Det sidste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 74:

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod byggeri oven på affaldsdepoter og kemiske hotspot og om modernisering af jordforureningsloven.

Af Marianne Bigum (SF) og Signe Munk (SF).

(Fremsættelse 15.11.2023).

Først skal jeg lige høre, om der er ønske om en begrundelse. Jeg kan se, at Marianne Bigum gerne vil begrunde forslaget, så Marianne Bigum får ordet. Værsgo.

Tak. Vi skal behandle et beslutningsforslag nu, som meget kortfattet fortalt handler om, at SF mener, at vi i Danmark har brug for en lov, som forbyder, at vi bygger og etablerer infrastruktur oven på stærkt forurenede affaldsdepoter og kemiske hotspots.

Forslaget kommer af en aktuel sag, sagen om Lynfrosten i Nyborg, hvor man er i gang med at bygge butikker oven på en stærkt forurenet grund, hvilket både er problematisk af hensyn til miljø og til arbejdsmiljø. Den her sag er en længere sag, som på flere områder har vist, at vores lovgivning ikke er tidssvarende.

Beslutningsforslaget handler også om at opdatere vores jordforureningslov af andre årsager, f.eks. så der gælder samme høje krav til ren luft og grænseværdier for indholdet af kemikalier i luften på arbejdspladser, som der gør i forhold til boliger, samt at vi får opdateret vores jordforureningslov, så den giver bedre muligheder til regionerne og for en offentlig indsats mod jordforurening. Det er f.eks. i forhold til PFAS og spildevandsslam, men også i forhold til klimapåvirkningerne og klimaforandringerne, vi ser lige nu.

Forslaget er ret enkelt. Der er masser af gode ting, vi synes der skal være, i forslaget og masser af eksempler. Men egentlig pålægger vi regeringen inden udgangen af folketingsåret at fremsætte et lovforslag om forbud mod byggeri og infrastruktur oven på de her steder, og at vi ser en generel modernisering af jordforureningsloven, så den er tidssvarende.

Så vil jeg gerne lige påpege, at når vi fremsætter et forslag om, at man ikke må bygge oven på forurenede arealer, stærkt forurenede arealer, og det er dem, vi snakker om – de stærkt forurenede arealer – så er det jo ikke, fordi man aldrig nogen sinde skal have lov til at bygge på dem. Det, vi mener, er jo bare, at man skal rydde op, så de ikke længere er forurenede, og så kan man bygge. Det synes vi er både god fornuft og det, man bør gøre fra start af. Tak.

Tak til fru Marianne Bigum fra SF som ordfører for forslagsstillerne. Så kan vi gå videre til forhandlingen, og vi skal først have miljøministeren på. Værsgo.

Tak for det. Spørgsmålet, vi drøfter her, er jo sådan set: Hvordan kan vi bruge vores arealer på en måde, hvor vi passer bedst muligt på miljøet og på mennesker og dyr – generelt på os selv og på vores miljø? Man må jo sådan helt overordnet sige, at Danmark har alt for meget jordforurening, og det kan vi faktisk se; jeg er ikke bekendt med, at der er nogen byer, som ikke slås med jordforurening. Det er gammel forurening, og det kan også være en ny forurening, der kommer.

Vi er her i hovedstaden, i København, og størstedelen af jorden i København er forurenet. Nogle steder er den lettere forurenet, andre steder er det jo alvorlig forurening. Det kan være fra gamle industrier, og det kan også være forurening fra luften, der sætter sig i jorden, og sådan er det desværre.

Vi har alt for meget forurenet jord i Danmark, og derfor er det jo helt relevant at se på: Hvordan er vores lovgivning i forhold til at behandle den forurenede jord? Hvordan kan vi sikre, at den byudvikling, der sker, det byggeri, der sker, ikke er steder og ikke er typer, som går ud over vores sundhed og udsætter naturen for at blive udsat for den her jordforurening, som ligger dernede?

Så hvordan ser det ud? Jamen det er i hovedreglen de fem regioner, som har til opgave at sikre drikkevandet, naturen, og hvordan vi kan anvende de forurenede arealer, og det er altså vores regioner, der sammen med de 98 kommuner udpeger de grunde, som skal kortlægges. Og regionerne har så den opgave at fokusere på de forureninger, der netop udgør en risiko for drikkevand, for vandmiljø, for natur eller for menneskers sundhed.

Det kan være i boliger. Det kan også være i børneinstitutioner. Det kan være offentlige legepladser. Det er klart defineret, hvad det er, man skal prioritere, og det er det, som ifølge jordforureningsloven kaldes de offentlige indsatsområder, og der er en rigtig, rigtig god faglig grund til, at man har fokuseret kræfterne på præcis de områder.

Kan man så bygge hvor som helst i Danmark? Nej, det kan man naturligvis ikke. Der findes jo steder i Danmark, der er så forurenede, at uanset om det bare var en parkeringsplads, skal man ikke bygge på det sted. Der findes områder, som vi er i gang med at få renset op, som har været der i årtier, som man ikke skal bygge på, og som er et stort oprydnings- og oprensningsarbejde.

Men uanset hvad er det sådan, at når man skal bygge på ny grund, og hvis der er en forurening – det kan være en lettere forurening, og det kan være en mere alvorlig – skal der jo tages stilling til, hvad det er for en forurening, der ligger fra tidligere tider, og hvad det er for nogle påvirkninger, det eventuelt vil kunne give, alt efter hvad det så er, man vil bygge.

Derfor er den vurdering, som regionerne skal foretage, jo helt central, i forhold til hvilket krav der så skal stilles til grundejeren. Skal man flytte noget jord, rense det op? Hvad må du egentlig bygge, og hvad må du opføre af forskellige byggerier, funktioner, på de forskellige steder? Så der skal altså foreligge en faglig vurdering af, om det er sikkert at etablere et byggeri, og hvilket specifikt byggeri det så er, man kan etablere.

Hvis vi er her i hovedstaden, hvor der jo hele tiden bliver bygget børnehaver, kan de så bygge dem alle steder? Nej, det kan de ikke. Der er mange steder, man ikke må bygge børnehaver her i hovedstaden, ligesom der er i andre byer – nu taler jeg bare lige om her i København. Så der er tiltag, der skal gøres. Fordi vi ved, at børnene leger i jorden ude på legepladsen, er der tiltag, der skal gøres for at sikre, at man ikke kan bygge alle steder. Og hvis man bygger et sted, skal man finde ud af, hvor forurenet jorden er, og så skal man tage initiativer, der sikrer, at jorden enten renses op eller på anden måde håndteres.

Sådan er det i hovedstaden, men sådan er det også langt, langt de fleste steder i Danmark. Det er et vigtigt arbejde, for vi skal selvfølgelig ikke have, at vores børn eksponeres for den jordforurening, som desværre ligger alt, alt for mange steder i Danmark.

Dermed også sagt, at der jo er forskel på, om det er en parkeringsplads, man vil anlægge, eller om det er en legeplads, man vil anlægge. Det giver sig selv, og det er jo præcis det, der ligger i reglerne. Når man har foretaget en vurdering af, hvad det er for en forurening, der er tale om – den gamle forurening, der desværre ligger alt for mange steder – kigger man på, hvad der skal anlægges, og hvad man kan få lov til at anlægge. Det er klart, at jeg ville lægge flere p-pladser oven på forurenet jord end børnehaver. Børnehaver kan vi jo ikke have på forurenet jord.

Jeg fik en status af ministeriet op til den her debat i dag for at høre, hvor udbredt det er, og det er jo udbredt, som jeg startede med at sige. De seneste tal, jeg har, og som er fra 2022, viser, at der var 627 grundejere, der fik en tilladelse til noget bygge- eller anlægsarbejde på et areal, der er defineret af en eller anden grad af forurening – 627 bare på 1 år! Det siger jo meget godt, at det er over det hele i Danmark, og det handler altså om, hvilken forurening der er, og hvad man vil bruge grunden til. Hvad skal du rense op, og hvad kan du gøre uden at kompromittere naturen og uden at bringe menneskers sundhed og sikkerhed i fare. Det er den lovgivning, vi har i dag, der skal sikre, at byggeriet kan ske i trygge rammer. Det gælder både, når der bygges – det er jo i arbejdsmiljølovgivningen, det primært henhører – og når byggeriet er afsluttet og man tager arealerne i brug. Det handler jo om menneskers sundhed og selvfølgelig også generelt, at når man begynder at rode op i noget, der er forurenet, kan man risikere, at der er en påvirkning af det omkringliggende miljø.

