Tak. Socialdemokraterne har foreslået, at vi i de næste 2 år, altså i indeværende år og næste år, bruger op mod 15 mia. kr. på renovering og vedligeholdelse af boliger, som er målrettet energibesparelser. Det har vi gjort, fordi alle kan se, at dansk økonomi er i krise, og at arbejdsløsheden stiger. Det samme gør Danmarks energiforbrug og Danmarks CO2-udslip. Der er derfor brug for en kæmpe operation i det danske samfund i den sektor, der i øjeblikket står for omkring halvdelen af energiforbruget.

Nu har regeringen så sammen med Dansk Folkeparti kommet et lille plaster på såret i form af 1,5 mia. kr., som ikke nødvendigvis er til energirigtige renoveringer, men til renovering af boliger, hvilket også stensikkert vil gavne beskæftigelsen.

Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad klimaministerens plan er for, at der kommer en målrettet indsats til energirenovering af både den offentlige boligmasse og den private boligmasse. Kommer der oven i det her, som man kan kalde en beskæftigelsespakke, en klimapakke til energirigtig renovering og byggeri, som både retter sig mod den offentlige boligmasse og den private boligmasse?

Ministeren.

Nu er jeg jo fuldstændig uenig i beskrivelsen af, at det skulle være et lille plaster på såret at bruge 1,5 mia. kr. i løbet af i år på renovering, herunder energirigtig renovering.

Nu har jeg faktisk ikke nærstuderet Socialdemokraternes forslag, men er man nu sikker på, at det der med at bruge 15 mia. kr. lige ud i det blå faktisk er det, der helt præcist adresserer udfordringerne i byggesektoren? Det, vi er kommet med, vil give en beskæftigelseseffekt på omkring 4.000 årsværk, og det virker her og nu. Tanken er jo altså, at folk sådan set allerede fra i dag kan ringe til deres håndværker, og så kan de få gang i nogle ting.

Der bliver spurgt, om der er fokus på energi. Ja, det er der, for det er sådan, at man kan få 40 pct. af arbejdstimerne, altså lønudgiften, betalt i form af tilskud fra staten, men hvis man laver noget energiorienteret, får man derudover også 20 pct. i tilskud til materialer. Og da der kun kan gives tilskud én gang pr. husstand, er det ret indlysende for mig, at familierne derude vil være ret optaget af at få fundet ud af at få udskiftet vinduer og døre, varmepumper, og hvad det nu kan være, altså få udskiftet nogle af de her ting, hvor man kan se, at man ikke bare kan få arbejdslønnen refunderet, men faktisk også få tilskud til materialer.

Så jeg tror, at det vil virke, og jeg tror, at det vil virke ganske effektivt. Det er jo efter et først til mølle-princip, så det er bare med at få sendt en ansøgning ind så hurtigt som muligt. Meningen med det er ikke, at det skal være et mangeårigt program. Der skal ikke gå 100 år, inden det kan gå i gang. Det kan gå i gang nu.

Hr. Kim Mortensen.

Jeg tvivler ikke på, og jeg tror heller ikke, at der er nogen hverken i byggebranchen eller her i Folketinget, der er i tvivl om, at det her har en beskæftigelseseffekt. Det har det, og derfor har Socialdemokraterne foreslået, at man også gik i gang med den private boligmasse.

Det, vi er mere i tvivl om, er, hvor energiregnskabet er henne. I går så vi, at Københavns Kommune offentliggjorde en målrettet strategi for at sænke CO2-udslippet i Københavns Kommune med 20 pct. gennem en række initiativer.

Jeg har svært ved at se i det her forslag, der er fra regeringen, at der ligger en egentlig strategi for, hvordan vi sænker CO2-udslippet, hvordan vi sænker energiforbruget. Men det kan være, at klima- og energiministeren her kunne fremlægge, hvad det så er for nogle beregninger, der er på, hvor stor reduktionen i energiforbruget og CO2-udslippet er med den her pakke.

Ministeren.

Det kan man jo først sige, når man har set ansøgningerne, og når pengene sådan set er udbetalt. Det, der bare står helt fast, er, at jeg tror, at familierne i Danmark, når de sidder og gør op, om de kunne tænke sig at få 15.000 kr. eller 25.000 kr. i tilskud, for de flestes vedkommende vil vælge at få 25.000 kr. i tilskud, og derfor vil det være klogt at komme med et energiorienteret projekt.

