Spm. nr. S 1075

2) Til statsministeren af:

Kristian Thulesen Dahl (DF):

Idet det kan konstateres, at de sociale forhold for de grønlandske børn nu er så elendige, at der internationalt kræves indgriben, vil statsministeren da støtte De Konservatives krav om at øremærke en del af bloktilskuddet på ca. 3,2 mia. kr. årligt for derigennem at sikre, at sociale problemer som sult, vold, seksuelle overgreb og mange selvmordsforsøg blandt de grønlandske børn bekæmpes?

Det er statsministeren, der lægger ud, værsgo.

De forhold for grønlandske børn, som har været beskrevet i pressen, finder jeg foruroligende, og det må give anledning til overvejelser om, hvordan indsatsen kan forbedres. Men som hr. Thulesen Dahl jo er bekendt med, er sociale forhold og dermed også børns forhold et anliggende for det grønlandske hjemmestyre.

Jeg tror ikke, at problemerne bliver løst, ved at vi fra dansk side øremærker en del af statens tilskud til Grønland. For det er jo ikke sådan, at hjemmestyret og de grønlandske kommuner ikke bruger penge på det sociale område; det gør de rent faktisk. Men det er oplagt, at forholdene for børnene må forbedres gennem det konkrete og målrettede arbejde, og jeg vil gerne sige, at vi fra dansk side er indstillet på at gøre alt, hvad vi kan, for at støtte hjemmestyret i at forbedre den indsats, og vi stiller også gerne faglig bistand til rådighed for hjemmestyret.

Hr. Kristian Thulesen Dahl.

Tak til statsministeren for det her første svar. Vi synes i Dansk Folkeparti, at forholdene på Grønland i forhold til børns vilkår er alarmerende. Vi har udtrykt vores bekymring over forholdene tidligere. Vi har haft flere debatter her i Folketingssalen; en simpel søgning vil vise, at vi for op til flere år siden har debatteret de her markante problemer, og de er desværre fortsat.

Der er meget diskussion om, hvorvidt det så er Danmark eller Grønland selv, der skal løse problemerne, og statsministeren tilbyder nu igen hjælp til Grønland i form af dansk bistand på forskellig vis for at hjælpe de grønlandske myndigheder med at løse problemet.

Men det, jeg gerne vil spørge statsministeren om her i dag, er: Er statsministeren enig med mig i, at det i bund og grund er Danmarks ansvar, at de grønlandske børn har det godt, at de trives, at de ikke lider overlast, at de ikke sulter osv., og at den børnekonvention, som jo er udgangspunktet for den diskussion, vi netop har nu, altså FN's børnekonvention, er underskrevet af Danmark på vegne af hele rigsfællesskabet, og at det dermed er Danmarks ansvar, at forholdene er i orden, og at der derfor må være grænser for, hvor lang tid regeringen blot kan henvise til, at man vil samarbejde med de grønlandske myndigheder om at løse problemerne?

Statsministeren.

Jamen jeg deler jo så absolut hr. Thulesen Dahls bekymring. Det er selvfølgelig også sådan, at børnekonventionen dækker det samlede danske rige, og det vil altså sige Grønland, Færøerne og Danmark.

Det vil selvfølgelig være en stærkt beklagelig situation, hvis det i den store omverden kommer til at fremstå, som om kongeriget Danmark som sådan ikke behandler sine børn ordentligt, fordi der er et problem i Grønland. Derfor har regeringen og hjemmestyret også indgået en samarbejdsaftale tilbage i 2006 med henblik på at styrke samarbejdet i forhold til udsatte børn. Men det siger sig selv, at det samarbejde skal respektere, at det sociale område er overtaget af det grønlandske hjemmestyre og altså er et hjemmestyreanliggende. Der har været afholdt flere møder mellem Velfærdsministeriet og hjemmestyret på embedsmandsplan om, hvordan man kan forstærke indsatsen over for grønlandske børn, og jeg kan oplyse, at velfærdsministeren har planlagt et besøg i Grønland i marts i år, bl.a. for at drøfte forholdene for de grønlandske børn.

Hr. Kristian Thulesen Dahl.

Da vi diskuterede det for vel 1 år siden, tror jeg, at historien også dengang var, at velfærdsministeren ville besøge Grønland, og så skulle vi føle os trygge ved det. Året forinden havde vi også en debat, og i 2005 havde vi en debat. Hver eneste gang er der taget udgangspunkt i den samme triste udvikling for børnene på Grønland, nemlig at de faktisk ikke har det særlig godt. Der er alt for mange eksempler på, at grønlandske børn vantrives, de sulter, og de lider overlast på alle mulige forskellige leder og kanter.