Det er jo rigtigt, at de forurenede arealer på mange måder er et udtryk for fortidens synder, som stadig væk ligger i vores omgivelser, og som vi jo så har opgaven at håndtere på en forsvarlig måde. Det er vel ingen hemmelighed, at når vi har så omfattende et problem og alt for mange steder så alvorlig forurening, er det en stor opgave. Det kan alle regne ud. Det er en stor opgave, vi har i vores samfund med at sikre, at vi afleverer et land med mindre forurening – vi kalder det jo generationsforureninger, i hvert fald dem, der er helt slemme – så næste generation ikke arver lige så mange generationsforureninger, men gerne skulle have et Danmark, som er grønnere, renere og ikke har så meget forurening i sig. Alle ved, at det ikke kan løses med et snuptag. Det er et virkelig kompliceret arbejde, der skal til, og som selvfølgelig også har nogle omkostninger, men det er en regning, vi er nødt til at være klar til at betale. Det kræver også, at man fokuserer indsatsen og selvfølgelig bruger midlerne, hvor forureningen udgør den største trussel.

Vi har jo så princippet i Danmark om, at forureneren betaler. Det er et fuldstændig klart princip: Forureneren betaler. Problemet her er jo, at det er så mange årtier siden, de her jordforureninger opstod, at det ikke er muligt i desværre alt for mange tilfælde at gå efter forureneren. Jeg synes, at det er et rigtigt princip moralsk og juridisk, men i de desværre for mange tilfælde, hvor forureneren ikke kan betale, og hvor vi ikke kan finde frem til forureneren, er det regionerne, som løfter opgaven. Og hvad bruger regionerne på det om året? Jeg nævnte, at det er omkostningsfuldt. Udgifterne ligger på cirka 0,5 mia. kr., altså 500 mio. kr., om året på oprensning af jordforurening. De målretter indsatsen, således at de fokuserer på de steder, hvor der er den største risiko for vores drikkevand, natur, overfladevand eller selvfølgelig boligområder. Det er også en vanskelig prioritering, og den prioritering har vi eksperter, der foretager, men det er en vanskelig prioritering. Jordforureningsloven har eksisteret i Danmark i 25 år, og den skal altså hjælpe til, at man kan prioritere.

Der er i den finanslovsaftale, der blev indgået for 2021, lagt yderligere midler oveni. Det er en gammel finanslovsaftale, men alligevel er der virkelig grund til at give et klap på skulderen til de partier, der bar det ind og var med til at lave en aftale om at afsætte yderligere 630 mio. kr. netop til oprensning af generationsforureninger, for det er der, vi har de allerallerstørste jordforureningsproblemer. Det kommer altså oven i de 0,5 mia. kr., som der bliver brugt om året i vores regioner til den her opgave.

Som grundejer bliver man altså mødt af forskellige myndighedskrav, afhængigt af om det er forurenet jord, hvor forurenet den er og hvad det så er, man vil udnytte det areal til. Det giver sig selv, at jo mere forurenet grunden er, jo mindre kan man få mulighed for at bruge den til, og nogle steder skal man simpelt hen gå ind direkte at oprense.

Det er så også sådan, at de her jordforureninger, som ligger årtier tilbage, ligger dybt nede i jorden, dvs. at det kræver nogle undersøgelser at finde det frem. Men det er også sådan, at eksperterne fra sted til sted vurderer, hvordan vi bedst passer på miljøet, hvor risikoen er det pågældende sted, om det er en risiko at begynde at grave op i det, eller om det er bedre at kontaminere, altså ikke at grave op i det. Er det bedre at lade jordforureningen blive liggende? Det er en konkret vurdering, som eksperter laver, ud fra hvor det bæredygtigt er mest fornuftigt: Er det at opgrave og flytte rundt på forurenet jord, der jo så skal behandles og forsøges renset op et sted, hvad det så betyder af mulige forureningskilder, og at man så skal finde noget rent jord og putte ned i stedet for – kan det lade sig gøre, og er det den bæredygtige løsning? – eller hvad er den bæredygtige løsning de konkrete steder? Det afhænger af specialister og den helt konkrete forurening, der er tale om.

For mig at se må den politiske opgave her være at sikre, at der er midler nok, at der er fokus nok på den her opgave, og at eksperterne kan vurdere, om det er farligt, om det er sundhedsforsvarligt, og hvad påvirkningerne af vores miljø er. Der må vi jo alle sammen, også grundejerne, så efterkomme de ønsker, der er, og acceptere, at hvis der er en besked om, at her må der kun bygges parkeringspladser, så er det sådan, det er, eller at her skal der renses op, så må det være det, man må gøre. Der er altså nogle regler, og som jeg forstår det, handler forslaget også om nogle generelle eftersyn af jordforureningsloven. Reglerne her mener jeg er fornuftige, fordi de fokuserer på de fire vigtigste områder. Det er drikkevand, det er vandmiljø, det er natur, og det er menneskers sundhed i boliger og i børneinstitutioner. Det er det primære fokusområde, som ligger i jordforureningsloven, og det mener jeg er fornuftigt.

Så vi har altså et system for anvendelse af forurenede grunde, hvor regionerne har til opgave at vurdere den risiko, som forureningen udgør for drikkevand, natur og menneskers sundhed, og hvor myndighederne så sammen ser på, hvordan arealet vil kunne anvendes, og hvilke tiltag der vil skulle til, for at man vil kunne anvende et areal. Hvis det er nødvendigt, stilles der krav, som afspejler den fremtidige planlagte anvendelse af arealet. Det vil sige, at der også er en kæmpestor forskel. Nogle steder må man meget, fordi jorden er ren, andre steder må man mindre, fordi jorden er lettere forurenet, og andre steder igen må man intet, fordi jorden er meget forurenet. Det er den måde, det er sat op på, og det synes jeg vi skal støtte. Derfor vil jeg sige, at jeg synes, at den nuværende lovgivning er god. Det, der skal turbo på, er at sikre, at der er midler nok til, at oprensningen af ikke mindst generationsforureningerne kan fortsætte som planlagt.

Tak til miljøministeren. Der er lige en kort bemærkning til fru Marianne Bigum fra SF. Værsgo.

Mange tak. Jeg kan forstå, at ministeren mener, at den nuværende lovgivning er god. Men mit spørgsmål til ministeren er egentlig, om ministeren slet ikke kan se, at der faktisk er behov for at gøre noget mere. Ministeren siger selv, at vi har kæmpe problemer i Danmark med jordforurening. Vi sidder i sparsomme finanslovsforhandlinger og prøver at finde penge, som ikke på nogen måde er tilstrækkelige, til generationsforureningerne, og så er der også alle de andre forureninger, hvor der mangler midler. Det er derfor, SF mener, at ministeren skal kigge på den her jordforureningslov igen, i forhold til om ikke vi kan gøre noget mere.

Det, vi faktisk konkret foreslår, er jo, at man i forhold til de her stærkt forurenede grunde, som man går ind og bygger på, simpelt hen får renset op, inden man sætter nye bygninger ovenpå. Altså, det er jo der, der er en åbning, i forhold til at det er billigere og nemmere at komme til forureningerne. Der er også det, at man kan dele regningen med en bygherre eller få det til at indgå i prisen, mens det, hvis vi venter til på et eller andet tidspunkt, hvor det er efterladt til det offentlige, så bliver rigtig svært. Kan ministeren slet ikke se, der er behov for noget mere i forhold til jordforureningsloven?

Værsgo til miljøministeren.

Helt grundlæggende er det forureneren, der skal betale, og hvis vi har at gøre med nogen, der forlader et område, sælger et område, hvor de har forurenet, så er det forureneren, der skal betale. Det ville så være rimelig nemt at finde ud af, hvem det er, der har haft området, og hvad det er, der er sket af aktiviteter, som gør, at vi altså nu har en forurening på det her område.

Jeg er helt enig i, at midlerne er sparsomme, når vi sidder og forhandler. Dog synes jeg, det var et betragteligt beløb, man afsatte der i 2021. Der er jo også drøftelser af det arbejde, der foregår i vores regioner, med netop at rense op efter generationsforureningerne, og om, hvad der så er behov for. Der er udbud i gang osv. Men jeg vil være meget, meget lydhør over for, hvad det er, eksperterne siger derude, altså hvad det er, der konkret skal se. For nogle steder vurderer de jo, at man ikke skal rydde op i den forurenede jord. Der er ikke noget rent jord at putte i i stedet for, og det er bedre, at den forurening, der er, er indkapslet, end at der bliver ryddet op i den. Det er jo en konkret vurdering, som eksperterne må foretage derude.

Tak. Ordføreren.

