Det næste punkt på dagsordenen er:

15) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 41:

Forslag til folketingsbeslutning om at iværksætte initiativer, som skal afhjælpe, at drenge sakker bagud i folkeskolen.

Af Mikkel Bjørn (DF) m.fl.

(Fremsættelse 08.11.2023).

Ønsker ordføreren for forslagsstillerne, hr. Mikkel Bjørn, ordet? Nej. Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er børne- og undervisningsministeren.

Tak til Dansk Folkeparti, der har fremsat beslutningsforslag nr. B 41. Forslaget vil pålægge regeringen inden udgangen af indeværende folketingsår at iværksætte initiativer, der skal afhjælpe den tendens, at drenge sakker fagligt bagud i folkeskolen. Det er klart, at alle børn og unge i Danmark uanset køn skal have mulighed for at blive så dygtige, som de kan, så de får de bedste muligheder, det bedste fundament for deres videre vej i livet. Regeringen deler derfor Dansk Folkepartis bekymring for, at karakterforskellen mellem piger og drenge er vokset. Piger får et højere karaktergennemsnit end drenge ved de obligatoriske prøver i folkeskolens afgangseksamen, og forskellen er steget fra 0,3 til 0,7 karakterpoint på 5 år. Der er også flere drenge end piger, der modtager specialundervisning, ligesom der er flere drenge end piger i den gruppe af unge under 25 år, der står uden uddannelse og job. Det er klart, at det kalder på politisk reaktion.

Regeringen har derfor også besluttet at videreføre arbejdet i den ekspertgruppe, der blev nedsat af den daværende regering i sommeren 2022, som undersøger årsagerne til de faglige forskel mellem drenge og piger. Ekspertgruppen vil komme med anbefalinger til, hvordan forskellene mellem kønnene kan mindskes i både dagtilbuddene, folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. Ekspertgruppens anbefalinger er på trapperne og forventes offentliggjort omkring årsskiftet. Det er klart, at regeringen selvfølgelig vil vente på anbefalingerne, før vi igangsætter konkrete initiativer, men det er nu kun én af årsagerne til, at vi ikke i dag kan støtte det her beslutningsforslag.

Jeg vil også godt understrege, at der er generelle opgaver at tage fat på i folkeskolen. Hvis man skal have en skole for hele fællesskabet, skal der være plads til forskelligheder. Vi kan ikke forvente, at alle børn motiveres af præcis det samme; der skal være plads til flere måder at lære på og plads til flere måder at undervise på. I dag er det sådan, at omkring hver fjerde elev fra 4. klasse til 9. klasse ikke synes, at undervisningen giver dem lyst til at lære mere, og de synes sjældent eller aldrig, at undervisningen er spændende. Det er ellers et af folkeskolens helt centrale formål, altså at give børn og unge lyst til at lære mere. Derfor er det også, at vi i vores kvalitetsprogram for folkeskolen, de 35 konkrete forslag til forandring af folkeskolen, vi har fremlagt, har en række initiativer, der skal gøre skoledagen mere varieret og mere motiverende for eleverne, særlig i de ældste klasser. Derudover er der en række initiativer, der skal løfte elever med faglige udfordringer. Jeg kan ikke nævne alle 35 initiativer, men jeg kan nævne nogle af dem.

Et af dem kalder vi i juniormesterlære, hvor vi vil give nogle elever, ikke kun drenge, mulighed for at koncentrere sig om enkelte fag som f.eks. dansk og matematik 3 dage om ugen og så være på en arbejdsplads i de sidste 2 dage om ugen. Der er også et forslag om flere timer til de praktiske fag i de ældste klasser, så vi kommer op i nærheden af det antal timer, man har i vores nabolande. Der er også et forslag om generelt at sikre, at undervisning får en bedre balance mellem fagenes teoretiske og praktiske sider og større valgfrihed i udskolingen. I udskolingen skal eleverne i højere grad selv kunne sætte deres præg på skoleskemaet. Vi foreslår også, at det, som i dag er timeløst emne i folkeskolen, uddannelse og job, i fremtiden bliver et egentligt fag i 7. klasse, 8. klasse og 9. klasse – et fag, der hjælper eleverne til at kvalificere deres uddannelsesvalg og forstå arbejdslivet. Vi foreslår også, at der skal være obligatorisk erhvervspraktik til alle. I dag er der et meget stort mindretal af elever, der aldrig kommer i praktik uden for skolen. Vi foreslår intensive undervisningsforløb i små hold, så elever med udfordringer får den støtte og den undervisning, de har behov for. Det skal gå til de 10 pct. af eleverne, der har de dårligste resultater i dansk og matematik. Så har vi forslag om at styrke overgangen fra dagtilbud til folkeskole, fordi en god skolestart gør en kæmpe forskel for den enkelte elev både fagligt og trivselsmæssigt.

Folkeskolens kvalitetsprogram og de 35 forslag i det skal give vores skoler større frihed til at tilrettelægge undervisningen, så det passer til de elever og det lokalsamfund, som skolen ligger i. Friheden skal sikre, at elever i højere grad end i dag lærer, trives og dannes. Vi mener altså, at vi allerede er godt på vej til af indfri mange af de intentioner, der er i beslutningsforslaget og kan ikke støtte det konkrete forslag, B 41, som det ligger her. Men vi takker for at rejse diskussionen. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Vi ærgrer os i Dansk Folkeparti selvfølgelig over, at regeringen ikke vil støtte beslutningsforslaget, men ministeren nævner selv nogle af de ting, som måske kunne være årsagen til, at der er en karakterforskel og en øget forskel mellem drenge og piger. Så kunne ministeren ikke bare prøve at uddybe, hvad der ifølge ministeren er nogle af de primære årsager til, at vi kan se, at forskellene mellem drenge og piger igennem de senere år er vokset? Hvorfor sker der den udvikling?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Som jeg også nævner i min tale, har vi i den tidligere regering sidste sommer nedsat en ekspertgruppe, som skulle gøre os klogere på, hvad der er årsagerne, og altså svare på det spørgsmål, der bliver stillet her. Så jeg vil her nødig være for kategorisk.

Men noget af det, der diskuteres, er jo, at drenge og piger ikke udvikler sig på den samme måde, og at drengene måske fagligt udvikler sig lidt senere end pigerne, og at der måske derfor er flere drenge, der har behov for at få udsat skolestarten, hvilket i øvrigt er noget, som vi giver mulighed for i et lovforslag, som Folketinget for nylig har behandlet. Men det forklarer jo ikke noget om stigningen i forskellen, og der tror jeg, vi skal interessere os noget mere for den type undervisning, der gennemføres i folkeskolen, som, tror jeg – og det er igen en gennemsnitlig betragtning – ikke i samme grad appellerer til drengene, som den appellerer til pigerne.

Hr. Mikkel Bjørn.

Det tror jeg ministeren har fuldstændig ret i. Nu er jeg jo selv uddannet skolelærer, og jeg har selv arbejdet i folkeskolen, og min oplevelse er helt afgjort, at folkeskolen er blevet meget feminiseret i de senere år, og jeg kan godt forstå, at der er mange drenge, der føler sig koblet af den udvikling, hvad jeg jo grundlæggende synes er dybt ærgerligt. For det betyder også, at der er nogle drenge, der i fremtiden bliver koblet af. Generelt bliver det, når vi i ligestillingsdebatten taler forskelle mellem kønnene, jo ofte fremhævet som diskrimination. Men er det det, der er tilfældet her? Er det drengene, der bliver diskrimineret i folkeskolen? Eller hvad er det, der er på spil?

Ministeren.

Jeg vil ikke sige, at drenge diskrimineres. Når der bliver målt på elever i den danske grundskole, så er pigernes trivsel lavere end drengenes, men pigernes faglige resultater er højere end drengenes. Så i stedet for at det bliver til sådan en kønspolitisk identitetsdebat, vil jeg egentlig hellere bare nøgternt forholde mig til, at vi har trivselsudfordringer særlig blandt pigerne, og at vi har faglige udfordringer særlig blandt drengene.

Fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti, værsgo.

Tusind tak. Som ministeren også ved, er jeg også selv skolelærer og har været det en hel del år, inden jeg kom herind. Min klare oplevelse er, at den danske folkeskole er skabt af kvinder til piger – for sådan at skære det fuldstændig firkantet ud. Og det er jo sådan set også det, vi ser. Altså, almindelig drengeadfærd bliver problematiseret, og der bliver ikke taget hensyn til, at drengene har en anden måde at agere på.

I Dansk Folkeparti er vi rigtig glade for, at man netop åbner op for det her med udskudt skolestart, fordi man jo tit oplever, at de her drenge, der kommer for tidligt i skole, ender med bare at skulle gå et år om, og det er en rigtig dårlig måde at starte sin skoletid på. Men vil ministeren ikke også anerkende, at der igennem alt for mange år har været mere fokus på, at folkeskolen blev indrettet af kvinder til piger, i stedet for at man også så de her drenge, som jo agerede lidt anderledes, men som der også skal være plads og rum til?

Ministeren.

Jeg vil starte med at sige, at andelen af skolelærere i denne ærede forsamling er højere end andelen af skolelærere i befolkningen. Og hvis du ser på andelen af skolelærere i kommunalbestyrelserne, som jo har ansvaret for folkeskolen, tror jeg også, den er en anelse højere, end den er i gennemsnittet af befolkningen. Den er det i hvert fald blandt borgmestrene. Og det siger jeg ikke polemisk, men det fortæller jo noget om, at det ikke nødvendigvis er sådan, at jo flere skolelærere, der får magt over folkeskolen, jo bedre bliver den.

Jeg har også selv to drenge i den danske folkeskole, og jeg kan sagtens forstå, hvad det er, I begge to siger. Jeg vil bare holde fast i, at den måde, undervisningen er tilrettelagt på i dag, som stillesiddende, meget skærmstyret og med nogle helt ekstremt detaljerede læringsmål at styre efter, er der også mange piger, der slår sig på. Og jeg vil meget gerne have, at det kvalitetsprogram, vi forhåbentlig får gennemført, er med henblik på at styrke skolegangen for alle elever, og at det ikke bliver til et drengeprogram.

Fru Mette Thiesen.

Tusind tak. Det er jeg sådan set fuldstændig enig i. Altså, den ekstreme detailstyring, der har været af folkeskolen, særlig efter folkeskoledeformen, fristes jeg til at sige, har været alt, alt for meget. Jeg tror sådan set, alle kan være enige om i dag, at det også har ødelagt rigtig meget. Det har både ødelagt noget for drengene, men det har i særdeleshed også ødelagt noget for pigerne. Og så skulle jeg hilse at sige, at når man står derude som lærer, og man bruger nærmest halvdelen af sin tid, hvis ikke mere, på at udfylde ting til politikerne i stedet for at være sammen med børnene, så undrer man sig også over, hvad det er for en retning, skolen er gået i. Men tak til ministeren for at besvare det her. Jeg synes, vi har et reelt problem. Vi er selvfølgelig på vej ned ad en rigtig sti i forhold til at få løst det, men der er lang vej igen.

Ministeren.

Tak. Når jeg opremser nogle af de forslag, vi har i vores folkeskoleudspil, altså erhvervspraktik til alle, mere mulighed for selv at påvirke sit skema, flere timer til de praktisk-kreative fag i udskolingen og en mulighed for, at de mest skoletrætte og andre kan gå i skole 3 dage om ugen og være 2 dage på en virksomhed eller på teknisk skole, så ved jeg jo godt, at der med stor sandsynlighed vil være en anelse flere drenge end piger, der måske kunne være interesserede i nogle af de tiltag. Det er bare vigtigt for mig, at det ikke kun er til drenge, og at vi heller ikke politisk får det italesat, som om det kun er til drenge. For selv om der er en kønsmæssig ubalance, er der også piger, der bokser med nogle af de udfordringer, der er i folkeskolen i dag.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til børne- og undervisningsministeren. Vi går nu over til ordførerrækken, og jeg giver først ordet til fru Trine Bramsen fra Socialdemokratiet.

