Forfatning

En forfatning beskriver de helt overordnede rammer for en stat og dens opbygning. I Danmark er det grundloven.

Danmarks første grundlov blev vedtaget i 1849. Det er den vigtigste lov i Danmark, og ingen lov må være i strid med den. Hvis Folketinget vedtager en lov, som strider mod grundloven, erklærer domstolene loven ugyldig.

I grundloven er der regler om, hvordan Folketinget bliver valgt, hvordan regeringen dannes, og hvad staten kan bestemme for den enkelte borger. Det er også grundloven, der sikrer, at vi i Danmark har bl.a. ytringsfrihed, religionsfrihed og foreningsfrihed.