Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af lovforslag nr. L 129:

Forslag til lov om ændring af konkursloven. (Revision af konkurskarantænereglerne).

Af justitsministeren (Peter Hummelgaard).

(Fremsættelse 13.03.2024).

Forhandlingen er åbnet. Første ordfører er hr. Bjørn Brandenborg, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Nu kan den her slags lovforslag jo hurtigt blive en smule tekniske og kedelige, og derfor tror jeg, jeg vil starte med at dele en oplevelse og en lille vittighed, som jeg modtog, efter at jeg havde fremlagt det her lovforslag på vanlig vis for gruppen. Der var nemlig en af mine partikollegaer, der spurgte mig, om jeg vidste, hvad verdens fattigste konge hed. Jeg svarede: Det ved jeg ikke. Og så svarede han: Han hedder kong Kurs. Og således er vi opmuntret til det her lovforslag, der indeholder en række forslag til ændringer af vores konkurslov.

Mere konkret har lovforslaget til formål at gennemføre en revision af konkurslovens regler om konkurskarantæne, og lovforslaget bygger på Konkursrådets betænkning nr. 1582/2023 om revision af reglerne om konkurskarantæne med tilhørende lovudkast. Konkurskarantænereglerne er til for at beskytte forbrugeren og andre erhvervsdrivende mod groft uforsvarlig adfærd fra erhvervsdrivende, som kan føre til tab og skade. Samtidig er det vigtigt for tilliden til vores erhvervsliv og samfund generelt, at man som borger kan vide, at der bliver grebet ind over for folk, som bliver ved med at foretage groft uforsvarlig forretningsførelse.

På baggrund af den meget grundige betænkning, som Konkursrådet kom med sidste år, lægges der op til nu at udvide og justere på en lang række af reglerne, og så lægges der op til, at der på sigt skal være fuld adgang for offentligheden, så også den helt almindelige borger kan få mulighed for at tilgå konkurskarantæneregisteret og beskytte sig selv mod potentielle tab. Det synes vi selvsagt er godt. Vi skal have nogle konkurskarantæneregler, som beskytter den almindelige borger og erhvervsdrivende, og som sender et klart signal om, at vi som samfund ikke vil acceptere, at nogle personer gang på gang udviser uretmæssigt eller uforsvarlig forretningsadfærd. Der skal være konsekvenser for dem, der handler i strid med reglerne. Så vi støtter selvfølgelig forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der en kort bemærkning til fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Det her lovforslag er blevet til på baggrund af en række anbefalinger fra Konkursrådet, og det er anbefalinger, som regeringen i vid udstrækning følger, på nær et enkelt, og det handler om det her register for konkurskarantæne. Der vælger regeringen altså at gå imod Konkursrådet ved i lovforslaget at foreslå et fuldkommen åbent og offentligt tilgængeligt register. Hvorfor vælger regeringen ikke at følge Konkursrådets anbefalinger?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Da man lavede de oprindelige regler, gik man til det med et, tror jeg man kan sige, forsigtighedens princip, og man aftalte jo også, at man skulle evaluere det igen. Når vi har valgt den her model med mest mulig åbenhed, er det, fordi det her for os også handler om at sende et meget klart signal til de helt almindelige erhvervsdrivende og danskere, som skal ud og lave aftaler med folk, om, at man har mulighed for at kunne få et indblik i, om det er nogen, der tidligere er blevet pålagt konkurskarantæne.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Men alt det kan man jo sagtens få, hvis man vælger en model, som ikke går helt så langt. Man kan jo læse i høringssvarene, at der er en stor bekymring for, at den her helt åbne, offentlige model vil medføre, at færre iværksættere vil gå i gang med at forfølge deres drømme, at flere ikke tør begive sig ud i at starte forretning op, fordi man simpelt hen er bange for at havne i et helt offentligt register. Så hvorfor har man ikke valgt den tilpassede model, nemlig model 2 kombineret med model 4, således at man altså stadig væk vil kunne offentliggøre de grove tilfælde af konkurskarantæner, men ikke alle konkurskarantæner?

Ordføreren.

Det har vi ikke, fordi vi synes, der skal være fuld åbenhed omkring det. Og så er der jo mange forskellige måder, man kan lave sådan et system på. Man kan jo f.eks. sige, at man skal verificere sig selv, når man skal tilgå sådan et system. Det kunne f.eks. være, at man skulle bruge sit NemID til at logge ind, så man altså sørger for, at man skal registrere sig, når man går ind og tilgår de forskellige oplysninger. Og hvis man så på en eller anden måde oplever, at der er nogle udfordringer, f.eks. med det, som ordføreren fremhæver i forhold til iværksættere eller folk, der møder det andre steder i de forskellige systemer, så må man jo selvfølgelig tage den derfra.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Preben Bang Henriksen for Venstre. Værsgo.