Tak for det. Og det er nok ikke overraskende, at jeg er meget enig med ministeren, når det angår løsningerne på det, som forslaget her omhandler. Forslaget har som nævnt til formål at pålægge regeringen inden udgangen af indeværende folketingsår at iværksætte initiativer, der skal afhjælpe den tendens, at drenge sakker fagligt bagud i folkeskolen.

Lad mig indledningsvis slå fast, at vi følger vores børn og unges udvikling tæt. Senest i dag er der også kommet nye målinger, og der er mange forhold, som i de her år vækker bekymring. Der er det faglige, hvor vi fra dagens PISA-undersøgelse faktisk kan se, at både piger og drenge sakker bagud – pigerne mere i forhold til matematik og naturfag og drengene mere i forhold til læsning. Så der er grund til at være bekymret. Mistrivsel, som ministeren også var inde på, spiller en stadig større rolle, særlig blandt pigerne, og stadig flere har behov for specialtilbud. Så er der mange børn, der finder undervisningen decideret kedelig, og så er der altså netop det her, der handler om forskellen på indlæringen blandt piger og drenge, hvor drengene, helt som forslagsstillerne også skriver i forslaget, fagligt sakker bagud, og hvor det særlig kan ses på karaktergennemsnittene.

Under den tidligere regering nedsatte vi derfor netop en ekspertgruppe, der skulle adressere forskellen på drenge og pigers indlæring, og jeg synes, det var godt, at den ekspertgruppe blev nedsat, og jeg glæder mig endnu mere til at se, hvad de kommer frem til, og det er jo om ganske kort tid. For der er selvsagt en grund til at gøre mere end bare at konstatere, at der er forskelle, for vi skal også gøre vores absolut bedste, for at vores skoler passer til både piger og drenge.

Vi kan ikke støtte forslaget her, men vi støtter i den grad, at vi taler om de kønsmæssige forskelle, der er på indlæringen, og at vi bliver bedre til at prøve at forstå, hvilken rolle de spiller, og hvad det er, vi kan gøre ved det. Derfor vil jeg også sige tak til Dansk Folkeparti for, at man sætter ord på, at der er forskel på kønnene – det er der i folkeskolen, og det er der mange andre steder i samfundet – og at man, som jeg også hører det, vil være med til at adressere nogle løsninger, når det gælder folkeskolen, og det at sikre, at alle børn kan rummes i folkeskolen.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti, værsgo.

Jeg er glad for at høre, at ordføreren og Socialdemokratiet i det hele taget anerkender, at der er forskel på kønnene. Det er jo sådan et udsagn, der næsten er kontroversielt i 2023. Altså, jeg kunne forestille mig, at der var partier herinde, der ikke engang ville anerkende det rimelig åbenlyse forhold. Men jeg er lidt nysgerrig på noget. Ministeren har tidligere været ude at sige, at det, at der eksempelvis er lønforskelle mellem mænd og kvinder, er udtryk for, at kvinder værdisættes lavere end mænd. Nu er der så en karakterforskel mellem drenge og piger gennemsnitligt set. Er det udtryk for, at vi i skolesystemet værdisætter drenge lavere end piger?

Ordføreren.

Jeg mener helt ærligt ikke, at man kan blande de to diskussioner sammen.

Hr. Mikkel Bjørn.

Hvorfor kan vi ikke det? Hvorfor kan det, at vi observerer gennemsnitlige forskelle i vores uddannelsessystem, vores offentlige sundhedssystem eller nogle helt andre steder, ikke være udtryk for det samme, nemlig at der foregår et eller andet, som er urimeligt, på tværs af de to køn?

Ordføreren.

Jeg mener, at løndannelse er én ting, som vi skal kunne diskutere. Vi skal også kunne diskutere lønforskelle. Senest er vi i går kommet med nogle bud på, hvordan vi rent faktisk sikrer, at der er mere ligeløn i Danmark. Forskellene i folkeskolen skal vi også kunne tale om, men det er noget andet. Accepten af, at der er forskel på kønnene, skal være der, men løsningerne er nogle ganske andre. Lad os nu se, hvad ekspertgruppen kommer frem til. Jeg vil give ordføreren ret så langt, at det starter og slutter med, at vi anerkender, at der er forskel på kønnene.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Trine Bramsen fra Socialdemokratiet, og jeg giver nu ordet til fru Anni Matthiesen fra Venstre.

Tak for det, formand, og tak til Dansk Folkeparti for at fremsætte beslutningsforslaget, som vi debatterer nu her i Folketingssalen. Det er rigtigt nok, at vi ser den her tendens til, at pigerne i dag klarer sig bedre i folkeskolen, end drengene gør. Dog er der jo så her i dag også lige kommet nogle målinger, som viser noget lidt forskelligt. Men uanset hvad tror jeg, det er nødvendigt, at vi nu holder fast i, at vi skal have kigget på de anbefalinger, som ekspertgruppen inden længe kommer med. Det er vigtigt, og jeg tror også, at vi efterfølgende vil være nødt til at kigge ind i, om der er nogle af de anbefalinger, som vi rent politisk skal gøre noget ved.

Noget af det, som jeg glæder mig rigtig meget over, er det folkeskoleudspil, som vi jo har præsenteret her for få uger siden, og hvor jeg simpelt hen også tror der er nogle ting, som kan være med til at gøre det mere interessant for drengene at gå i skole og for den sags skyld også gøre det mere praksisnært. Jeg kan sige, at jeg selv er mor til tre drenge, og at jeg jo dermed også har fulgt deres udvikling i folkeskolen, og undervejs var det jo helt klart, at der i hvert fald hos et par af dem var et behov for, at tingene blev mere praksisnære. Og der synes jeg i hvert fald igen, at der var nogle af lærerne, som formåede at tilpasse undervisningen, så den blev gjort mere interessant for dem.

Blandt de ting, som vi har taget med i folkeskoleudspillet, og som vi også kommer til at skulle forhandle i folkeskoleforligskredsen, synes jeg især, jeg vil fremhæve det med juniormesterlæreordningen, altså muligheden for, at man, uanset om man er dreng eller pige, hvis man f.eks. er skoletræt, kan komme ud af skolehverdagen og eventuelt ind i en virksomhed. Ud over det kan en erhvervspraktik for alle også være med til at understøtte det praksisnære, som jeg tror bliver til gavn for alle, men hvor det måske især er en efterspørgsel, der vil være hos drengene.

Vi kan ikke bakke op om beslutningsforslaget her, for vi vil gerne afvente og se, hvad ekspertgruppen kommer med af anbefalinger. Men jeg mener helt klart, at det er en vigtig debat at tage, og på den måde kan jeg også sige, at vi fra Venstres side mener, at det er utrolig afgørende, at vi får kigget på, hvordan vi kan gøre vores folkeskole bedre for både piger og drenge.

Tak for det. Der er foreløbig to ønsker om korte bemærkninger. Først er det hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg synes, det er rigtig positivt, at der både er kvindelige og mandlige rollemodeller i vores børnehaver og i vores skoler og mange andre steder i det hele taget, men jeg nysgerrig på, om man kunne forestille sig – og det er sådan min egen lommefilosofi– at der mangler mandlige rollemodeller både i børnehaverne, men også i skolerne. For det er jo meget blevet et kvindefag; det var det ikke engang, men der er rigtig mange kvindelige folkeskolelærere og kvindelige pædagoger osv. osv. Kunne det være med til, at der måske er nogle drenge, der simpelt hen kobler af, fordi de mangler mandlige rollemodeller i deres dagligdag?

Ordføreren.

Det vil jeg gerne svare ja til. Jeg tror egentlig, at mange af drengene har brug for også at have mandlige rollemodeller, og det er klart, at hvis man går enten i børnehave eller i folkeskole, hvor måske op mod 90 pct. eller mere af lærerne er kvinder, kan der sagtens være drenge, som mangler mandlige rollemodeller. Jeg kan huske det fra min mellemste søn, som satte pris på det, da de i børnehaven fik en mandlig vikar, for så var der pludselig nogle ting, der foregik på en anden måde, og derfor flokkedes drengene om ham.

Ønsker hr. Mikkel Bjørn ordet? Nej. Så går vi videre i rækken til hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Og tak til Venstres ordfører. Man bliver lidt overrasket, når Venstres ordfører siger, at vi lige skal afvente nogle eksperters arbejde, for ordføreren er jo om nogen ekspert – hun har selv tre drenge. Vi hører det her med ekspertgrupper – det tænker man som nyt folketingsmedlem – hver eneste gang man ikke har tænkt sig at forholde sig til noget. Så nedsætter man en ekspertgruppe. Og hvis man slet ikke har tænkt sig at forholde sig til det på lang sigt, nedsætter man en ekspertgruppe, der har rigtig, rigtig lang leveringstid på tingene.

Så jeg starter et andet sted, nemlig med min personlige erfaring. Er ordføreren uenig i, at det ikke udelukkende handler om, om det er kvindelige eller mandlige lærere, men at det måske er systemet, vi har sat sammen. Drenge har jo nogle hormonelle udviklinger i de tidlige faser, hvor de gerne vil bevæge sig rundt; de skal helst sidde stille, og de får rigtig mange diagnoser, fordi de ikke vil sidde stille. Er virkeligheden ikke bare, at Venstre godt ved, at vi har et system, der er sat forkert sammen, men at Venstre måske ligesom os andre leder lidt efter de vises sten, i forhold til hvordan vi gør det bedre?

Ordføreren.

Først og fremmest tak for roserne, i forhold til at jeg er en af de virkelige eksperter, for det vil jeg give ordføreren fuldstændig ret i. Altså, når man selv har tre drenge, som man har fulgt op igennem skolesystemet, bliver man jo en slags ekspert. Når det så er sagt, har jeg også respekt for, er vi har en arbejdsgruppe, der arbejder lige nu, og som jeg er blevet oplyst, er det tæt på, at de kommer med de her anbefalinger, måske endda inden jul, så det er her inden længe.

I forhold til hele den her praksisfaglighed, som jeg faktisk også synes vi har fået med i det folkeskoleudspil, vi er kommet med, handler det om, at vi er nødt til at skrue på nogle større skruer, end vi har gjort hidtil, i forhold til at få tænkt mere praksisfaglighed ind i fagene. Og det tror jeg helt klart også kommer af drengene til stor gavn.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Problemet med den her praksisfaglighed er, at vi som udgangspunkt løser det, at drengene måske sidder i et system, hvor de ikke får de høje karakterer, med at tænke: Så skal I være håndværkere, for det er det, I gerne vil, fordi I ikke kan sidde stille i 6. klasse. Men det er jo ikke nødvendigvis det, der er virkeligheden. Den her folkeskoleaftale sigtede, sådan som jeg så det, mod nogle andre, som måske ikke ønskede en boglig uddannelse.

Så bliver jeg bekymret, når man ser, hvem Venstre havde bestemt skulle være ligestillingsminister, over de udtalelser, der har været der. Er Venstre i det hele taget interesseret i, at drengene får samme vilkår som pigerne i folkeskolen, sådan at de også har en mulighed for at få en boglig uddannelse?

Ordføreren.

Ja.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Anni Matthiesen fra Venstre. Jeg byder nu velkommen til fru Astrid Carøe fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for det, og tak til Dansk Folkeparti for at fremsætte det her beslutningsforslag, som vi alle sammen synes er vigtigt. Der skal også lyde en generel tak for det samarbejde, vi altid har på folkeskoleområdet. Tak for det.

Vores folkeskole skal danne og uddanne alle børn. Alle børn skal løftes og støttes bedst muligt. På vores folkeskoler arbejder lærere og pædagoger hver dag for at sikre netop det. Men der er nogle områder, hvor vi både kan og skal gøre det bedre. Et af dem er handler om den udfordring, som Dansk Folkeparti med beslutningsforslaget sætter fokus på: drengene, der sakker bagud i folkeskolen og generelt i vores uddannelsessystem. I SF mener vi, at det er meget vigtigt at få vendt den udvikling, og derfor er det vigtigt med fokus på at få drengene med. Derfor ser vi også frem til at høre anbefalingerne fra den ekspertgruppe, som siden juni 2022 har set på, hvordan man kan nedbringe betydningen af køn i dagtilbud og i forhold til elevernes faglige udbytte i både folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. Den her ekspertgruppe har været nævnt et par gange allerede i debatten.