Man kan også kigge lidt tidsmæssigt på det, og ministeren nævner selv, at den her lov er 25 år gammel. Noget af det, der indgår i vores beslutningsforslag her, er, at man også opdaterer den i forhold til klimahensyn. Vi ser, hvordan vores klima simpelt hen er markant anderledes, i forhold til hvordan det plejede at være, og ministeren har selv for nylig været ude at kigge på det i Randers. Ser ministeren ikke, at der måske ud fra et klimaperspektiv er behov for at revidere den 25 år gamle lovgivning og gøre den mere tidssvarende?

Værsgo til miljøministeren.

Jeg tror, det er for tidligt at sige, at jordskredet i Randers skyldes klimaforandringer, og at man ikke kunne have forudset og opereret inden for den risiko, som der er, med mere våde sæsoner, som vi jo har haft sidste år. Men der er ingen tvivl om, at når det handler om behandling af giftig jord og giftigt vand, som det her er, så skal man være klar over, at vejret kan være mere voldsomt, end det var tidligere. Det er klart.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går over til ordførerrækken. Så er det fru Anne Paulin fra Socialdemokratiet som ordfører. Værsgo.

Tak for det. Beslutningsforslaget, som vi behandler nu, er fremsat af SF og handler om jordforurening, som jo desværre er et stort problem mange steder i Danmark. De seneste år har vi også set kendte generationsforureninger, som er vokset i kompleksitet og omfang. Der er nye udfordringer med PFAS-forurening, som også er kommet til og skal håndteres. Dertil kommer en række andre typer af forureninger, f.eks. fra benzin og olie, og lige aktuelt ser vi jo med sagen om Nordic Waste i Randers, at det kan have store konsekvenser for natur, miljø og sundhed, når farligt affald ikke håndteres, som det bør og skal. Derfor er jordforurening naturligvis et vigtigt emne.

Samlet set er der registreret 38.500 grunde med jordforurening i de danske regioner, som står for den offentlige indsats på området. Med over 38.000 lokaliteter i hele Danmark er det et stort omfang. Så meget desto vigtigere er det også, at indsatsen prioriteres bedst muligt, og når Socialdemokratiet i dag stemmer nej til det her beslutningsforslag, så er det, fordi vi grundlæggende synes, at der er nogle fornuftige balancer allerede i den nuværende jordforureningslov, som sikrer, at midlerne og indsatsen prioriteres bedst muligt. F.eks. giver det mening, at der stilles forskellige krav, alt efter om der skal bygges en parkeringsplads eller en børnehave oven på et område med jordforurening.

Med SF's forslag til udvidelse af arealer, som skal være omfattet af jordforureningsloven, vil over halvdelen af Danmarks areal kunne blive omfattet. Er det hensigtsmæssigt? Det mener vi ikke. Derfor støtter Socialdemokratiet ikke det her beslutningsforslag, uagtet at vi naturligvis finder den her diskussion om jordforurening vigtig, og vi har jo ogsåhar været med til at sikre flere midler til oprensning af bl.a. de store generationsforureninger.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra fru Marianne Bigum fra SF. Værsgo.

Mange tak for det. Vi gør jo faktisk noget i forhold til den her dagsorden. Vi synes bare ikke, at vi gør nok. Til det der med – det blev også sagt af ministeren før – at der skal være forskel på, om det er en daginstitution, eller om det er en parkeringsplads, vil jeg sige: Ja, men vinklen på det er jo, at der er forskel på, om man er der meget eller ikke. Når vi også synes, at man skal gå ind og kigge på anlægsbyggerier, handler det jo også om, at man får afgrænset det, så der er mulighed for at få ryddet op i noget jord. Altså, forurenet jord under en parkeringsplads, en motorvej eller sådan noget kan jo forurene natur og miljø. Det er der, vi går ind og siger: Inden vi bygger, skal vi rydde op.

Ordføreren siger det jo selv i forhold til det med, at det måske var halvdelen af Danmark, man skulle gøre noget ved. Ja, det understreger lidt størrelsen af problemet. De her forureninger bliver der jo ikke nødvendigvis altid. De kommer til at sive ud, og særlig når vi ser klimaforandringerne med stigende vandstand, grundvandsspejl og alt muligt andet, så ændrer det fuldstændig forudsætningerne for det, vi har troet vi har kunnet indkapsle. For det kan vi simpelt hen ikke. Er ordføreren ikke enig i det?

Ja, og derfor skal der jo selvfølgelig også altid være en myndighedsvurdering af de her ting, men der kan så også være eksempler, hvor det måske giver bedst mening, at jorden bliver liggende, hvor den er. Det er jo heller ikke konsekvensfrit, når man begynder at flytte rundt på farligt affald og skal håndtere det. Nogle gange kan det være indkapslet i tilstrækkelig grad til ikke at gøre skade på det nærliggende vandmiljø osv. Så det er jo også noget, der fra case til case afhænger af, hvad de konkrete forhold er. Men selvfølgelig er det vigtigt, at vi har en myndighed på det her område, som holder øje med, hvad der sker.

Værsgo til spørgeren.

Så vil jeg spørge, om ordføreren er med på, at forslaget ikke går på alle forurenede grunde i Danmark, men på deciderede affaldsdepoter og stærkt forurenede grunde, altså det, vi har kaldt kemiske hotspots. Så det er ikke alle grunde, som sådan set skal oprenses, men lad os starte med der, hvor vi har nogle alvorlige udfordringer.

Værsgo til ordføreren.

Ja, jeg er med på, at der jo er nogle forskellige elementer i det her beslutningsforslag. Noget af det handler om at udvide jordforureningsloven. Så er der den her del, som mere handler om forbuddet oven på de her områder.

Jeg synes stadig væk, at der er en væsentlig nuance, i forhold til hvilket område man bygger oven på. Er det parkeringspladser, er det trods alt mindre problematisk, end det er, hvis det er børnehaver eller et sted, hvor folk bor og er i kontakt med jorden nedenunder.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Værsgo.

Nu kunne jeg jo forstå på ordføreren, at ordføreren mente, at den nuværende lovgivning var god nok. I det her beslutningsforslag er der ridset op, at vi kan have nogle særlige problemstillinger, fordi vi oplever nogle klimaforandringer og vi har noget grundvandsstand, som kommer højere op. Det er jo sådan set nogle nyere problemer, som vi har oplevet på det seneste. Er ordføreren helt sikker på, at vi er i en situation, hvor vi har lovgivning, som tager hånd om de nutidige problemer?

Værsgo til ordføreren.

Selvfølgelig skal vi holde øje med, hvordan de vejrmæssige forandringer udfordrer vores evne til at kunne håndtere farligt affald, jordforurening osv. Det var sådan set også det, som ministeren sagde. Men det ændrer ikke på, at vi på baggrund af det her beslutningsforslag lige nu og her ikke mener, at der skal laves en ny revidering af den nuværende jordforureningslov.

Værsgo til spørgeren.

Det var da lidt et skuffende svar. Nu kan jeg forstå på ordføreren, at det ikke er så alvorligt, hvis man bygger en parkeringskælder oven på noget forurenet jord. Med hensyn til hvad der kan bygges oven på forurenet jord, vil jeg pointere, at man jo har planlagt at bygge rigtig meget oven på forurenet jord. Jeg tænker på Lynetteholmen, hvor der modtages forurenet jord i ret store mængder, og efterfølgende vil man så lave en ny bydel, hvor der kommer beboelse oven på forurenet jord. Er ordføreren helt tryg ved den planlægning, der foregår i København, omkring det?

Værsgo til ordføreren.

Jeg mener, at det er helt afgørende, at der selvfølgelig laves vurderinger af de konkrete sager. Jeg kender jo ikke alle detaljerne i forhold til Lynetteholmen, men jeg har tillid til, at de myndigheder, som skal gå ind at vurdere forholdene i de her projekter, gør det efter bedste evne, så vi sikrer, at der ikke kommer sundhedsmæssige skader forbundet med det i forhold til de folk, som skal være i nærheden af de her områder.

Så siger vi tak til Socialdemokratiets ordfører, fru Anne Paulin. Og så siger vi velkommen til Venstres ordfører, hr. Erling Bonnesen. Værsgo.

Tak for det. Som ministeren redegjorde for, er der alt for meget forurenet jord i Danmark. Det har skiftende regeringer og skiftende Folketing også så at sige bøvlet med og forsøgt at gøre noget ad flere omgange. I øjeblikket er der jo sat de penge af, som der nu er, og det er resultatet af de forhandlinger, der har været både mellem regeringspartierne og finanslovspartierne. Så rigtig mange partier er med i det.

