B 114 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning
om Danmarks indgåelse af overenskomst af 20. februar 2006
mellem Kongeriget Danmarks regering sammen med Grønlands
Landsstyre på den ene side og Kongeriget Norges regering
på den anden side om afgrænsning af kontinentalsoklen
og fiskerizonerne i området mellem Grønland og
Svalbard.
Fremsat den 5. april 2006 af
udenrigsministeren (Per Stig Møller)
Forslag til folketingsbeslutning
OM DANMARKS INDGÅELSE AF OVERENSKOMST AF
20. FEBRUAR 2006 MELLEM KONGERIGET DANMARKS REGERING SAMMEN MED
GRØNLANDS LANDSSTYRE PÅ DEN ENE SIDE OG KONGERIGET
NORGES REGERING PÅ DEN ANDEN SIDE OM AFGRÆNSNING AF
KONTINENTALSOKLEN OG FISKERIZONERNE I OMRÅDET MELLEM
GRØNLAND OG SVALBARD
Folketinget meddeler sit samtykke til, at
Danmark indgår overenskomst af 20. februar mellem Kongeriget
Danmarks regering sammen med Grønlands landsstyre på
den ene side og Kongeriget Norges regering på den anden side
om afgrænsning af kontinentalsoklen og fiskerizonerne i
området mellem Grønland og Svalbard.
Bemærkninger til foranstående
forslag til folketingsbeslutning
1. Almindelige bemærkninger
Forslaget tilsigter at muliggøre Danmarks
indgåelse af overenskomst af 20. februar 2006 mellem
Kongeriget Danmarks regering sammen med Grønlands landsstyre
på den ene side og Kongeriget Norges regering på den
anden side om afgrænsning af kontinentalsoklen og
fiskerizonerne i området mellem Grønland og Svalbard.
Teksten er med tilhørende kortskitse bilagt forslaget.
I overensstemmelse med FN€™s
Havretskonvention af 1982, der er ratificeret af både Danmark
og Norge, har kyststaterne adkomst til maritime zoner indtil en
afstand af 200 sømil fra basislinjen (kystlinjen). I det
pågældende havområde er afstanden mellem kysterne
imidlertid over en strækning på 795 km mindre end 400
sømil. Der ville derfor opstå en overlapning mellem
fulde 200 sømils zoner, dækkende et område
på ca. 150.000 km2. Begge parter har hidtil i
deres respektive lovgivning defineret grænsen i dette
område som "midtlinjen" uden præcis angivelse af dens
forløb. Dette skyldes, at de basispunkter på
Grønlands og Svalbards kyster, ud fra hvilke midtlinjen
skulle konstrueres, endnu ikke var beregnet.
For Svalbards vedkommende var de nye basislinjer
færdigberegnet i 2001. For Grønlands vedkommende blev
en eksklusiv økonomisk zone (EEZ) på 200 sømil
etableret den 1. november 2004 ved anordning nr. 1005 af 15.
oktober 2004 om ikrafttræden for Grønland af lov nr.
411 af 22. maj 1996 om eksklusive økonomiske zoner. Dette
skete på grundlag af nyberegnede basispunkter med
præcis angivelse af længde og bredde opmålt i et
tidssvarende internationalt koordinatsystem.
Herefter var vejen banet for den fra begge sider
længe ønskede præcise definition af midtlinjen,
og forhandlingsforløbet tilrettelagdes ved uformelle
konsultationer i foråret/sommeren 2005. Parterne
bekræftede herunder deres enighed om anvendelse af
midtlinjeprincippet ved grænsedragningen.
I konklusion af konsultationerne besluttede man
indledningsvis at nedsætte en teknisk arbejdsgruppe,
bestående af danske og norske geodæter, der i
efterårets løb udarbejdede forslag til en praktisk
definition af midtlinjen.
Beregningen foregik på grundlag af parternes
gensidigt accepterede kystbasislinjer samt punkter på Tobias
Ø, der ligger uden for basislinjesystemet ved
Grønlands kyst.
Parterne præciserede endvidere under
forhandlingerne, at overenskomsten er uden præjudice for
såvel den fremtidige grænsedragning på en
eventuel udvidet kontinentalsokkel uden for 200 sømil i
henhold til Havretskonventionens artikel 76 som for fortolkningen
af Spitzbergen-traktaten af 1920, der regulerer forholdet mellem
Norge og de øvrige traktatparter, herunder Danmark, med
hensyn til forvaltning og udnyttelse af Svalbards ressourcer.