Jeg synes, at det er en lille smule paradoksalt, at når man gerne vil lytte til eksperter, så bliver man kritiseret for, at man bare bruger det som en syltekrukke, og når man ikke lytter til eksperter og tager en hurtig beslutning, får man at vide, at man skal lytte noget mere til hverdagens eksperter. Jeg synes faktisk, at det er enormt vigtigt, at vi spørger nogle, der arbejder på det område, om, hvad vi kan gøre, i stedet for bare lige umiddelbart at tænke: Hvad tror vi herindefra kan virke? Så dem glæder vi os til at høre fra her i slutningen af 2023. Det kan sagtens tænkes, at der vil være nogle af de initiativer, som DF peger på, som der er brug for. Der er dog også piger, der f.eks. har brug for ekstra undervisning eller mentorordning, og vi mener også i SF, at alle elever i folkeskolen bør få ret til individuel vejledning.

Derudover er der flere ændringer i skolen, som SF har peget på i flere år, og som regeringen nu også lægger op til i deres folkeskoleudspil, og det mener vi vil skabe en bedre skole for drengene. Her tænker jeg påen mere praktisk skole, mulighed for juniormesterordning, færre bindende mål, nye læreplaner og ændring af prøverne. Men skolerne har lige nu svære betingelser for at kunne løfte og støtte alle børn, især dem, der har brug for en ekstra indsats, og det rammer selvsagt også drengene. Mange skoler har skullet gennemføre besparelser, og det er i en tid, hvor skolerne fortsat står med en stor opgave med at give børnene den støtte og det skoletilbud, de har brug for.

Regeringen har så valgt at give skattelettelser frem for at prioritere velfærden og vores skoler. Der ville vi i SF nok have prioriteret velfærden og givet et løft til folkeskolen i stedet for. Oven i det har regeringen præsenteret et folkeskoleudspil, hvor der helt tydeligt mangler økonomi. Vi håber selvfølgelig, at det kan blive ændret i folkeskoleforhandlingerne, og at DF vil kæmpe for det sammen med os i SF.

Med det sagt vil jeg sige endnu en tak til DF for at fremsætte beslutningsforslaget. Det er vigtigt at sætte fokus på drenge, der sakker bagud. I SF mener vi, at det her emne bør indgå i de kommende forhandlinger om folkeskolen, og samtidig, at regeringen bør prioritere folkeskolens økonomi, så skolerne bl.a. bedre vil kunne hjælpe de drenge, der har brug for en ekstra indsats eller en anderledes skoledag. Jeg håber at kunne tale med ordføreren i udvalgsbehandlingen om, om der er mulighed for at lave en beretning eller noget lignende, hvor vi kommer det her i møde, f.eks. med en forpligtelse til den siddende minister om at give status og sikre fokus på problemstillingen.Vi går gerne konstruktivt ind i en dialog om løsninger til, hvad vi håber på bliver brede forhandlinger om folkeskolen. Så skulle jeg også hilse fra Alternativet og sige, at de har samme indstilling som SF i forhold til beretningen.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Jamen jeg hakker ikke på nogen for at lytte til eksperterne. Jeg synes bare, det er vildt, at man i 2022 har behov for eksperterne, når det her vel er en problemstilling, man har kendt til siden 1960'erne. Så kan man sige, at det, hvis man i forhold til et problem, der er 50 år gammelt og alment kendt, har brug for en ekspertgruppe på 2 år, så enten er, fordi de eksperter i forhold til den litteratur, der er på området, er ekstremt langsomtlæsende, eller det er en syltekrukke. Man studser jo også over, at det er kønnene, vi snakker om, for hvad gør kønnene i de her pædagogiske tilbud? Det er ikke det, vi snakker om her. Men det her er en faktuel ting. Vi kan se, at drengene i årtier har sakket bagud, og at det bestemt ikke er blevet bedre, efter at vi lavede skolereformen, vel? Jeg er jo fra landet, og nogle gange er den logiske løsning den bedste.

Er det ikke bare, fordi vi har produceret et skolesystem, der er gearet supergodt til piger, der er bedre til at sidde stille og læse, end drenge er? Og er løsningen så ikke, at de ikke skal være smede, men at vi måske skal ændre på skolen, sådan at den tager højde for, at drenge er anderledes?

Ordføreren.

Jo, det tror jeg godt kan være en del af det. Men jeg tror ikke, at det gør det alene. Og må jeg ikke bare sige, at det jo ikke er, fordi man beder ekspertgruppen om at kigge på, om der er et problem. Jeg tror faktisk, de fleste herinde anerkender, at vi har et problem, og at vi beder eksperterne om at sige, hvad der er løsningerne på det.

Så er jeg enig med ordføreren i, at det er gået for langsomt, og at de her anbefalinger vist også skulle være kommet meget før. Jeg ved ikke, om det er på grund af folketingsvalget, eller hvad det er, der er sket, og ordføreren griner, og det kan jeg også selv gøre. For det er altid det, der bliver brugt som en undskyldning. Men ikke desto mindre kommer de her anbefalinger måske inden jul, og det ville være dumt ikke at lytte til dem, når de nu er så tæt på at være færdige.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Der er slet ingen tvivl om, at de kommer på et eller andet tidspunkt inden jul. Det er jeg helt overbevist om. Så er spørgsmålet, hvilken jul vi snakker om. Det er jo det, der er problemet med de her ekspertudvalg, altså at det er jordens bedste måde for politikere til ikke at forholde sig til tingene på at sige, at man lige mangler en ekspert.

Når det er sagt, er vi så simpelt hen ude i, at SF måske går og tænker på – det ved jeg at SF tidligere har stemt for på andre områder, hvor kønnene er ulige fordelt i forhold til deres muligheder – at der skal være nogle måltal for, hvor mange drenge der kommer godt igennem folkeskolen?

Ordføreren.

Tak for det. I forhold til, om ekspertgruppen kommer med noget nu til jul eller næste jul, vil jeg først sige, at jeg tænker, at det er på trapperne, når det er det, vi får at vide af ministeriet. Men vi kan være ærgerlige over, at det ikke er sket noget før.

I forhold til måltal synes jeg, det er enormt vigtigt, at vi holder øje med den her problemstilling, og jeg synes faktisk også, det er vigtigt, at vi anerkender, at det er en kønnet problemstilling. Jeg mener jo, at vi generelt skal have måltal for, at alle børn og unge skal komme ud af folkeskolen og kunne læse og skrive osv. Så selvfølgelig skal drengene også kunne det, men jeg ved ikke, om det var det, der var ordførerens spørgsmål, undskyld.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Astrid Carøe fra Socialistisk Folkeparti. Vi byder nu velkommen til hr. Rasmus Lund-Nielsen fra Moderaterne.

Tak for det. Tak til Dansk Folkeparti for at fremsætte det her meget relevante forslag. Hen over sommeren kunne vi bl.a. i Børsen læse overskrifter om, at drengene halter endnu mere bagefter pigerne i skolen, og Kommunernes Landsforening kunne også i sommer rapportere om en analyse, der viste, at karakterforskellene mellem piger og drenge ved afgangsprøverne var mere end fordoblet i pigernes favør siden 2011. 0,86 karakterpoint ligger pigerne foran drengene i 2022, og i 2011 hed tallet 0,38 karakterpoint. Det er en stor udfordring, at vi har så stort et karaktergab mellem kønnene, og derfor deler Moderaterne til fulde den bekymring, som DF rejser i det her beslutningsforslag.

Frygten for at tabe drengene på gulvet er mere reel end nogen sinde før. Jeg er selv far til to drenge, så derfor bekymrer det her mig også på et personligt plan. Det går ikke, at drengene snakker så meget bagud, som de gør. Jeg mener heller ikke, at vi kan sidde den her udvikling overhørig, og derfor skal vi også gøre noget, og det gør vi så heldigvis også.

For spoler vi endnu engang tiden tilbage til i sommer, havde vi i vores parti, Moderaterne, et sommergruppemøde, hvor vi fik lejlighed til at offentliggøre et forslag, der netop skulle gribe de elever, som halter fagligt bagefter. Det var et forslag om intensiverede læringsforløb på små hold, som helt ligner det første konkrete tiltag blandt de muligheder, som beslutningsforslaget jo opremser man kan gøre. Vores forslag er blevet en del af det folkeskoleudspil, som regeringen netop har præsenteret, og det medfører, at folkeskolerne får finansiering svarende til at kunne tilbyde de 10 pct. fagligt mest udfordrede ekstra undervisning på små hold i dansk og matematik i to lektioner om ugen året rundt fra første til niende klasse. Det er altså et substantielt løft, der er tale om. Det er ikke bare undervisning på små hold, men undervisning, der er skræddersyet til de faglige forudsætninger, som eleverne har. Det handler om at møde de elever, der er udfordret, hvor de er, og hvis drengene er de mest udfordrede, vil det især være drengene, der får gavn af det her forslag. Det er for mig at se et politisk svigt, at vi har accepteret den her udvikling, og at hovedsageligt drengebørn tabes på gulvet, så det kommer vi også til at gøre noget ved. Lad mig også nævne nogle flere ting i det her folkeskoleudspil, som måske kan adressere den her problemstilling.

For det første gør vi undervisningen, hvad undervisningsministern også nævnte, mere praktisk og anvendelsesorienteret. Vi indfører erhvervspraktik til alle, og vi tilbyder eleverne juniormesterlæreforløb med en til to dage om ugen hos en virksomhed som alternativ til folkeskolens undervisning. Vi laver forsøg med praktiske prøver og giver lærerne ekstra kompetence inden for specialpædagogik og klasseledelse. Vi giver bedre muligheder for tolærerordninger, der kan skabe mere ro i klasserne og give ekstra støtte til de elever, der har særlige behov. Vi indfører mere valgfrihed, herunder teknologiforståelse som et obligatorisk valgfag. Meget peger på, at hele det her udspil samlet set nok vil føre til, at drengene kommer til at profitere noget mere end pigerne. Det kunne man i hvert fald forestille sig. Så vi gør altså noget, der imødeser den her udfordring.

Jeg tror på, at de her tiltag vil være en positiv forandring, som man kommer til at kunne mærke positivt blandt drengene ude i vores folkeskole. Flere understøttende læringsmiljøer er også noget, som ligger vores partiformand meget på sinde. Man kan sige, at det er et af Moderaternes hjertebørn. Vi har jo en politisk leder, som er manden bag Drengeakademiet, der igennem mere end ti år har hjulpet hundredvis af drenge på kanten, så det giver god mening, at vi også prøver at gøre noget for, at vores folkeskole kan indrettes på en måde, der netop kan gribe de her drenge. Det er noget, vi virkelig ser som en mærkesag i Moderaterne, og fordi vi netop allerede har taget alle de her initiativer i forhold til at efterkomme en stor del af de forslag, som bliver nævnt i beslutningsforslaget, stemmer vi ikke for, men vi støtter til fulde intentionen, og jeg vil også gerne takker for at rejse debatten. Tak for ordet.

Tak for det, og der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Men jeg vil godt anerkende Moderaterne. Der er slet ingen tvivl om, at i hvert fald Moderaternes formand tidligere har brugt det her. Men jeg vil stadig væk sige, at der er meget i forhold til folkeskoleaftalen, der sådan handler lidt om en fordom, vi har, hvor vi siger, at hvis man ikke er rigtig god i skolen, er det nok, fordi man vil være håndværker. Og det har vi så fundet nogle løsninger på, både for drenge og piger, og den del er jeg sikker på. Men er det ikke også rigtigt, også med tanke på ordførerens egen uddannelse, at vi simpelt hen har lavet et system, som ikke er specielt godt sat sammen, i forhold til hvordan drenge nu engang agerer? Drengene er typisk dem, der får det stempel, at de er for urolige, eller de kan få det stempel, at de også er for dovne, fordi de har lidt krudt i bagdelen, mens de har en vis alder. Så kommer de lidt bagud, og de synes ikke, at skolen er dejlig, og så har vi ligesom rumlen; de samler sig typisk i grupper med andre drenge, og så kører den jo.