Tak for det. Det er godt og vel 10 år siden, at vi debatterede en eventuel konkurskarantæne og vi indførte den som en regel i konkursloven. På det tidspunkt sagde Venstres ordfører – og jeg er alt for fint et menneske til at nævne, hvem det var – at der var én mangel ved det pågældende forslag, og det var, at karantæneregistreret ikke var offentligt tilgængeligt. Det må jeg så sige at jeg synes konkurskarantænesystemet har været præget af, og jeg synes ikke, vi har fået nok ud af det. Det får vi imidlertid nu, og derfor skal der lyde en stor tak til justitsministeren for at have benytte sig af den ene af de fire løsningsmodeller, som man fandt frem til i rådet. Og det, at det bliver et offentligt tilgængeligt register, er jo det, der gør registeret noget værd, for nu at sige det på godt dansk. Det er jo det, der er med til at advare medkontrahenter og andre firmaer, der indgår aftale med den pågældende person, om, at ham eller hende skal man passe på, fordi vedkommende har haft en blakket fortid med en groft uforsvarlig forretningsførelse. Derved bliver registreret noget værd, og derfor kommer Venstre til at gøre nøjagtig det samme, som vi anbefalede for 10 år siden, nemlig at gå ind for et offentligt tilgængeligt register og det vil sige stemme for det her forslag.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Jeg vil bare lige læse lidt op fra et af høringssvarene: »Vi ved, at de fleste opfatter en konkurs som et personligt nederlag, der påvirker dem over meget lang tid. Ikke kun økonomisk men i høj grad også mentalt og i forhold til deres omgivelser. Derfor må der ikke skabes frygt for, at man automatisk havner i et konkurs-register, hvis ens virksomhed går ned. Iværksættere løber en risiko, som samfundet har glæde af. Indimellem vil der uvægerligt komme situationer, hvor en virksomhed – på helt ærlig og redelig vis – må dreje nøglen om. Det skal der være plads til uden frygt for, at man bliver stemplet«.

Er Venstre ikke enig i, at med et fuldt åbent konkurskarantæneregister risikerer man, at det går ud over iværksætteriet, sådan som det bliver beskrevet i mange af høringssvarene?

Ordføreren.

Nej, nej, for det, der netop blev sagt i citatet her, var jo, at man automatisk endte i det pågældende konkurskarantæneregister. Det er sandelig ikke et sted, man ender automatisk, fordi man går konkurs. Alle kan gå konkurs, det være, hvad det være vil, men man ender jo først i karantæneregisteret, hvis der kommer en dom, der siger, at man har gjort sig skyldig i groft uforsvarlig forretningsførelse. Og dem, der bliver dømt for groft uforsvarlig forretningsførelse, kommer jeg ikke til at holde hånden over.

Spørgeren med sin anden korte bemærkning.

Men i flere af høringssvarene bliver det jo netop beskrevet, hvordan iværksætteri kommer under pres. Og til det vil jeg egentlig bare spørge om noget. Når nu regeringen har sagt, at den vil komme med en iværksætteriplan – den har vi jo ikke set så meget til – kan ordføreren så forstå, at der, hvis der sidder nogen ude og følger med, sidder nogle tilbage med den overbevisning, at regeringen ikke gør ret meget for iværksætterne i det her land, men at et konkurskarantæneregister rent faktisk i høj grad vil kunne sætte en i offentlig gabestok i 3 og endda helt op til 10 år?

Tak. Ordføreren.

At der skulle være iværksættere, der frygter det her, forstår jeg ikke spor af. Jeg kan forstå, at en iværksætter frygter at gå konkurs – han kunne gå konkurs i går, han kan gøre det i morgen og fremover. Det er selvfølgelig en almindelig frygt. Men at frygte, at man pludselig bliver dømt for groft uforsvarlig forretningsførelse og dermed ender i konkursregisteret, behøver, jeg havde nær sagt almindelige, ordentlige fallenter ikke at frygte. Det kræver faktisk en hel del, hvis man skal den vej omkring. Skifteretten kan indstille til det, og en dommer skal i givet fald afslutte det.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken til fru Lisbeth Bech-Nielsen, Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet. Jeg er her i dag i stedet for vores retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt, der ikke kunne være her. Tak for forslaget, som reviderer reglerne om konkurskarantæne på baggrund af Konkursrådets meget grundige arbejde med betænkning nr. 1582. Vi er i SF optaget af, at forbrugerne til enhver tid er i stand til at vurdere, hvem de handler med, og at forbrugerne altid har de bedste muligheder for at vurdere risikoen ved at indgå aftaler med en part, der måtte være idømt konkurskarantæne. Derfor mener vi også, at det er afgørende med et mere robust rammeværk, der kan beskytte både forbrugere og erhvervsdrivende mod konkursrytternes hærgen. Den beskyttelse sikrer vi bedst ved at have fuld transparens.