Forhandlingerne lededes fra dansk side af
Udenrigsministeriet i samarbejde med Grønlands landsstyre,
der også var repræsenteret i forhandlingsdelegationen.
Ud over de forberedende ekspertmøder på teknisk niveau
afholdtes to møder mellem forhandlingsdelegationerne. Disse
nåede den 16. januar 2006 frem til den foreliggende
overenskomsttekst, som undertegnedes den 20. februar 2006.
Det er parternes ønske, at overenskomsten
træder i kraft snarest. Den norske regering forelægger
samtidig forslag for Stortinget herom.
Grønlands landsstyre har efter afslutning af
de interne procedurer i Grønland meddelt sit samtykke til
indgåelse af overenskomsten.
Høring:
Forslaget har været sendt i høring hos
Statsministeriet, Forsvarsministeriet (Forsvarskommandoen),
Justitsministeriet, Transport- og Energiministeriet, Ministeriet
for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Dansk Polar Center,
Energistyrelsen, Farvandsvæsenet, GEUS, Kort &
Matrikelstyrelsen, Miljøstyrelsen og Søfartsstyrelsen
samt Grønlands landsstyre og Færøernes
landsstyre, som alle har deltaget i forberedelsen af
forhandlingerne. Der fremkom under høringen ingen
substantielle bemærkninger.
Lovændringer:
Forslaget indebærer ikke behov for
lovændringer. Den aftalte grænselinje vil blive
indarbejdet i en ændring af bekendtgørelse nr. 1020 af
20. oktober 2004 om den eksklusive økonomiske zone ved
Grønland.
Forholdet til EU-retten:
Forslaget berøres ikke af EU-retten.
Samfundsøkonomiske
konsekvenser:
Ingen.
Erhvervsøkonomiske
konsekvenser:
Ingen.
Miljømæssige
konsekvenser:
Ingen.
2. Bemærkninger til
overenskomstens enkelte bestemmelser.
Præamblen:
Heri bekræftes, at aftalen alene
berører områder inden for 200 sømil fra
basislinjerne. Det forudses imidlertid, at der til sin tid vil
blive behov for at afgrænse parternes kontinentalsokler uden
for 200 sømil. Behovet beror på, hvilke områder
henholdsvis Danmark/Grønland og Norge vil kunne opnå
adgang til i forbindelse med den fastlæggelse af
kontinentalsoklens ydergrænser, der vil ske efter
forelæggelse for Kommissionen for Kontinentalsoklens
Grænser (CLCS), der er nedsat i medfør af
FN€™s Havretskonvention af 1982. Denne
forelæggelse vil fra norsk side finde sted i
indeværende år. Danmark/Grønland vil
først senere (2008) have samlet de fornødne data fra
området til en forelæggelse for CLCS. Der
pågår imidlertid uformelle konsultationer med Norge ud
fra en gensidig forståelse af, at forventede overlappende
krav uden for 200 sømil til sin tid skal gøres til
genstand for forhandling.
Artikel 1:
Heri fastlægges grænsen inden
for 200 sømil som en serie rette geodætiske linjer,
der forbinder de i artiklen anførte punkter 1 €" 12.
Grænselinjen er til illustration gengivet på den
kortskitse, som er bilagt overenskomsten.
Artikel 2:
I overensstemmelse med sædvanlig
international praksis i afgrænsningsaftaler fastlægges
regler for, hvorledes parterne skal forholde sig, hvis der findes
grænseoverskridende mineralforekomster, dvs.
sammenhængende forekomster af f.eks. olie eller gas, der
ligger på begge sider af den aftalte grænselinje.
Gør en af parterne gældende, at der er tale om en
sådan forekomst, skal parterne indlede drøftelser om
dens udstrækning og muligheden for udnyttelse. Den part, der
har ønsket drøftelsen, skal fremkomme med beviser for
forekomsten. Begge parter skal tilstræbe, at alle relevante
informationer stilles til rådighed for drøftelserne.