Så hvorfor er problemstillingen så stor? Hvorfor siger vi ikke bare, at vi lavet system, der er forkert? Hvorfor skal vi have en ekspertgruppe til at fortælle os det, måske engang til jul – måske i år?

Ordføreren.

Nu nævnte jeg jo ikke den her ekspertgruppe i min tale. Jeg er med på, at der er et problem, og jeg mener også, at det ligger på den flade, hvad der kan afhjælpe problemet, og det er jo nogle af de initiativer, som jeg oplistede, fra folkeskoleudspillet. Jeg tror, det vil komme til at have en effekt. Mange forskere har peget på, at den her karakterforskel kan skyldes, at vi har lavet en folkeskole, der er meget boglig, og det er der nok ikke nogen tvivl om vil være noget, der passer til mange piger, som nok er lidt bedre til at være stillesiddende og gøre honnør for læreren osv. En meget boglig undervisning vil nok være noget, som de profiterer mere af.

Jeg tror personligt også, at karakterskalaen, der blev ændret her for omkring 15 år siden, også har noget at skulle have sagt. Den handler jo også rigtig meget om målopfyldelse, hvor den gamle karakterskala også animerede til, at man turde prøve noget nyt og var lidt mere sådan udfordrende, og det tror jeg måske også var noget, der passede drengene bedre.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Hvor er det dejligt, at der nu hvert fald er to mennesker, som har set problemerne med karakterskalaen. For det har aldrig været givende for mandekønnet, som dybest set er sat i verden for at tage en risiko, at man faktisk kun kan blive dummere, når man går til eksamen, for man starter på karakteren 12, og så går man nedad. Der er ingen risikovillighed, og det er ikke interessant for en dreng. Så tak for det. Det er jeg fuldstændig enig i.

I forhold til det andet spørgsmål vil jeg sige, at jeg er bange for, at vi ikke får løst det med den ekspertgruppe, men vi kan se, at der er cirka 65 videregående uddannelser, som drengene sådan rent gennemsnitligt ikke har et karaktergennemsnit til at komme ind på. Er vi ude i, at drengene så skal have nemmere adgang til videregående uddannelser, når nu det er systemet, vi har sat forkert sammen?

Ordføreren.

Det ville jo være at gå i retning af det, man kalder positiv særbehandling, og som vi jo bl.a. ser i visse andre lande. I USA har de jo det, der hedder affirmative action. Jeg tror egentlig mere, at vi skal sørge for at indrette et system, som tilgodeser de forskellige kvaliteter, som de to køn har, uden at give positiv særbehandling, men måske netop ved at gøre noget for at løfte dem, der halter bagefter fagligt, og det er jo det, vi gør nu med de initiativer i folkeskoleudspillet.

Hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg bed bare mærke i det her, som jeg også synes flere ordførere har nævnt, med, at folkeskolen er blevet meget boglig, og det er bare en præmis, jeg måske godt vil angribe lidt. For hvis vi kigger helt tilbage på dengang, drengene faktisk var foran pigerne i uddannelsesvæsenet, vil det være min påstand, at skolen måske var mindst lige så boglig, hvis ikke meget mere boglig, end den er i dag.

Jeg synes, det er rigtig fint, og jeg synes, det er meget positivt med flere håndværksfag, mere sløjd og alle de her ting i folkeskolen, men jeg kunne godt have lyst til at spørge, om ikke også det kunne skyldes nogle helt andre ting, altså end at folkeskolen er blevet for boglig. Kunne det handle om hele måden, vi strukturerer undervisningen på med bl.a. for mange emneuger? Kunne det også handle om det, jeg spurgte Venstres ordfører om, altså simpelt hen for mange kvindelige lærere og for mange kvindelige pædagoger i vores uddannelsessystem og børnesystem i det hele taget?

Det ville være min påstand, for jeg tror måske, at analysen bliver lidt naiv, hvis man bare siger, at det er, fordi folkeskolen er blevet for boglig.

Ordføreren.

Nu rejser ordføreren her muligheden for en strukturel forklaring, og den vil jeg sådan set også gerne give medløb, men jeg tror også, at der er meget at hente i en kulturel forklaring. Jeg tror, det handler meget om de forskellige forventninger, som især forældre, men også lærere, har til henholdsvis drenge og piger, hvor der jo er en diskurs, som det hedder med et fint ord, om, at drenge, som det blev nævnt af en anden ordfører, har krudt i bagdelen og piger er gode til at være stillesiddende. Og så er det klart, at hvis vi har en mere sådan bogligt orienteret folkeskole, vil det jo være noget, som pigerne profiterer mere af end drengene.

Det er også et bud, at vi siden folkeskolereformen har fået sådan det, man kalder teaching to the test – selv om jeg godt ved, at man ikke må tale engelsk herfra – hvor det handler om at prøve at sørge for at undervise på en måde, så man kan bestå en test. Og det tror jeg også bare er noget, der vil passe bedre til piger end til drenge, som ikke nødvendigvis er så konformitetssøgende, men som nok er lidt mere risikovillige, hvilket hr. Kim Edberg Andersen også nævnte.

Hr. Mikkel Bjørn? Nej. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Rasmus Lund-Nielsen fra Moderaterne. Jeg byder nu velkommen til fru Karina Adsbøl fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det, formand. Forslaget her handler om, at regeringen inden udgangen af indeværende folketingsår skal iværksætte initiativer, der skal afhjælpe den tendens, at drenge sakker fagligt bagud i folkeskolen.

Det er desværre en tendens, at flere drenge sakker fagligt bagud i folkeskolen i forhold til piger, og forslagsstillerne redegør i forslaget for, at karakterforskellen mellem piger og drenge ved folkeskolens afgangsprøve f.eks. er mere end fordoblet på et årti, og skriver, at det kan skyldes mange faktorer, men nok primært den, at den danske folkeskole i dens opbygning er mere tilrettet piger end drenge, hvilket skaber udfordringer for drengene. Det kan føre til, at drenge får en dårligere folkeskoleeksamen og dermed færre uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder senere i livet.

Forslaget her er sympatisk, og jeg noterer mig jo også, som der tidligere er sagt på talerstolen her i dag, at der er nedsat en arbejdsgruppe, som netop er i gang med at undersøge mulige årsager til kønsbaserede forskelle i børn og unges faglige resultater i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne.

I deres arbejde skal de f.eks. også kigge på betydningen af undervisningens form, indhold og organisering for elevernes læring og generelle motivation samt afdække, om der allerede i dagtilbud er faktorer, der bidrager til forskellene. Arbejdet skal netop munde ud i en række anbefalinger til, hvordan man kan nedbringe betydningen af køn i dagtilbud og i forhold til elevernes faglige udbytte i både folkeskolen og på ungdomsuddannelserne.

I Danmarksdemokraterne ønsker vi også en folkeskole, der netop har stort fokus på praksisfagligheden, men også øget fokus på erhvervspraktik, som det også tidligere er nævnt i dag. Og Danmarksdemokraterne ønsker, at alle uanset køn skal have lige muligheder for at blive så dygtige, som de kan. Det er rigtigt, at drenge sakker bagud i vores skolesystem og nogle af dem allerede ved skolestart, men som der også er sagt i debatten i dag, er der også kommet en ny PISA-undersøgelse, hvor det jo i hvert fald også viser sig, at der er en tilbagegang for pigerne.

Men det er selvfølgelig bekymrende, og det skal vi gøre bedre. Og derfor ser vi også frem til de anbefalinger, der kommer, så vi har en god, solid viden at gå ud fra og også handle efter, så vi kan have fokus på, at det faglige gab mellem drenge og piger i de faglige resultater bliver bedre. Og det er netop også det, ekspertgruppen skal bidrage til.

Som grundlag for ekspertgruppens arbejde har Børne- og Undervisningsministeriet udarbejdet en analyserapport om de faglige forskelle mellem drenge og piger og om, hvordan de udvikler sig i løbet af folkeskolen og i overgangen til ungdomsuddannelse. Analysen viser jo bl.a., at forskellen mellem drenges og pigers resultater i de obligatoriske prøver i folkeskolens afgangseksamen i 9. klasse har været stigende fra 2008 til 2019, og samtidig viser analysen, at køn har en betydning for fuldførelsen af ungdomsuddannelse. Det har konsekvenser for den enkelte såvel som for samfundet generelt, der går glip af potentiale, fordi det er uforløst.

Ekspertgruppen består jo først og fremmest – og nu skal hr. Kim Edberg Andersen lytte godt efter – af elever, pædagoger, lærere og skoleledere fra dagtilbuds-, folkeskole- og ungdomsuddannelsesområdet og derudover også af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, forskere med særlig indsigt i området samt rettighedsorganisationer med fokus på køn. Ekspertgruppen skal jo netop komme med sin afrapportering her inden jul, så den må være lige på trapperne, men jeg tænker også, ligesom der er blevet sagt her i dag, at vi eventuelt kan mødes i udvalget – det kan være om en fælles beretning. For det, der jo er vigtigt, er, at der også kommer handling, at regeringen handler på det her.

Herudover noterer jeg mig også, at regeringen har præsenteret et folkeskoleudspil, der bl.a. lægger op til en mere praksisfaglig folkeskole, hvor det boglige og praksisfaglige ikke er hinandens modsætninger, men netop skal gå hånd i hånd, og det er en vej, Danmarksdemokraterne også ønsker at gå. I den forbindelse kan spørgsmålet om drengenes faglige præstationer i folkeskolen med fordel også drøftes i forligskredsen, hvor Dansk Folkeparti jo sidder.

Men lad os arbejde videre med det i udvalget og se, om vi kan mødes i forhold til en beretning, for der er ikke nogen tvivl om, at der i hvert fald er nogle udfordringer, som det er værd, at vi kigger på herindefra. Tak for ordet.

Hr. Kim Edberg Andersen hørte godt efter!

Jo, men når jeg kritiserer, at man nedsætter en ekspertgruppe, er det ikke medlemmerne af ekspertgruppen, jeg kritiserer, men så er det det, at man herinde bruger det som en syltekrukke. Det underbygger jo bare, at dem, der sidder i ekspertgruppen, sådan set er set dem, der har siddet i en folkeskole, og det har de fleste af os herinde faktisk også. Så dybest set burde vi jo også være dagligdagens eksperter. Nogle har endda været så heldige at have fået børn, som også har været i folkeskolen, og nogle har haft drengebørn, og så er vi ved at være der, hvor vi godt kan se problemstillingen.

Jeg ser det som en ligestillingsproblematik, og jeg vil næsten garantere, at havde det drejet sig om kvinder eller piger eller transkønnede for den sags skyld, havde vi gjort noget med det samme – så havde vi smidt, hvad vi havde i hænderne. Men nu er det drenge. Vi må ligesom leve med, at det er o.k., og det er jo det, jeg ikke synes. Jeg synes faktisk ikke, det er o.k. Jeg tror, det er noget strukturelt, og jeg tror også, som Moderaterne siger, at det er noget kulturelt. Og værst af alt er det jo sådan, at det hæmmer drengene i forhold til at få en videregående uddannelse. I forhold til nogle videregående uddannelser har vi sat systemet sådan sammen, at de ikke kan få det. Hvis de så gør det rigtig godt alligevel, når deres hjerner så er færdigudviklede og de kommer videre og bliver chefer eller sidder i en bestyrelse, så skal vi nok komme med et måltal.

Er det ikke på tide, at vi bare ser i øjnene, at folkeskolen er forkert indrettet, og at vi skal have den ændret, sådan at den også er godt indrettet for drenge?