Sagen er bare, at når man nu kigger historisk på det og ser, hvor mange år i træk vi har haft nøjagtig den samme diskussion, og man tager som udgangspunkt, som statsministeren jo også bekræfter her - og tak for det - at det jo er Danmark, der på rigets vegne har undertegnet FN's børnekonvention, hvordan vil statsministeren så på nogen måde sandsynliggøre, at vi kan undgå en situation, hvor det er Danmark, der internationalt bliver set som en nation, der ikke har styr på sine ting, der ikke har orden i sin egen baghave, i form af at der på Grønland altså er de her meget, meget vanskelige situationer for børn?

Statsministeren.

Den situation må vi bestemt ikke komme i, nemlig at Danmark som sådan, om jeg så må sige, bliver hængt ud for ikke at behandle børn ordentligt, på grund af at der måtte være problemer i Grønland. Det er vi nødt til at tage alvorligt, og det gør vi altså også. Derfor er det, at vi i vor kontakt med det grønlandske hjemmestyre hele tiden presser på for, at der bliver gjort en ekstra indsats. Vi har stillet os til rådighed og vil stille os til rådighed med faglig bistand og anden bistand, hvis det ønskes fra grønlandsk side.

Men jeg synes altså, at hr. Thulesen Dahl ligesom vi andre skal respektere, at når man har overladt et område til at være Grønlands ansvar i forbindelse med hjemmestyreloven, må man også respektere, at så er det de grønlandske myndigheder, der først og fremmest skal tage sig af sagen. Hvis ikke vi respekterer, at opgaven er ført over til Grønland, er der jo ikke længere et reelt indhold i hjemmestyret.

Hr. Kristian Thulesen Dahl.

Statsministeren siger det her med, at hvis det ønskes fra grønlandsk side, vil man stille sig til rådighed. Det er lige præcis det, der har været regeringens holdning igennem de her år, hvor vi har drøftet situationen for de grønlandske børn. Det er det, jeg stiller mig uforstående over for.

Hvis det er Danmarks ansvar, hvis det er Danmark, der på hele rigets vegne har påtaget sig forpligtelsen til at sørge for, at børnene i vores rige har det godt, kan det jo ikke nytte noget at sige, at det er op til de grønlandske myndigheder at vurdere, om man vil have hjælp fra dansk side. Altså, jeg erkender fuldt ud det dilemma, statsministeren selvfølgelig står i, at man på den ene side arbejder mod grønlandsk selvstændighed, og har overdraget eller i hvert fald lavet en aftale om at overdrage Grønland de fremtidige olieindtægter fra undergrunden, samtidig med at man forpligter sig til, at de danske skatteydere skal betale op mod 4 mia. kr. om året til det grønlandske samfund, heraf 3,2 mia. kr. direkte som bloktilskud. Så står man med de her massive problemer og kan i den selvstændighedsfase ikke stille noget som helst op. Det er jo statsministerens dilemma. Nu er tiden ved at være gået, men jeg kan love statsministeren, at vi vil forfølge den her sag, i forbindelse med om tingene kommer i orden og det lykkes regeringen at få det samarbejde med de grønlandske myndigheder, der gør, at børnene får tilfredsstillende vilkår.

Statsministeren.

Jamen jeg vil gerne give hr. Thulesen Dahl det klare tilsagn, at regeringen bestemt også vil følge sagen meget nøje i samarbejde med de grønlandske hjemmestyremyndigheder.

Men jeg vil sige til hr. Thulesen Dahl, at det arbejde, regeringen udfører, altså sker på grundlag af en folketingsvedtagelse, som hviler på et overordentlig bredt flertal i Folketinget, et flertal, som Dansk Folkeparti desværre ganske vist ikke er med i. Men det er altså et meget, meget bredt flertal i Folketinget, som har vedtaget, at regeringen opfordres til at stille sin ekspertise og erfaring til rådighed for de grønlandske myndigheder samt drøfte mulige tiltag med hjemmestyret. Samarbejdet bør ske i forståelse med hjemmestyret og med respekt for hjemmestyrets kompetence. Det vedtog Folketinget med et meget bredt flertal den 19. februar 2008. Det er på det grundlag, regeringen fører sin politik.

Tak til hr. Kristian Thulesen Dahl.

Næste spørger til statsministeren er hr. Kamal Qureshi.