Hvis en af paterne begærer det, skal der træffes aftale
om udnyttelsen af en forekomst, som kan udnyttes fra begge sider af
grænsen, eller hvor udnyttelsen på den ene side af
grænsen ville påvirke udnyttelsesmulighederne på
den anden side. Det bestemmes tillige, at parterne skal gøre
deres yderste for at løse enhver uenighed så hurtigt
som muligt, og at der kan blive tale om at indhente udtalelser fra
uafhængige eksperter til brug herfor.
Artikel 3:
Den aftalte grænselinje tjener alene
til inden for 200 sømil at adskille parternes
kontinentalsokkelområder og fiskerizoner, på den norske
side den såkaldte "fiskevernsone" ved Svalbard.
Overenskomsten er uden præjudice for andre folkeretlige
spørgsmål, såsom en fremtidig
grænsedragning uden for 200 sømil eller fortolkningen
af Spitzbergen-traktaten af 1920, der regulerer forholdet mellem
Norge og de øvrige traktatparter, herunder Danmark, med
hensyn til forvaltning og udnyttelse af Svalbards ressourcer.
Artikel 4:
Heri bestemmes, at overenskomsten
træder i kraft, når parterne skriftligt har meddelt
hinanden, at de hertil nødvendige procedurer er afsluttet.
Meddelelsen vil fra dansk side først kunne afgives, efter at
Folketingets samtykke foreligger.
Overenskomst mellem Kongeriget Danmarks
regering sammen med Grønlands landsstyre på den ene
side og Kongeriget Norges regering på den anden side om
afgrænsning af kontinentalsoklen og fiskerizonerne i
området mellem Grønland og Svalbard
Kongeriget Danmarks regering sammen med
Grønlands landsstyre på den ene side og Kongeriget
Norges regering på den anden side er
ud fra ønsket om at fastholde og
styrke det gode naboforhold mellem Danmark/Grønland og
Norge, og
som vil vende tilbage til
afgrænsningen af kontinentalsoklen uden for 200 sømil
i forbindelse med fastlæggelsen af kontinentalsoklens
ydergrænser,
blevet enige om følgende:
Artikel 1
Inden for 200 sømil regnet fra de
basislinjer, hvorfra hver parts søterritorium måles,
er grænselinjen mellem parternes dele af kontinentalsoklen i
området mellem Grønland og Svalbard, som tillige
udgør grænselinjen mellem den eksklusive
økonomiske zone ved Grønland og fiskevernsonen ved
Svalbard, beregnet ud fra midtlinjen mellem de relevante
kyststrækninger på Grønland og Svalbard samt
på grundlag af parternes forhandlinger og er fastsat som
rette linjer mellem følgende punkter i den
rækkefølge, som er angivet nedenfor:
Punkt 1: | 83° 43€™ 05,93" N | 7° 59€™ 18,30" E |
Punkt 2: | 83° 33€™ 23,74" N | 7° 37€™ 47,16" E |
Punkt 3: | 82° 20€™ 55,05" N | 5° 51€™ 21,39" E |
Punkt 4: | 82° 01€™ 10,72" N | 4° 34€™ 05,01" E |
Punkt 5: | 81° 17€™ 01,34" N | 2° 12€™ 21,55" E |
Punkt 6: | 79° 52€™ 55,98" N | 1° 38€™ 14,63" W |
Punkt 7: | 79° 13€™ 57,24" N | 2° 21€™ 19,13" W |
Punkt 8: | 79° 05€™ 23,99" N | 2° 32€™ 16,13" W |
Punkt 9: | 78° 20€™ 00,00" N | 3° 20€™ 37,95" W |
Punkt 10: | 77° 36€™ 36,88" N | 3° 12€™ 52,76" W |
Punkt 11: | 77° 11€™ 00,20" N | 2° 54€™ 56,32" W |
Punkt 12: | 76° 54€™ 50,42" N | 2° 47€™ 22,98" W |
Alle rette linjer er geodætiske linjer.
De ovenfor nævnte punkter er defineret i
geografisk bredde og længde i henhold til World Geodetic
System 1984 (WGS84).
Grænselinjen og ovennævnte punkter er
til illustration indtegnet på den kortskitse, som er vedlagt
denne overenskomst.