Ordføreren.

Jamen jeg er faktisk helt enig i mange af de ting, ordføreren siger, netop i forhold til at ekspertgrupper og andre ting ofte bliver brugt som en syltekrukke, og så kan man nedsætte en kommission og andre ting.

Men nu her er det dem, det handler om, som sidder med, herunder eleverne og pædagogerne, og der synes jeg, man skal være lydhør over for dem. Jeg kan i hvert fald huske fra dengang, jeg arbejdede i hjemmeplejen, at lige pludselig skulle vi sammenlægges, og der skulle ske en masse omstruktureringer, og ingen spurgte os. Så det er også godt nok at lytte til dem, det handler om.

I forhold til hele diskussionen omkring folkeskolen er der jo ikke nogen tvivl om, at folkeskolereformen har vist sig at være en kæmpe fejl, og udfordringen, når vi drøfter det her, tror jeg også handler om, at alle elever jo er forskellige, og de lærer også forskelligt. Udfordringen er måske også, at lærerne mangler forberedelsestid til at lave den bedste undervisning for eleverne.

Spørgeren.

Jeg er enig med ordføreren i, at folkeskolereformen ikke var for god. Jeg er, som jeg tidligere har sagt, også enig i, at 12-skalaen er den største tåbelighed, vi har lavet længe, især i forhold til drenge. Men det hjælper jo bare ikke på, at virkeligheden er, og det har vi set i årtier, at drenge i folkeskolen bare har svært ved at få det samme karaktergennemsnit som pigerne. De er først ramt af, at de ikke kan sidde stille, og de sidste år, de er der, kan de ikke tænke på andet end pigerne i klassen, og så har vi jo hele balladen. Det rammer selvfølgelig en, når man skal have karakterer.

Problemstillingen er så bare, at vi ikke tager hensyn til det, når de så skal videre i systemet. Og selv om vi i folkeskoleforliget nu her har forholdt os til, at hvis ikke du er god i skolen, kan du få noget mesterlære, juniormesterlære og sådan noget, men man bliver ikke nødvendigvis en god tømrer, bare fordi man ikke kunne koncentrere sig i 9. klasse.

Tak. Ordføreren.

Nu siger ordføreren, at så har vi hele balladen. Men jeg tænker, at det at være nyforelsket går man da aldrig fejl af – det jo altid dejligt, hvis man har prøvet det og man kan huske, hvordan det var.

Jeg hørte egentlig ikke noget spørgsmål, men jeg vil sige, at vi jo ikke kan skrue tiden tilbage. Altså, sket er jo sket. Det, man skal rette op på nu, er i forhold til at sikre, at vi får en folkeskole, der er så god som muligt, både for piger og drenge. Og så er det ikke et enten-eller, i forhold til om det er boglighed, eller om det er praksisfag, det er et både-og, for det skal jo gerne rumme alle de forskellige elever, der er i folkeskolen.

Hr. Mikkel Bjørn.

Det var bare, fordi ordføreren nævnte det her med, at nogle af dem, der sidder i ekspertgruppen, er rettighedsorganisationer med fokus på køn. Jeg kunne selvfølgelig selv have undersøgt det på forhånd. Det har jeg dog glemt. Men det kunne være, ordføreren lige kunne oplyse mig om, hvad det egentlig er for nogle rettighedsorganisationer med fokus på køn, der sidder i den her ekspertgruppe.

Ordføreren.

Nej, det synes jeg ordføreren skal stille spørgsmål til ministeren om. Jeg har ikke været inde at kigge på, hvad der ligger i forhold til rettigheder. Jeg har bare været inde at kigge på, hvem det er, der sidder i den ekspertgruppe, inde på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside. Så det ved jeg ikke. Det kan være, det måske er Institut for Menneskerettigheder. Det ved jeg ikke; det må ordføreren jo undersøge. Det tænkte jeg måske forslagsstillerne allerede havde undersøgt, når man fremsætter et forslag.

Spørgeren.

Ikke lige det med ekspertgruppen og de her interesseorganisationer. Jeg er bare lidt nysgerrig, fordi mange af de interesseorganisationer, der arbejder med udgangspunkt i køn – det er jo organisationer som KVINFO og alle mulige andre organisationer – altid arbejder til fordel for piger og aldrig nogen sinde til fordel for drenge. Det er der, hvor jeg er lidt skeptisk over for, om sådan en ekspertgruppe, såfremt det er sådan nogle kvindeorganisationer, der sidder i den, egentlig kan bidrage med noget vildt konstruktivt i den henseende.

Ordføreren.

Det er jo så en holdning, ordføreren kan have. Det vigtigste er jo, at der kommer nogle anbefalinger. Så kan vi politisk herinde jo kigge på dem, og dem, man er enige i som parti, kan man støtte op om, og dem, man er uenige i som parti, kan man sige man ikke ønsker. Nu er partiet jo så heldig at være en del af folkeskoleforligskredsen, så derfor har Dansk Folkeparti jo rig mulighed for at gøre sin indflydelse gældende der.

Dermed tak til ordføreren fra Danmarksdemokraterne. Næste ordfører på talerstolen er fru Helena Artmann Andresen fra Liberal Alliance.

Tak for det. Det er et vigtigt emne, vi behandler i dag, og helt generelt er vores folkeskole for dårlig til at løfte eleverne. I dag er der jo kommet de nye resultater af PISA-undersøgelsen, og jeg synes helt ærligt, at der er grund til en generel bekymring for fagligheden blandt vores danske elever. Drengene sakker bagud i folkeskolen, og de faglige forskelle mellem drenge og piger har været støt stigende gennem det seneste årti.

Det skal vi selvfølgelig fra Christiansborgs side gøre vores for at rette op på, og der er jeg faktisk glad for, at den tidligere undervisningsminister har nedsat den her ekspertgruppe, for der er allerede noget forskning på området, og der er også en hel masse teorier. Er det, fordi drenge vokser op med en anden forventning til dem, end piger gør? Er det, fordi drenge generelt har mere krudt omme bagi og vi har en folkeskole, der er for lidt praktisk og ikke alsidig nok? Eller er der gået for meget projektpædagogik i den? Jeg tror, at det er mange forskellige ting, der spiller ind, og jeg glæder mig til at se, hvad den her ekspertgruppe kommer med, når de snart er færdige med deres arbejde.

Derudover er Liberal Alliance ikke helt enige i alt det, der står i beslutningsforslaget, bl.a. om, at man skal etablere øget læringsstøtte til drenge, som har behov for eksempelvis ekstra undervisning eller mentorordninger. Og jeg håber bare, at DF mener, at der skal være læringsstøtte nok til alle elever, uanset hvilket køn de har. Derudover er vi enige i, at der er behov for noget bedre vejledning i folkeskolen, og at der skal være et styrket samarbejde mellem skole og virksomheder. Det er også en del af LA's nye folkeskoleudspil.

Jeg mener også, at det her må være forligsbundet, og det er også derfor, at vi i Liberal Alliance ikke kan støtte det her forslag. Tak for ordet.

Dermed tak til ordføreren fra Liberal Alliance. Næste ordfører på talerstolen er fru Lise Bertelsen fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for ordet. Jeg vil gerne starte med at takke Dansk Folkeparti for at fremsætte beslutningsforslag om at iværksætte initiativer, så drenge ikke sakker bagud i folkeskolen. Det er da vigtigt. I Det Konservative Folkeparti ser vi positivt på hensigten med forslaget om, at både piger og drenge skal have den mest optimale skolegang. Vi anerkender, at børn har forskellige læringsstile, og at børns hjerner udvikles helt og aldeles forskelligt.

I 2022 nedsatte den daværende børne- og undervisningsminister en ekspertgruppe, der skal komme med anbefalinger til, hvordan betydningen af køn kan mindskes i både dagtilbud, folkeskoler og på ungdomsuddannelser. Man skulle bl.a. undersøge, hvordan faglige forskelle mellem piger og drenge kan mindskes. Men vi har endnu til gode at høre resultaterne og anbefalingerne, som helt klart bør tænkes ind i den fremtidige folkeskole. I Det Konservative Folkeparti ser vi frem til at få forelagt de her resultater fra ekspertgruppen, så vi i forligskredsen kan arbejde videre med at udvikle fremtidens folkeskole for alle børn.

I Det Konservative Folkeparti har vi jo tidligere fremlagt, at vi gerne vil en permanent afskaffelse af understøttende undervisning til livs, fordi netop det her med at kunne bruge finansieringen på niveaudeling, mindre grupper og tovoksenordninger måske kunne understøtte det her med at undervise drenge på en lidt anden måde, end man underviser resten af klassen. Når man tænker på, at understøttende undervisning faktisk kan frigive 3.800 lærertimers årsværk, så synes vi, det er værd at tage med ind i den her ligning, om man kunne anvende det bedre. Vi er i Det Konservative Folkeparti ligesom i Dansk Folkeparti optaget af problematikken, og derfor støtter vi forslaget.

Hr. Mikkel Bjørn.

Det er jeg glad for, og hvad jeg også er glad for, er en lang ordførerrække nu, der egentlig anerkender det forhold, at der er forskel på drenge og piger. For jeg tror i virkeligheden, det er det nødvendige fundament for at have den rigtige debat om, hvordan vi løser det her problem. Jeg kan huske, at da jeg gik på læreruddannelsen, og det er altså ikke meget mere end 4 år siden, havde vi en undervisningssektion, hvor underviseren meget, meget insisterende fortalte os, at drenge og pigers hjerner var ens, og der var ikke nogen forskelle, og det var der bred enighed om blandt næsten alle de studerende. Og bare det at ytre kritik over for det synspunkt var nok til, at man nærmest blev haglet ned og mødt med meget stor modstand. Så jeg kunne godt frygte, at den her problematik i virkeligheden stammer helt fra lærerseminarierne, hvor vi simpelt hen underviser vores børn i nogle ting, der ganske enkelt ikke har sin rigtighed i virkeligheden.

Ordføreren.

Jeg tænker, at der kan være mange årsager til, at man kognitivt måske sakker lidt bagud for en periode for dernæst at indhente det som 25-årig. De eksekutive funktioner er bl.a. først udviklet hos drenge senere, end de er hos piger. Det er fakta. Der kan også være skilsmisser i familien, der kan være alt muligt, hunden kan være død. Det er ikke for at forklejne noget, men der kan være rigtig mange årsager til, at man har et større eller mindre indlæringspotentiale på et givent tidspunkt, og det bliver vi simpelt hen nødt til at kigge på; det bliver vi nødt til at individualisere. Og jeg tror især, det med køn spiller en rolle. Så jeg medgiver bare, hvad spørgeren siger.

Tak til Det Konservative Folkeparti. Der er ikke en yderligere kommentar fra hr. Mikkel Bjørn. Næste ordfører på talerstolen er fru Lotte Rod fra Radikale Venstre.

Tak for det. Min søn er lige startet i skole, og det betyder, at jeg lige har været til sundhedsplejersken for første gang, og ud over alle de der ting, som vi andre også prøvede, dengang vi var børn, f.eks. det der med at kigge op på tavlen og lytte til biplyde, bad hun ham lige pludselig om, at han skulle lægge sig ned på gulvet og have armene og benene op. Så forklarede hun, at det var, fordi man har fundet ud af, at rigtig mange, især de drenge, som jo får enormt meget skældud for at være urolige i skolen, i virkeligheden har en svag ryg. Det kræver faktisk en utrolig stærk krop at kunne sidde ned så mange timer om dagen.