SF, som har fremsat beslutningsforslaget i dag, har jo også selv på et tidligere tidspunkt siddet i regering. Så jeg forstår da godt, at SF's nuværende ordfører siger – det var det, der blev givet udtryk for, da man stod her før – at man egentlig bare ønsker, at der bliver ryddet op. Ja, det kan vi jo så også sige, selv om SF også har siddet i regering på et tidspunkt. Vi er jo stort set alle sammen i samme båd. Vi er alle sammen medansvarlige, i forhold til at der ligger en kæmpe, kæmpe opgave derude, og det vil komme til uanset hvad at tage en hel del år at få ryddet op i det.

Så må vi jo bare sige, at vi må forholde os til virkelighedens verden, som den er. Der er det jo sådan, at når man så skal ind og foretage nogle byggerier, skal de jo afstemmes i henhold til den nuværende lovgivning, som vi har. Der har jeg også tillid til, at den lovgivning, vi har nu, grundlæggende kan håndtere situationerne. Nu har der været brugt et eksempel med parkeringspladser, og der kan sikkert bruges alle mulige andre eksempler. Så på baggrund af at det vil være totalt umuligt – det kan man jo bare konstatere, for ellers var det jo blevet gjort, og man har ikke været i stand til at få ryddet op alle steder fuldstændig og helt – skal man så ikke gøre noget overhovedet på nogen som helst forurenede grunde? Der er det da meget relevant, som den nuværende lovgivning også forsøger at håndtere, at man skal foretage en faglig gennemgang af det. Hvad kan der laves af aktiviteter på den pågældende grund? Og hvis det er, at den faglige vurdering kommer ud og siger, at der her kan laves det og det byggeri eller de og de aktiviteter – der kan laves en parkeringsplads – så må vi have tillid til det, og så er det i orden. Så vil der være andre aktiviteter, man ikke kan have de pågældende steder. Det synes jeg sådan set at vi skal være lidt skarpe på lige at holde fast i som udgangspunkt.

Så skal vi selvfølgelig hele tiden, også som ordføreren er inde på, være opmærksomme på, om der kommer ny viden og nye metoder eller andet, vi skal være opmærksomme på og prøve at håndtere i forhold til lovgivningen. Og måske skal vi også ændre på lovgivningen. Selvfølgelig skal vi det, og det er også det, Folketinget beskæftiger sig med løbende i adskillige sammenlignelige situationer. Så man kan jo sådan set kun sige, at det er godt, at der er en opmærksomhed på det, og derfor er det også godt, at SF også er opmærksom på det. Det tror jeg sådan set at alle partier og ordførere er. Og så skal vi bare have i baghovedet, at vi må have tillid til, at det i de her situationer mange gange er regionerne og kommunerne, der med deres faglige apparater må gennemføre de her faglige vurderinger, der skal til, når der fra tid til anden kommer nogle ønsker om at lave nogle konkrete aktiviteter de pågældende steder.

Så på det grundlag synes jeg ikke, at der er tilført noget, der tilsiger os at skulle gå ind og begynde at lave sådan et generelt forbud på en eller anden måde. Så på det grundlag afviser vi også i Venstre det her beslutningsforslag.

Tak for ordførertalen. Der er lige en kort bemærknng til fru Marianne Bigum, SF. Værsgo.

Mange tak, og tak til ordføreren for et egentlig fint indspark. Der er jo sket ting på de sidste 25 år, som jeg synes vi kan tage højde for. F.eks. har vi fået et meget større overblik over, hvad det egentlig for nogle forureninger, vi har, fordi vi kan måle det meget mere. Jeg nævnte et rimelig konkret eksempel, nemlig PFAS. Kendskabet til den massive PFAS-forurening, vi har, og som er en udfordring, vi står med, er jo noget, der er kommet til, siden vi lavede loven. Mener ordføreren ikke, at det kunne være en af de ting, der kunne indgå i en revidering af jordforureningsloven?

Værsgo til ordføreren.

Som jeg var inde på før, og det vil jeg henvise til igen, har jeg tillid til, at lovgivningen, og også dem, der sidder og skal lave de faglige vurderinger, selvfølgelig tager højde for ny viden osv., sådan at den viden, der er til rådighed, indgår i at tilvejebringe det beslutningsgrundlag, der skal etableres for at træffe en beslutning om, om der kan laves en parkeringsplads eller et byggeri, eller hvad der kan laves af aktiviteter på den pågældende matrikel, som der ønskes lavet nogle aktiviteter på. Skulle det modsatte vise sig, har ministeren også tilkendegivet, at så kigger vi selvfølgelig på det, men foreløbig har jeg som udgangspunkt tillid til de fagfolk, der tager sig af det.

Spørgeren.

Mange tak. Ordføreren nævner også, at SF selv har været i regering og også støttede den forrige regering. Ja, og dengang SF havde miljøministerposten, reviderede vi faktisk den lov, sådan så vi kunne få overfladevand med, og som støtteparti var vi også i dialog med den daværende miljøminister i forhold til at få revideret det her. Så det var egentlig mere til oplysning, for det tænker jeg ikke ordføreren her har været klar over, fordi ordføreren var i opposition dengang. Det er ikke nyt for SF at arbejde med det her. Det har vi gjort i rigtig mange år. Jeg deler tilliden til fagfolkene. Vi var sådan set i proces med at få det ændret. Så kom der en ny regering, og så blev det stoppet.

Værsgo til ordføreren.

Tak for det. Jeg er udmærket bekendt med, at også SF lavede en indsats. Det gør de fleste miljøministre uanset partifarve for at prøve at håndtere nogle af de her problemer. For der er jo ikke nogen, der er uenige i, at sådan nogle forureningsting skal man forsøge at gøre noget ved. Men jeg henviste også sådan bare lige med et passende lille venligt vink til, at selv om SF også har været i regering, var der ikke bare blevet ryddet totalt op. Men vi deler jo alle sammen ambitionen om, at når man deltager i finanslovsforhandlinger, uanset om man er regeringsparti eller oppositionsparti, så prøver man at få mest mulig hastighed på de her ting.

Tak til Venstres ordfører, hr. Erling Bonnesen. Så er det Moderaternes ordfører, Charlotte Bagge Hansen.

Tak, formand. Som både ordføreren for forslagsstillerne, ministeren og de andre ordfører, der har været heroppe, siger, er forurenet jord jo desværre et omfattende problem, vi har i Danmark, og det handler jo desværre om prioritering. Jeg synes, det er vigtigt, at vi husker på, at under de nuværende regler kræves der tilladelser, når et areal ændrer anvendelse fra erhverv til bolig, eller hvis arealet er omfattet af hensyn såsom drikkevand, natur, overfladevand og boliger og børneinstitutioner. Det system, vi har i dag, tager hensyn til både miljøet og vores hensyn.

Forslagsstillerne ønsker så, at vi udvider det her og laver nogle flere tiltag, og det synes jeg egentlig er sympatisk, men jeg synes samtidig, at det kan være et problem. For hvis vi breder det mere ud, end det er nu, f.eks. i forhold til at forslagsstillerne mener, at al landbrugsjord skal omfattes, så vil det tage nogle ressourcer væk fra de vigtigste indsatser med at rense de allervigtigste og prioriterede jordforureningsområder. Samtidig vil det også kunne føre til en økonomisk byrde, som regionerne skal bære, uden at de får den nødvendige miljømæssige gevinst.

I det nuværende system vurderer regioner risikoen for forurening og påvirkning af drikkevand, natur og sundhed, samt fastsætter krav baseret på fremtidig anvendelse af området. Vi synes derfor, at vores nuværende system for håndtering af forurenede grunde er tilfredsstillende. Derfor ser vi det ikke som hensigtsmæssigt helt at forbyde byggeri eller infrastruktur på de forurenede områder, og det er sådan set heller ikke det, jeg hører forslagsstillerne siger. Selvfølgelig ville det være rart at kunne optimere mere og gøre mere, men vi tror på, at de eksperter, vi har, der arbejder med det her til daglig, både har hånden på kogepladen og har den faglige ekspertise, så vi er trygge ved, at tingene bliver gjort i den bedste hensigt og i prioriteret rækkefølge. Tak for ordet.

Tak for ordførertalen. Så er der en kort bemærkning. Fru Marianne Bigum fra SF. Værsgo.

Mange tak til ordføreren. Jeg vil spørge ordføreren, for ordføreren siger, som de øvrige ordførere fra regeringspartierne indtil videre har sagt, at ordføreren er tilfreds med loven: Kan ordføreren ikke se, at der går lang tid, før vi når i mål med den store opgave, vi har i Danmark med de nuværende regler?