Nu går jeg lige uden for mit manuskript et øjeblik, for jeg talte netop også med min kollega fra Enhedslisten om det retssikkerhedsmæssige i at have den her type lister. Min egen far gik konkurs i 1980'erne. Det var der rigtig mange der gjorde i 1980'erne. Vi er generelt et land, som har nogle lempelige regler for, at det skal være muligt at gå konkurs, også flere gange, for hvis der er for store konsekvenser ved det, er der ikke nogen, der tør at skabe deres egen forretning og prøve noget af. Det skal vi have lempelige regler for. Du skal ikke være stemplet for evigt, fordi du går konkurs en, to eller tre gange.

Til gengæld efterlader det regelsæt og den tilgang til iværksætteri også et rum for, at der er nogle, der på det groveste kan udnytte det igen og igen. De kan sende regninger både til samfundet som helhed og skatteborgerne, men også til deres kreditorer, til alle dem, der har fået penge i klemme. Vi ser desværre alt for mange eksempler på, at der er nogle, der på det groveste udnytter det system, der er. Men vi bliver også nødt til at have en model, der levner plads til, at man selvfølgelig kan gå konkurs uforskyldt, for det skal der også være plads til. Man skal kunne komme videre i sit liv. Jeg synes også, at Venstres retsordfører sagde meget klart, at det ikke er det, det her lovforslag handler om. Det handler om, at der er nogle, der har begået så grove overtrædelser, at det betyder, at de skal være i det her register.

Lovforslaget adresserer og sikrer med en ny og skarpere definition af stråmandskonstruktioner nemlig, at alene deltagelse i en stråmandskonstruktion fremover skal anses for groft uforsvarlig forretningsførelse, som i sig selv kan medføre en konkurskarantæne. Med model 1 opnår vi den stærkeste forbrugerbeskyttelse, og jeg er sikker på, at den model også vil have den stærkeste præventive effekt. Det er der tilsyneladende også brug for, hvis man spørger hos Danske Insolvensadvokater. De siger nemlig tydeligt – og jeg citerer:

»Vi ser meget oftere et billede af bevidste omgåelser af forpligtelser i en sådan grad, at der reelt ikke er noget hensyn imod at have fuld offentlig adgang til konkurskarantæneregistret.«

Så kan det vist ikke siges klarere.

Sø- og Handelsretten bemærker, at »ændring af reglerne om beskikkelse af advokat vi medføre, at skifteretterne i et betydeligt antal sager skal tage stilling til, om sagsøgte opfylder de økonomiske betingelser for fri proces«. Vi er alle bekendt med de kæmpe ressourceudfordringer, vores domstole står over for, og vi kan godt have en bekymring for et øget ressourcetræk. Det vil jeg spørge ministeren ind til. Det er det sidste, retterne har brug for lige nu, og jeg tænker, at ministeren vil redegøre for, hvad der er op og ned i det.

Med forslaget lægges der også op til, at der i visse situationer kan indgås forlig om konkurskarantæneperiodens længde. Det er ikke noget, vi ser et stort behov for, men det er hegnet fornuftigt ind, så et forlig f.eks. ikke kan komme på tale, hvis et ledelsesmedlem har udvist særdeles groft uforsvarlig forretningsførelse. Ligeledes vil et eventuelt forlig heller ikke føre til decideret frafald af konkurskarantænen, og skifteretten kan ophæve forliget igen, hvis konkursdømte tilsidesætter sine forpligtelser eller handler svigagtigt. Så på den måde ser vi i SF, at der er en balance i det.

Alt i alt er det et forslag, vi kan se os selv i, om end vi mener, at der også bør ses på forbrugernes retsstillingen mere generelt, når et selskab går konkurs. Her bør forbrugernes krav rykkes op i konkursordenen, og det er noget, vi godt kunne savne i forslaget her. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Steffen Larsen, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak, fru formand. Ændring af konkursloven, L 129, er jo ikke ligefrem et emne, der emmer af sex, hvis man må tillade sig at sige den slags ting. Driftige og ordentlige erhvervsdrivende, der ærligt og redeligt driver deres virksomheder, kan med begrænset ansvar tage risici, skabe arbejdspladser, skabe vækst og gøre så utrolig meget godt for vores samfund. Det skal vi selvfølgelig værdsætte og glædes over. Den velstand, som vi her fra Folketingssalen fordeler, skabes for en stor del i de virksomheder, hvor nogle med vovemod og gode idéer, blod, sved og tårer har taget det store slæb. Det skal vi ikke glemme, og det skal vi værdsætte.

Men som med ting, der kan bruges positivt, kan de også bruges negativt, for selskabskonstruktioner er jo et værktøj til at sikre, at gode folk ikke skal gå under, hvis de rammes af ulykker eller andres fejl og mangler. Men det samme værktøj kan som en hammer, der bruges til at sømme et hus sammen, også bruges til at rive det samme hus ned og ødelægge dets ruder. Derfor er vi også nødt til at have regler og love, der begrænser folk, der misbruger de værktøjer, samfundet stiller til rådighed.