I sidste uge var jeg også en tur i Vejle, og jeg besøgte dem, der laver sansemotorik. De får mange børn ind, som ikke kan lide at hoppe, ikke kan lide at gynge og måske har helt vilde konflikter med deres forældre om at skulle tage strømper på, fordi de synes, at deres strømper simpelt hen er så irriterende. Ved at sansestimulere børnene finder de jo faktisk nogle gange ud af, at det der med, at børnene er dårlige til sprog, eller, som de får at vide, at de er bagud i forhold til nogle ting, jo i virkeligheden hænger sammen med, at børnene bruger al deres energi på overhovedet at kunne holde ud at forholde sig til, hvor tæt man være på at slås, når man leger, og så er der helt lukket for det andet. Nogle gange er det de her helt grundlæggende ting som at få lov til som dreng at bruge sin krop, at være vild, klatre højt i træer, hoppe og lege, som i virkeligheden er forudsætningen for, at man også udvikler sig, og at man er åben for alt det, som skolen er.

Jeg vil gerne sige tusind tak til Dansk Folkeparti for at tage et emne op, som jeg synes er helt utrolig vigtigt, og som jeg brænder meget for. Jeg vil gerne have, at vi skal have en folkeskole, som er god for alle. Man skal kunne være Emil fra Lønneberg og stadig væk være i skolen. Det må ikke være sådan, at bare fordi man er lidt krøllet, lidt vild eller for den sags skyld lidt stille, så kan man ikke være i skolen. Folkeskolen skal være for alle.

Derfor er jeg faktisk heller ikke så meget tilhænger af det konkrete forslag, som Dansk Folkeparti foreslår. For jeg er lidt bange for, at vi kommer til at gøre det, vi gør så tit, altså at så kommer vi til at lave sådan nogle små ting, som så skal være løsninger. Jeg synes, at der er et grundlæggende problem. Nu har regeringen jo også foreslået 35 forskellige forslag, men uden at tage fat i det, som er det allerstørste problem i folkeskolen, nemlig at der helt grundlæggende mangler tid og materialer til at lave god undervisning. Derfor vil jeg og vi i Radikale Venstre hellere helt afskaffe folkeskolereformen, sætte skolerne reelt fri og så gøre det, som i virkeligheden er vores allervigtigste politiske opgave lige nu, nemlig at sørge for at prioritere de penge, der skal til, for at lærere har tid til at forberede god undervisning og i øvrigt har materialer og råd til busbilletterfor at kunne lave en undervisning, som er varieret.

Jeg tror også på, at vi skal af med de mange mål, der er for undervisningen, og at vi skal af med de mange eksamener, sådan at man har mulighed for at kunne fordybe sig i fagene, man kan dyrke de faglige interesser, man har tid til at være i værkstederne og man har tid til at være mere udenfor. Det tager jo simpelt hen også bare noget tid, når man skal af sted med en klasse, og derfor betyder det noget, at lærerne ikke føler det her pres for, at de skal jappe igennem så mange mål. For så bliver det meget overfladisk. Samtidig har der været så mange besparelser på skolerne, som jo gør, at man både mangler materialerne, og når man heller ikke har tid til at forberede undervisningen, er det, at der kommer så meget portalundervisning, hvor man kommer til at sidde stille.

Jeg er selv meget af inspireret af Det Musiske Udvalg fra 1990'erne. De havde sådan en tanke om, at man kunne have klassiske fag og de fag, hvor man skal træne og øve sig, om formiddagen og så bruge sin krop og sine sanser meget mere om eftermiddagen. På Rudolf Steiner-skolerne er dagen jo også opdelt sådan, at man har fag til hovedet om morgenen, man har sprog og følelser midt på dagen, og at man har håndværkene hver eftermiddag. Jeg tror på, at vi i stedet for at skulle lave nogle små ting, som risikerer at blive sådan noget, der er ved siden af skolen, skal vi helt grundlæggende sørge for, at lærerne får mere tid og flere materialer. Og så synes jeg jo bare også, at den her diskussion om drenge burde få alle de partier, som lige har sagt, at de vil sætte adgangskravene til gymnasierne op, til at tænke sig om en ekstra gang. For det kommer jo til at betyde, at de drenge, som bare er lidt langsommere end pigerne, får frataget chancen for selv at kunne vælge, hvad det er for en uddannelse, de gerne vil have.

Så bare til allersidst vil jeg sige noget til alle jer, der brænder for drenge og for den vilde leg. Jeg har lige lavet et nyt afsnit af min podcast, »Legeministeriet«, med Danmarks første professor i leg, Helle Marie Skovbjerg, fra Designskolen Kolding, som netop taler om, hvor fantastisk vigtigt det er, at vi har den vilde og grænseoverskridende leg, både i familierne, men også i skolerne. Det har vi al mulig grund til at give mere plads til.

Hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak til ordføreren. Jeg er sådan set fuldstændig enig med ordføreren i forhold til den vilde og grænseoverskridende leg. Jeg tror ikke helt, vi er enige i forhold til adgangskrav til gymnasiet. Der tror jeg sådan set, vi skal sætte ind i folkeskolen, sådan at de folk, der kommer på gymnasiet, også er mennesker, der har fået forudsætningerne for at komme på gymnasiet. Men det er en helt anden diskussion.

Jeg vil godt takke ordføreren for imødekommelsen af i hvert fald ambitionen i forhold til det her beslutningsforslag. Så tak for det.

Ordføreren.

Selv tak, og tusind tak for at tage emnet op. Jeg synes jo, at ligestillingsdebatten nogle gange kun kommer til at handle om piger, og jeg synes, det er virkelig vigtigt, at vi også taler om drenge.

Spørgeren.

Jeg har bare lige et kort opfølgende spørgsmål, som jeg glemte at stille. Kan ordføreren bekræfte, at Radikale Venstre i sin tale og sådan generelt som politisk synspunkt eller objektiv observerbarhed anerkender, at der er forskelle på drenge og piger sådan helt gennemsnitligt set?

Ordføreren.

Ja, det er der. Vi har forskellige hormoner. Vores kroppe og vores hjerner fungerer på forskellige måder. Det, der er vigtigt for mig, er jo, at vi kommer til at give alle børn muligheden for at kunne være på mange forskellige måder, altså at vi ikke må bruge køn til at låse nogen fast og sige, at drengene altid er de vilde, og at pigerne altid er de stille, for nogle gange er det også omvendt. I virkeligheden brænder jeg jo bare for, at skolen skal være på en måde, hvor forskellige børn kan få lov til at udtrykke sig på mange forskellige måder, og derfor er det vigtigt, at der nogle gange er noget, hvor man sidder ned og lytter, hvor man sidder og skriver, og hvor man øver ting igen og igen, og at der er andre tidspunkter, hvor man kan få lov til at opleve noget, hvor man kan bruge sin krop, og hvor man kan få lov til virkelig at få adrenalinen til at pumpe i kroppen.

Hr. Rasmus Lund-Nielsen.

Jeg noterer mig, at fru Lotte Rod nævner i sin tale, at hun ønsker at afskaffe eksamener. Jeg kunne godt tænke mig at høre, om ikke ordføreren ser nogle mulige negative konsekvenser ved det.

Fru Lotte Rod, værsgo.

Nej, jeg synes, det store problem i folkeskolen lige nu, ud over at skolen er underfinansieret og at regeringen ikke vælger at tage ansvar for at prioritere de penge, der skal til, for at lærerne har tid og materialer til at lave god undervisning, er, at det hele kommer til at handle om, hvad man skal til eksamen. Ministeren har selv været ret god til at sige det flere gange, altså det her med, at der er et meningstab i skolen, hvor det, hvis man spørger, hvorfor man skal gøre et eller andet, handler om, at man skal bruge det til eksamen.

Lige nu har vi skabt en udskoling, hvor det jo nærmest, fra første dag man kommer i 7. klasse, alt sammen kommer til at handle om, at det er, fordi man skal til eksamen. Jeg vil gerne tilbage til, at folkeskolen står i sin egen ret. Jeg vil gerne have, at man kan fordybe sig i fagene, og derfor synes jeg, vi sammen med lærerne skal udvikle en ny måde at afslutte fagene på, for den måde, vi kører eksamen på i dag, fylder alt for meget. Det ødelægger undervisningen.

Ønskes opfølgning? Ja. Værsgo.

Jeg nævnte også i min egen tale, at den kunne være en negativ ting for drengene med det her teaching to the test, så det er jeg sådan set enig i. Men omvendt er det jo også en objektiv, målbar måde ligesom at differentiere drenge og piger på, så kan man ikke forestille sig, at det ville være sådan, at pigerne ville stikke endnu mere af, hvis der ikke var nogle eksamener?

Ordføreren.

Næh, det er jo os politikere, der vælger, hvad der skal til for at komme videre på ungdomsuddannelserne. Vi kan jo bare vælge, at folkeskolen skal stå i sin egen ret igen. Jeg synes, det mest triste i den her debat er, at Moderaterne fokuserer så meget på at lave de her turboforløb i folkeskolen. Jeg synes jo, det er et svigt, at det, I kan mande jer op til, er at komme med 500 mio. kr. til nogle forløb, når det, der er brug for i folkeskolen, helt grundlæggende er, at der skal være flere lærere, sådan at de har tid til at forberede god undervisning, og så skal vi afskaffe eksamenerne for så at give lærerne mulighed for at fordybe sig i undervisningen.

Fru Anni Matthiesen fra Venstre.

Tak for ordførertalen. Der er jo egentlig mange ting, som jeg er enig med Radikale Venstres ordfører i, altså bl.a. det med, at der også skal være plads til både de vilde piger og de stille drenge og modsat, og jeg er også enig i, at der måske er steder, hvor vi har pakket vores børn lidt for meget ind i vat, og hvor de ikke får lov til at bruge deres krop, hverken i løbet af skoledagen eller for den sags skyld når de har fri.

Der er noget, som jeg godt vil spørge lidt ind til. For det står, når ordføreren holder taler, næsten fast, at man er utilfreds med, at der mangler ressourcer. Er der ikke også andre ting end bare penge, der skal til, for at vi får skabt en god folkeskole? Altså, jeg synes jo lidt, det en gang imellem kommer til at overskygge det. Så er der ellers nogle ændringer i folkeskolen, som ordføreren mener der skal til, for at vi får en bedre folkeskole?

Ordføreren.

Der er også en frisættelse og alt muligt andet. På den måde har regeringen jo fat i nogle af de rigtige ting. Det, der jo bare er problemet, er, at det, hvis man kun gør alt det andet, men man ikke vil prioritere de penge, der skal til, for at der er lærere og pædagoger nok, så lidt bliver til sådan noget snak, vi har herinde på Christiansborg, om, hvordan vi gerne vil have at undervisningen er, hvilket bare er noget andet, end hvordan virkeligheden derude er.

Vi kan tage nogle af de drenge, som vi snakker om her. Det kan være, at nogle af dem netop har været oppe at lege lidt vildt, nogle af dem har måske også været i konflikt, de har måske været oppe at slås i et frikvarter, og forskellen er jo, at læreren, hvis der kun er én lærer i klassen, så skal tage stilling til, om man skal gå ind og begynde undervisningen i klassen og så overse den dreng, der har brug for, at man hjælper med at løse konflikten. Men hvis der faktisk i modsætning til det er to voksne, så er der med samme en, som kan være med til at finde ud af, hvad det var, der skete. Lige nu tror jeg, vi kommer til at skælde alt for mange drenge i skolen ud, fordi der faktisk ikke er den tid til at finde ud af, hvad det var, der var på spil, og hjælpe børnene med det samme.

Fru Anni Matthiesen.

Men der er jo i udspillet netop også lagt op til, at det skal være væsentlig lettere at kunne have to voksne eller to lærere i klassen. Så det er jo noget af det, vi har fat på, og det håber jeg også at Radikale Venstres ordfører anerkender.

Så kunne jeg igen godt lige tænke mig at spørge ind til: Hvornår er der ressourcer nok i folkeskolen? For jeg er jo enig i, at vi har et problem med, at vi ikke har lærere nok, men mener Radikale Venstres ordfører så, at pengene vil sikre, at der kommer flere lærere?

Ordføreren.

Ja, for det er jo ikke nok at snakke om det her. Virkeligheden derude er, at der er blevet sparet på folkeskolen år efter år, og at der så er flere børn, som ikke kan være i den almindelige undervisning, og som får brug for specialundervisning, som kommer til at blive dyrere, hvilket igen gør, at der bliver sparet på folkeskolen.