Så vil jeg sige, at jeg ikke er uenig med ordføreren i, at vi har rigtig gode eksperter på det her område, som gør alt, hvad de kan, men de her eksperter er også underlagt de politiske prioriteter, vi pålægger dem. Og det er jo ikke eksperterne, der skal stå på mål for det; de er selvfølgelig nødt til at prioritere inden for de politiske rammer, vi sætter for, hvad der er vigtigt for os at have med. Det, vi i den nuværende lovgivning har med, er international naturbeskyttelse, men ikke almindeligt beskyttede områder. Kan ordføreren se i en biodiversitetskrise, at det f.eks. kunne være en idé her at udvide de hensyn, vores fremragende eksperter kunne tage deres arbejde?

Værsgo til ordføreren.

Nu pågår der jo noget arbejde med, at vi skal have lavet en naturlov, og her skal biodiversitet også omfattes. Om det skal være her eller der eller nogle andre steder, må jeg indrømme at jeg ikke kan tage stilling til. Det, som jeg siger, er, at jeg er tryg ved den måde, det foregår på, og de rammer og de hensyn, der bliver taget ud fra de vurderinger, som regionerne foretager. Sådan som de er nu, er jeg ganske tryg.

Værsgo til spørgeren.

Mange tak. Når jeg snakker med regionerne om det her, er de lige så utålmodige, som jeg er, med hensyn til at der skal ske noget mere, at vi skal finde noget mere finansiering, at vi skal hjælpe dem noget mere herinde med noget lovgivning. Så jeg må gentage mit spørgsmål: Et slag på tasken, hvornår tænker ordføreren at blive færdig med at rense op i Danmark?

Værsgo til ordføreren.

Jeg siger bare tak for tilliden med det spørgsmål, hvis ordføreren tror, det er noget, jeg kan svare på. Det kan jeg desværre ikke. Det eneste, jeg kan konkludere, er – og det er ligesom alle andre også har gjort – at vi har et kæmpeproblem. Vi har nogle kæmpe udfordringer. Vi har en masse fortidens synder, og der kommer også noget til. Det, det handler om, er, at vi skal gøre, hvad vi kan, og så skal vi sørge for at levere et bedre miljø til dem, der kommer efter os, og gøre alt, hvad vi kan for det.

Tak til Moderaternes ordfører, fru Charlotte Bagge Hansen. Vi går videre i ordførerrækken, og det er Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne som ordfører. Værsgo.

Tak, hr. formand. Allerførst vil jeg sige tak til Socialistisk Folkeparti for at sætte det på dagsordenen og bringe det til politisk debat. Det gør jo ikke altid, at vi bliver enige, men samtalen fremmer i hvert fald altid en fælles forståelse af, at vi vil det bedste. Det er bare ikke altid, det er den samme type medicin, vi går ind for. Det er det måske heller ikke helt i det her tilfælde, hvor SF jo foreslår et forbud mod byggeri oven på affaldsdepoter og kemiske hotspots med henblik på at modernisere vores jordforureningslovgivning i Danmark. Det er jo ikke, fordi vi er fortalere for, at der overhovedet skal være affaldsdepoter eller kemiske hotspots i Danmark, men det, der er skismaet, er jo, hvordan man skal agere ud fra den grundlæggende forudsætning, som der er – som Moderaternes ordfører også var inde på – med fortidens synder. Der er nogle ting, vi er nødt til at tage med i vores bagage fremadrettet.

Der er det altså sådan i Danmarksdemokraterne, at vi mener, at den rigtige måde at håndtere det på er at lave individuel sagsbehandling. Hver gang vi får konkrete forslag om erhvervsbyggeri, boliger, fritidsarealer, eller hvad det nu kan være, giver det god mening, at man tager alle de her sager individuelt og behandler dem, ligesom vi gør, når vi giver byggetilladelse til alt muligt andet. Nogle steder vil det faktisk have en god virkning at tage de lokale hensyn med ind i betragtningen. Uagtet at det selvfølgelig kan lyde fromt at støtte det her forslag, må man jo også, synes vi, tage skyldigt hensyn til, at der jo eksempelvis er forskellige jordbundsforhold, alt efter hvor henne det er i Danmark, altså om det er fed, leret jord på Lolland, eller om det er tyndt, sandet kartoffeljord ude ved Varde. Så kan det godt være, det er andre ting, som er det vigtigste, i forhold til om man kan give en byggetilladelse eller ej i de konkrete tilfælde. Derfor vender vi altså hele tiden tilbage til ønsket om den her individuelle sagsbehandling. Det er også derfor, at vi ikke rigtig kan se os selv i og støtte et rigidt forbud, sådan som forslagsstillerne foreslår. Tak.

Så kom der lige et ønske om en kort bemærkning til fru Marianne Bigum fra SF. Værsgo.

Mange tak. Nu finder jeg jo ikke oplægget rigidt. Men jo, SF mener, at vi i forhold til de her meget, meget stærkt forurenede grunde skal rense op, inden vi bygger nyt ovenpå, simpelt hen fordi miljørisiciene er for store og det også er en billigere og smartere måde at bruge offentlige penge på at gøre det fra starten af.

Men der er andre dele af beslutningsforslaget, som vi har med, og som jeg vil høre om ordføreren kan se at der er musik i, og det er jo bl.a., at vi gerne vil udvide de hensyn, som man som offentlig institution kan tage i forhold til en individuel vurdering af en indsats. Der vil vi jo faktisk give mere fleksibilitet til regioner eller kommuner, så de ligesom kan gå ind og sige, at de tager hensyn til rekreative områder, og at de tager hensyn til alle bygninger, og at det ikke kun er den her meget snævre definition, man nu kører med. Og der kan man nemlig gå ind og gøre lidt mere af det, som ordføreren efterspørger. Er ordføreren enig i det?

Værsgo til ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Jeg er sådan set enig i, at det kan man allerede gøre i dag, og når der kommer individuelle ansøgninger om at bygge boliger eller erhverv eller for den sags skyld kompensation, så viser man jo også skyldigt hensyn til alle de faktorer, der gør sig gældende i området, det kan være lokalplaner, og det kan være registrerede fortidsproblemer, herunder jordbundsforhold og alt muligt andet.

Så er det jo også sådan, at man, hvis man ender med at give en byggetilladelse, kan gå ind og stille nogle krav i forhold til sandpuder og jordmembraner og alt muligt andet, hvilket kan sikre, at man tager hensyn til de ting, som der nu kan tages hensyn til, i forbindelse med en given ansøgning.

Så siger vi tak til hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne og går videre i talerrækken, og det er hr. Alexander Ryle fra Liberal Alliance som ordfører. Værsgo.

Mange tak. Når et byggeri eller etableringen af infrastruktur finder sted, bør det, som det også sker i dag, foretages på et konkret projektsspecifikt grundlag og på baggrund af en dokumenteret risikovurdering, og et generelt forbud vil potentielt øge omkostningsniveauet ved nyetablering af byggeri og infrastruktur fremadrettet. I forbindelse med håndteringen af jordforurening er det generelt vigtigt med en hård prioritering af ressourcerne, så indsatsen placeres der, hvor der er en dokumenteret risiko for mennesker og miljø, og der findes i dag allerede en lang række teknikker til håndtering af jordforurening i forbindelse med byggeri og anlægsarbejde, som sikrer mod en fremtidig risiko, og som giver mulighed for oprensning uden øgede omkostninger, helt i henhold til den eksisterende jordforureningslov.

Derfor mener vi i Liberal Alliance, at SF's forslag om et generelt forbud er en meget ufleksibel løsning på et problem, som der allerede findes lovgivning om. Men hvis jeg alligevel skal vise en vis form for åbenhed i forhold til det forslag, som SF er kommet med, så synes jeg jo egentlig, at der er nogle dele, f.eks. det her med ensartede krav til, hvor højt indendørsluftens indhold af kemikalier må være, som det godt kunne give god mening at kigge lidt på igen. For som ministeren jo også var inde på, har man valgt at prioritere drikkevandet, naturen og menneskers sundhed, men vi bruger jo også mange timer på vores arbejdsplads, så derfor synes jeg jo også, at der bør være en høj kvalitet af luften der. For det påvirker jo også sundheden og sikkerheden.

Så der er en lille åbning over for dele af forslaget, men vi kan altså ikke støtte det samlede forslag, primært på grund af forbudselementet, som er lidt for rigidt til vores mave.

Tak for ordførertalen. Der er lige en kort bemærkning til fru Marianne Bigum fra SF. Værsgo.

Mange tak. Altså, vores forslag går jo på, at regeringen skal fremsætte et forslag, så vi kigger på det her. Vi har jo ikke været inde at egentlig fastsætte grænsen for, hvad for nogle grunde der skal være omfattet. Det, vi lægger op til, er det, vi har valgt at kalde kemiske hotspot og deciderede affaldsdepoter.