Grov uansvarlighed, svig o.lign. kan, når det kommer til drift af erhvervsvirksomhed, medføre store skader på samfundet. Det skal tages ganske alvorligt, hvorfor det er vigtigt at sikre, at reglerne om konkurskarantæne er funktionelle, men også retfærdige, og at det derfor også bliver præciseret, hvad der udgør groft uforsvarlig forretningsførelse. Det er med til at styrke, at loven rammer retfærdigt, ligesom den øgede offentlighed om karantæneregistreret kan være med til at sikre virksomheder mod ansættelser imod lovens ånd. Derfor hilser vi også de ændringer, som Konkursrådet har foreslået, til konkurskarantænereglerne og til konkurskarantæneregisteret, velkommen i Liberal Alliance.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken til fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Reglerne i konkursloven trådte i kraft for lidt over 10 år siden, og det er positivt, at Konkursrådet nu har haft mulighed for at evaluere loven og se på behovet for ændringer. Det er vigtigt for vores erhvervsdrivende, at de kan have tillid til den part, som de har et samarbejde med, eller som de måske ønsker at indgå et samarbejde med. Reglerne afhjælper risikoen for, at de bliver mødt af konkursryttere eller stråmænd, der er sat ind i nødlidende virksomheder. I forslaget lægges der op til at udvide anvendelsesområdet for konkurskarantænereglerne, så de fremover også kommer til at gælde for fratrædende ledelsesmedlemmer i rekonstruktionssager.

Derudover finder vi det også positivt, at karantænen i grove tilfælde kan udvides fra 3 år til 10 år, og her skal der selvfølgelig være tale om groft uforsvarlig forretningsførelse. Hvis man har udvist det, er man jo heller ikke egnet til at sidde i ledelsen af en ny virksomhed. Men det er selvfølgelig også vigtigt, at reglerne ikke går længere, end formålet tilsiger det. Vi skulle jo også gerne have et fornuftigt rekrutteringsgrundlag for virksomhedernes ledelser.

Hvad angår adgang til konkurskarantæneregisteret, lægges der op til fuld offentlig adgang, hvor alle oplysninger om aktive konkurskarantæner gøres offentligt tilgængelige. Det er der også positiv opbakning til i nogle af høringssvarene både henset til erfaringerne fra Sverige og Norge, samt at der i meget få sager er tale om ledelser i startupvirksomheder, men ofte mere bevidst omgåelse af forpligtelser. Og sådanne ledelsespersoner skal man selvfølgelig ikke benytte i nye virksomheder. Her er det fint med fuld åbenhed, så vi beskytter sunde virksomheder mod at indgå retshandler med personer, der har konkurskarantæne.

Forhåbentlig kan et fuldt offentligt register også have en positiv virkning på at fremme ansvarlig virksomhedsførelse. Det er trods alt nok de færreste der ønsker at være registreret i et sådant register. Så i Danmarksdemokraterne støtter vi forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Tobias Grotkjær Elmstrøm, Moderaterne. Værsgo.

Tak for ordet. Lovforslaget L 129 omhandler konkursloven og indeholder en række justeringer i forhold til reglerne om konkurskarantæne. Det er et vigtigt forslag, som skal sikre større offentlighed og åbenhed om konkurskarantæneregisteret.

Selve reglerne om konkurskarantæne blev indført for at sikre, at erhvervsdrivende, som havde udvist groft uforsvarlig forretningsførelse i tiden op til et selskabs konkurs, blev begrænset i at drive erhvervsvirksomhed efterfølgende. Med andre ord gjorde man op med de såkaldte konkursryttere, der spekulerer i at gå konkurs igen og igen. Konkurskarantænereglerne har været gældende siden i 2013. Nu kigger vi så ind i en revision af reglerne på baggrund af Konkursrådets anbefalinger.

Ændringerne ved lovforslaget er, at der etableres fuld offentlig adgang til konkurskarantæneregisteret, hvorved der vil kunne søges efter aktive karantæner. Her vil oplysninger om en karantænepålagt persons navn, adresse, virksomhedsrelationer og afgørelse samt udløbsdato for konkurskarantænen være tilgængelige.

Det næste er, at der i visse tilfælde vil kunne pålægges konkurskarantæne i forlængelse af en såkaldt rekonstruktion, der afsluttes med en tvangsakkord. Det øger muligheden for at redde virksomheder ved tvangsakkord i rekonstruktion, da det med ændringen undgås, at kreditorer stemmer imod rekonstruktionsforslaget alene for at få en konkurs, så man kan indlede en konkurskarantænesag.