Artikel 2
Dersom der konstateres en mineralforekomst
i eller på den ene parts kontinentalsokkel, og den anden part
er af den opfattelse, at forekomsten strækker sig ind
på dennes kontinentalsokkel, kan den sidstnævnte part
ved fremlæggelse af det materiale, hvorpå opfattelsen
støttes, gøre dette gældende over for den
førstnævnte part.
Dersom en sådan opfattelse gøres
gældende, skal parterne indlede drøftelser om
forekomstens udstrækning og muligheden for udnyttelse. Under
disse drøftelser skal den part, som har taget initiativ til
dem, underbygge sin opfattelse med bevisligheder hidrørende
fra geofysiske data og geologiske data, herunder boredata,
når sådanne måtte foreligge, og begge parter skal
gøre sig størst mulige bestræbelser for at
sikre, at alle relevante informationer stilles til rådighed
for disse drøftelser. Dersom det ved drøftelserne
konstateres, at forekomsten strækker sig over begge parters
kontinentalsokkel, samt at forekomsten på den ene parts
kontinentalsokkel helt eller delvis vil kunne udnyttes fra den
anden parts kontinentalsokkel, eller at udnyttelsen af forekomsten
på den ene parts kontinentalsokkel ville påvirke
mulighederne for udnyttelse af forekomsten på den anden parts
kontinentalsokkel, skal der på begæring af en af
parterne træffes aftale om udnyttelsen af forekomsten,
herunder om hvorledes en sådan forekomst kan udnyttes mest
effektivt, og om hvordan udbyttet skal fordeles.
Parterne skal gøre deres yderste for at
løse enhver uenighed så hurtigt som muligt.
Såfremt parterne ikke når til enighed, skal de i
fællesskab overveje alle foreliggende muligheder for at
bringe den fastlåste situation til ophør, herunder ved
at indhente udtalelser fra uafhængige eksperter.
Artikel 3
Denne overenskomst er uden præjudice
for hver af parternes holdning med hensyn til
spørgsmål, som ikke reguleres af denne overenskomst,
herunder spørgsmål om deres udøvelse af
suveræne rettigheder eller jurisdiktion over havet, havbunden
og dens undergrund.
Artikel 4
Denne overenskomst træder i kraft,
når parterne skriftligt har meddelt hinanden, at de hertil
nødvendige procedurer er afsluttet.
Udfærdiget i København den
20. februar 2006 i to eksemplarer på dansk, grønlandsk
og norsk, således at de tre tekster har samme gyldighed.
For Kongeriget Danmarks regering
KUNNGEQARFIK DANMARKIP
NAALAKKERSUISUI SINNERLUGIT
Per Stig Møller
Grønlandsk tekst
Kunngeqarfik Danmarkip
naalakkersuisuisa Kalaallit Nunaanni Naalakkersuisut peqatigalugit
illuatungaanilu Kunngeqarfik Norgep naalakkersuisuisa akornanni
Kalaallit Nunaata Svalbard-illu akornanni nunavissuup immap
naqqaniittup aamma aalisarsinnaanermut oqartussaaffigisap
killeqarfilerneqarnissaanut isumaqatigiissutissatut
Kunngeqarfik Danmarkip naalakkersuisuisa
Kalaallit Nunaanni Naalakkersuisut peqatigalugit illuatungaanilu
Kunngeqarfik Norgep naalakkersuisuisa
Danmarkip/Kalaallit Nunaata Norge-llu
akornanni pitsaasumik sanilereeqatigiinnerup
aalajangiusimaneqarnissaanik nukittorsarneqarnissaanillu
kissaateqarneq aallaavigalugu, aamma
nunavissuup immap naqqaniittup 200
sømilinik avasinnerusumut killeqarfilerneqarnissaa
uterfiginiarlugu nunavissuup immap naqqaniittup killiffiisa isuisa
aalajangersarneqarneranut atatillugu
tulliuttut
