Spm. nr. S 1598

17) Til videnskabsministeren af:

Yildiz Akdogan (S):

Mener ministeren, at det er tilfredsstillende for it-udviklingen i Danmark, at offentlige it-projekter gang på gang kører af sporet med store overskridelser af budgetter og tidsplaner til følge?

Værsgo at komme med spørgsmålet.

Spørgsmålet lyder:

Mener ministeren, at det er tilfredsstillende for it-udviklingen i Danmark, at offentlige it-projekter gang på gang kører af sporet med store overskridelser af budgetter og tidsplaner til følge?

Så er det videnskabsministeren, værsgo.

Det korte svar er nej. Det er naturligvis ikke tilfredsstillende, når offentlige it-projekter overskrider budgetter og tidsplaner. Og som det just er nævnt, har Videnskabsministeriet fokus på at forberede både tilrettelæggelsen og også styringen af it-projekterne. Man kan sige, at den indsats omfatter både generel rådgivning, udarbejdelse af standardkontrakter og helt klart også en række it-styringsværktøjer.

Som nævnt har regeringen i 2009 nedsat en arbejdsgruppe. Den er under Finansministeriet, hvor vi simpelt hen prøver at komme op med forslag til bedre styring af statslige it-projekter. Her kan jeg lige tilføje, at arbejdsgruppen egentlig ser på myndighedernes organisering, kompetencer, men også på leverandørstyring. Man har bl.a. i arbejdet analyseret erfaringer fra en række offentlige it-projekter, der har været præget af budgetoverskridelser og forskydninger i tidsplanen.

Både Finansministeriet og jeg forventer, at arbejdsgruppen offentliggør anbefalingerne i løbet af foråret, og der er ingen tvivl om, at vi også forventer, at de anbefalinger kan medvirke til en meget bedre styring af de offentlige it-projekter fremover.

Fru Yildiz Akdogan.

Tak for det. Selv om ministeren ikke synes, det er tilfredsstillende og dermed er enig med mig i, at der er noget, der er gået gruelig galt i forhold til it-udviklingen i Danmark, synes jeg stadig væk, jeg vil fremhæve, at der er noget, der ikke er kommet helt frem i lyset netop i forbindelse med tidsperioden. Inden for den sidste 10-års-periode er der tale om hele 15 store projekter. Jeg har ikke engang nævnt den manglende kommunikation og de problemer, der har været i forbindelse med patientjournalerne. Men der er 15 projekter, der har kostet samfundet, borgerne 862 mio. kr. Det er nogle budgetoverskridelser, der nærmer sig de 40 pct. Der er sket rigtig, rigtig mange ting. Den seneste i rækken af katastrofer er som sagt den digitale tinglysning, som har belastet rigtig mange borgere både økonomisk og generelt, f.eks. socialt og psykisk.

Jeg vil egentlig høre: Mener ministeren ikke, det er et problem, at vi har haft så mange projekter, der igennem så lang tid er gået så galt? Jeg har som sagt været inde på den digitale tinglysning. Nu nævnte ministeren, at det bør være nemmere at være borger, men synes ministeren, det er blevet nemmere at være borger, når de rigtig mange it-projekter, der inden for de sidste ca. 10 år er lavet, og som skulle gøre det nemmere for borgerne at være borger, har vist sig tværtimod at være katastrofale – set fra mit perspektiv – når man ser på de konkrete resultater?

Men jeg vil gerne høre, om ministeren synes, det er blevet nemmere at være borger i Danmark, efter alle de her forskellige projekter er sat i gang.

Ministeren.

Der er mange elementer i det at gøre det nemmere at være borger. Hvis vi fokuserer på it-kompetencen, er der ingen tvivl om, at de forventninger, der er til arbejdsgruppen under Finansministeriet, er, at den kommer med nogle anbefalinger og forslag til, hvordan vi fremover bliver dygtigere til at styre it-projekterne. Det gælder tidsmæssigt og budgetmæssigt. Jeg nævnte også hele leverandørstyringen.

Parallelt med det er det jo interessant også at kigge på borgernes it-kompetencer; det, at vi som borgere bliver mere nysgerrige efter at bruge de nye muligheder, der ligger, og at vi som borgere også kvalificerer os yderligere. Jeg tror, vi skal tænke på tingene i en større sammenhæng, så vi på den ene side bliver dygtigere til at styre, til at få det implementeret og til at overholde tidsfrister og budgetter på vores it-projekter, og på den anden side kigger på at få kvalificeret borgerne yderligere til at arbejde digitalt. Det er der en utrolig stor gevinst i for alle. Det må være en stor tilfredsstillelse selv at interagere, tilegne sig ny viden og kunne benytte de digitale muligheder. Samfundsøkonomisk er der bestemt også nogle interessante perspektiver i det.

Så jeg synes, vi har en interesse i at blive ved med at fokusere på området og i at have store ambitioner om hele tiden at gøre det bedre.

Fru Yildiz Akdogan.