Konkurskarantænereglerne er ikke helt ligetil, bare det at sige ordet er ikke engang helt nemt, men for os har det været vigtigt at sikre en sund balance mellem på den ene side at undgå konkursrytteri og på den anden side fortsat at sikre nye iværksættere, der tør tage chancen, uden at de nødvendigvis skal risikere en gældstynget tilværelse resten af livet.

Vi mener i Moderaterne, at balancen er ramt med lovforslaget. For os har det været helt essentielt at sikre, at lovforslaget ikke pålægger iværksættere endnu større risici, som reelt vil afholde mange fra at starte virksomhed. Vi har som samfund ikke råd til at undvære nytænkende og visionære iværksættere, fordi det er succesfulde iværksættere og deres virksomheder, som skaber arbejdspladser, indtjening og fremtidens løsninger til vores samfund.

Vi stemmer for lovforslaget. Tak for ordet.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Dette lovforslag er blevet til på baggrund af en række anbefalinger fra Konkursrådet, næsten da. Således ligger der i langt de fleste af anbefalingerne altså et fagligt grundlag som fundament for det her lovforslag, vi behandler i dag. Alle Konkursrådets anbefalinger kan vi se os selv i. Størstedelen af forslagene har til formål at fjerne nogle af de hindringer, der er i dag, ved enten at klargøre lovgivningen og gøre den tydeligere eller forenkle processer. Et eksempel på en forenkling af processer er, at der ikke fremover skal ske forkyndelse af kendelse om konkurskarantæne. Det er nok, at det er forkyndt for den pågældende person, at der indledes en sag, og så har man selv et personligt ansvar for at holde sig opdateret, i forhold til om man så rent faktisk får en karantæne. Der er også et par forslag om at placere lovgivningen i andre paragraffer, og at paragrafferne i konkursloven hænger bedre sammen. Grundlæggende er der en fornuftig balance mellem på den ene side at sætte mere effektivt ind over for konkursryttere, samtidig med at man ikke rammer dem, der i lovforslaget betegnes som forretningsmæssigt udygtige. For sandheden er jo også, at en række iværksættere har en stribe af konkurser bag sig, inden det lykkes at finde lige præcis den rette vej til succes.

Når vi så alligevel problematiserer lovforslaget, skyldes det, at et af forslagene er meget principielt, fordi regeringen her vælger at gå imod Konkursrådets anbefaling. Det drejer sig om, hvem der skal have adgang til oplysninger i konkursregisteret. I dag er det offentlige myndigheder. Konkursrådet foreslår fire modeller, men de vælger også at fremhæve model fire. Modellen fremhæves for at være den model, som giver færrest ulemper, herunder at det er »den af modellerne, der indebærer den mindste risiko for, at en pålagt konkurskarantæne får mere vidtgående virkning, end hvad der er tilsigtet med karantænereglerne«. Faktisk står der direkte i lovforslaget, at model fire om samtykke om at indhente attester i konkurskarantæneregisteret, kan kombineres med model to om at indhente visse oplysninger, således at det eksempelvis er muligt at få offentlighed om de grovere konkurskarantæner. Vi i Konservative går ind for model to, således at der er offentlighed om de grovere konkurskarantæner, og dermed går vi også ind for Konkursrådets forslag.

Man må bare sige, at her viser regeringen jo sit sande ansigt, og at det gør partiet Venstre desværre også. For der er ingen tvivl om, at et fuldt offentligt konkurskarantæneregister vil risikere at sætte nogle i en offentlig gabestok i årevis. Hvis man begår en stor dumhed i sine unge år – ikke bare en dumhed, men en stor dumhed – vil det kunne forfølge en i årevis i årene derefter, også selv om registeret kun gælder for aktive konkurskarantæner, for både medier og andre kan jo registrere og systematisere de aktive konkurskarantæner, således at man kan lave en historisk oversigt. Det er også velbeskrevet i lovforslaget.

Som visse af høringssvarene viser, vil en hård model et potentielt kunne afholde potentielle iværksættere fra at starte egen virksomhed. Det vil være skadeligt for dansk iværksætteri, og at et parti, der kalder sig liberalt, ikke har sat foden ned over for model et, er helt uforståeligt. Derfor vil Konservative anmode om, at lovforslaget deles op, således at forslaget om fuld adgang og åbenhed i et konkursregister kan sættes til afstemning særskilt, for vi støtter alle de øvrige forslag.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Victoria Velasquez, Enhedslisten.

Overordnet set er det en god ting, når der fremsættes lovforslag, der skal tydeliggøre retstilstanden og praksis, så det er nemmere for borgere og virksomheder at forholde sig til gældende ret, og derfor er vi i Enhedslisten også positive over for de elementer af lovforslaget.