For en del år siden blev der lavet en liste fra Miljøministeriet over de 100 største giftgrunde i Danmark. Den her konkrete grund, som der lige nu bliver bygget på, var nr. 11 på den liste. Så jeg deler simpelt hen ikke den analyse, der er kommet frem i sagen i dag, om, at vi har en glimrende lovgivning, hvor den individuelle vurdering fungerer, for det gør den jo tydeligvis ikke, når vi bygger på en så stærkt forurenet grund, som vi gør her.

Jeg takker ordføreren for tilsagnet om den anden del. Men jeg vil spørge, om de her tal, jeg kommer med nu her, giver anledning til, at ordføreren måske kan se, at der er et eller andet ved lovgivningen, vi burde kigge på alligevel.

Værsgo til ordføreren.

Altså, det er jo vores generelle opfattelse, at loven, som den er i dag, allerede kan håndtere de udfordringer, der er. Så kan man måske kigge lidt på, om det altid bliver håndhævet, altså så meget, som det burde. Men reglerne synes vi er fine. Jeg ved ikke, om det var ministeren eller en af de tidligere ordførere, der var inde på det, men det handler jo også meget om prioritering af ressourcerne, fordi der er så meget forurenet jord, at nogle gange er man nødt til at prioritere, hvor det er, man sætter ind. Og så er det lidt for rigidt at sige, at så skal der fremsættes et lovforslag om et forbud om sådan helt generelt at bygge og anlægge infrastruktur. Så ja, jeg synes, reglerne er fine som de er i dag, hvis de bliver håndhævet tilstrækkeligt, og så er vi åbne for at kigge på den anden del af SF's forslag.

Værsgo til spørgeren.

Mange tak. Så vil jeg bare som en sidste kommentar sige, at en af grundene til, at vi fremsætter det her forslag, jo også er – og det tænker jeg at ordføreren er enig i – at vi godt vil bruge borgernes penge bedst muligt. Og den billigste oprensning af de her grunde får vi jo ved at lave den, inden der bliver bygget store ting ovenpå. Så det handler også om at holde statens finanser nede, sådan at vi ikke lige pludselig står med en meget dyrere grund, der bliver sværere at komme til i forhold til at oprense, og netop at få brugt borgernes penge bedst muligt. Det er mest en kommentar, tror jeg, men ordføreren må gerne kommentere tilbage, hvis ordføreren vil.

Værsgo til ordføreren.

Det er svært for mig at gå meget dybere ind i det, for der er jo også, synes jeg, et lidt teknisk spørgsmål, og der er rigtig mange ting, som jeg også, indrømmet, ikke ved nok om. Så jeg tror, jeg vil lade det stå ved det.

Vi siger tak til Liberal Alliances ordfører, hr. Alexander Ryle, og byder velkommen til fru Lise Bertelsen som ordfører for Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet. Vores miljøordfører, Mette Abildgaard, har desværre ikke mulighed for at være her, så jeg står her i stedet for hende i dag. Først og fremmest tak til SF for at fremsætte det her forslag og sætte fokus på et meget vigtigt emne. Jordforurening bekymrer rigtig mange danskere, og vi har stadig et stort oprydningsarbejde foran os. Fortidens synder spøger overalt i landet. Derfor har vi Konservative også afsat betydelig flere midler til jordoprensning, både i vores 2030-plan og i vores finanslovsoplæg. Regionernes arbejde går simpelt hen for langsomt, og deres fokus er meget snævert.

Sagen fra Nyborg har forståeligt nok fyldt meget i lokalområdet, og vi har også været i tæt dialog med vores konservative bagland i Nyborg om sagen. Naturligvis skaber det bekymring, når en grund, der har været så massivt forurenet, som Lynfrostgrunden har, pludselig skal anvendes som butikscenter, hvor offentligheden har fuld adgang, og hvor medarbejderne i butikken vil stå i timevis hver dag året rundt. Naturligvis skaber det bekymring, når bygningsarbejdere på grunden har nedlagt arbejdet på grund af sygdom.

Grunden er kortlagt som såkaldt V2-grund, hvor der altså er konkret viden om forurening. Den må ikke bruges til børnehave for vores små børn eller til anden såkaldt følsom anvendelse uden oprensning, men vores lidt større børn må gerne stå i butik der. Hvad er egentlig logikken i det? Det er jo godt, at Lynfrostgrunden ikke udgør en risiko i forhold til drikkevandsinteresser, at den ligger uden for indvindingsopland osv., men er det så godt nok? Skal man ikke også stille krav om, at en massivt forurenet grund med rester fra en tidligere pesticid- og kemifabrik bliver renset op, før der bliver bygget på den på ny? Det er ikke holdbart at skubbe oprydningsbyrden til de kommende generationer.

Derfor har vi meget stor sympati for dette forslag, om end vi også må være ærlige og sige, at det er svært at overskue de fulde konsekvenser af SF's forslag. For hvor mange grunde findes der af den type i Danmark? Der findes samlet set 38.700 grunde i Danmark, hvor der er mistanke om forurening eller der er kortlagt forurening, men det er jo ikke alle disse grunde, dette forslag adresserer. Det skal være de grunde, som i SF's forslag kaldes affaldsdepoter og hotspots med giftige og sundhedsfarlige kemikalier.

Det er positivt, at forslaget også indeholder et ønske om en generel modernisering af jordforureningsloven, så den i høj grad tager højde for klimaforandringernes konsekvenser i form af højere grundvandsstand, voldsom regn og stormepisoder med forhøjet vandstand. Det virker helt oplagt og nødvendigt og burde være en del af en national klimatilpasningsplan. Vi Konservative er derfor positive over for at stramme jordforureningsloven, så affaldsdepoter og kemiske hotspots skal renses, før de bebygges på ny, med det forbehold, at der mangler en kortlægning af omfanget. Tak for ordet.

Tak til Konservatives ordfører, fru Lise Bertelsen. Der er ingen korte bemærkninger, så vi kan gå videre i ordførerrækken til Enhedslistens ordfører, hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Tak til SF for at have fremsat det her beslutningsforslag. Vi har nu via debatten hørt fire varianter af et nej fra regeringen og regeringspartierne.

Beslutningsforslaget her har jo delvis udgangspunkt i det byggeri, der er i gang ved Nyborg, hvor Enhedslisten har været med til at sætte fokus på, at arbejdsmiljøet for dem, der arbejder på grunden, er stærkt kritisabelt. Folk bliver syge af at gå og udføre byggeriet. Er det byggeri så ulovligt, med hensyn til hvad de opfører? Nej, det er det jo ikke. Der kan ikke opføres boliger, og der kan ikke opføres børnehaver på den grund, men der kan så opføres nogle virksomheder, hvor der så er nogle, der skal arbejde under nogle miljøforhold, hvor luften er dårligere, end hvis det havde været et byggeri til boliger.

Er det acceptabelt? Det synes vi i Enhedslisten ikke. Så når SF gør opmærksom på, at der egentlig skulle laves en modernisering af jordforureningsloven, og man – uden at definere skarpt, hvordan det skal ske – fremsætter et beslutningsforslag om at pålægge regeringen at fremsætte et lovforslag om det, så synes jeg faktisk, det er et meget rimeligt forslag.

Så er der i forslaget her lagt op til at begrænse byggeriet oven på affaldsdepoter og kemiske hotspot. Ja, så er vi vel ude i, at det er noget meget forurenet jord, man så ikke vil tillade at der bygges oven på. Er det ikke rimeligt? Er det rimeligt, at man kigger på, om man skal modernisere en jordforureningslov, når vi står med nogle klimaforandringer, som jo sådan set eksisterer, og nogle klimaforandringer, som ændrer på de vilkår, der er for vores liv her, og at vi har en grundvandsstand, som nogle steder stiger, og at vi har et voldsommere vejr? Betyder det så, at vi skal have ændret lovgivningen? Ja, det vil jeg da ikke afvise på forhånd. Så vi er i Enhedslisten for, at man kigger på at få moderniseret nogle love.

Er det rimeligt, at man i forhold til virkeligheden efter at have opdaget PFAS-forurening alle mulige steder så måske skulle ændre på noget lovgivning? Ja, det kan da godt være. Det er jo sådan set det, som bestilles via det beslutningsforslag, som SF har fremsat. Så det er jo ikke et forslag, der forbyder, at man bygger oven på forurenet jord. Jeg synes, man skal forholde sig mere kritisk til, at man med Lynetteholmen planlægger at lave et omfattende byggeri oven på forurenet jord. Det er så ikke lige med i beslutningsforslaget her, men det synes jeg da er et problem. Hvad er det for noget byggeri, man får der?