Jeg synes så, at der er opstået et paradoks her. Jeg er enig med ministeren på et område i forhold til borgerne, nemlig det, at vi reelt har det store problem, at 40 pct. af borgerne faktisk kan defineres som it-analfabeter, og det vil sige, at de slet ikke har mulighed for at gå ind på en hjemmeside og betjene sig af den, f.eks. at skrive en ansøgning eller sende den af sted eller generelt foretage en søgning på en hjemmeside. Det er den ene side. På den anden har vi nogle systemer, som slet ikke fungerer. Så vi har faktisk to store udfordringer, og paradokset er: Hvordan kan vi forvente, at de her borgere kan blive løftet, når vi samtidig ikke engang har et instrument, nogle metoder, som slet ikke lever op til det, de skal, fordi de ikke fungerer, men bare skaber endnu mere kaos med endnu mere frustration til følge?

Så endnu en gang: Synes ministeren, at det her nye tiltag med digitalisering og nye faciliteter, der har været i gang siden 2001, og som i den grad er forfejlet og omkostningsfyldt, har gjort det nemmere at være hr. og fru Danmark i det digitale samfund eller ej?

Ministeren.

Jeg er bestemt ikke enig i udtrykket: at det er kaos og ikke fungerer. Jeg er enig i, at der er ting, vi kan gøre bedre, men jeg er ikke helt enig i det ret negative billede, der bliver tegnet.

Så vil jeg sige, at der også hos borgerne må være en stor interesse for at blive dygtigere, og at det er vigtigt, at vi også inspirerer til og pirrer nysgerrigheden, initiativet og lysten til selv at sætte sig ind i de digitale muligheder. Det sker jo allerede, for vi ser jo, at der er taget mange initiativer både i de frivillige organisationer og i vores uddannelsessystem og andre steder, hvor man deler viden, inspirerer og får løftet kompetencerne. Der er så mange muligheder i hele denne digitalisering – muligheder for nem adgang til ny viden, muligheder for at dele informationer, muligheder for også at komme meget tættere på hele det kommunale styre – så jeg synes, det er en ambition at få det til at fungere godt og endnu bedre, og det er en ambition, jeg tror vi deler.

Fru Yildiz Akdogan.

Tak. Jeg synes stadig væk, at det er vigtigt at fastholde, at vi har en gruppe af borgere, som ikke kan benytte sig af den moderne teknologi. Hele 40 pct. af den danske befolkning kan ikke gå ind at lave en simpel søgning på en søgemaskine – hvordan skulle de så nogen sinde kunne gå ind at håndtere, ja, tinglysning, en ansøgning på SKAT's hjemmeside, når de ikke kan finde ud af de her forskellige ting? Det er den ene side af problemet, og den har vi været bekendt med siden 2001. Faktisk er tallet steget fra 38 pct. til 40 pct.; så i ti år har man ladet det område sejle sin egen sø.

På den anden side har hele digitaliseringen af det offentlige også været et stort problem, forstået på den måde, at der faktisk helt tilbage i 2001 var den såkaldte Bonnerup-rapport, som kom med nogle konkrete forslag til, hvad der kunne tages af initiativer, så man ikke oplevede de her forskellige fatale problemer, der nu er opstået. Man kunne måske have undgået noget så problematisk som den digitale tinglysning. Men heller ikke der har man været særlig lydhør; man har ikke gjort noget inden for de sidste ti års tid.

Jeg synes, at regeringen har haft en tendens til bare at tale og ikke rigtig handle, og jeg vil egentlig høre ministeren: Nu kommer der så en anbefaling fra den her arbejdsgruppe – hvor seriøst vil ministeren tage de her anbefalinger, som arbejdsgruppen kommer med? Har ministeren en målsætning, der hedder, at nu skal vi følge det her punkt for punkt, så vi om ti år ikke oplever noget så problematisk som f.eks. den digitale tinglysning, der har kostet borgerne rigtig, rigtig mange ressourcer og penge?

Så er det ministeren.

Jeg venter meget spændt på afrapporteringen fra udvalget. Det her er et stort og alvorligt problem, så naturligvis vil vi tage anbefalingerne seriøse. Så vil vi sætte dem ind i den øvrige sammenhæng med nogle af de anbefalinger, vi har fået fra bl.a. højhastighedsrapporten, og så vil jeg endda sætte det ind i den dialog, jeg har med tele- og it-området, hvor jeg er meget opmærksom på, at der er nogle udfordringer. Jeg synes til gengæld også, at der en stor fælles interesse for at få dem løftet, så det ser jeg meget fortrøstningsfuldt på.

Må jeg så ikke lige sige noget om udtrykket analfabetisme, som vi bruger, når vi taler om borgernes it-kompetencer. Der skal vi lige passe på ikke at være for dramatiske. Det, at man ikke benytter sig af internet, mobiltelefoni, fjernbetjening kan skyldes, at man ikke mestrer det rent teknisk, men det kan også godt skyldes en frygt for det. Og det tror jeg at vi som politikere skal lytte til. Vi har også en kommunikationsopgave at udføre, nemlig at fortælle om de muligheder, der ligger inden for it og digitalisering.

Hermed er spørgsmålet sluttet.

Det næste spørgsmål er også til videnskabsministeren, men det er af fru Kirsten Brosbøl.