Generelt set er konkurskarantæne et vigtigt redskab for at sikre balancen mellem de selskabsformer, vi har, hvor man kan begrænse sin hæftelse, og behovet for, at vi ikke helt uhæmmet gør, at visse typer af plattenslagere kan åbne selskaber blot for at lade dem gå konkurs kort tid efter på nærmest systematisk vis. Og selv om de her konkursryttere måske ikke selv lider et stort tab, når de går konkurs, så går det ganske hårdt ud over samfundet. Det efterlader almindelige mennesker med en regning; det efterlader en regning til almindelige lønmodtagere, der har arbejdet i virksomhederne; det efterlader en regning til kreditorerne; og det efterlader en regning til det offentlige og derigennem til os alle sammen.

Meningen med indførelsen af loven dengang var, at det skulle dæmme op for problemet. Jeg ved ikke, om man kan sige, at det har haft en meget stor effekt, og årsagerne til det kan være mange. Men det er i hvert fald ikke mange uger siden, at jeg blev konfronteret med endnu en konkursrytter. Han huserer i Nordsjælland og har bl.a. snydt ukrainske flygtninge for deres løn og undladt at betale underentreprenører for det arbejde, som er blevet udført. Helt konkret er der ikke tale om en uheldig person med en dårlig bankrådgiver; han har helt utrolig mange konkurser bag sig – over 20 konkurser. Det er der, man kan spørge sig selv, hvordan det overhovedet kan lade sig gøre.

Noget af det, vi diskuterede dengang i 2013, og som vi også gør med det her lovforslag, handler om offentlighed i registeret. Ligesom det var tilfældet i 2013, er vi også i dag imod, at registeret skal være helt offentligt. Vi synes ikke, at man, fordi man har overtrådt loven, så skal stilles til skue i offentligheden for evigt. Vi ser gang på gang, hvordan helt almindelige mennesker udstilles på diverse sociale medier uden nogen form for kontrol, og et sådant register åbner op for endnu mere af den slags. Vi lader heller ikke straffeattester være offentligt tilgængelige, for vi mener, at når man er færdig med at udstå sin straf, og altså i det her tilfælde er færdig med at være i karantæne, skal det ikke forfølge en resten af livet. Man skal have lov til at få en chance til, også selv om man har begået økonomisk kriminalitet.

Problemet med banditter i habitter er jo, at de i mange tilfælde får lov til at køre på og bryde reglerne, uden at der sker noget, og her er det særlig håndhævelsen af reglerne, som er et problem. Der kan også være andre dårlige gerninger, som måske burde være omfattet af karantænen, men som ikke er det nu – f.eks. om man skal kunne blive ved med at drive virksomhed, når man gentagne gange bryder arbejdsmiljøloven; det kan dreje sig om mennesker, der er døde på grund af et usikkert arbejdsmiljø, mens den ansvarlige får lov til at drive virksomheden videre uden nogen reelle konsekvenser. Men det er nok en lidt anden debat.

Selve det, at man har haft et selskab, der er gået konkurs, er også offentligt tilgængeligt på CVR.dk. Det var der, hvor jeg bl.a. kunne se, at ham den ene konkursrytter havde over 20 konkurser bag sig. Den information er til evig tid til rådighed for enhver, der kan bruge en computer. Det forsvinder ikke fra CVR-registeret.

Jeg synes faktisk, det er rigtig positivt, at man sender fire modeller i høring, i forhold til hvordan man kan åbne adgang til registeret med en højere eller lavere grad af offentlighed. Men det, at man så lander på model 1 med fuld offentlighed, når kun et enkelt af høringssvarene rent faktisk synes, at det er den rigtige løsning, virker alligevel lidt mærkeligt – som om man har taget den beslutning, inden man sendte det i høring. Så det er jo lidt ærgerligt.

Fra Enhedslistens side havde vi gerne set, at man var gået med en af de andre modeller eller måske en kombination af flere. Model 1 er for os at se for vidtgående i forhold til den relativt begrænsede effekt, vi må formode at konkurskarantæne også fremadrettet vil have. Jeg vil dog bemærke, at det er positivt, at man fra regeringens side har valgt at begrænse den fulde offentlighed til kun at gælde i den periode, hvor selve karantænen gælder, men det ville stadig være at foretrække med en model, hvor virksomheder eller personer, der skal indgå et samarbejde med en person, kan søge om at få en attest fra registeret, der viser, om man har aktiv karantæne, ligesom det er med straffeattester eller børneattester, og ikke bare et opslagsværk tilgængeligt for alle mennesker i hele verden.

Der, hvor vi bør sætte ind for virkelig at gøre noget ved konkursrytterne, er ved at få sat ind over for brugen af stråmænd, for uanset karantæne og offentlighed er stråmandsproblematikken ikke til at komme udenom. Det er et stort problem, at det kan lade sig gøre for mennesker idømt en konkurskarantæne at oprette og drive virksomheder gennem stråmænd, og det vil offentlighed i et register ikke ændre på. Så vi kan måske i stedet sætte målrettet ind over for økonomisk kriminalitet ved at sørge for, at der faktisk både kommer ressourcer til efterforskning og domstolsprøvelse i de her sager.