Så vi er i Enhedslisten for at gå ad den her vej og kigge på, om lovgivningen ikke skulle moderniseres, og det kan jeg så forstå efter at have hørt fire varianter af et nej at der ikke er et flertal for, men det skal da ikke afholde partier i Folketinget fra at fremsætte et beslutningsforslag.

Tak til Enhedslistens ordfører, hr. Søren Egge Rasmussen. Der er ingen korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken, og jeg ser ikke fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre, så vi kan gå videre til Dansk Folkepartis ordfører, hr. Morten Messerschmidt. Værsgo.

Tak, formand. Der er ingen tvivl om, at jordforureningsloven er af ganske væsentlig betydning, og at der, i takt med at der kommer nye kemikalier og andet på markedet og gamle bliver fundet, når man graver ud, kan være et behov for at revidere det, ligesom med al anden miljølovgivning, sådan at vi sikrer, at Danmark er både et smukt og et rent og et godt land at leve, bygge og bo i.

Derfor vil jeg sige, at der i det forslag, som der ligger nu, på mange måder er en fin intention, men i modsætning til det forrige forslag, som nærmest sprængte alle rammer for ukonkrethed, så vil jeg sige, at det på så komplekst et område som det med jordforureningsloven nok kræver lidt mere forberedelse, inden man igangsætter en revision; en høringsproces, hvor alle relevante parter bliver inddraget; en proces, hvor man får udboret de eventuelle mangler, der er i den gældende lovgivning, som jo i øvrigt kan være dækket af flere love og derfor også kan kræve en sådan mere bred tilgang til tingene.

Om vi ender med at stemme den grønne eller gult til det her forslag, har vi derfor ikke gjort endeligt op med os selv endnu, for vi er sådan set enige i, at jordforureningsloven skal afspejle det samfund og de udfordringer, som vi lever i. Men i et udslag af pludselig ydmyghed vil jeg også sige, at jeg ikke er i stand til klart og præcist at kunne sige, hvad det er for nogle udfordringer. Så hvis det alene havde handlet om at igangsætte en analyse og få belyst, hvilke eventuelle problemer der måtte være, så havde vi været ret overbevist om, at vi havde været ovre ved den grønne knap og altså havde kunnet stemme ja.

Men fordi forslaget her i modsætning til det tidligere forslag er skrevet i et relativt koncist tonefald, som pålægger regeringen at gøre det her, så føler jeg mig ikke helt klar til at tage det skridt. Det kan være, at vi i fællesskab når derhen, men af respekt for kompleksiteten – både i juridisk forstand, men også i faglig og saglig forstand, i forhold til hvad det er, der rører sig derude – er vi ikke helt klar til at tage det skridt endnu.

Men det skal ikke forstås sådan, at vi på nogen måde nedgør forslaget eller forslagsstillernes intentioner – tværtimod. Det er et uhyre vigtigt område, og derfor udelukker vi overhovedet ikke, at en revision kan være det betimelige at gøre. Vi vil bare gerne vide lidt mere om det, inden vi sætter processen i gang. Tak, formand.

Tak. Der er lige en kort bemærkning til fru Marianne Bigum fra SF. Værsgo.

Mange tak, og mange tak til ordføreren for tilkendegivelsen. Når vi beder regeringen om at fremsætte lovforslag, tænker jeg, at analysearbejdet vil være en del af det arbejde, som regeringen skulle gøre. Så vil jeg sige, at det her er mit andet beslutningsforslag. I det første i foråret var det formuleret, sådan som ordføreren efterspørger, nemlig at vi starter med en redegørelse og en indhentning af høringssvar på det her komplekse område. Det blev også afvist af regeringen. Så lærte jeg det.

Kunne ordføreren også se, at analysearbejdet på det her komplekse område ville være noget, som bedst lå hos regeringens embedsfolk i forhold til hos mig?

Værsgo til ordføreren.

Med det forbehold, at jeg ikke kender ordføreren særlig godt, tror jeg, det er det bedste, al den stund at sagligheden og fagligheden jo trods alt hviler godt i styrelser og ministerier i Danmark, som jo i øvrigt i sammenligning med andre lande også udmærker sig ved, så godt som vi nu kan, at agere objektivt. Derfor synes jeg, det er rigtigt, at sådan nogle undersøgelser foregår hos regeringen i den udøvende magt, hvor man også har den direkte kontakt til de forskellige myndigheder, snarere end her i Folketinget, hvor vi så selvfølgelig skal indrette lovgivningen på de erfaringer og den viden, som vi uforvansket får viderebragt fra ministeren.

Så jeg synes, det lyder rigtigt, og vi vil gerne, som jeg nævnte, gå ind i det samarbejde, men vi er bare ikke klar til at pålægge regeringen at fremsætte nogle lovforslag, når vi ikke er helt overbevist om, at der er behov for at ændre på loven.

Tak. Så siger vi tak til Dansk Folkepartis ordfører, hr. Morten Messerschmidt. Da jeg ikke kan se fru Sascha Faxe fra Alternativet, går vi videre i ordførerrækken til hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige som ordfører. Værsgo.

Tak for det. Selv om jeg ikke er i tvivl om, at jeg slet ikke kan svinge mig op i samme højder som fru Sascha Faxe, vil jeg prøve alligevel og sige, at det jo er svært at være forslagsstiller og komme op efter Dansk Folkeparti, som tidligere har sagt, at man skal svinge med krabasken, og så svinger man med krabasken, og så er det heller ikke godt nok. Men ud over det er jeg faktisk enig med hr. Morten Messerschmidt i, at lige det her område er meget, meget komplekst. Det er ekstremt komplekst, og jeg synes faktisk, at ministeren skal tage både hr. Morten Messerschmidts bemærkninger, men også intentionerne med videre og få det her undersøgt. For naturligvis er jordforurening noget, vi skal tage meget, meget alvorligt.

Nu har jeg hørt henvisningen til Lynfrosten nede i Nyborg, Storebæltsvej 10, hvor der ved afgravning af nogle jordlag var nogle lugtgener, og så er der selvfølgelig nogle bekymringer for, om man kan arbejde i det. Inden for håndværksbranchen tager vi jo åndedrætsværn på, når det er sådan. Kan man det i en butik, og er man sikret? Jeg tror faktisk, at alle lovgivninger er på plads, sådan som de er nu. Om de bliver håndhævet, er noget andet.

Men virkeligheden er også, at lige nøjagtig det der med, at man finder generne, når man begynder at grave i jordlagene, når man vil til at bygge noget, jo også illustrerer, hvorfor vi skal være forsigtige med at lave sådan en generel begrænsning på, hvor vi må bygge. For hvis du bygger en firesporet motorvej hen over et gammelt affaldsdepot, er der måske ikke den store problemstilling i det. Faktisk kan det være, at den allerbedste måde at behandle det her er på at lade det ligge. For virkeligheden er, at vi ikke har ressourcerne til at rense al den forurening op, vi har. Der findes så meget alle mulige steder.

Jeg snakker også som gammel byrådspolitiker og miljø- og teknikudvalgsformand. Vi har simpelt hen områder, som vi ved er så forurenede. Oppe hos os havde vi en gammel træimprægneringsvirksomhed, og guderne skal vide, at der da ikke kommer til at vokse hverken det ene eller det andet ukrudt på de grunde længe, for det er da dødt, og det ved vi. Men hvordan skulle vi finde pengene til at gøre det? For det koster så voldsomt mange penge. Det er noget, som vi desværre alle sammen bliver meget, meget smerteligt opmærksomme på lige om lidt, når vi skal til at se, hvad regningen bliver på den jordforureningsproblematik, vi har i Randersområdet lige nu – hvad den kommer til at koste os. Det er så vanvittig dyrt, og nogle gange skal fortidens synder bare have lov at være fortidens synder.

Men naturligvis, det mener Nye Borgerlige, skal vi ikke bygge nogen steder, hvor det er til fare eller gene for mennesker. Og hvis man er i en butik, skal man heller ikke behandles anderledes, end hvis der skal laves en børnehave. Der kan være nogle justeringer af gældende lovgivning, vi skal kigge på, og det går vi meget velvilligt ind til. Jeg synes, problematikken og problemstillingen, som bliver rejst her fra ordføreren fra SF, er meget, meget relevant, og jeg er meget bekymret, ligesom ordføreren er. Jeg er ikke sikker på, at det her er den rigtige måde.