Derudover ligger der jo det, at regeringen kommer, som hr. Kim Mortensen ved, med et udspil til et bygningsreglement, der ikke bare strammer kravene til nybyggeri, men i høj grad også kravene til, hvordan energirenovering i al almindelighed skal foregå overalt i det danske samfund, ikke bare i husholdningerne, også i kommunerne, også i staten.

Vi har en energimærkning i gang af samtlige offentlige bygninger, og samtidig har regeringen sagt, at i 2011 skal energiforbruget i alle statslige bygninger i gennemsnit være reduceret med 10 pct.; det vil sige, at der også på det statslige område i den grad vil være fokus på energirenovering i de kommende år, ellers kan man ikke leve op til det krav - og det krav er jo altså også ledsaget af, at pengene forsvinder igen.

Så man har et ret stærkt incitament til at gå i gang med det, og der er i øvrigt også sat ekstraordinære midler af til at rådgive staten for.

Hr. Kim Mortensen.

Det var jo sådan set den 1. marts, vi skulle have haft et udspil fra regeringen om, hvordan man kommer i gang med nogle målrettede energibesparelser. Det var den 1. marts, at vi skulle have haft sådan en samlet plan for, hvordan man løfter den her opgave, som er meget stor.

Alligevel har regeringen nu valgt at sige, at den så bruger 1,5 mia. kr. på noget, som jeg på klima- og energiministeren kan forstå at der ikke ligger noget regnestykke på energibesparelser bag. Man vælger at sige til kommunerne, at man ikke vil give dem flere penge, og at de må bruge nogle flere af deres egne penge, men ikke nødvendigvis på initiativer, der skal sænke energiforbruget.

Spørgsmålet er, om det ikke havde været klogere af regeringen at have udvist rettidig omhu ved at komme med en målrettet plan for energibesparelser, og så kunne familien Danmark, i forbindelse med at de brugte nogle af de ydelser, så spørge sig selv: Hvordan investerer vi så pengene bedst muligt, så vi både får renovering og energibesparelser for pengene?

Ministeren.

Hr. Kim Mortensen kender udmærket baggrunden for den her forsinkelse, og nu ved hr. Kim Mortensen også, at det ikke er nogen lang forsinkelse, for hr. Kim Mortensen har sådan set været til møde i fredags og ved, at han vil blive indkaldt til møde herom i den kommende uge - og vi er dog stadig væk i marts. Så skal vi nu ikke bevare proportionerne?

Så synes jeg egentlig, at hr. Kim Mortensen må bestemme sig. Er hr. Kim Mortensen glad for de 1,5 mia. kr.? Det forstod jeg på det, hr. Kim Mortensen sagde før, nemlig at det var rigtig godt, og at det virkede, og at det var godt for byggesektoren. Jeg havde måske også fornemmelsen af, at hr. Kim Mortensen godt kan se, at man et eller andet sted altså skal være lidt dum, hvis ikke man sørger for at få gjort noget energirigtigt. Og det er altså også sådan, at ligegyldigt hvad man i øvrigt skal her i kongeriget, er man også nødt til - om det er taget, der skal udskiftes, eller hvad det nu er - at opfylde nogle krav, der gælder dér, og som man er nødt til at iagttage. Det vil jo altså også bl.a. være med til at gøre noget arbejde hvidt, ellers får man jo ikke tilskud til det, og det vil sige, at det bliver gjort efter bogen.

Så jeg synes, hr. Kim Mortensen må bestemme sig. Er det godt med den 1,5 mia. kr.? Det forstår jeg på den ene side at det er. På den anden side skal man også lige brokke sig lidt over, at det hele i virkeligheden kunne være skruet sammen på en helt anden måde.

Det her har et meget målrettet sigte; det gør noget for byggeriet og for energien samtidig. Der er 1,5 mia. kr., og det virker allerede i år.

Tak til hr. Kim Mortensen. Den næste spørger er fru Anne Grete Holmsgaard, og det er stadig spørgsmål til klima- og energiministeren, værsgo.