Så vi støtter intentionen i lovforslaget, men vi synes, det er for vidtgående med fuld offentlighed, sådan som reglerne er i dag, og kan derfor ikke støtte lovforslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Vi støtter grundlæggende lovforslaget, men jeg må også indrømme, at debatten har gjort mig lidt mere i tvivl om et af elementerne i pakken, nemlig det her register over dem, som har fået karantæne.

Jeg synes, at der har været nogle vældig gode argumenter heroppefra – i øvrigt fra to forskellige fløje i Folketinget – for en lidt mindre åben model end den, som regeringen har valgt at fremlægge dag. Så der vil jeg varsle, at vi vil overveje i udvalgsbehandlingen, om det er noget, som vi vil bakke op om bliver delt op i lovforslaget, så vi kan stemme separat om det. Og så vil vi indtil videre lade det stå åbent, om vi kommer til at stemme for den model, som regeringen fremlægger, eller om vi kommer til at gå med nogle af de partier, der har været oppe at kritisere den her fulde åbenhed.

Det handler om at finde en balance – og det er der flere der har været inde på her – mellem et system, som skal tilskynde til iværksætteri, men som omvendt ikke er naiv i forhold til personer, der måtte udnytte den tillid, der ligger i sådan et system. Vi synes egentlig, at det på mange måder virker, som om regeringen har ramt det – med god hjælp fra rådets anbefalinger. Men det her er så også det ene område, hvor man ikke har fulgt anbefalingerne. Og derfor vil vi følge udvalgsbehandlingen og finde ud af i forbindelse med anden- og tredjebehandlingen, hvor vi vil lægge os i forhold til det enkelte spørgsmål. Men ellers støtter vi lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre. Jeg byder nu velkommen til hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Dansk Folkeparti kan støtte intentionen i det her lovforslag, og vi kan også støtte lovforslaget. Det læner sig jo i meget høj grad op ad Konkursrådets betænkning fra sidste år, som mange før mig også har været inde på. Debatten har jo så også handlet om registeret og om indsigten i registeret, og det er altså vores indtryk, at regeringen har fundet en ganske udmærket balance i det her. Og det siger jeg ikke bare for sige det – jeg er medlem af et oppositionsparti og burde stå heroppe og tonse mod regeringen, men det er faktisk mit indtryk, at det her forslag ligger på et rimelig fornuftigt sted, så det kan vi godt gå med til.

Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til Peter Kofod fra Dansk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne.

Det her er en tiltrængt opstramning på området. Jeg synes desværre, at der er et lillebitte mindretal af erhvervsdrivende, som sætter resten af erhvervslivet i et meget dårligt lys, og det her kan være med til at stramme op på det.

Der er, når man bevæger sig rundt i den offentlige debat både på sociale medier, men også i den skrevne presse, desværre stadig væk et misforhold, i forhold til hvor vigtigt det er, at vi har et erhvervsliv, og så hvordan de nogle gange bliver betragtet som nogle griske og grådige mennesker, som bare vil resten af samfundet det dårligt. Det kan det her være med til at gøre op med. For der er de her sager, hvor folk udnytter og misbruger systemet og misbruger den tillid, der er både fra andre erhvervsdrivende, men også fra kunder og privatpersoner og også fra den offentlige fælleskasse, ved at det offentlige ofte bliver efterladt med en momsgæld, skattegæld eller andet, som resten af samfundet så hænger på. Så jeg hilser de stramninger meget, meget velkommen, og for min skyld kunne man godt være gået endnu videre, så hvis man engang får den idé at gøre det, vil man også have min opbakning til det.

Så er der det med registeret. Der bliver rejst nogle bekymringer, og jeg synes, at man skal invitere nogle ind i udvalget, så man kan høre, hvad det er for nogle bekymringer, der er, så man kan gå lidt mere i dybden med det. Jeg anerkender, at det handler om en bestemt gruppe mennesker, og det er også en gruppe mennesker, som jeg ikke har den store trang til at holde hånden over, men det er også en afvejning af, hvor meget man må blive udstillet, men oplysningerne ligger alligevel tilgængelige. Jeg vil i hvert fald dykke ned i det og se på, hvor det er, snittet ligger, for det er en vanskelig sag.

Når det handler om tilgængelighed for offentligheden og offentlighedens interesse, så er det en vurderingssag, hvor svært man synes det skal være for de mennesker, som skal beskæftige sig med de her virksomhedsejere eller bestyrelsesmedlemmer, at finde oplysninger om dem. Ofte kan der være tale om en lillebitte virksomhed, som gerne vil indgå en samarbejde med nogen, og så spørger man: Skal vi ikke lige indgå i det her samarbejde? Der kan det godt være svært og uoverskueligt at gå ind og finde de oplysninger om den person. Lige nu googler man de her mennesker og prøver på at finde ud af, hvad deres historik er, og nogle gange brænder folk fingrene, fordi de ikke kan finde oplysningerne på de her mennesker, og det synes jeg også er ærgerligt. Så lad os prøve at dykke lidt ned i det der.