isumaqatigiissutigisimavaat:
Artikel 1
200 sømilip iluani tunngaviusumik
killeqarfinniit, taakkunaninngaanniit illuatungeriit tamarmik
imaatigut oqartussaaffigisai uuttortarneqartartut, killeqarfittut
titarneraat una illuatungeriinnit nunavissuup immap naqqaniittup
oqartussaaffigisaasa akornat Kalaallit Nunaata Svalbard-illu
akornanni sumiiffimmi, taannalu aamma Kalaallit Nunaata eqqaani
oqartussaaffigisap aamma Svalbard-ip eqqaani aalisarsinnaanermut
oqartussaaffigisap akornanni aningaasarsiornikkut
oqartussaaffigisamut killeqarfiuvoq, naatsorsorneqarsimalluni
Kalaallit Nunaata attuumassuteqartumik sineriaata Svalbard-illu
akornani qeqqatigut titarneq aallaavigalugu kiisalu illuatungeriit
isumaqatiginninniarnerat tunngavigalugu
aalajangersarneqarsimallunilu immikkoortut tulliuttut ataani
taaneqarsimasut tulleriinnerisa akornanni titarnertut
eqqortutut:
Immikkoortoq 1: | 83° 43€™ 05,93" N | 7° 59€™ 18,30" E |
Immikkoortoq 2: | 83° 33€™ 23,74" N | 7° 37€™ 47,16" E |
Immikkoortoq 3: | 82° 20€™ 55,05" N | 5° 51€™ 21,39" E |
Immikkoortoq 4: | 82° 01€™ 10,72" N | 4° 34€™ 05,01" E |
Immikkoortoq 5: | 81° 17€™ 01,34" N | 2° 12€™ 21,55" E |
Immikkoortoq 6: | 79° 52€™ 55,98" N | 1° 38€™ 14,63" W |
Immikkoortoq 7: | 79° 13€™ 57,24" N | 2° 21€™ 19,13" W |
Immikkoortoq 8: | 79° 05€™ 23,99" N | 2° 32€™ 16,13" W |
Immikkoortoq 9: | 78° 20€™ 00,00" N | 3° 20€™ 37,95" W |
Immikkoortoq 10: | 77° 36€™ 36,88" N | 3° 12€™ 52,76" W |
Immikkoortoq 11: | 77° 11€™ 00,20" N | 2° 54€™ 56,32" W |
Immikkoortoq 12: | 76° 54€™ 50,42" N | 2° 47€™ 22,98" W |
Titarnerit narlusuut tamarmik nunami uuttortaanermi
titarnerupput.
Immikkoortut qulaani taaneqartut
nassuiarneqarsimapput World Geodetic System 1984-imeersoq (WGS84)
naapertorlugu nunap uuttortarneqarnerani allorniusatut
sanimukaartutut ammukartutullu.
Killeqarfittut titarneq immikkoortullu qulaani
taaneqartut titartaganngortinniarlugit nunap assingatut
titartakkamut ikkussuullugit titartarneqarsimapput
isumaqatigiissummut matumunnga ilanngunneqarsimasumut.
Artikel 2
Paasineqassagaluarpat nunavissuarmi immap
naqqaniittumik aatsitassaqartoq illuatungerisap
oqartussaaffigisaani aappaaniluunniit, iluatungiusorlu ima
isumaqarpat, aatsitassaqassuseq pineqartup nunavissuarmi immap
naqqani oqartussaaffigisaanut siaruarsimasoq, illuatungiusup
taaneqartup kingulliup paasissutissanik saqqummiussinermigut
taakkunuuna taamannak paasinnissimaneq tapersersorneqarluni,
illuatungiusumut taaneqartumut siullermut tamanna
atortussanngortissinnaavaa.
Taamatullu paasinninneq
atortussaanngortinneqassappat, illuatungeriinnik
oqaloqatigiittoqassalissaq aatsitassaqassutsip siaruarsimanera
iluaqutigineqarsinnaaneranilu periarfissat pillugit. Taamatut
oqaloqatiginninnerni illuatungiusup taamaasiornissamut
suliniuteqartuusup, paasinninnini tunngavilersussavaa
uppernarsaatinik nunap pileriartorsimaneratigut nunallu
sananeqaataatigut paasissutissanik, taakkununnga ilanngullugit
qillerinernit paasissutissanik tamakkuninnga peqartoqarpat
saqqummiussaqarnikkut, illuatungeriillu marluullutik sapinngisamik
annertunerpaanik iliuuseqarniassapput qularnaarniarlugit,
paasissutissat attuumassuteqartut tamarmik taamatut
oqaloqatigiinnernut atugassanngorlugit saqqummiunneqarnersut.