Vi mener jo i Radikale Venstre, at det er vores velfærdskontrakt, der er på spil, altså det, at forældrene har tillid til folkeskolen, og at der ikke bliver ved med at være flere og flere forældre, som vælger folkeskolen fra, fordi den ikke er god nok. Og det kræver, at vi herindefra tager ansvaret for, at rammerne om den almene pædagogik er gode.

Fru Helena Artmann Andresen fra Liberal Alliance.

Tak for en meget engageret ordførertale. Jeg kunne, når ordføreren taler om, at folkeskolen igen skal stå i sin egen ret, godt tænke mig at spørge lidt ind til, hvad ordføreren mener med det. For når jeg taler om, at folkeskolen igen skal stå i sin egen ret, så er det jo bl.a., fordi vi i Liberal Alliance mener, at folkeskolen skal være selvejende, så de også kender deres økonomi i en del år frem, og så man ikke ser det her med, at kommunerne bliver nødt til at spare på folkeskolen.

Så hvad mener Radikales ordfører, når man siger at »stå i egen ret«? For jeg har hørt, at det blev sat sammen med, at der ikke skulle være nogen eksamener, og det er ikke sådan, jeg tænker, når jeg tænker på, at folkeskolen skal stå i sin egen ret.

Ordføreren.

Et af mine store forbilleder, den tidligere undervisningsminister Jørgen Jørgensen, som var minister, både dengang vi lavede den nye folkeskolereform i 1930'erne, og i 1950'erne, gav sådan et meget smukt citat om, at folkeskolen skal stå i sin egen ret, og at det ikke skal være en forstue til den videre uddannelse. Og det er jo det, der er sket i dag, altså at hele udskolingen kommer til at handle om, at man skal videre på en anden uddannelse, og at det derfor hele tiden kommer til at handle om, at man skal få nogle bestemte karakterer til nogle eksamener, sådan at man kan komme videre.

Jeg vil gerne have, at det skal være sådan, at folkeskolen handler om folkeskolen, altså at man får lov til at fordybe sig i fagene, at man kommer til at synes, at den bog, som man skal læse, virkelig er spændende, fordi det er en god historie, eller at man interesserer sig for planeterne, eller at man kommer til at synes, at tysk er fedt, fordi man fordyber sig i det, og det ikke er, fordi det hele tiden er noget, som man skal bruge for at komme videre.

Spørgeren.

Tak. Jeg tror sagtens, at man kan få fordybelsen tilbage i folkeskolen, samtidig med at man har eksamener. Så nævner ordføreren også, at ordføreren gerne vil afskaffe folkeskolereformen. Det er jeg jo meget enig i, men hvornår var det, Radikale Venstre indså, at folkeskolereformen var en fejl?

Ordføreren.

Det har vi været i en proces hen imod hen over årene, og jeg mener det meget bogstaveligt. Jeg ønsker at afskaffe hele folkeskolereformen og sammen med den også den tænkning, der lå bagved. Det er jo derfor, jeg er så optaget af, at vi ikke bare fjerner nogle af målene for fagene, men at vi også gør helt op med den målstyring, der er, og det pres, der er, i forhold til at det hele tiden handler om at komme videre. For i virkeligheden er det fineste og vigtigste i skolen jo det, som man ikke kan måle.

Med de ord tak til Radikale Venstre. Den næste ordfører er hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige.

Tak for det, formand. Skal vi ikke bare lynhurtigt konstatere, at der aldrig nogen sinde kommer til at være en folkeskole, der ville kunne få Kim Edberg Andersen til at synes, at tysk var fedt? Så er den ligesom lagt i graven, så det er ikke det, sigtekornet er indstillet på længere.

Virkeligheden er jo nok også, at vi skal lade være med at overtænke det herinde på den her måde og bare skal komme til den konklusion, at drenge og piger aldrig kommer til at have det samme gennemsnit, når de er færdige med folkeskolen. Fint, tjek ved det. Hvorfor ikke det? Jamen det har noget med drengenes biologi at gøre. Jeg fik mit første blå øje i 2. klasse, da jeg forsøgte at kysse Camilla, og det ville hun ikke. Jeg kom på kontoret første gang i 6. klasse, da jeg syntes, at lighteren skulle holdes oppe under et håndtag, og det syntes læreren ikke var fedt. Jeg fik ikke lov til at gå på gymnasiet efter 9. klasse, for det syntes min klasselærer ikke jeg var ved at være klar til. Faktisk anbefalede hun mig efter 10. klasse, at jeg også lige tog et år i USA bare lige for at få de sidste hormoner ud af kroppen, sådan at jeg kunne koncentrere mig i skolen. Så haltede jeg igennem en HH, og lige pludselig blev jeg alligevel elitestuderende på kandidatuddannelsen på Aalborg Universitet, for bum, lige pludselig var hjernen der. Det gik jo.

Jeg tror ikke, jeg sådan er meget atypisk – bortset fra alle de der grimme ting, jeg har lavet – i forhold til andre drenge. Og jeg har to lillesøstre. De var rigtig gode i skolen. De sad stille. De læste deres bøger. De var de mest kedelige mennesker nogen sinde. Det gik godt. De gik direkte videre og læste. De var klar, de syntes, det var fantastisk. Jeg har faktisk også en lille søster, der synes, at tysk var fedt – gud forbyde det, men det synes hun - og hun bruger det i sin hverdag i dag.

Hvad er det, jeg vil forsøge at sige? Kønnene er forskellige. Vi er forskellige. Så måske er løsningen, at vi holder op med at lave et helt system derefter for resten af livet, der så gør, at vi bliver målt lige. Drenges hjerner er ikke engang tæt på at være færdigudviklet, når de er færdige med folkeskolen, så hvordan kan I forvente, at de allerede der har truffet langsigtede valg?

SF's ordfører sagde til mig, at i gamle dage i den sorte skole kunne drenge godt levere. Ja, men jeg ved da ikke, hvor mange af partierne er villige til at indføre spanskrøret igen. Måske er det systemet, vi har lavet forkert, for måske er det bare, fordi drenge ikke er klar til at have frihed til selv at skulle sætte sig ned og være stille og studere. Måske skal Kim have en, der siger: Nu sætter du dig ned, ellers kyler jeg kridtet efter dig. Men det skal Karen måske ikke. Hvis vi så samtidig laver et system, hvor Aula er opfundet, og hvor alle er prinser og prinsesser, og gud forbyde det, man kommer til at sige til Peter, at han skal sætte sig ned og læse i sin bog, for så har vi timelange diskussioner om, hvor synd det er for lige nøjagtig Peter, synes Peters mor især.

Måske skal vi bare sige, at det system, vi har sat sammen, skal være sådan, at folkeskolen skal lave almen dannelse; den skal give noget grundlærdom til vores børn; og vi skal gøre det noget bedre, end PISA-undersøgelserne viser nu. Vi skal både kunne læse og skrive, når vi kommer ud. Og så skal vi lave et system, som måske måler anderledes. Måske skal man måles anderledes for at kunne komme på gymnasiet, måske skal man måles anderledes for at komme videre.

Én ting er helt sikker: Det er et kæmpemæssigt ligestillingsproblem, vi aldrig nogen sinde ville have accepteret, hvis det havde været kvinder, der ikke var i stand til efter en folkeskoleuddannelse eller gymnasieuddannelse at komme ind på 65 videregående uddannelser. Det vil være en forskelsbehandling, vi i hvert fald i 20 år aldrig ville have accepteret, men vi accepterer den stiltiende for mænd. Så det, jeg beder ordførerne om herinde, er egentlig bare at ryste posen. Jeg synes faktisk, det er et rigtig godt forslag fra Dansk Folkeparti, for det sætter fingeren lige der, hvor vi alle sammen har vidst det har været i årtier: Drenge sakker bagud i skolen.

Heldigvis viser det så også – og det er jo i alle de andre debatter, vi har herinde, om, at drengene så på et tidspunkt sidder i bestyrelseslokalerne – at på et eller andet tidspunkt i løbet af livet fanger de det, de vågner op, hjernen i går i klik, og de viser, at de faktisk godt kan håndtere at være voksne mennesker, der både får uddannelse og karriere alligevel.

Men vi skal ikke tabe dem i folkeskolen, og vi taber dem i folkeskolen lige nu. Det gør vi efter min mening og Nye Borgerliges mening, fordi vi har sat et system sammen, der primært er sat sammen, sådan at det cater til alle de feminine værdier – altså det er en fordel, sidde stille, repetere osv. osv. – og det er drenge bare ikke gode til. Som jeg sagde tidligere i et spørgsmål: I begyndelsen har vi for meget krudt i måsen, og i slutningen, ja, der bliver pigerne jo også interessante. Så ret beset har drengene bare noget handicap på grund af deres fysiologi, deres kultur, måden, de nu engang hænger sammen på, som gør, at de har et problem med at få det samme karaktergennemsnit. Og måske er det er det, vi så bare skal acceptere, og så sørge for, at de har lige muligheder efterfølgende. Tak for ordet.

Fru Anni Matthiesen, Venstre.

Tak for ordførertalen. Jeg vil bare lige benytte lejligheden til at prøve at blive lidt klogere på det, som hr. Kim Edberg Andersen egentlig sagde, altså for lige at forstå tankegangen. Altså, er Nye Borgerlige imod karakterer og eksamener? Når man siger, at det er sat forkert op, og at vi måler forkert, hvad skal der så til i stedet for? Altså, hvordan skal vi så måle, hvis det ikke er ud fra karaktererne?

Ordføreren.

Jeg er vild med eksamener. Jeg mener helt bestemt, at eksamener og karakterer er en af de eneste måder, vi kan måle, hvor langt man er kommet, på. Virkeligheden er bare, at 0,8 karakterpoint er det, vi kan se på kønnet, og det vil sige, at vi kønsdiskriminerer, når vi sætter adgangskravene i det videre forløb. I Nye Borgerlige synes vi også, at vi bliver nødt til at stramme op i forhold til optaget til gymnasiet. Det ved jeg godt at Radikale udtalte sig om før, men det bliver vi nødt til at stramme op på. Men Radikales ordfører har jo fuldstændig ret i, at så ville vi lige nu stramme mest op over for drengene, og det skal vi jo bare være åbne over for.

Det, Nye Borgerlige siger, er, at der er forskel på køn. Der er to af dem, siger vi også i Nye Borgerlige, og det ved jeg godt at vi nogle gange står forholdsvis alene med at synes. Der er to køn biologisk, og de to køn har altså bare forskellige måder at udvikle sig på. Og siden sociologiske undersøgelser i 1960'erne fandt ud af det her, behøver vi altså ikke i Folketinget i Danmark anno 2023 en ekspertkomité til at komme frem til at sige, at der er forskel på køn; så er det nok på tide at stille os selv et andet spørgsmål. Måske er det bare, at vi skal acceptere, at der er den her forskel. Men ja, der skal prøver til.

Spørgeren.

Godt, så der skal prøver til. Men jeg forstod også, at vi egentlig bare skal acceptere det, som det er, fordi der jo er forskel på køn, som ordføreren siger. Betyder det så, at vi egentlig skal lade være med at lave noget om? Altså, er det det, ordføreren siger, i forhold til at håndtere drengene på en anden måde? Fungerer det godt nok, som det allerede er? Er det det, ordføreren siger?

Ordføreren.

Nej, det siger ordføreren heldigvis ikke, og nu er han jo heller ikke skyldig i hverken folkeskolereformen eller mange af de andre fejlgreb, der i årtier er taget her fra Folketingets side. Virkeligheden er, at der er forskel på køn, og at vi aldrig kommer helt i mål med det her. Betyder det så, at vi skal lave en skole, der i al fremtid er fuldstændig tåbeligt sat sammen over for drengene? Nej, selvfølgelig skal vi ikke det. Men uanset om vi laver noget i overmorgen, har vi stadig væk et efterslæb i forhold til dem, der nu går i 10. klasse, og som vi har forsømt i den periode. Og skal vi så bare acceptere, at de ikke kan få en videregående uddannelse? Nej, vi skal ikke acceptere det, for det er ikke godt nok. Men det kan vi bedre se af PISA-undersøgelsen.