Men grundlæggende er jeg meget, meget enig i det her lovforslag.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne. Det afslutter ordførerrækken, og derfor kan jeg nu byde velkommen til justitsministeren.

Mange tak. Og tak til alle ordførere for deres indlæg. Det er nu lidt mere end 10 år siden, at reglerne om konkurskarantæne trådte i kraft. Inden reglerne om konkurskarantæne blev indført, var der kun én måde at begrænse uvederhæftige erhvervsdrivendes muligheder for at drive virksomhed på, og det var ved at føre en sag om rettighedsfrakendelse efter straffelovens regler. Derfor fandt man, at der var behov for at supplere reglerne om rettighedsfrakendelse med et nyt system, der skulle tage særligt sigte på erhvervsdrivende, som havde udvist groft uforsvarlig forretningsførelse i tiden op til et selskabs konkurs.

På den baggrund blev der fastsat regler om konkurskarantæne, og det har så siden hen vist sig at være et meget relevant og også vigtigt værktøj. Fra reglernes ikrafttræden og til den 16. februar i år er der pålagt mere end 11.000 konkurskarantæner og mere end 1.200 personer er pålagt mere end 1 karantæne. Der er i samme periode ca. 38.000 selskaber, som er gået konkurs, og når man sammenholder de tal, skal man selvfølgelig holde sig for øje, at flere ledelsesmedlemmer kan pålægges konkurskarantæne som følge af et selskabs konkurs. Efter min vurdering er tallene dog udtryk for, at karantænesystemet grundlæggende har en effekt på samfundet i forhold til at begrænse personer i at drive erhvervsvirksomhed, når de har vist, at de ikke kan gøre det på en tilstrækkelig forsvarlig måde – og det er positivt.

Konkursrådet fik til opgave at overveje en revision af konkurskarantænereglerne med særlig fokus på fem udvalgte elementer. Konkursrådet har gennemgået et meget stort antal afgørelse fra skifteretterne, landsretterne og Højesteret og på den baggrund har rådet foreslået en lang række kodificeringer, præciseringer og ændringer som følge af de mange afgørelser. Det hele fremgår af den meget grundige og gennembearbejdede betænkning, som rådet offentliggjorde sidste sommer, og jeg er også sikker på, at betænkningen bliver et vigtigt værktøj for alle praktikere, der beskæftiger sig med konkurskarantæne.

Allerede under folketingsbehandlingen af reglerne om konkurskarantæne i år 2013 var der interesse for, om offentligheden skulle have adgang til konkurskarantæneregisteret. Registeret, der føres af Erhvervsstyrelsen, indeholder alle pålagte konkurskarantæner, der er aktive eller udløber inden for de nærmeste 2 år. Formålet med registeret var, at Erhvervsstyrelsen skulle kunne føre den fornødne selskabsretlige kontrol med, at personer pålagt en konkurskarantæne ikke blev registreret i ledelsen af et aktieselskab eller anpartsselskab. Af den grund valgte man også at lægge forsigtigt fra land, forstået på den måde, at der alene blev givet adgang til registeret for meget få offentlige myndigheder og ikke for private.

Konkursrådet fik i 2020 til opgave at overveje, hvordan private kunne gives adgang til registeret. Det har udmøntet sig i fire foreslåede modeller, som fremgår af rådets betænkning. Som Konkursrådet også anfører i betænkningen, er det grundlæggende et politisk valg, hvilken af modellerne der skal vælges. Og med lovforslaget her lægger jeg op til, at der på sigt vil blive indført en model med fuld offentlighed. Det har jeg besluttet, fordi jeg mener, at en model med fuld offentlig adgang er den model, der medfører de største fordele, og at fordelene samlet set vejer op for de ulemper, der er forbundet med modellen.

Samlet set er det min holdning, at det er rigtigt at give offentligheden adgang til aktive karantæner i registeret. Dermed vil f.eks. den håndværker, der kontaktes af en køber med henblik på at indgå en handel i fremtiden, kunne slå køberen op i konkurskarantæneregisteret og undersøge, om køberen er pålagt en konkurskarantæne, for hvis køberen er pålagt en konkurskarantæne, kan håndværkeren bedre tage sine forholdsregler i forhold til at undgå et økonomisk tab.

Jeg ser frem til den videre behandling af lovforslaget, og jeg står naturligvis til rådighed for de spørgsmål, der måtte opstå undervejs, også nogle af dem, der er blevet stillet i dag. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til justitsministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)