Men jeg lytter mig også til, at ordføreren måske lidt gør det her, fordi man er blevet ignoreret tidligere, når man har bedt om ligesom at få det her kortlagt på en måde, så vi kan komme i mål. Det er lidt det der med kaffen og forhandlingen mellem os alle sammen en gang til. Det ville klæde ministeren at få det her undersøgt, og så lad os alle sammen finde en god løsning. For én ting er sikkert: Flertallet i Folketinget kommer til at skifte rigtig, rigtig mange gange, inden vi har fået fjernet de her generationsforureninger i landet. Så det ville klæde os alle sammen at blive enige om, hvordan vi gør det her, og hvilken måde vi gør det på. For det er os herinde i Folketingssalen, som faktisk skal finde pengene til det. Og det bliver dyrt, det bliver vi nødt til at se i øjnene. Jeg kommer fra en region, hvor vi endelig har fået hummerne ind i Limfjorden igen efter problemet ude på tangen og den generationsforurening, vi havde der.

Så det bliver dyrt, og selvfølgelig skal vi gøre noget ved det. Men pengene kan kun bruges en gang, og jeg kender mine kolleger herinde meget godt: Vi er gode til at bruge dem på alle mulige ting. Så lad os sætte os ned alle sammen, og lad os bede ministeriet og styrelsen om at finde ud af, hvad problemet er, hvad der skal til, og om vi overhovedet har styr på, hvad der er forurenet hvor. Det tror jeg nemlig ikke vi har. Jeg har siddet i entreprenørbranchen, og det tror jeg ikke vi har. Jeg har set på mange kort og byzoner, og der var nogle dele af byen, hvor vi vidste det, og så var der andre, hvor man troede. Og alle de steder, man troede der var forurening, tog man selvfølgelig jordprøver osv. Men måske burde vi vide det. Måske skulle vi bruge nogle penge der først og så finde ud af, hvordan vores grunde er rundtomkring. Vi havde problemstillingen i foråret – eller var det sidste år? – med PFAS. Det var dengang, regionerne sagde, at de faktisk ikke vidste det, og at de heller ikke vidste, hvornår de var færdige med at undersøge det.

Så lad os sætte os ned og bede ministeren om at bede hans ansatte om at trække i arbejdstøjet og så i løbet af i år komme med noget, vi alle sammen kan sætte os fornuftigt sammen om. For jeg tror faktisk ikke, der er et eneste parti herinde, som ikke er villig til at finde en god løsning på det, og så må regeringen gerne finde en relevant minister, der kan skrive under, når vi engang skal lave en lov. Tak for det.

Tak for ordførertalen. Der er ingen korte bemærkninger til Nye Borgerliges ordfører, hr. Kim Edberg Andersen. Så kan vi gå over til ordføreren for forslagsstillerne, fru Marianne Bigum fra SF. Værsgo.

Mange tak. Jeg vil gerne sige tak til jer alle sammen for at stemple ind i en vigtig debat om et konkret problem, vi står med. Jeg ser nogle ting, vi skal ændre, men som det også er kommet frem, er det jo ikke udtømmende. Folk har forskellige perspektiver, og ikke mindst skal vi sørge for at høre andre interessenter om, hvad det er, der skal indgå i den her modernisering af jordforureningsloven.

Vi står med et aktuelt problem, som tydeligt for mig – og ordførerne i mit parti før mig, for det her er en sag, der går nogle år tilbage – viser, at der er noget, der ikke fungerer godt nok. Og når der er noget, der ikke fungerer godt nok, vil jeg gerne fikse det. Vi står som sagt med et problem, som er meget stort, som kommer til at være rigtig dyrt, og som kommer til at tage rigtig lang tid. Så lad os endelig komme i gang og sørge for, at vi har de rigtige værktøjer til det.

Der mener jeg ikke vi er i dag. Jeg mener ikke, at jordforureningsloven, sådan som den er i dag, er gearet til den udfordring, vi står med i forhold til de stærkt forurenede grunde, i forhold til de nye kemikalier, vi har fundet ud af vi har forurenet vores jord med, i forhold til hvordan klimaforandringerne kommer til at påvirke vores miljø, men også i forhold til den kommende EU-lovgivning om beskyttelse af jordbunden, som vi også kommer til at skulle forholde os til. Så det her er en arbejdsopgave, vi kommer til at stå med i fællesskab – både os her i salen og dem, som følger efter os, for det kommer til at tage rigtig lang tid.

Jeg vil gerne indlede med at sige tusind tak til Karin Di Martini og Preben Jørgensen fra foreningen Tjæren på Lynfrosten og andre giftgrunde i Danmark. Den her sag er på dagsordenen her i Folketingssalen, fordi borgerne har kæmpet for, at den politisk bliver taget alvorligt. Det synes jeg er fantastisk. Det er et fantastisk arbejde, I har gjort, og det vil jeg gerne takke jer særligt for.

Lad mig give lidt historik i forhold til den her sag med Lynfrosten: I 1969 brændte den her kemivirksomhed, Tjærekompagniet i Nyborg. Den brændte simpelt hen ned og efterlod sig en kæmpe forurening af kemikalier. Trekvart år senere var der en ny virksomhed, Lynfrosten, som var blevet etableret oven på, uden oprydning. Nu bygges der så igen. Denne gang skal det være et butikscenter. Det her er altså en forurening, der har ligget der rigtig lang tid, og vi bliver bare ved med ikke at få ryddet op i det. For der er stadig ikke ryddet op i fortidens synder. Lokale beboere er med rette bekymrede, og flere er også blevet syge med forgiftningssymptomer.

Det her med, hvor nært det her er for helt almindelige mennesker i dag og de sidste mange år, synes jeg har været en smule fraværende i debatten i dag. Men det er jo ikke jura og ting og papir; det er rigtige mennesker, som står med konkrete problemer, som vi burde gøre noget ved.

Ansatte på byggeprojektet er også blevet syge. Arbejdstilsynet har givet et påbud til nedbrydningsfirmaet om at sikre værnemidler til de ansatte. 3F er gået ind i sagen. I efteråret var 3F-sjakket i den her sal og bad via Enhedslisten beskæftigelsesministeren om at gribe ind. Jeg forstår det sådan, at det lovede ministeren, men der er ikke set ud til at ske noget, og nu har sjakket simpelt hen sagt op. Nogle andre har overtaget arbejdet, og jeg er stadig bekymret.

Byggeriet på Lynfrosten har gjort det tydeligt, at vores lovgivning har mangler. F.eks. har man brugt fortyndingsprincippet. Man har vurderet, at den udsivning af kemikalier, der sker fra grunden – vi snakker altså ikke om en grund her, hvor vi lægger noget ovenpå, og så sker der ikke noget; det siver sådan set ud – kan Storebælt og Nyborg Fjord sagtens tage imod. Sidste år afgjorde Miljø- og Fødevareklagenævnet, at den her praksis for dansk miljøpolitik simpelt hen er i modstrid med vandrammedirektivet. Det er også en af de nye ting, der kalder på, at vi rent faktisk får gjort noget ved det her.

Vi fik nok engang synliggjort det problematiske i den nuværende lov, hvor der er forskellige krav til, hvor højt indendørsluftens indhold af kemikalier må være, afhængigt af om der er tale om boliger eller erhverv. I SF mener vi, at reglerne skal være ens. Vi synes ikke, det giver mening, at man skal kunne kræve, at folk skal have flere kemikalier i deres luft, bare fordi de er på arbejde, end når de er hjemme.

Vi mener også, at jordforureningsloven skal opdateres, så den tager hensyn til de her hastigt accelererende klimaforandringer med voldsom regn, forhøjede vandstande og oversvømmelser. Jeg nævnte det også tidligere, men vi ser vildere vejr, som kan gå ind og påvirke tingene. F.eks. havstigninger går også ind og påvirker, hvor de her forureninger flyder hen, og hvor meget de egentlig flyder ud i vores vandmiljø.

Så synes SF også, at det, der ville være rigtig godt i en revideret jordforureningslov, var, at regionerne får bedre mulighed for at give påbud, og at den offentlige indsats bliver styrket, så man kan tage mere hensyn til natur. Jeg nævnte det også tidligere, men vi har også en udfordring med PFAS-forurenet jord. Det er vores nuværende lovgivning heller ikke tilstrækkelig gearet til. Der er ikke taget højde for det, da den blev skrevet og aftalt for 25 år siden.

Helt grundlæggende mener jeg, det er sund fornuft at rense en grund op, inden vi bygger oven på den. Det er der, det er nemmest. Det er der, det er billigst. Det er at rense op, inden der kommer bygninger ovenpå. Når vi gør det ordentligt på den vagt, vi har, som er nu og i dag, undlader vi at efterlade større problemer og omkostninger til en fremtidig oprydning hos de unge og i vores egne offentlige finansbudgetter.

Jeg ser meget frem til, at vi får behandlet det her beslutningsforslag i udvalget, og at fortsætte den videre diskussion. Og igen tak til jer, Karin og Preben.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne, fru Marianne Bigum. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)