Oqaloqatigiinnerni paasineqassagaluarpat, aatsitassaqarfik
nunavissuup immap naqqani illuatungiusut marluullutik
oqartussaaffigisaannut siuaruarsimasuusoq, kiisalu aatsitassaqarfik
illuatungiusup nunavissuup immap naqqani oqartussaaffigisaanniittoq
illuatungiusup nunavissuup immap naqqani oqartussaaffigisaaniit
tamakkiisumik ilaannakuusumilluunniit iluaqutiginiarneqarsinnaasoq,
imaluunniit aatsitassaqarfik illuatungiusup immap naqqani
oqartussaaffigisaaniittup iluaqutiginiarneqarsinnaanerani
illuatungiusup immap naqqani oqartussaaffigisaa
sunnerneqarsinnaasoq, illuatungeriinnit qinnuteqartoqarneratigut
isumaqatigiissutigineqassaaq, pingaartumik periuseq pillugu
taamatut aatsitassaqarfik qanoq pimoorussaanerpaamik
iluaqutigineqarsinnaanersoq pillugu aammalu taamaasiornermiit
iluanaarutit qanoq iliorluni aviffigeqatigineqarsinnaanersut
pillugit.
Illuatungeriit sapinngissamik annertunerpaamik
iliuuseqarniassapput saqitsaannerusinnaasut suulluunniit
sukkanerpaamik aaqqiiviginiarlugit. Illuatungeriilli
isumaqatigiissinnaanngippata, ataatsimoorlutik
periarfissaasinnaasut tamaasa eqqarsaatersuuteqarfigissavaat
ingerlariaqqissinnaajunnaarneq aaqqiiviginiarlugu, tassunga
ilanngullugu immikkut ilisimasalinnit arlaannaannulluunniit
attuumassuteqanngitsunik oqaaseqaatinik pissarsiniarlutik.
Artikel 3
Isumaqatigiissut manna illuatungeriit
tamat isummernerinut inatsisiliornikkut sunniuteqartussaanngilaq
apeqqutinut, isumaqatigiissummit matuminnga
aqutsivigineqanngitsunut tunngatillugu, taakkununnga ilanngullugit
namminersortuunermik illersuinermut, imaanut, immap naqqanut
imavissuullu naqqanut namminersortuunermi piginnaatitaaffinnut
imaluuniit inatsisiliornikkut oqartussaaffigisanut.
Artikel 4
Isumaqatigiissut manna atortuulissaaq,
illuatungeriit allakkatigut imminnut nalunaarfigisimalerpata,
tamatumunnga tunngatillugu pisariaqartinneqartunik periusissat
naammassineqarsimasut.
Sulineqarpoq Københavnimi
februaarip 20-anni 2006 naqitat marlungorlugit danskisut,
kalaallisut aamma norskisut, taamaasillutik oqaasertat pingasuusut
assigiimmik atuuffeqarlutik.
For Grønlands landsstyre
KALAALLIT NUNAANNI
NAALAKKERSUISUT SINNERLUGIT
Iinuuteq Holm Olsen
Norsk tekst
Overenskomst mellom Kongeriket Danmarks
regjering sammen med Grønlands landsstyre på den ene
side og Kongeriket Norges regjering på den annen side om
avgrensning av kontinentalsokkelen og fiskerisonene i området
mellom Grønland og Svalbard
Kongeriket Danmarks regjering sammen med
Grønlands landsstyre på den ene side og
Kongeriket Norges regjering på den
annen side
ut fra ønsket om å fastholde
og styrke det gode naboforhold mellom Danmark/Grønland og
Norge, og
som vil komme tilbake til avgrensningen
av kontinentalsokkelen utenfor 200 nautiske mil i forbindelse med
fastsettelsen av kontinentalsokkelens yttergrenser,
er blitt enige om følgende:
Artikkel 1
Innenfor 200 nautiske mil regnet fra de
grunnlinjer, hvorfra hver av partenes sjøterritorium
måles, er grenselinjen mellom partenes deler av
kontinentalsokkelen i området mellom Grønland og
Svalbard, som også utgjør grenselinjen mellom den
eksklusive økonomiske sone ved Grønland og
fiskevernsonen ved Svalbard, beregnet ut fra midtlinjen mellom
relevante kyststrekninger på Grønland og Svalbard samt
på grunnlag av partenes forhandlinger og fastsatt som rette
