gør meget for at reducere CO
2
-udslippet.
Men formalia er altså, som det nu er for sådan en FN-konference.
Der vil jo også være andre lande i verden, der ikke naturligt er med i København, hvis de simpelt hen ikke har ratificeret den konvention, man holder møde i.
Det er altså sådan, FN-reglerne er.
Nu gav hr.
Per Dalgård mig så lige lejlighed til at korrigere en oplysning, som jeg tror hr.
Per Dalgård har fra TV 2 i aftes, om, at Kina ikke skulle være interesseret i en juridisk bindende aftale.
Det er simpelt hen en oplysning, som jeg ikke rigtig forstår hvor kommer fra.
Kina er i høj grad interesseret i, at den aftale, vi får i København, kan gøres juridisk bindende så hurtigt, det overhovedet er muligt.