Vi har lige nu en folkeskole, hvor man bliver dårligere og dårligere, og det kan vi jo ikke acceptere herinde. Men kønnene tror jeg altså aldrig nogen sinde at selv Folketinget bliver i stand til at ændre på.

Dermed tak til Nye Borgerliges ordfører. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Vi har valgt at tage en udfordring op i dag, som vi ikke længere synes vi kan ignorere, nemlig den voksende kløft mellem drenges og pigers præstationer i vores folkeskoler. Det er et bekymrende fænomen, hvor drenge konsekvent sakker bagud, og det er et problem, der jo ikke kun påvirker deres akademiske præstationer, men også deres fremtidige uddannelsesmuligheder og uddannelsesveje. Karakterforskellen mellem drenge og piger ved folkeskolens afgangsprøve er mere end fordoblet på et årti, og det er et klart signal om, at vores nuværende uddannelsessystem ikke tilgodeser drenges behov og læringsstil tilstrækkeligt. Det kan føre en lang række negative konsekvenser med sig, ikke kun for de berørte drenge, men også for samfundet som helhed.

Det er jo der, hvor man bliver lidt nysgerrig på, om der egentlig er nogen partier til stede i dag, som er uenige i dette. Det lyder, som om de fleste faktisk er rimelig enige. Hvis vi kan blive enige, vil jeg se rigtig meget frem til nogle drøftelser om, hvad det er, vi kan gøre for at rette op på det her problem. Vi har fremlagt nogle ydmyge forslag i det her beslutningsforslag, men det kan jo være, at folk har nogle andre forslag, som kan bidrage med nogle konkrete løsninger.

Jeg er selv uddannet skolelærer. Jeg har godt nok ikke samme alder som mange af dem, der sidder her i Folketinget, men min erfaring taler alligevel sit tydelige sprog, hvad angår drenges læring. Drenge har brug for mere struktur, de har brug for mere faste rammer, og samtidig har drenge også brug for at bruge kroppen og være aktiv – i højere grad end piger i hvert fald. De skal aktiveres og stimuleres på en anden måde, som styrker deres læring, gennem fysisk aktiv undervisning, håndværksorienteret undervisning og aktiviteter. Selvfølgelig skal sløjd tilbage i folkeskolen.

Men der er rigtig mange ting, der har med det her at gøre. Vi har i det hele taget indrettet vores folkeskole på en måde, der tilgodeser pigerne i langt højere grad end drengene. Det er dybt bekymrende. Det er vores ansvar at sikre, at alle børn får de samme muligheder for at lykkes og trives i grundskolen. Grundskolen og dens læringsindhold er for de fleste en forudsætning for et rigt liv, og det er i mere end én forstand. Det er her, vores børn lærer at elske at lære. Det er her, de lærer at læse, regne, skrive osv., og det er færdigheder, som alle danskere helst skulle kunne besidde i det omfang, det er muligt. Det er derfor, at undervisningspligten er blevet gjort til lov for over 200 år siden, så vi kan tale med hinanden, så vi kan skrive, og så vi kan læse og blive klogere på vores interesser eller endda opdage helt nye interesser.

Derfor skal vi også gøre mere for at støtte vores drenge, så de ikke føler sig efterladt og dømt ude allerede ved deres første møde med uddannelsessystemet. Undervisningsformidlingen kan simpelt hen bare ikke være god nok, hvis vi ser, at skellet mellem drenge og piger er så stort, som vi rent faktisk kan observere. Når vi generelt taler om forskelle mellem drenge og piger, bliver det næsten altid udlagt som en eller anden form for diskrimination; forskelle mellem mænd og kvinder bliver altid udlagt som en eller anden form for diskrimination. Men når det er drenge, der sakker bagud, ja, så er der ikke nogen, der nævner det ord, og det kan jo undre. Derfor er vi nødt til at sætte ind.

Dansk Folkeparti foreslår, at regeringen iværksætter en række initiativer – det er bare ydmyge forslag – nemlig at vi bør etablere nogle støtteordninger, herunder ekstraundervisning og mentorordninger, der i højere grad er skræddersyet til drenges specifikke udfordringer og behov. Vores undervisningsmetoder og -materialer bør udvikles og tilpasses, så de anerkender og understøtter drenges unikke måder at lære og interagere på. Det er essentielt at sikre, af drenges trivsel og sundhed i skolen prioriteres højt, hvilket kan styrke deres engagement og læring. En stærkere forbindelse mellem skole og hjem er også nødvendig for at sikre en omfattende indsats for at støtte drenge i deres skolegang. En bedre og mere målrettet vejledning kunne også hjælpe på drenges evne til at navigere i deres uddannelsesvalg baseret på både interesser og styrker. Og til sidst vil jeg sige, at ved at etablere partnerskaber mellem skoler og lokale virksomheder kan vi skabe praktiske og relevante læringsmuligheder, der appellerer til drenges interesser.

Dansk Folkeparti er naturligvis åbne for at drøfte mange andre forslag og måder at løse problemet på. Der kan være nogle, der ved noget, som vi ikke gør. Jeg glæder mig meget til at høre, hvordan regeringen og andre partier vil løse problemet, og vi ser frem til at drøfte det her i udvalgsbehandlingen. Jeg håber, at Folketingets partier, både dem, der sidder til venstre, og også dem, der sidder til højre, vi anerkende, at dette problem ikke kun er et problem for de drenge, som får en relativt ringere start, men også for vores samfund som helhed. Og jeg håber, at Folketingets partier vil udvise det nødvendige mod til at sætte sig ned, og at de på baggrund af det, vi ved – for der synes jeg, at hr. Kim Edberg Andersen har en pointe; der er meget af det her, vi allerede ved, også uden ekspertgruppens anbefalinger – vil være med til at gennemføre nogle initiativer, som vil gøre det nemmere for drenge at blive dygtige studerende.

Tak for opmærksomheden og debatten, og tak for ordet.

Hr. Rasmus Lund-Nielsen, Moderaterne.

Tak for en god tale. Ordføreren nævner, at han er åben over for at drøfte andre initiativer, så jeg vil gerne høre, hvad ordføreren tænker om de tiltag, jeg listede op i min ordførertale, og som er en del af regeringens folkeskoleudspil, og om ikke de kan imødekomme den her problemstilling. Det var bl.a. mere praktisk undervisning, obligatorisk erhvervspraktik, juniormesterlæreforløb, intensiverede læringsforløb, praktiske prøver, mere specialpædagogisk kompetence og klasseledelseskompetence for lærerne, bedre muligheder for tolærerordninger, valgfrihed og teknologiforståelse.

Er det ikke nogle initiativer, der vil gøre noget i forhold til den her problemstilling?

Ordføreren.

Jo, det er jeg helt overbevist om at det er. Jeg synes faktisk, der er rigtig mange gode og fremragende forslag, og jeg er meget enig med regeringen i mange af de tiltag, som de har fremlagt. Jeg er ikke sikker på, at det bliver sådan en quickfixløsning, altså at når det er implementeret, løser alle folkeskolens udfordringer sig.

Jeg tror også, bare for at nævne én udfordring, som de her ting ikke nødvendigvis adresserer, at det handler om uro i folkeskolen. Det er noget, vi er meget optaget af i Dansk Folkeparti. Vi kan se på undersøgelser, at spørger man forældrene til de elever, der oplever en meget stor mistrivsel i folkeskolen, svarer de fleste af dem faktisk, at uro er hovedårsagen til det. Og det er der, vi i Dansk Folkeparti er meget, meget optaget af, hvordan vi adresserer den udfordring. For jeg tror godt, det kunne være noget, der påvirker særlig drenge negativt i forhold til at kunne fokusere på den undervisning, der er, hvis der samtidig er en masse uro og støj omkring dem i undervisningen.

Quickfix betyder, at tingene bliver løst meget hurtigt.

Hr. Rasmus Lund-Nielsen.

Jeg er fuldstændig enig med ordføreren i, at en af de største udfordringer, vores folkeskole står over for, er det her med uro i klassen. Jeg vil dog alligevel sige, at de tre tiltag, som vi kommer med i vores udspil, altså det her med bedre mulighed for tolærerordninger, bedre mulighed for en psykologfaglig overbygning til folkeskolelærerne og det her med særlige kompetencer inden for specialpædagogik og klasseledelse, nok har en mulighed for at adressere det med uro i klassen. Og jeg vil gerne høre, hvad ordføreren ellers vil foreslå.

Ordføreren.

Jeg synes, det er nogle fine tiltag, og jeg synes, at tolærerordning er en god idé, men jeg synes også lidt, det er en lappeløsning. Altså, der er jo en grund til, at den her uro opstår i første omgang, og det er den, vi i Dansk Folkeparti er meget optaget af. Jeg tror, vi skal kigge på en opdatering af folkeskolens ordensreglement, sådan at det i højere grad end i dag er muligt – og det ved jeg som skolelærer faktisk er meget svært – at sanktionere de elever, som konsekvent nægter at indrette sig efter det ordensreglement, der er, både i klassen og i skolen i det hele taget.

Fru Anni Matthiesen, Venstre.

Tak for en fin tale. Der er jo rigtig mange af de ting, som ordføreren står og siger på talerstolen, som man kan sætte flueben ved, hvis man læser regeringens folkeskoleudspil. Altså, næsten det hele indgår jo deri, kan jeg så afsløre. Det sidste, ordføreren kom omkring, altså hvordan vi får skabt mere ro i klasserne, er jo også noget af det, der indgår i selve udspillet, som vi skal til at forhandle her i løbet af foråret.

Nu, hvor ekspertgruppen kommer med nogle anbefalinger – de er faktisk tæt på at være i mål – er det ikke nogle anbefalinger, som Dansk Folkeparti gerne vil lytte til, inden de begynder at konkludere?

Ordføreren.

Det er i hvert fald nogle anbefalinger, som vi meget gerne vil sætte os ind i, men jeg kan simpelt hen ikke love, at vi vil lytte til dem. Altså, ekspertanbefalinger er generelt noget, man skal være meget, meget varsom med sådan definitivt at sige at man vil lytte til, for eksperter er også meget ofte mennesker med politiske holdninger, og det synes jeg man skal være meget opmærksom på – også i forhold til hvordan ekspertgruppen er sammensat, hvem der har placeret dem i ekspertgruppen osv. osv. Der kan være mange forskellige interesser på spil, som man skal være opmærksom på. Men jo, vi lytter generelt til alle, der har noget interessant eller vigtigt at sige, og hvis vi er enige i det, tager vi det meget gerne til efterretning.

Spørgeren.

Ja, og sådan er det jo faktisk altid med ekspertgrupper – at der bliver leveret nogle anbefalinger er ikke ensbetydende med, at man skal vælge at gøre brug af dem. Det er jo politikerne, der efterfølgende kan træffe beslutninger.

Men kan ordføreren ikke også godt se, at det vil være mærkeligt, hvis man på en eller anden måde glemte ekspertgruppen, som jo har arbejdet med det i længere tid, og som her om kort tid kommer med nogle anbefalinger, altså hvis man var ligeglad med det, her hvor de er så tæt på at være i mål?

Ordføreren.

Jamen jeg har ikke sagt, at jeg er ligeglad med nogens idéer eller input til den her debat; det er jeg slet ikke. Tværtimod ønsker jeg at lytte til så mange som overhovedet muligt. Jeg kan bare ikke sådan udskrive en blankocheck – det ved jeg heller ikke om man må sige fra Folketingets talerstol – i forhold til at vi vil lytte til ekspertgruppens anbefalinger. For det kan jo være forslag, som vi er uenige i, eller som er præget af politik eller andre ting.

Dermed siger vi tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at beslutningsforslaget henvises til Børne- og Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.