linjer mellom følgende punkter, i den rekkefølge som
er angitt nedenfor:
Punkt 1: | 83° 43€™ 05,93" N | 7° 59€™ 18,30" E |
Punkt 2: | 83° 33€™ 23,74" N | 7° 37€™ 47,16" E |
Punkt 3: | 82° 20€™ 55,05" N | 5° 51€™ 21,39" E |
Punkt 4: | 82° 01€™ 10,72" N | 4° 34€™ 05,01" E |
Punkt 5: | 81° 17€™ 01,34" N | 2° 12€™ 21,55" E |
Punkt 6: | 79° 52€™ 55,98" N | 1° 38€™ 14,63" W |
Punkt 7: | 79° 13€™ 57,24" N | 2° 21€™ 19,13" W |
Punkt 8: | 79° 05€™ 23,99" N | 2° 32€™ 16,13" W |
Punkt 9: | 78° 20€™ 00,00" N | 3° 20€™ 37,95" W |
Punkt 10: | 77° 36€™ 36,88" N | 3° 12€™ 52,76" W |
Punkt 11: | 77° 11€™ 00,20" N | 2° 54€™ 56,32" W |
Punkt 12: | 76° 54€™ 50,42" N | 2° 47€™ 22,98" W |
Alle rette linjer er geodetiske linjer.
De ovenfor nevnte punkter er definert i geografisk
bredde og lengde i henhold til World Geodetic System 1984
(WGS84).
Grenselinjen og ovennevnte punkter er til
illustrasjon inntegnet på den kartskisse som er vedlagt denne
overenskomst.
Artikkel 2
Dersom det konstateres en mineralforekomst
i eller på den ene parts kontinentalsokkel, og den annen part
er av den oppfatning at forekomsten strekker seg inn på
dennes kontinentalsokkel, kan den sistnevnte part ved fremleggelse
av det materiale oppfatningen støttes på, gjøre
dette gjeldende overfor førstnevnte part.
Dersom en slik oppfattelse gjøres gjeldende,
skal partene innlede drøftelser om forekomstens utstrekning
og muligheten for utnyttelse. Under disse drøftelser skal
den part som har tatt initiativet til disse, underbygge sin
oppfatning med dokumentasjon av geofysiske data og geologiske data,
herunder borredata når slike måtte foreligge, og begge
parter skal gjøre seg størst mulige bestrebelser for
å sikre at all relevant informasjon stilles til
rådighet for disse drøftelser. Dersom det ved
drøftelsene konstateres at forekomsten strekker seg over
begge parters kontinentalsokkel, samt at forekomsten på den
ene parts kontinentalsokkel helt eller delvis vil kunne utnyttes
fra den annen parts kontinentalsokkel, eller at utnyttelsen av
forekomsten på den ene parts kontinentalsokkel ville
påvirke mulighetene for utnyttelse av forekomsten på
den annen parts kontinentalsokkel, skal det på
begjæring av en av partene treffes avtale om utnyttelsen av
forekomsten, herunder om hvordan en slik forekomst kan utnyttes
mest effektivt, og om hvordan utbyttet skal fordeles.
Partene skal gjøre sitt ytterste for å
løse enhver uenighet så raskt som mulig. Hvis partene
ikke blir enige, skal de i fellesskap overveie alle foreliggende
muligheter for å bringe den fastlåste situasjon til
opphør, herunder ved å innhente uttalelser fra
uavhengige eksperter.
Artikkel 3
Denne overenskomst vil ikke prejudisere de
respektive parters holdning med hensyn til spørsmål
som ikke reguleres av denne overenskomst, herunder
spørsmål om deres utøvelse av suverene
rettigheter eller jurisdiksjon over havet, havbunnen og dens
undergrunn.
Artikkel 4
Denne overenskomst trer i kraft, når
partene skriftlig har meddelt hverandre at de nødvendige
prosedyrer er gjennomført.
Utferdiget i København den 20.
februar 2006 i to eksemplarer på dansk, grønlandsk og
norsk, slik at de tre tekster har samme gyldighet.
For Kongeriget Norges regering
KUNNGEQARFIK NORGEP
NAALAKKERSUISUI SINNERLUGIT
Jonas Gahr Støre
